14.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/3


RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2061

af 13. november 2017

om ændring af forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2073 af 13. november 2017 om ændring af fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 (2) giver virkning til fælles holdning 2001/931/FUSP (3).

(2)

Afgørelse (FUSP) 2017/2073 fjerner en enhed fra den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001.

(3)

Det er nødvendigt at indføre lovgivning på EU-plan, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne anvender den på samme måde.

(4)

Forordning (EF) nr. 2580/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 2 i forordning (EF) nr. 2580/2001 udgår stk. 4.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2017.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Se side 59 i denne EUT.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70).

(3)  Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93).