(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1175/2005 (2) en endelig antidumpingtold på importen af bariumcarbonat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Foranstaltningerne havde form af en specifik told på henholdsvis 6,30 EUR/ton og 8,10 EUR/ton for to kinesiske eksporterende producenter med en individuel toldsats og 56,40 EUR/ton for alle andre eksporterende producenter i Kina.

(2)

Efter en udløbsundersøgelse (»den tidligere udløbsundersøgelse«) blev foranstaltningerne forlænget med fem år i august 2011 ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 831/2011 (3).

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger (4) modtog Kommissionen den 12. maj 2016 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»anmodningen«).

(4)

Anmodningen blev indgivet af Solvay & CPC Barium Strontium GmbH & Co. KG, Tyskland (»ansøgeren«), der er den eneste EU-producent af bariumcarbonat, og som derved tegner sig for 100 % af den samlede EU-produktion. Anmodningen var begrundet med, at udløbet af de endelige antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og skade.

(5)

Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og gennem en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«) offentliggjorde Kommissionen den 18. august 2016 indledningen af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at give sig til kende med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt ansøgeren, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder, de kendte importører og brugere, som Kommissionen vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(7)

De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(8)

Hvad angår import fra Kina, informerede Kommissionen de interesserede parter gennem indledningsmeddelelsen om, at den påtænkte at anvende Indien som tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger til dette valg. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger i denne henseende.

(9)

Kommissionen kontaktede de indiske myndigheder og de kendte producenter af bariumcarbonat i Indien og opfordrede dem til at samarbejde. Ingen af producenterne i Indien samarbejdede ved at indsende de ønskede oplysninger.

(10)

Parallelt hermed opfordrede Kommissionen kendte producenter i andre potentielle referencelande til at samarbejde og kontaktede også de relevante myndigheder i Brasilien, Iran, Republikken Korea og USA og opfordrede dem til at indsende navne og adresser på producentsammenslutninger samt på producenter, som er kendt for at producere og sælge bariumcarbonat på deres marked. Ingen producenter fra disse lande var dog villige til at samarbejde.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(12)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(13)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(14)

Ingen af de kinesiske eksporterende producenter gav sig til kende. Stikprøveudtagning var derfor ikke nødvendig.

(15)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve kontaktede Kommissionen alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og bad dem om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(16)

Seks importører gav sig til kende, identificerede sig og leverede de oplysninger til Kommissionen, som der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(17)

I betragtning af det begrænsede antal importører valgte Kommissionen ikke at udtage en stikprøve og sendte spørgeskemaet til alle de seks importører, der havde identificeret sig. Men som anført i betragtning (19), besvarede ingen af disse importører spørgeskemaet.

(18)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til den eneste EU-producent, til de seks importører og til de 86 brugere, der gav sig til kende, til alle fire kendte kinesiske eksporterende producenter og til 20 kendte producenter i potentielle referencelande (18 i Indien, en i Iran og en i USA).

(19)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra den eneste EU-producent og fra 15 brugere. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter eller producenterne i de potentielle referencelande samarbejdede. Som anført i betragtning 16, var der heller ingen af de importører, der gav sig til kende, der besvarede det spørgeskema, Kommissionen sendte til dem — til trods for at de oprindeligt identificerede sig selv.

(20)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(21)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. juni 2016 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(22)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende endelige antidumpingforanstaltninger. Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(23)

Den undersøgte vare er bariumcarbonat med indhold af strontium på over 0,07 vægtprocent og med indhold af svovl på over 0,0015 vægtprocent, i form af pulver, presset granulat eller brændt granulat (»den undersøgte vare«), med oprindelse i Folkerepublikken Kina og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2836 60 00 (Taric-kode 2836600010).

(24)

Bariumcarbonat anvendes som råmateriale i en række industrier. Det anvendes primært i produktionen af keramiske fritter og glaseringer, mursten og fliser, glas til særlige formål samt i den kemiske industri.

(25)

Det fremgik af undersøgelsen, at følgende varer har samme fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(26)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(27)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, og om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(28)

Som nævnt i betragtning 14, var der ingen kinesiske eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at i henhold til grundforordningens artikel 18 kan de foreliggende faktiske oplysninger anvendes i forbindelse med de kinesiske eksporterende producenter for at afgøre, om dumping finder sted i øjeblikket, og hvad sandsynligheden er for fortsat eller fornyet dumping. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om en indgriben fra høringskonsulentens side fra de kinesiske myndigheder i denne henseende.

(29)

På dette grundlag og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende eksistensen af dumping og sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, herunder:

(30)

To eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. På grund af manglende samarbejdsvilje blev den normale værdi for disse eksporterende producenter derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(31)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af de kinesiske priser ved eksport til andre markeder i tredjelande uden antidumpingforanstaltninger, der var registreret i databasen over kinesiske eksportstatistikker i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(32)

Dette blev anset for at være den mest rimelige metode, eftersom der på grund af manglende samarbejdsvilje ikke var andre tilgængelige oplysninger til rådighed.

(33)

Som følge af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side blev eksportprisen baseret på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, for import til Unionen af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode fra de to kinesiske eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(34)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den således fastsatte eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for omkostninger til søfragt, håndteringsomkostninger og landtransport baseret på offentligt tilgængelige oplysninger og oplysninger indeholdt i anmodningen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(35)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(36)

På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, ca. 30 % for Hubei Jingshan Chutian Barium Salt Corp. Ltd. og ca. 20 % for Zaozhuang Yongli Chemical Co.

(37)

For de kinesiske eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, bør den normale værdi fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), dvs. på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et egnet tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(38)

Indien blev valgt som referenceland i den foregående udløbsundersøgelse. I den nuværende undersøgelses indledningsmeddelelse foreslog Kommissionen derfor at anvende Indien igen som referenceland og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(39)

Som nævnt i betragtning 10 opfordrede Kommissionen også andre potentielle referencelande, dvs. Brasilien, Iran, Republikken Korea og USA, til at samarbejde gennem en opfordring til de kendte producenter om at indsende de nødvendige oplysninger.

(40)

Ingen af producenterne i disse lande indvilligede dog i at samarbejde i forbindelse med proceduren. Der var ingen oplysninger om andre lande, hvor produktionen af bariumcarbonat kunne finde sted.

(41)

I betragtning af den ovenfor beskrevne manglende samarbejdsvilje fra producenter i alle de mulige referencelande fastsatte Kommissionen den normale værdi på ethvert andet rimeligt grundlag, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(42)

Den normale værdi blev i den forbindelse fastsat på grundlag af de gennemsnitlige produktionsomkostninger for EU-erhvervsgrenen ved at tilføje et beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste. SA&G-omkostningerne var baseret på EU-erhvervsgrenens faktiske SA&G-omkostninger til produktion og salg af samme vare på EU-markedet, mens fortjenesten blev baseret på fortjenesten ved produktion og salg i normal handel af samme vare, der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, anvendes som reference.

(43)

Dette blev anset for at være den mest rimelige metode, eftersom der på grund af manglende samarbejdsvilje ikke var andre tilgængelige oplysninger til rådighed.

(44)

Som følge af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, for import til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode fra de kinesiske eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(45)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den således fastsatte eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for omkostninger til søfragt, håndteringsomkostninger og landtransport baseret på offentligt tilgængelige oplysninger og oplysninger indeholdt i anmodningen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(46)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(47)

På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring, fragt), Unionens grænse, ufortoldet, over 100 %.

(48)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, den kinesiske eksportadfærd i andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(49)

I lyset af det manglende samarbejde med de kinesiske eksporterende producenter og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, nemlig de kilder, der er nævnt i betragtning 29.

(50)

Den kinesiske produktionskapacitet blev anslået ved hjælp af offentligt tilgængelige oplysninger, der blev indhentet for ti kendte kinesiske producenter af bariumcarbonat (8). Deres erklærede produktionskapacitet udgjorde tilsammen en årlig kapacitet på mindst 428 000 ton, hvilket er over fem gange så meget som EU's samlede forbrug (77 099 ton) i NUP, som anført i betragtning 62, og ca. tre gange så meget som verdens samlede handel med bariumcarbonat ifølge oplysninger fra COMTRADE for 2015 (9).

(51)

Med hensyn til uudnyttet kapacitet, og da der ikke foreligger andre oplysninger, blev konklusionerne i den tidligere udløbsundersøgelse brugt som grundlag. På denne baggrund blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til at udgøre 280 000 ton (10).

(52)

Undersøgelsen viste ingen tegn på, at produktionskapaciteten for bariumcarbonat i Kina havde ændret sig væsentligt i forhold til den foregående udløbsundersøgelse. Undersøgelsen viste heller ingen tegn på, at forbruget i Kina ville stige betydeligt, eller at det globale marked for bariumcarbonat kan absorbere denne overskydende kapacitet inden for en overskuelig fremtid.

(53)

Kommissionen fandt derfor, at den store uudnyttede kapacitet, der blev konstateret i den foregående udløbsundersøgelse, stort set var forblevet på samme niveau, og at der ikke var tegn på, at dette ville ændre sig i væsentlig grad inden for den nærmeste fremtid.

(54)

På dette grundlag blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til at udgøre over tre gange så meget som det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode.

(55)

For så vidt angår Kinas eksportadfærd i andre tredjelande blev det konstateret, at salget til de seks største eksportmarkeder uden gældende foranstaltninger (11), dvs. Brasilien, Egypten, Iran, Japan, Mexico og Rusland, fandt sted til dumpingpriser. En sammenligning af de kinesiske eksportpriser til disse seks markeder baseret på databasen over kinesiske eksportstatistikker med den normale værdi som fastsat for de virksomheder, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, og som er anført i betragtning (42), resulterede derfor i dumpingmargener på mellem ca. 55 % og over 70 %, afhængigt af det specifikke eksportmarked. Denne eksport udgjorde 46 % af Kinas samlede eksport til andre tredjelande i undersøgelsesperioden, og den blev derfor anset for at være repræsentativ.

(56)

Det fremgik af undersøgelsen, at ud fra databasen over kinesiske eksportstatistikker var Kinas priser ved eksport til de seks største tredjelandes eksportmarkeder uden gældende foranstaltninger i gennemsnit lavere end priserne ved eksport til Unionen i samme periode (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Dvs. at hvor den gennemsnitlige kinesiske pris i Unionen på den undersøgte vare var på 397 EUR/ton, så var den gennemsnitlige pris på samme vare ved eksport til Kinas seks største eksportmarkeder på 345 EUR/ton. Dette var tilfældet for omkring 90 % af den samlede eksportmængde fra Kina til andre markeder i tredjelande, herunder de seks største, der er nævnt i betragtning 55. På dette grundlag fandt Kommissionen, at EU-markedet er et attraktivt marked for de kinesiske eksportører, eftersom de kunne opnå større fortjenester gennem højere salgspriser, samtidig med at de underbød EU-erhvervsgrenens priser, som det fremgår af betragtning 73.

(57)

Desuden kan EU-markedets tiltrækningskraft også ses gennem den fortsat store forekomst af kinesiske eksportører på EU-markedet til trods for de gældende foranstaltninger. Den kinesiske imports markedsandel steg i den forbindelse fra 2003 (dvs. før ikrafttrædelsen af de gældende foranstaltninger) til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (for den nuværende undersøgelse) fra at ligge på næsten 50 % til et interval på mellem 59 % og 73 %. Selv om der var et fald i Kinas globale eksport fra 130 000 ton i 2009 til 125 000 ton i 2015 (12), fulgte den kinesiske eksport til Unionen den modsatte tendens og steg fra henholdsvis 37 341 ton i 2009 til 51 919 ton i 2015, hvilket tydeligt viser kinesiske eksporterende producenters interesse i EU-markedet. Som nævnt ovenfor fandt denne udvikling sted på trods af de gældende foranstaltninger.

(58)

Desuden fremgik det af undersøgelsen, at to vigtige eksportmarkeder for bariumcarbonat, nemlig USA og Indien, havde indført antidumpingforanstaltninger over for Kina, og at et tredje vigtigt eksportmarked, Brasilien, har en høj importtold på 10 %, der effektivt beskytter disse markeder fra en betydelig import. Derfor — og også i betragtning af de konklusioner, der blev draget i betragtning 52 om, at bariumcarbonatmarkedet er stabilt uden en betydelig stigning i det samlede globale forbrug — er det usandsynligt, at den uudnyttede kapacitet i Kina vil blive dirigeret hen til disse markeder, og det er snarere sandsynligt, at den vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(59)

Det kan konkluderes, at de dumpingmargener, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, samt den store, anslåede produktionskapacitet og den store uudnyttede kapacitet i kombination med Kinas praksis med at sælge bariumcarbonat på sine eksportmarkeder til dumpingpriser og EU-markedets tiltrækningskraft tyder på, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i eksporten til Unionen. I betragtning af den dumpingmargen, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, er det også sandsynligt, at fremtidig eksport vil blive foretaget til dumpingpriser. Det kan derfor konkluderes, at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(60)

Den eneste samarbejdsvillige EU-producent tegner sig for 100 % af Unionens produktion af bariumcarbonat i NUP. Kommissionen mente derfor, at denne udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og benævnes herefter »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(61)

Da der kun er én EU-producent angives oplysningerne om EU-forbruget, markedsandelene og beregningen af underbud og målprisunderbud af fortrolighedshensyn ikke i nøjagtige tal, jf. grundforordningens artikel 19. Kommissionen inddelte i stedet oplysningerne i intervaller af hensyn til de interesserede parters ret til at forsvare sig, så de kunne forstå den metode, Kommissionen havde anvendt.

(62)

EU-forbruget blev beregnet ved at lægge EU-producentens samlede efterprøvede salg i Unionen sammen med den samlede import fra tredjelande (baseret på data fra Eurostat).

(63)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget

(64)

Fra 2013 til 2014 steg EU-forbruget med 5 % og faldt derefter med 4 % fra 2014 til NUP. Generelt set forblev EU-forbruget stabilt i den betragtede periode med en lille stigning på 1 %.

(65)

På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse anvendte Kommissionen de statistikker, der var tilgængelige fra Eurostat, samt statistikker, der var tilgængelige fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, til at fastsætte mængden og priserne på importen fra Kina til Unionen i den betragtede periode.

(66)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. På dette grundlag udviklede importen til Unionen fra det pågældende land samt markedsandelene sig således:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(67)

I den betragtede periode forblev importen fra Kina forholdsvis stabil. Fra 2013 til 2014 steg importmængderne med 8 %, og faldt derefter med 8 % fra 2014 til NUP. Generelt set er udviklingen i importmængderne i tråd med udviklingen i EU-forbruget.

(68)

Overordnet forblev den kinesiske markedsandel stabil i den betragtede periode med et lille fald på 2 %. Fra 2013 til 2014 steg markedsandelen med 3 % op til et interval på mellem 62 % og 80 %, forblev stabil i 2015 og faldt derefter med 5 % i NUP til et niveau på mellem 59 % og 73 %.

(69)

De tilgængelige statistikker fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, viste, at den kinesiske import til Unionen primært blev leveret af de to kinesiske eksporterende producenter, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. I løbet af den betragtede periode tegnede disse to virksomheder sig for over 75 % af den samlede import fra Kina.

(70)

Kommissionen fastsatte tendensen for priserne på import fra Kina på grundlag af statistikker fra Eurostat. De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser

(71)

Priserne på importen fra Kina faldt med 6 % fra 2013 til 2014, steg med 13 % i 2015 og faldt derefter med 2 % i undersøgelsesperioden. I løbet af den betragtede periode steg priserne på importen fra Kina samlet med 5 %. Denne prisstigning er i tråd med stigningen i EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet som vist i betragtning 91, der var på ca. 4 % i den betragtede periode.

(72)

På grund af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenter, der var omfattet af denne undersøgelse, fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(73)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige priser i den nuværende undersøgelsesperiode og lå inden for intervaller på 32 % til 37 % og 27 % til 31 % for de kinesiske eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Underbudsmargenen for de øvrige kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af resttolden, udgjorde mellem 31 % og 35 %.

(74)

Importmængden til Unionen fra andre tredjelande end det pågældende land udviklede sig således: Mængde- og pristendenserne er baseret på oplysninger fra Eurostat. Importen til Unionen fra tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importmængder, markedsandele og priser fra andre tredjelande

(75)

Tabel 4 viser de oplysninger, som Kommissionen har indhentet vedrørende importmængder, markedsandel og priser for importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande. Kommissionen bemærker, at der ikke blev anvendt indeksering i forbindelse med andre tredjelandes markedsandel for perioden 2013 til 2015 eller i forbindelse med priserne på importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande for perioden 2013 til 2015. Det skyldes følgende: Importen fra andre tredjelande i perioden 2013 til 2015 kom ind på EU-markedet i begrænsede mængder (dvs. under 100 ton), hvilket udgør en ubetydelig markedsandel på mellem 0,01 % og 0,2 % af den samlede import. Hvis indeksreguleringen var blevet anvendt i disse rækker på samme måde som for importmængden, ville dette have ført til en ikkerepræsentativ og forvirrende udvikling (rækken for markedsandel ville have haft følgende ordlyd, hvis 2013 var blevet indekseret i forhold til 100: 2014 som 8 775, 2015 som 22 516 og NUP som 2 279). Det samme er gældende, hvis indekseringen var blevet anvendt på rækken med priserne på importen fra andre tredjelande (hvis 2013 var blevet indekseret i forhold til 100, ville tendensen have været: 2014 som 250, 2015 som 118 og NUP som 11). Eftersom der ikke kan være tvivl om, at disse tal ville have givet et unøjagtigt billede af den situation, som det var meningen at portrættere i tabel 4, valgte Kommissionen undtagelsesvis ikke at indeksere i forhold til det første år i den betragtede periode, både hvad angår andre tredjelandes markedsandel og de gennemsnitlige priser på importen af den undersøgte vare fra disse lande, men i stedet blot at anvende data fra den nuværende undersøgelsesperiode til at indeksere ud fra.

(76)

Der kan ikke desto mindre udledes visse tendenser fra dataene i tabel 4. Nemlig at importen steg fra 87 ton til 2 007 ton i NUP, hvilket svarer til en samlet markedsandel på mellem 1 % og 5 %. Med 1 986 ton tegnede Indien sig for størstedelen af importen fra andre tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode. Den gennemsnitlige importpris i NUP blev desuden registreret til at være på 388 EUR/ton. Dette prisniveau var en smule under end de gennemsnitlige kinesiske priser på EU-markedet uden en antidumpingtold (397 EUR/ton), men betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Men da importmængden fra andre tredjelande var ubetydelig, kunne den under alle omstændigheder ikke have haft en væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(77)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(78)

Det skal bemærkes, at eftersom EU-erhvervsgrenen kun består af en enkelt producent, måtte følsomme forretningsoplysninger angives som indekserede tal.

(79)

Kommissionen vurderede de økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen ud fra de verificerede data i spørgeskemabesvarelserne fra den eneste EU-producent.

(80)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

EU-produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(81)

EU-erhvervsgrenens produktion steg med 7 % i den betragtede periode, mens dens produktionskapacitet forblev uændret. EU-erhvervsgrenens produktion steg betydeligt i 2014 med 20 %, men faldt så gradvist frem til den nuværende undersøgelsesperiode. Som følge heraf forbedrede EU-erhvervsgrenen sin kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode med fire procentpoint og nåede op på 65 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(82)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(83)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 3 % i den betragtede periode.

(84)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 6 % fra 2013 til 2015 og steg derefter lidt (med 2 %) fra 2015 til NUP. Samlet set faldt den i den betragtede periode med 4 %.

(85)

Mellem 2013 og NUP steg EU-forbruget med 1 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 3 %, hvilket var ensbetydende med et fald i markedsandelen på 4 %.

(86)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(87)

Antallet af ansatte hos EU-erhvervsgrenen steg i løbet af den betragtede periode med 8 %. Produktiviteten steg i 2014 med 6 % som følge af en stigning i produktionen, men faldt igen året efter. Som følge heraf faldt produktiviteten en smule i løbet af den betragtede periode med 1 %.

(88)

Der har været indført antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina siden 2005.

(89)

Som fastslået i betragtning 35-47 lå dumpingmargenerne for de kinesiske producenter i løbet af den nuværende undersøgelsesperiode betydeligt over bagatelgrænsen. Indvirkningen på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation er betydelig i betragtning af den fortsatte import af betydelige mængder bariumcarbonat til dumpingpriser fra Kina.

(90)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder samt enhedsproduktionsomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige salgspriser og enhedsomkostninger

(91)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser steg med 4 % i løbet af den betragtede periode. Som beskrevet i betragtning 71 lå denne prisstigning inden for det samme interval som den konstaterede prisstigning for den kinesiske import.

(92)

EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger faldt med 9 % fra 2013 til 2014 og steg derefter svagt (med 4 %) fra 2014 til den nuværende undersøgelsesperiode. I den betragtede periode faldt den samlet set med 5 %, hvilket til dels skyldes de effektivitetsgevinster, der blev opnået ved at strømline produktionsprocessen samt ved at nedbringe de faste omkostninger (pr. ton) som følge af stigningen i produktionsmængder.

(93)

Som allerede konstateret i den foregående udløbsundersøgelse fremstiller EU-erhvervsgrenen to varer i samme anlæg: bariumcarbonat og strontiumcarbonat. Den kombinerede produktion af disse to varer gør det muligt at sprede de faste omkostninger. I den betragtede periode gennemgik EU-erhvervsgrenen en omstrukturering af produktionsprocessen, fra en såkaldt »vekselproduktion« til en »parallelproduktion« (14) med deling af udstyret. Dette medfører omkostningsbesparelser og effektivisering af produktionsprocessen og dermed effektivitetsgevinster.

(94)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(95)

Mellem 2013 og NUP steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat for EU-producenten med 7 %.

(96)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(97)

EU-erhvervsgrenen indstiller produktionen i én måned hvert år til vedligeholdelsesformål. I den nuværende undersøgelsesperiode blev indstillingen af produktionen forlænget til ni uger som følge af den faldende efterspørgsel i forhold til de foregående år. Udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode faldt tidsmæssigt sammen med processen omkring genopbygning af lagrene og genoptagelse af de normale aktiviteter efter den omtalte indstilling af produktionen, hvor lagrene var på et minimumsniveau. Fra 2013 til 2015 blev lagrene opgjort i samme periode af året, hvor lagrene var på et gennemsnitligt niveau.

(98)

EU-erhvervsgrenens slutlagre steg fra 2013 til 2014 med 31 % og faldt derefter med 6 % fra 2014 til 2015. Fra 2015 til NUP faldt lagrene med 51 %. I løbet af den betragtede periode faldt alle slutlagre med 26 %.

(99)

Slutlagre opgjort i procent af produktionen steg fra 2013 til 2015 med 2 procentpoint til 22 % og faldt derefter til 14 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(100)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(101)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenen led konstant tab i hele den betragtede periode. Rentabiliteten blev forbedret fra 2013 til 2014 med 60 %, hvorefter den faldt med 6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set forblev rentabiliteten negativ, til trods for at den steg med 54 % i den betragtede periode.

(102)

Likviditeten, som er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter, faldt fra 2013 til 2014 med 502 %, men steg efterfølgende støt indtil NUP. I den betragtede periode steg likviditeten med 52 %.

(103)

Investeringerne steg med 7 % mellem 2013 og 2014 og faldt derefter med 26 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2014. Det samlede fald i investeringerne var på 19 % i den betragtede periode. Investeringerne var i 2013 og 2014 højere på grund af omstruktureringen af produktionsprocessen med henblik på at opnå effektivisering af arbejdsgangene, omkostningsbesparelser og effektivitetsgevinster. Fra 2015 til den nuværende undersøgelsesperiode var de vigtigste investeringer relateret til udskiftning af udstyr.

(104)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det var negativt i den betragtede periode. Det steg med 89 % i 2015 i forhold til niveauet i 2012 og faldt så med 19 % i NUP. Generelt steg investeringsafkastet med 70 % i løbet af den betragtede periode, ligesom rentabiliteten.

(105)

I løbet af den betragtede periode viste en række indikatorer såsom produktionsmængde, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse og enhedssalgspris lette forbedringer. Enhedsproduktionsomkostningerne faldt, hvilket til dels skyldes effektivitetsgevinster og stigningen i produktionsmængden.

(106)

Ikke desto mindre led EU-Erhvervsgrenen et konstant tab i hele den betragtede periode — kapacitetsudnyttelsesgraden var lav, og investeringsafkastet var negativt. På samme måde reduceredes EU-erhvervsgrenens markedsandel, mens der var et stabilt forbrug.

(107)

Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen fortsatte med at lide væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode.

(108)

Det fremgik af undersøgelsen, at store mængder dumpingimport fra Kina kom ind på EU-markedet i den betragtede periode, jf. betragtning 66-69. Som følge heraf forblev bariumcarbonat med oprindelse i Kina den mest anvendte på EU-markedet med en høj og stabil markedsandel på mellem 59 % til 73 % og 62 % til 80 % i den betragtede periode.

(109)

På trods af at de gennemsnitlige priser på den kinesiske dumpingimport steg med 5 % i den betragtede periode, forblev priserne på et betydeligt lavere niveau end EU-erhvervsgrenens priser. I den nuværende undersøgelsesperiode — jf. betragtning 73 — underbød dumpingimporten fra Kina EU-erhvervsgrenens priser med 28,7 %-34,4 %. På grund af de store mængder af betydelig dumpingimport fra Kina, der udøvede et stort prispres på EU-markedet, kunne EU-erhvervsgrenen ikke hæve sine salgspriser nok til at dække sine produktionsomkostninger. Dette fremgår af den underbudsmargen, der blev fastsat for importen fra Kina, inkl. antidumpingtolden, og som gik fra et interval på 62 %-71 % til et interval på 83 %-95 %.

(110)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation måtte tilskrives de store mængder import til meget lave dumpingpriser fra Kina, og at denne import var en afgørende årsag til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(111)

Det fremgik af undersøgelsen, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(112)

Eftersom EU-erhvervsgrenen fortsatte med at lide væsentlig skade som følge af importen fra Kina, blev det undersøgt, om der er sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(113)

For at fastsætte sandsynligheden for fortsat skade blev følgende elementer analyseret: produktion og uudnyttet kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, det forventede prisniveau for importen fra Kina til EU's marked og den forventede indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(114)

Som nævnt i betragtning 28 blev denne analyse baseret på grundforordningens artikel 18 på grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter.

(115)

Som nævnt i betragtning 50-54 var der en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina på ca. 280 000 ton. Denne uudnyttede kapacitet udgjorde over tre gange så meget som det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode.

(116)

Baseret på en sammenligning af kinesiske eksportpriser til Unionen og til andre markeder i tredjelande, den fortsatte betydelige tilstedeværelse af kinesisk eksport på EU-markedet og den gældende told på andre vigtige eksportmarkeder for de kinesiske eksporterende producenter fandt Kommissionen, at EU-markedet er attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter, som beskrevet i betragtning 56-58.

(117)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at den uudnyttede kapacitet i Kina sandsynligvis vil blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(118)

Som en angivelse af det prisniveau, hvorpå det er sandsynligt, at kinesisk bariumcarbonat vil blive importeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, blev de kinesiske importpriser til Unionen uden en gældende antidumpingtold taget i betragtning. Sammenligningen i den nuværende undersøgelsesperiode viste, at de kinesiske priser uden en antidumpingtold i gennemsnit generelt lå omkring 35 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser. For de to virksomheder, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, lå priserne mellem henholdsvis 33 %-38 % og 28 %-32 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser. For de resterende kinesiske eksporterende producenter, der var omfattet af resttolden, var priserne 40 %-46 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(119)

Desuden blev de priser, hvortil bariumcarbonat blev eksporteret fra Kina til andre tredjelande, analyseret. De kinesiske priser ved salg til andre tredjelande var i gennemsnit 25 %-45 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(120)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at importen fra Kina sandsynligvis vil lægge et endnu større prispres på EU-erhvervsgrenen end det, den har udøvet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis foranstaltningerne ophæves.

(121)

Det kan konkluderes på baggrund af ovenstående, at uden antidumpingforanstaltninger vil kinesiske eksporterende producenter have et incitament til i betydelig grad at øge omfanget af deres import til EU-markedet til lave dumpingpriser, der vil udøve et nedadgående pres på priserne i Unionen.

(122)

En stigende mængde af kinesisk import — hvilket er et sandsynligt scenarie i lyset af den tilgængelige uudnyttede kapacitet — i kombination med det forventede yderligere prispres, vil sandsynligvis have en væsentlig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(123)

Hvis dette sker, er det usandsynligt, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at reducere sine priser. En indikation herpå er, at i den betragtede periode reducerede EU-erhvervsgrenen ikke sine salgspriser på trods af de faldende produktionsomkostninger, fordi priserne allerede var lavere end omkostningerne.

(124)

Hvis EU-erhvervsgrenen bevarer sit prisniveau er det desuden sandsynligt, at den i så fald vil miste salg og markedsandel, eftersom betydeligt større importmængder fra Kina sandsynligvis vil komme ind på markedet til endnu lavere priser.

(125)

Som resultat af dette vil EU-erhvervsgrenen blive nødt til at reducerede sit produktionsniveau, hvilket i høj grad ville påvirke dens produktionsomkostninger og rentabilitet, idet fremstillingen af bariumcarbonat er kapitalintensiv, og andelen af faste omkostninger pr. ton ville stige betydeligt.

(126)

Konsekvenserne af ændringer i produktionsmængden på EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev observeret i den betragtede periode. I 2014 resulterede en stigning på 20 % i produktionen i en stor forbedring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet, hvorimod faldet på 8 % i produktionsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode påvirkede rentabiliteten i negativ retning, så den også faldt. Derfor ville enhver reduktion af produktionsmængden føre til en stigning i de faste omkostninger pr. ton, samtidig med at denne omkostningsstigning ikke ville kunne afspejles i en stigning i salgspriserne, på grund af prispresset fra den kinesiske import. Som følge heraf ville EU-erhvervsgrenens rentabilitet forværres yderligere, og EU-erhvervsgrenen var allerede tabsgivende i den nuværende undersøgelsesperiode.

(127)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens situation, som allerede havde lidt væsentlig skade, ville blive yderligere forværret, hvis foranstaltningerne blev ophævet, eftersom EU-erhvervsgrenen ikke ville være i stand til at konkurrere med den øgede mængde af import fra Kina, der sælges til skadevoldende dumpingpriser. På mellemlang sigt er det derfor sandsynligt, at den eneste EU-producent ikke ville have andet valg end at indstille sine aktiviteter.

(128)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(129)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger..

(130)

De gældende antidumpingforanstaltninger har gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at opretholde produktionen af bariumcarbonat i Unionen. Men EU-erhvervsgrenen har ikke været i stand til helt at genrejse sig fra den tidligere skadevoldende situation, og rentabiliteten er forblevet negativ.

(131)

Selv om det er rigtigt, at den kinesiske import stadig havde en stor andel af markedet i den betragtede periode, hvilket påvirkede EU-erhvervsgrenens situation negativt, så afskærmede foranstaltningerne ikke desto mindre EU-erhvervsgrenen fra især størstedelen af de kinesiske eksporterende producenter, der i øjeblikket er underlagt resttolden. Undersøgelsen konkluderede dog, at det er sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville komme ind på EU-markedet igen i større mængder, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(132)

Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen investerede for at effektivisere sin produktionsproces og sikre bæredygtigheden af et anlæg, hvis to varer — bariumcarbonat og strontiumcarbonat — bliver produceret parallelt. Som forklaret i betragtning (93) er produktionsomkostningerne for disse to varer indbyrdes afhængige, idet der i visse dele af processen er særligt udstyr, der anvendes til begge varer. Den kombinerede produktion gør det muligt for EU-erhvervsgrenen at sprede de høje faste omkostninger ud over hele anlægget.

(133)

Hvis foranstaltningerne ophæves, vil EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at effektivisere sine omkostninger være spildt, eftersom de faste omkostninger ville stige på grund af nedgangen i salget og produktionen, som beskrevet i betragtning 126. Dette ville i alvorlig grad true levedygtigheden af bariumcarbonat, og som følge heraf vil det måske blive nødvendigt at indstille produktionen. Dette vil også have negative konsekvenser for produktionen af strontiumcarbonat af de årsager, der er forklaret i betragtning 132.

(134)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det er i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne over for dumpingimport fra Kina opretholdes.

(135)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de seks ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende, som beskrevet i betragtning 16 og 18. Ingen af dem samarbejdede dog i forbindelse med undersøgelsen.

(136)

Undersøgelsen afslørede ingen oplysninger, der viste, at en videreførelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville få en væsentlig negativ indvirkning på situationen for ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(137)

Ved indledningen af undersøgelsen kontaktede Kommissionen alle kendte brugere og opfordrede dem til at samarbejde. 86 virksomheder gav sig til kende, som beskrevet i betragtning 18, og der blev sendt spørgeskemaer ud til dem alle. 15 brugere besvarede spørgeskemaet.

(138)

Ud af disse femten brugere var der kun fem, der indsendte en fuldstændig udfyldt besvarelse af spørgeskemaet. De resterende ti brugere undlod at fremsende en ikke-fortrolig version af deres spørgeskemabesvarelse, som nævnt i grundforordningens artikel 19, stk. 2. Deres svar kan derfor ikke tages i betragtning i henhold til grundforordningens artikel 19, stk. 3.

(139)

Importen fra de fem samarbejdsvillige brugere, der indsendte en fuldt udfyldt spørgeskemabesvarelse, tegnede sig for ca. 6 % af EU-erhvervsgrenens salg i Unionen og for 10 % af den samlede import fra Kina. De dækkede ca. 8 % af det samlede EU-forbrug. De samarbejdsvillige brugeres aktiviteter var inden for sektorerne keramiske fritter og glaseringer, kemikalier, glas og krystalvarer, og elektroteknik, dvs. nogle af de største anvendelser af bariumcarbonat.

(140)

Det fremgik af undersøgelsen, at bariumcarbonat kun udgjorde mellem 1,4 % og 2,6 % af de samlede produktionsomkostninger hos de samarbejdsvillige brugere, afhængigt af kravene til slutproduktet. Derfor kan foranstaltningernes indvirkning på disse brugere betragtes som forholdsvis begrænset.

(141)

Én bruger hævdede, at antidumpingforanstaltningerne havde haft negative konsekvenser for dennes produktionsomkostninger, og at dennes konkurrenceevne blev derfor påvirket i negativ grad. Som det forklares i betragtning 140, blev dette ikke understøttet af de faktiske kendsgerninger, der kom frem i løbet af undersøgelsen, og påstanden blev derfor afvist.

(142)

På baggrund af ovenstående er der ingen indikationer på, at en videreførelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville få en væsentlig negativ indvirkning på brugernes situation.

(143)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke findes tvingende grunde til ikke at forlænge de gældende antidumpingforanstaltninger.

(144)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(145)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af bariumcarbonat med oprindelse i Kina, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 831/2011, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(146)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —