|
21.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 106/4 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 14. marts 2018
om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og om ændring af Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 hvad angår bidrag til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet
(2018/C 106/05)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 210, stk. 2, og artikel 214, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge punkt 6 i erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016 vil EU mobilisere yderligere finansiering til faciliteten på yderligere 3 000 000 000 EUR frem til udgangen af 2018, når de 3 000 000 000 EUR, der oprindelig var afsat under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (»faciliteten«), næsten er udnyttet fuldt ud, og forudsat at de relevante tilsagn er opfyldt. |
|
(2) |
Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer udarbejdede den 3. februar 2016 en »fælles forståelse mellem EU-medlemsstaterne og Kommissionen om forvaltningen af og betingelserne for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet«. |
|
(3) |
Kommissionen bemærker, at fordelingen af bidrag til første tranche var på 1 000 000 000 EUR fra EU-budgettet og 2 000 000 000 EUR fra medlemsstaterne. Den mener, at der ved anden tranche bør benyttes samme fordeling for 2018-2019. |
|
(4) |
Bistanden ydes gradvist på betingelse af en fortsat gennemførelse af den fælles forståelse mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om at forstærke deres samarbejde om støtte til syrere under midlertidig beskyttelse og om migrationsstyring i en koordineret indsats for at håndtere krisen. |
|
(5) |
De individuelle finansielle bidrag fra medlemsstaterne bør indgå i Unionens budget som eksterne formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1). Kommissionen er eneansvarlig for gennemførelsen af Unionens budget, jf. traktatens artikel 317, og bør på Unionens vegne modtage bidragserklæringerne fra hver enkelt medlemsstat. Hver bidragserklæring angivet i EUR betyder, at Kommissionen, når den har modtaget erklæringen, kan stille den relevante forpligtelsesbevilling til rådighed, jf. artikel 7, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (2). De individuelle bidragserklæringer skal udarbejdes på grundlag af en fælles model, der om nødvendigt kan tilpasses specifikke behov. |
|
(6) |
Afgørelser om humanitær bistand og tiltag i den henseende, gennemføres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 (3) og i henhold til principperne i den europæiske konsensus om humanitær bistand (4). |
|
(7) |
Af ovenstående årsager bør Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 ændres — |
BESTEMT FØLGENDE:
Artikel 1
I Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1 affattes således: »Ved denne afgørelse oprettes en koordinationsmekanisme — faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (»faciliteten«) — til at bistå Tyrkiet med at håndtere de umiddelbare humanitære og udviklingsmæssige behov hos flygtningene og personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og hos værtssamfundene og de nationale og lokale myndigheder i forbindelse med forvaltningen og håndteringen af følgerne af tilstrømningen af flygtninge og personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse.« |
|
2) |
Artikel 2, stk. 2, affattes således: »Dens specifikke mål er at styrke effektiviteten og komplementariteten af bistand til flygtninge og personer, der er berettigede til subsidiær beskyttelse, og til værtssamfundene og de nationale og lokale myndigheder i forbindelse med forvaltningen og håndteringen af følgerne af tilstrømningen af flygtninge og personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse.« |
|
3) |
Artikel 4, stk. 1 og 2, affattes således:
|
|
4) |
I artikel 4 tilføjes følgende som stk. 4:
|
|
5) |
Artikel 5, stk. 1, litra b), nr. iv), affattes således:
|
|
6) |
Artikel 8, stk. 3, affattes således: »Kommissionen foretager en evaluering af første tranche af faciliteten senest den 31. december 2021 og af anden tranche senest den 31. december 2023.« |
|
7) |
Artikel 9, stk. 1, affattes således:
|
Artikel 2
1. Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
2. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2018.
På Kommissionens vegne
Johannes HAHN
Medlem af Kommissionen
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
(2) EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1).
(4) Fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om den europæiske konsensus om humanitær bistand (EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1).
BEGRUNDELSE
Vedtagelse af Kommissionens afgørelse om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og om ændring af Kommissionens afgørelse C(2015) 9500 hvad angår bidraget til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet
Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (»faciliteten«) blev oprettet i 2015 for at vise EU's vilje til at hjælpe flygtninge i Tyrkiet. Den kombinerer både humanitær og ikkehumanitær bistand for at hjælpe Tyrkiet i landets bestræbelser på at huse flygtninge. Første tranche af finansieringen under faciliteten beløb sig til 3 mia. EUR for 2016 og 2017.
Anvendelsen af første tranche af faciliteten har været vellykket. Den fulde operationelle beløbsramme på 3 mia. EUR er programmeret, og der er indgået forpligtelser og kontrakter for hele beløbet i løbet af de 21 måneder, der er gået siden erklæringen fra EU og Tyrkiet fra marts 2016. Anden årlige rapport om faciliteten (1) indeholder nærmere oplysninger om resultaterne og gennemførelsen af i alt 72 projekter. Rapporten bekræfter, at der er opnået konkrete resultater. Der er bl.a. ydet månedlig indkomststøtte til næsten 1,2 millioner af de mest sårbare flygtninge i form af månedlige kontantoverførsler som led i det sociale krisesikkerhedsnet, afholdt kurser i tyrkisk til 312 000 flygtningebørn, udleveret undervisningsmateriale til 500 000 elever, gennemført konsultationer som led i den primære sundhedspleje for næsten 764 000 flygtninge og givet vacciner til over 217 000 syriske flygtningebørn. Forvaltningen af faciliteten har også gjort det muligt for EU og medlemsstaterne at anlægge en partnerskabstilgang, og en fælles forvaltning ville ikke være mulig, hvis midlerne udelukkende skulle komme fra EU-budgettet.
EU har en stærk interesse i at fortsætte denne ordning, der har vist sig at fungere godt. Denne kommissionsafgørelse er derfor udarbejdet med henblik på at sikre, at den nyttige indsats under faciliteten kan fortsætte som anført i erklæringen fra EU og Tyrkiet.
Det bekræftes i erklæringen fra EU og Tyrkiet, at EU vil mobilisere yderligere 3 mia. EUR til faciliteten inden udgangen af 2018, såfremt de relevante tilsagn er opfyldt. Med henblik på at fortsætte facilitetens projekter og sikre en kontinuerlig støtte til flygtninge skal der derfor træffes en afgørelse om yderligere finansiering. Kommissionen vil derfor vedtage en afgørelse om anden tildeling på 3 mia. EUR til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet. Facilitetens budget for 2016 og 2017 var sammensat af 1 mia. EUR fra EU-budgettet og 2 mia. EUR fra medlemsstaterne i form af bidrag som eksterne formålsbestemte indtægter. Det foreslås at fortsætte denne ordning for 2018 og 2019. Denne fordeling sikrer, at der er tilstrækkelig margen i EU-budgettet til at håndtere nødsituationer og uventede kriser indtil udgangen af den aktuelle flerårige finansielle ramme, især på migrationsområdet.
Medlemsstaternes bidrag til faciliteten for 2016 og 2017 fulgte efter en fælles forståelse mellem repræsentanterne for de 28 medlemsstaternes regeringer og Kommissionen om forvaltningen af og betingelserne for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (2). Facilitetens forvaltningsstruktur, som i centrum har et udvalg, hvori alle medlemsstater stemmer, mens Tyrkiet har en rådgivende kapacitet, har vist sig at være meget effektiv. I de tilfælde, hvor kun EU-budgettet bidrager til anden tranche, ville de almindelige EU-regler gælde, og medlemsstaterne være udelukket fra styringen af faciliteten. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at indføre en lignende ordning for 2018 og 2019, hvor de individuelle finansielle bidrag fra medlemsstaterne lige som ved første tranche indgår i EU's budget som eksterne formålsbestemte indtægter.
(1) Kommissionens meddelelse COM(2018) 91 af 13.3.2018.
(2) Fælles forståelse mellem repræsentanterne for de 28 medlemsstaternes regeringer og Kommissionen om forvaltningen af og betingelserne for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet af 5. februar 2016.