16.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/2


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/2339

af 12. december 2017

om forbud mod fiskeri efter rokker i EU-farvande i VIId fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2017/127 (2) er der fastsat kvoter for 2017.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2017, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2017 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i medlemsstaten, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at beholde om bord, flytte, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

João AGUIAR MACHADO

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2017/127 af 20. januar 2017 om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 24 af 28.1.2017, s. 1).


BILAG

Nr.

36/TQ127

Medlemsstat

Belgien

Bestand

SRX/07D. (herunder særlig betingelse for RJC/07D., RJE/07D., RJH/07D., RJM/07D., RJN/07D., RJU/07D., RJC/*67AKD, RJH/*67AKD, RJM/*67AKD, RJN/*67AKD, RJU/*67AKD)

Art

Rokker (Rajiformes)

Område

EU-farvande i VIId

Dato for fiskestop

1.11.2017