|
27.1.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24/1 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2018/135
af 23. januar 2018
om udnævnelse af den øverstbefalende for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (EUTM Mali/1/2018)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,
under henvisning til Rådets afgørelse 2013/34/FUSP af 17. januar 2013 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (1), særlig artikel 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelse 2013/34/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUTM Mali, herunder afgørelser om udnævnelse af efterfølgende øverstbefalende for EU-missionen. |
|
(2) |
Den 26. juni 2017 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2017/1176 (2) om udnævnelse af brigadegeneral Bart LAURENT til øverstbefalende. |
|
(3) |
Den 24. oktober 2017 foreslog Spanien udnævnelsen af brigadegeneral Enrique MILLÁN MARTÍNEZ til øverstbefalende for EU-missionen EUTM Mali som efterfølger for brigadegeneral Bart LAURENT fra den 31. januar 2018. |
|
(4) |
EU's Militærkomité gav den 5. december 2017 sin støtte til denne indstilling. |
|
(5) |
Der bør derfor træffes afgørelse om udnævnelse af brigadegeneral Enrique MILLÁN MARTÍNEZ. Afgørelse (FUSP) 2017/1176 bør ophæves. |
|
(6) |
I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Brigadegeneral Enrique MILLÁN MARTÍNEZ udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) fra den 31. januar 2018.
Artikel 2
Afgørelse (FUSP) 2017/1176 ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 31. januar 2018.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2018.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
W. STEVENS
Formand
(1) EUT L 14 af 18.1.2013, s. 19.
(2) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/1176 af 26. juni 2017 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (EUTM Mali/1/2017) (EUT L 170 af 1.7.2017, s. 94).