(1)

Benchmarks spiller en væsentlig rolle i forbindelse med prisfastsættelsen for mange finansielle instrumenter og finansielle kontrakter og målingen af mange investeringsfondes økonomiske resultater. Bidrag til og administration af benchmarks er i mange tilfælde sårbare over for manipulation, og de involverede personer står ofte over for interessekonflikter.

(2)

For at benchmarks kan udfylde deres økonomiske rolle, kræves det, at de er repræsentative for den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, som de afspejler. Såfremt et benchmark ikke længere er repræsentativt for et underliggende marked, eksempelvis interbankrenter, er der risiko for negative virkninger for bl.a. markedets integritet og finansieringen af husholdninger (lån, herunder realkreditlån) og virksomheder i Unionen.

(3)

Risikoen for brugere, markeder og økonomien i Unionen er generelt højere, hvis den samlede værdi af de finansielle instrumenter, finansielle kontrakter og investeringsfonde, som benytter et bestemt benchmark som reference, er høj. Ved forordning (EU) 2016/1011 fastlægges der derfor forskellige kategorier af benchmarks samt supplerende krav, som sikrer integriteten og robustheden af visse benchmarks, som anses for at være kritiske, herunder de kompetente myndigheders beføjelser til på visse betingelser at pålægge bidrag til eller administration af et kritisk benchmark.

(4)

De supplerende forpligtelser og beføjelser for kompetente myndigheder for administratorer af kritiske benchmarks nødvendiggør en formel procedure i forbindelse med fastlæggelsen af kritiske benchmarks. I overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/1011 anses et benchmark for at være et kritisk benchmark, hvis det anvendes direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller til måling af resultaterne i investeringsfonde, som har en samlet værdi på mindst 500 mia. EUR, på grundlag af alle benchmarkets forskellige løbetider, hvor det er relevant.

(5)

London Interbank Offered Rate (LIBOR) måler usikrede interbankrenter i fem valutaer, herunder euroen, med syv løbetider, der varierer fra dag-til-dag til 12 måneder. Det er et af de vigtigste rentebenchmarks på verdensplan. Det anvendes som den variable rente for mange finansielle kontrakter, fra renteswaps til studielån, realkreditlån og virksomhedsfinansieringsinstrumenter.

(6)

Financial Conduct Authority (FCA) har identificeret ca. 156,8 billioner USD i OTC-derivater, der anvendte LIBOR som reference i oktober 2016.

(7)

Desuden påpeger FCA, at LIBOR i høj grad anvendes som reference på markeder for børshandlede derivater, obligationer og virksomhedsgæld, og at sådanne eksponeringer er relevante med hensyn til systemisk risiko og realøkonomien.

(8)

Listen over kritiske benchmarks, der er fastlagt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1368 (2), bør derfor ændres ved at tilføje LIBOR.

(9)

Som følge af LIBOR's betydning for interbankmarkedet, herunder det høje antal af finansielle instrumenter i Unionen, som anvender den som reference, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt.

(10)

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 forudsætter anvendelsen af nærværende forordning, at den administrator, som leverer et kritisk benchmark, er hjemmehørende Unionen.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —