|
5.12.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/28 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2231
af 4. december 2017
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/329 for så vidt angår navnet på indehaveren af godkendelsen af 6-fytase
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 13, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kaesler Nutrition GmbH har i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning med forslag til ændring af navnet på indehaveren af godkendelsen for så vidt angår Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/329 (2). |
|
(2) |
Lohmann Animal Nutrition GmbH, indehaveren af godkendelsen af tilsætningsstoffet 6-fytase, har ændret virksomhedens navn til »Kaesler Nutrition GmbH« med virkning fra den 3. juli 2017. Ansøgeren har fremlagt relevante data til støtte for sin anmodning. |
|
(3) |
Den foreslåede ændring af indehaveren af godkendelsen er af rent administrativ art og indebærer ikke en ny vurdering af de pågældende tilsætningsstoffer. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er blevet underrettet om ansøgningen. |
|
(4) |
For at gøre det muligt for Kaesler Nutrition GmbH at udnytte sine markedsføringsrettigheder er det nødvendigt at ændre navnet på indehaveren af godkendelsen. Gennemførelsesforordning (EU) 2016/329 bør derfor ændres. |
|
(5) |
Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne til denne forordning, bør der indrømmes en overgangsperiode, hvori tilsætningsstoffet 6-fytase, samt forblandinger og foderblandinger indeholdende tilsætningsstoffet, som er i overensstemmelse med de bestemmelser, der var gældende før denne forordnings ikrafttrædelse, fortsat kan markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/329
I gennemførelsesforordning (EU) 2016/329 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I titlen ændres »indehaver af godkendelsen er Lohmann Animal Nutrition GmbH« til »indehaver af godkendelsen er Kaesler Nutrition GmbH«. |
|
2) |
I bilaget, i anden række i anden kolonne i tabellen, med overskriften »Navn på indehaveren af godkendelsen« ændres »Lohmann Animal Nutrition GmbH« til »Kaesler Nutrition GmbH«. |
Artikel 2
Overgangsforanstaltninger
Tilsætningsstoffet 6-fytase, jf. bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2016/329, samt forblandinger og foderblandinger indeholdende tilsætningsstoffet, som er produceret og mærket før den 25. december 2017 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 25. december 2017, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/329 af 8. marts 2016 om godkendelse af 6-fytase som fodertilsætningsstof til alle fuglearter og til fravænnede smågrise, slagtesvin, søer og mindre udbredte svinearter (indehaver af godkendelsen er Lohmann Animal Nutrition GmbH) (EUT L 62 af 9.3.2016, s. 5)