13.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 264/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1846

af 12. oktober 2017

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1272 for så vidt angår budgetlofterne for 2017 for visse ordninger for direkte støtte til Portugal

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (1), især artikel 22, stk. 1, og 42, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1272 (2) fastsatte de årlige nationale budgetlofter for visse ordninger for direkte støtte i 2017.

(2)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1272 fastsætter et loft for omfordelingsbetalingen til Portugal i overensstemmelse med Portugals beslutning om at anvende denne betaling fra ansøgningsåret 2017. Efterfølgende er det fremkommet, at i den finansielle tildeling, som Portugal meddelte, var en del af de pågældende udgifter under denne ordning ikke medtaget. For at sikre at målet for ordningen, dvs. at øge støtten for de første hektar som en landbrugsbedrift besidder, kan nås, bør den finansielle tildeling for omfordelingsbetalingen til Portugal i 2017 derfor øges.

(3)

I henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal loftet for grundbetalingsordningen for Portugal i 2017 derfor nedsættes tilsvarende.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1272 bør derfor ændres.

(5)

Eftersom den ændring, der foretages ved denne forordning, berører anvendelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1272, som anvendes fra den 1. januar 2017, bør nærværende forordning finde anvendelse fra samme dato.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1272

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/1272 foretages følgende ændringer:

1)

I punkt I affattes afsnittet om Portugal således:

»Portugal

267 437 «

2)

I punkt III affattes afsnittet om Portugal således:

»Portugal

23 050 «

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1272 af 14. juli 2017 om fastsættelse for 2017 af budgetlofterne for visse ordninger for direkte støtte, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 184 af 15.7.2017, s. 5).