6.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 230/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1524

af 5. september 2017

om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn for to eksporterende producenter i henhold til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»antidumpinggrundforordningen«), særlig artikel 8,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (2) (»antisubsidiegrundforordningen«), særlig artikel 13,

under henvisning til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (3), særlig artikel 3,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/367 af 1. marts 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 og om afslutning af en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1036 (4), særlig artikel 2,

under henvisning til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (5), særlig artikel 2,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/366 af 1. marts 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 og om afslutning af en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1037 (6), særlig artikel 2,

efter at have orienteret medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   TILSAGN OG ANDRE GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indførte ved forordning (EU) nr. 513/2013 (7) en midlertidig antidumpingtold på importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium (»moduler«) og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

En gruppe eksporterende producenter bemyndigede China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) til at afgive et pristilsagn på deres vegne til Kommissionen, hvilket CCCME gjorde. Det fremgår klart af dette pristilsagns betingelser, at det består af en samling individuelle pristilsagn for hver eksporterende producent, der af praktiske grunde koordineres af CCCME.

(3)

Ved afgørelse 2013/423/EU (8) godtog Kommissionen pristilsagnet, for så vidt angik den midlertidige antidumpingtold. Ved forordning (EU) nr. 748/2013 (9) ændrede Kommissionen forordning (EU) nr. 513/2013 for at foretage de tekniske ændringer, der var nødvendige som følge af godtagelsen af tilsagnet, for så vidt angik den midlertidige antidumpingtold.

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina (»de pågældende varer«). Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 indførte Rådet også en endelig udligningstold på importen til Unionen af de pågældende varer.

(5)

Efter meddelelsen om en ændret udgave af pristilsagnet fra en gruppe eksporterende producenter (»de eksporterende producenter«) i samarbejde med CCCME bekræftede Kommissionen ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU (10) godtagelsen af pristilsagnet som ændret (»tilsagnet«) i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode. Bilaget til denne afgørelse indeholder en liste over de eksporterende producenter, hvis tilsagn blev godtaget, bl.a.:

a)

Alternative Energy (AE) Solar Co. Ltd, der er omfattet af Taric-tillægskoden: B799 (»AE Solar«)

b)

Wuxi Saijing Solar Co. Ltd, der er omfattet af Taric-tillægskoden: B890 (»Wuxi Saijing«).

(6)

Ved gennemførelsesafgørelse 2014/657/EU (11) godtog Kommissionen et forslag fremsat af de eksporterende producenter i samarbejde med CCCME om præcisering af gennemførelsen af tilsagnet for de pågældende varer, der er omfattet af tilsagnet, dvs. moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 8541 40 90 (Taric-kode 8541409021, 8541409029, 8541409031 og 8541409039), og som er fremstillet af de eksporterende producenter (»den omfattede vare«). Den antidumping- og udligningstold, der er omhandlet i betragtning 4, omtales i det følgende under ét sammen med tilsagnet som »foranstaltninger«.

(7)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/866 (12) trak Kommissionen sin godtagelse af tre eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(8)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1403 (13) trak Kommissionen sin godtagelse af endnu en eksporterende producents tilsagn tilbage.

(9)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2018 (14) trak Kommissionen sin godtagelse af to eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(10)

Kommissionen indledte en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne ved en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (15) den 5. december 2015.

(11)

Kommissionen indledte en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne ved en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (16) den 5. december 2015.

(12)

Kommissionen indledte også en delvis interimsundersøgelse af antidumping- og udligningsforanstaltningerne ved en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (17) den 5. december 2015.

(13)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/115 (18) trak Kommissionen sin godtagelse af endnu en eksporterende producents tilsagn tilbage.

(14)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/185 (19) udvidede Kommissionen den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 på importen af de pågældende varer med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, til at omfatte importen af de pågældende varer afsendt fra Malaysia og Taiwan, uanset om varerne er angivet med oprindelse i Malaysia og Taiwan.

(15)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/184 (20) udvidede Kommissionen den endelige udligningstold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 på importen af de pågældende varer med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, til at omfatte importen af de pågældende varer afsendt fra Malaysia og Taiwan, uanset om varerne er angivet med oprindelse i Malaysia og Taiwan.

(16)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1045 (21) trak Kommissionen sin godtagelse af endnu en eksporterende producents tilsagn tilbage.

(17)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1382 (22) trak Kommissionen sin godtagelse af yderligere fem eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(18)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1402 (23) trak Kommissionen sin godtagelse af yderligere tre eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(19)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1998 (24) trak Kommissionen sin godtagelse af yderligere fem eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(20)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/2146 (25) trak Kommissionen sin godtagelse af yderligere to eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(21)

Efter den udløbsundersøgelse og den interimsundersøgelse, der er omhandlet i betragtning 10-12, opretholdt Kommissionen de gældende foranstaltninger ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/366 og (EU) 2017/367.

(22)

Kommissionen indledte også en delvis interimsundersøgelse af foranstaltningernes form ved en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (26) den 3. marts 2017.

(23)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/454 (27) trak Kommissionen sin godtagelse af fire eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(24)

Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/615 (28) godtog Kommissionen et forslag fremsat af en gruppe eksporterende producenter i samarbejde med CCCME om præcisering af gennemførelsen af tilsagnet.

(25)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/941 (29) trak Kommissionen sin godtagelse af to eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(26)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1408 (30) trak Kommissionen sin godtagelse af yderligere to eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(27)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1497 (31) trak Kommissionen sin godtagelse af én eksporterende producents tilsagn tilbage.

B.   TILSAGNSBETINGELSER

(28)

De eksporterende producenter blev bl.a. enige om ikke at sælge den omfattede vare til den første uafhængige kunde i Unionen under en bestemt minimumsimportpris inden for det i tilsagnet fastlagte årlige importniveau (»årligt niveau«) til Unionen. Minimumsimportprisen er fastsat på grundlag af tilsvarende kontante betalinger. Såfremt betalingsbetingelserne afviger herfra, anvendes der et vist fradrag på fakturaens værdi, når overholdelsen af minimumsimportprisen kontrolleres.

(29)

De eksporterende producenter blev desuden enige om kun at sælge den omfattede vare via direkte salg. I forbindelse med tilsagnet er et direkte salg defineret som et salg enten til den første uafhængige kunde i Unionen eller gennem en forretningsmæssigt forbundet part i Unionen, der er opført i tilsagnet.

(30)

I tilsagnet præciseres det også i en ikke-udtømmende liste, hvad der udgør en misligholdelse af tilsagnet. Denne liste omfatter bl.a. indgåelse af kompenserende ordninger med kunderne, samt deltagelse i en handelsordning, der kan medføre risiko for omgåelse. Listen omfatter også indirekte salg til Unionen gennem andre virksomheder end dem, der er opført i tilsagnet. At angive vildledende betegnelser for modulernes egenskaber, anses desuden også for misligholdelse.

(31)

Tilsagnet forpligter også de eksporterende producenter til at forelægge Kommissionen detaljerede oplysninger på kvartalsbasis om deres eksportsalg til og videresalg i Unionen (»kvartalsrapporter«). Det indebærer, at oplysningerne i disse kvartalsrapporter skal være fuldstændige og korrekte, og at de indberettede transaktioner fuldt ud er i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Rapportering om videresalg i Unionen er en særlig forpligtelse, når den omfattede vare sælges til den første uafhængige kunde gennem en forretningsmæssigt forbundet importør. Kun på baggrund af disse rapporter kan Kommissionen overvåge, om den forretningsmæssigt forbundne importørs videresalgspris til den første uafhængige kunde overholder minimumsimportprisen.

(32)

Den eksporterende producent er ansvarlig for misligholdelser, som skyldes producentens forretningsmæssigt forbundne parter, uanset om disse parter er anført i tilsagnet.

(33)

De eksporterende producenter har desuden forpligtet sig til at rådføre sig med Kommissionen ved eventuelle vanskeligheder eller spørgsmål, af teknisk eller anden art, som måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af tilsagnet.

C.   OVERVÅGNING AF DE EKSPORTERENDE PRODUCENTER

(34)

Sideløbende med overvågningen af overholdelsen af tilsagnet efterprøvede Kommissionen de oplysninger fra AE Solar og Wuxi Saijing, der var relevante for tilsagnet. Kommissionen vurderede desuden offentligt tilgængelige oplysninger vedrørende AE Solars virksomhedsstruktur.

(35)

Kommissionen anmodede også om bistand og modtog dokumentation fra toldmyndighederne i en medlemsstat på grundlag af antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og artikel 14, stk. 7, samt antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, og artikel 24, stk. 7.

(36)

Konklusionerne i betragtning 37-42 omhandler de problemer, der er identificeret for AE Solar og Wuxi Saijing, og som medfører, at Kommissionen er forpligtet til at trække godtagelsen af tilsagnet for disse to eksporterende producenter tilbage.

D.   ÅRSAGER TIL TILBAGETRÆKNINGEN AF GODTAGELSEN AF TILSAGNET

a)   AE Solar

(37)

I sine kvartalsrapporter indberettede AE Solar en del salg af den omfattede vare til en angiveligt ikke forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen og havde udstedt tilsagnsfakturaer. Ud fra de oplysninger, der var tilgængelige for Kommissionen, var den importør, der var involveret i disse transaktioner, imidlertid forretningsmæssigt forbundet med AE Solar. Navnet på den angiveligt ikke forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen er næsten identisk med AE Solars — de har samme hjemmesidestruktur og logo. Desuden henviser hjemmesiden for den angiveligt ikke forretningsmæssigt forbundne importør til dens produktionsanlæg i Asien. Kontaktoplysninger på hjemmesiden for AE Solars salgsansvarlige åbner automatisk op til hjemmesiden for den angiveligt ikke forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen, hvilket giver indtryk af, at denne er forretningsmæssigt forbundet til AE Solar i henhold til artikel 127, stk. 1, litra a), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (32) (»gennemførelsesretsakten for EU-toldkodeksen«). I sine kvartalsrapporter anvendte AE Solar desuden det kundenummer, der er tildelt ovennævnte angiveligt ikke forretningsmæssigt forbundne importør, til at indberette salg til en anden kunde i Unionen, hvilket sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden af de rapporter, der er henvist til i betragtning 30. Desuden tyder offentligt tilgængelige oplysninger på, at denne sidstnævnte kunde i Unionen også er forretningsmæssigt forbundet med AE Solar. Navnet på salgskontakten hos denne kunde i Unionen er identisk med den salgsansvarlige i AE Solar og er dermed forretningsmæssigt forbundet med AE Solar i henhold til artikel 127, stk. 1, litra a) i gennemførelsesretsakten for EU-toldkodeksen. Da ingen af disse importører er opført som en forretningsmæssigt forbundet part i tilsagnet, har AE Solar misligholdt tilsagnets bestemmelser, som beskrevet i betragtning 28-30.

(38)

De forretningsmæssigt forbundne importører rapporterede ikke dette videresalg til Kommissionen. AE Solar misligholdt derfor også tilsagnets vilkår, som beskrevet i betragtning 31 og 32.

b)   Wuxi Saijing

(39)

Ud fra toldmyndighedernes dokumentation havde Wuxi Saijing etableret en handelsordning med én ikke forretningsmæssigt forbundet importør om at sælge solcellemoduler til under minimumsimportprisen efter tilsagnets ikrafttrædelse. Wuxi Saijing udstedte tilsagnsfakturaer, der overholdt minimumsimportprisen, til denne kunde, og kunden betalte i første omgang den pålydende værdi for disse transaktioner til Wuxi Saijing.

(40)

Men Wuxi Saijing og dens ikke forretningsmæssigt forbundne kunde, der er omhandlet i betragtning 39, førte et parallelt salgsregister, hvori forskellen mellem den pålydende værdi på tilsagnsfakturaer og den faktiske salgspris, som konsekvent lå under minimumsimportprisen, blev noteret. Wuxi Saijing kompenserede derefter dens ikke forretningsmæssigt forbundne kunde for forskellen mellem den pålydende værdi og den faktiske salgspris gennem betaling af private fakturaer. Denne praksis udgør en misligholdelse af tilsagnet, som beskrevet i betragtning 28 og 30.

(41)

Wuxi Saijing misligholdt også sine rapporteringsforpligtelser, som beskrevet i betragtning 31, ved ikke at indberette ovennævnte fordele, som den indrømmede til dens ikke forretningsmæssigt forbundne kunde.

(42)

Endelig udstedte Wuxi Saijing, ifølge den modtagne dokumentation fra toldmyndighederne, flere tilsagnsfakturaer for moduler, hvortil der var tilføjet såkaldte optimisers. Disse varer tariferes under KN-kode ex 8501 31 00 og er ikke omfattet af tilsagnet. Wuxi Saijing havde angivet disse varer som solpaneler henhørende under KN-kode ex 8541 40 90 og havde opnået eksporttilsagnscertifikater for disse varer. Denne praksis udgør også en misligholdelse af tilsagnet, jf. betragtning 30, eftersom der var angivet vildledende betegnelser for varernes egenskaber.

E.   ANNULERING AF TILSAGNSFAKTURAER

(43)

AE Solars indirekte salgstransaktioner er knyttet til følgende tilsagnsfakturaer:

Nummer på handelsfaktura, som ledsager varer omfattet af et tilsagn

Dato

AE-20150703-AE

20.7.2015

AE-20151026-AE

14.11.2015

PRAF02316001-1

31.3.2016

AE-20160513-AE

1.6.2016

AE-20160530-AE

15.6.2016

PRAF02316001-2

22.4.2016

AE2017051002

15.5.2017

(44)

Wuxi Saijings salg til den ikke forretningsmæssigt forbundne kunde, der er omhandlet i betragtning 39, er knyttet til følgende tilsagnsfakturaer:

Nummer på handelsfaktura, som ledsager varer omfattet af et tilsagn

Dato

PI-EC130821KR

21.8.2013

PI-EC130924KR

24.9.2013

PI-EC130909KR-1

9.9.2013

PI-EC130909KR-2

9.9.2013

PI-EC130930KR

24.10.2013

PI-EC131008KR

4.11.2013

PI-EC140222KR

4.3.2014

PI-EC140114KR

22.1.2014

PI-EC140207KR

4.3.2014

PI-EC140513KR

18.6.2014

PI-EC140416KR

24.4.2014

PI-EC140919KR

23.9.2014

PI-EC140623KR

8.7.2014

PI-EC140821KR

8.9.2014

PI-EC140714KR

23.7.2014

PI-EC140804KR

25.8.2014

PI-EC140919KR-M

30.10.2014

PI-EC140925KR

11.10.2014

PI-EC150319KR-1

24.3.2015

PI-EC150113KR-55

30.1.2015

PI-EC150326KR

26.3.2015

PI-EC150319KR-2R

24.3.2015

PI-EC150109KR

16.1.2015

PI-EC150113KR-57

16.3.2015

PI-EC150429KR-1

2.6.2015

PI-EC150429KR-2

2.6.2015

PI-EC150113KR-57R

26.5.2015

PI-EC150617KR

7.8.2015

PI-EC15813KR

6.9.2015

PI-EC150907KR

11.11.2015

PI-EC15831KR

12.10.2015

PI-EC151013KR

11.11.2015

PI-EC150906KR

1.11.2015

PI-EC150918KR

11.11.2015

PI-EC150930KR

1.11.2015

PI-EC151025KR

23.12.2015

PI-EC160113KR

28.1.2016

PI-EC151224KR4

18.1.2016

PI-EC160111KR

16.2.2016

PI-EC160112KR

16.2.2016

PI-EC151224KR3

18.1.2016

PI-EC151224KR2

13.1.2016

PI-EC160115KR

28.1.2016

PI-EC160114KR

16.2.2016

PI-EC160202KR

28.3.2016

PI-EC151224KR1

13.1.2016

PI-EC160316KR-R

12.4.2016

PI-EC160320KR

27.4.2016

PI-EC160317KR-R

14.4.2016

PI-EC160401KR2

12.5.2016

PI-EC160408KR-R

4.5.2016

PI-EC160318KR-R

22.4.2016

PI-EC160401KR1

12.5.2016

PI-EC160407KR-R

4.5.2016

PI-EC160409KR

31.5.2016

PI-EC160410KR

7.6.2016

PI-EC160319KR

25.4.2016

PI-EC160428KR-1

18.7.2016

(45)

I henhold til artikel 3, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 erklæres disse fakturaer derfor ugyldige. Den toldskyld, der er opstået på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, bør inddrives af de nationale toldmyndigheder i henhold til artikel 105, stk. 3-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (33), når tilbagetrækningen af tilsagnet for de to eksporterende producenter træder i kraft. De nationale toldmyndigheder, der er ansvarlige for opkrævning af told, vil blive underrettet herom.

(46)

I denne forbindelse minder Kommissionen om, at import kun er toldfri, hvis prisen og eventuelle rabatter for den omfattede vare fremgår af fakturaen, i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), sammenholdt med bilag III, nr. 7, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 og i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), sammenholdt med bilag III, nr. 7, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, og i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), sammenholdt med bilag 2, nr. 7, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013, og i henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), sammenholdt med bilag 2, nr. 7, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal der betales afgifter, også selv om Kommissionen ikke har erklæret den handelsfaktura, der ledsager varerne, ugyldig.

F.   VURDERING AF GENNEMFØRLIGHEDEN AF DET SAMLEDE TILSAGN

(47)

Det er fastsat i tilsagnet, at en enkelt eksporterende producents misligholdelse ikke automatisk medfører tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnet for alle de eksporterende producenter. I et sådant tilfælde vurderer Kommissionen virkningen af den pågældende misligholdelse på gennemførligheden af det samlede tilsagn med virkning for alle de eksporterende producenter og CCCME.

(48)

Kommissionen har derfor vurderet konsekvenserne af AE Solars og Wuxi Saijings misligholdelser på gennemførligheden af det samlede tilsagn med virkning for alle de eksporterende producenter og CCCME.

(49)

Ansvaret for disse misligholdelser ligger udelukkende hos de pågældende eksporterende producenter. Overvågningen har ikke afsløret nogen systematisk misligholdelse hos et større antal eksporterende producenter eller CCCME.

(50)

Kommissionen konkluderede derfor, at tilsagnet overordnet set ikke er påvirket, og at der ikke er nogen grund til at trække godtagelsen af tilsagnet for alle de eksporterende producenter og CCCME tilbage.

G.   SKRIFTLIGE REDEGØRELSER OG HØRINGER

(51)

De interesserede parter fik lejlighed til at blive hørt og til at fremsætte bemærkninger i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9. Begge eksporterende producenter og de to importører fremsatte bemærkninger.

(52)

Hvad angår AE Solar, bekræftede den angiveligt ikke forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen forbindelsen mellem de to virksomheder, men gjorde dog gældende, at den aldrig havde solgt moduler eller celler til under miminumsimportprisen til den første uafhængige kunde i Unionen. Kommissionen mener, at forbindelsen i sig selv udgør en misligholdelse af tilsagnet, og at fakturaerne for det indirekte salg til denne importør ikke blev udført og indrapporteret i overensstemmelse med tilsagnet. Kommissionen afviser derfor denne påstand. Kommissionen bemærker desuden, at de fakturaer, som AE Solar fremsendte, ikke dokumenterer, at minimumsimportprisen blev overholdt for ovennævnte transaktioner, eftersom fakturaerne for videresalg både omfattede solpaneler og andre varer.

(53)

Wuxi Saijing fremførte, at virksomheden aldrig havde kompenseret den ikke forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen og indsendte en samlet revisionserklæring fra en revisor, der understøttede dette. Kommissionen kan ikke acceptere denne samlede erklæring, der ikke indeholder yderligere dokumentation for, at der ikke var nogen kompensation til den ikke forretningsmæssigt forbundne importør, navnlig dokumentation, der tilbageviser de argumenter og de beviser for kompensation, der var fremlagt for Wuxi Saijing. Kommissionen afviser derfor denne påstand.

(54)

Både Wuxi Saijing og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen fremførte, at de varer, der er omhandlet i betragtning 42, bør tariferes under KN-kode ex 8541 40 90 og henviste til forskellige tekniske specifikationer. Kommissionen afviser dette argument, eftersom klassificeringen af varer foretages på baggrund af en erklæring fra importøren og hører under de nationale toldmyndigheder, der havde tariferet varerne under KN-kode ex 8501 31 00. Enhver uenighed om klassificeringen af varen bør derfor rettes direkte til de nationale toldmyndigheder.

(55)

Wuxi Saijings ikke forretningsmæssigt forbundne importør anmodede om adgang til de fortrolige oplysninger, der var blevet fremlagt for Wuxi Saijing. Kommissionen afviser denne anmodning om fremlæggelse af oplysninger, eftersom den ikke forretningsmæssigt forbundne importør ikke er part i tilsagnet, og da oplysningerne indeholder fortrolige forretningsoplysninger fra Wuxi Saijing.

H.   TILBAGETRÆKNING AF GODTAGELSEN AF TILSAGNET OG INDFØRELSE AF ENDELIG TOLD

(56)

Kommissionen har derfor i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, samt i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne konkluderet, at godtagelsen af tilsagnet i forbindelse med AE Solar og Wuxi Saijing bør trækkes tilbage.

(57)

I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, finder den endelige antidumpingtold, der indførtes ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, og den endelige udligningstold, der indførtes ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og opretholdt ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366, derfor automatisk anvendelse for importen af den pågældende vare, der er fremstillet af AE Solar og Wuxi Saijing, med oprindelse i eller afsendt fra Kina, fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(58)

Kommissionen minder også om, at hvis medlemsstaternes toldmyndigheder har indikationer på, at prisen på en tilsagnsfaktura ikke svarer til den pris, der reelt er betalt, bør de undersøge, om kravet om at medtage rabatter i tilsagnsfakturaerne er overtrådt, samt om minimumsimportprisen er overholdt. Hvis medlemsstaternes toldmyndigheder finder, at en sådan overtrædelse har fundet sted, eller at minimumsimportprisen ikke er overholdt, bør de opkræve told som følge heraf. Med henblik på at befordre medlemsstaternes toldmyndigheders arbejde bør Kommissionen i sådanne tilfælde dele fortrolig tekst samt andre oplysninger om annulleringen med henblik på nationale procedurer, jf. artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(59)

Til orientering findes der i tabellen i bilag II til denne forordning en liste over de eksporterende producenter, for hvilke godtagelsen af tilsagnet ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU ikke er berørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godtagelsen af tilsagnet i forbindelse med følgende virksomheder trækkes hermed tilbage:

Virksomhedens navn

Taric-tillægskode

Alternative Energy (AE) Solar Co. Ltd

B799

Wuxi Saijing Solar Co. Ltd

B890

Artikel 2

1.   Tilsagnsfakturaerne i bilag I til denne forordning erklæres hermed ugyldige.

2.   Den antidumping- og udligningstold, der skulle have været betalt på tidspunktet for godtagelsen af toldangivelsen til overgang til fri omsætning i henhold til artikel 3, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013, skal opkræves.

Artikel 3

1.   Hvis der for toldmyndighederne er indikationer på, at prisen på en tilsagnsfaktura, i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366, udstedt af én af de virksomheder, for hvilke tilsagnet oprindelig var blevet godtaget ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU, ikke svarer til den betalte pris, og disse virksomheder derfor kan have misligholdt tilsagnet, kan toldmyndighederne, hvis det er nødvendigt for at kunne behandle sagen på nationalt plan, anmode Kommissionen om at tilsende dem en kopi af tilsagnet og andre oplysninger for at bekræfte den relevante minimumsimportpris på den dag, hvor tilsagnsfakturaen blev udstedt.

2.   Hvis kontrollen viser, at den betalte pris er lavere end minimumsimportprisen, skal toldskylden opkræves, jf. artikel 8, stk. 9 i forordning (EU) 2016/1036 og artikel 13, stk. 9, i forordning (EU) 2016/1037.

Hvis kontrollen viser, at rabatter og nedslag ikke er medtaget i handelsfakturaen, skal toldskylden opkræves, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366.

3.   Oplysningerne i henhold til stk. 1 må kun anvendes til opkrævning af toldskyld under artikel 3, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366. I denne forbindelse kan medlemsstaternes toldmyndigheder give tolddebitoren disse oplysninger med henblik på at sikre deres ret til forsvar. Sådanne oplysninger må under ingen omstændigheder videregives til tredjeparter.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. september 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(3)  EUT L 325 af 5.12.2013, s. 1.

(4)  EUT L 56 af 3.3.2017, s. 131.

(5)  EUT L 325 af 5.12.2013, s. 66.

(6)  EUT L 56 af 3.3.2017, s. 1.

(7)  EUT L 152 af 5.6.2013, s. 5.

(8)  EUT L 209 af 3.8.2013, s. 26.

(9)  EUT L 209 af 3.8.2013, s. 1.

(10)  EUT L 325 af 5.12.2013, s. 214.

(11)  EUT L 270 af 11.9.2014, s. 6.

(12)  EUT L 139 af 5.6.2015, s. 30.

(13)  EUT L 218 af 19.8.2015, s. 1.

(14)  EUT L 295 af 12.11.2015, s. 23.

(15)  EUT C 405 af 5.12.2015, s. 8.

(16)  EUT C 405 af 5.12.2015, s. 20.

(17)  EUT C 405 af 5.12.2015, s. 33.

(18)  EUT L 23 af 29.1.2016, s. 47.

(19)  EUT L 37 af 12.2.2016, s. 76.

(20)  EUT L 37 af 12.2.2016, s. 56.

(21)  EUT L 170 af 29.6.2016, s. 5.

(22)  EUT L 222 af 17.8.2016, s. 10.

(23)  EUT L 228 af 23.8.2016, s. 16.

(24)  EUT L 308 af 16.11.2016, s. 8.

(25)  EUT L 333 af 8.12.2016, s. 4.

(26)  EUT C 67 af 3.3.2017, s. 16.

(27)  EUT L 71 af 16.3.2017, s. 5.

(28)  EUT L 86 af 31.3.2017, s. 14.

(29)  EUT L 142 af 2.6.2017, s. 43.

(30)  EUT L 201 af 2.8.2017, s. 3.

(31)  EUT L 218 af 24.8.2017, s. 10.

(32)  EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558.

(33)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1


BILAG I

Liste over tilsagnsfakturaer udstedt af Alternative Energy (AE) Solar Co. Ltd, som erklæres ugyldige:

Nummer på handelsfaktura, som ledsager varer omfattet af et tilsagn

Dato

AE-20150703-AE

20.7.2015

AE-20151026-AE

14.11.2015

PRAF02316001-1

31.3.2016

AE-20160513-AE

1.6.2016

AE-20160530-AE

15.6.2016

PRAF02316001-2

22.4.2016

AE2017051002

15.5.2017

Liste over tilsagnsfakturaer udstedt af Wuxi Saijing Solar Co. Ltd, som erklæres ugyldige:

Nummer på handelsfaktura, som ledsager varer omfattet af et tilsagn

Dato

PI-EC130821KR

21.8.2013

PI-EC130924KR

24.9.2013

PI-EC130909KR-1

9.9.2013

PI-EC130909KR-2

9.9.2013

PI-EC130930KR

24.10.2013

PI-EC131008KR

4.11.2013

PI-EC140222KR

4.3.2014

PI-EC140114KR

22.1.2014

PI-EC140207KR

4.3.2014

PI-EC140513KR

18.6.2014

PI-EC140416KR

24.4.2014

PI-EC140919KR

23.9.2014

PI-EC140623KR

8.7.2014

PI-EC140821KR

8.9.2014

PI-EC140714KR

23.7.2014

PI-EC140804KR

25.8.2014

PI-EC140919KR-M

30.10.2014

PI-EC140925KR

11.10.2014

PI-EC150319KR-1

24.3.2015

PI-EC150113KR-55

30.1.2015

PI-EC150326KR

26.3.2015

PI-EC150319KR-2R

24.3.2015

PI-EC150109KR

16.1.2015

PI-EC150113KR-57

16.3.2015

PI-EC150429KR-1

2.6.2015

PI-EC150429KR-2

2.6.2015

PI-EC150113KR-57R

26.5.2015

PI-EC150617KR

7.8.2015

PI-EC15813KR

6.9.2015

PI-EC150907KR

11.11.2015

PI-EC15831KR

12.10.2015

PI-EC151013KR

11.11.2015

PI-EC150906KR

1.11.2015

PI-EC150918KR

11.11.2015

PI-EC150930KR

1.11.2015

PI-EC151025KR

23.12.2015

PI-EC160113KR

28.1.2016

PI-EC151224KR4

18.1.2016

PI-EC160111KR

16.2.2016

PI-EC160112KR

16.2.2016

PI-EC151224KR3

18.1.2016

PI-EC151224KR2

13.1.2016

PI-EC160115KR

28.1.2016

PI-EC160114KR

16.2.2016

PI-EC160202KR

28.3.2016

PI-EC151224KR1

13.1.2016

PI-EC160316KR-R

12.4.2016

PI-EC160320KR

27.4.2016

PI-EC160317KR-R

14.4.2016

PI-EC160401KR2

12.5.2016

PI-EC160408KR-R

4.5.2016

PI-EC160318KR-R

22.4.2016

PI-EC160401KR1

12.5.2016

PI-EC160407KR-R

4.5.2016

PI-EC160409KR

31.5.2016

PI-EC160410KR

7.6.2016

PI-EC160319KR

25.4.2016

PI-EC160428KR-1

18.7.2016


BILAG II

Liste over virksomheder:

Virksomhedens navn

Taric-tillægskode

Jiangsu Aide Solar Energy Technology Co. Ltd

B798

Anhui Chaoqun Power Co. Ltd

B800

Anji DaSol Solar Energy Science & Technology Co. Ltd

B802

Anhui Schutten Solar Energy Co. Ltd

Quanjiao Jingkun Trade Co. Ltd

B801

Anhui Titan PV Co. Ltd

B803

Xi'an SunOasis (Prime) Company Limited

TBEA SOLAR CO. LTD

XINJIANG SANG'O SOLAR EQUIPMENT

B804

Changzhou NESL Solartech Co. Ltd

B806

Changzhou Shangyou Lianyi Electronic Co. Ltd

B807

CHINALAND SOLAR ENERGY CO. LTD

B808

ChangZhou EGing Photovoltaic Technology Co. Ltd

B811

CIXI CITY RIXING ELECTRONICS CO. LTD

ANHUI RINENG ZHONGTIAN SEMICONDUCTOR DEVELOPMENT CO. LTD

HUOSHAN KEBO ENERGY & TECHNOLOGY CO. LTD

B812

CSG PVtech Co. Ltd

B814

China Sunergy (Nanjing) Co. Ltd

CEEG Nanjing Renewable Energy Co. Ltd

CEEG (Shanghai) Solar Science Technology Co. Ltd

China Sunergy (Yangzhou) Co. Ltd

China Sunergy (Shanghai) Co. Ltd

B809

Dongfang Electric (Yixing) MAGI Solar Power Technology Co. Ltd

B816

EOPLLY New Energy Technology Co. Ltd

SHANGHAI EBEST SOLAR ENERGY TECHNOLOGY CO. LTD

JIANGSU EOPLLY IMPORT & EXPORT CO. LTD

B817

Zheijiang Era Solar Co. Ltd

B818

GD Solar Co. Ltd

B820

Greenway Solar-Tech (Shanghai) Co. Ltd

Greenway Solar-Tech (Huaian) Co. Ltd

B821

Guodian Jintech Solar Energy Co. Ltd

B822

Hangzhou Bluesun New Material Co. Ltd

B824

Hanwha SolarOne (Qidong) Co. Ltd

B826

Hengdian Group DMEGC Magnetics Co. Ltd

B827

HENGJI PV-TECH ENERGY CO. LTD

B828

Himin Clean Energy Holdings Co. Ltd

B829

Jiangsu Green Power PV Co. Ltd

B831

Jiangsu Hosun Solar Power Co. Ltd

B832

Jiangsu Jiasheng Photovoltaic Technology Co. Ltd

B833

Jiangsu Runda PV Co. Ltd

B834

Jiangsu Sainty Photovoltaic Systems Co. Ltd

Jiangsu Sainty Machinery Imp. And Exp. Corp. Ltd

B835

Jiangsu Shunfeng Photovoltaic Technology Co. Ltd

Changzhou Shunfeng Photovoltaic Materials Co. Ltd

Jiangsu Shunfeng Photovoltaic Electronic Power Co. Ltd

B837

Jiangsu Sinski PV Co. Ltd

B838

Jiangsu Sunlink PV Technology Co. Ltd

B839

Jiangsu Zhongchao Solar Technology Co. Ltd

B840

Jiangxi Risun Solar Energy Co. Ltd

B841

Jiangxi LDK Solar Hi-Tech Co. Ltd

LDK Solar Hi-Tech (Nanchang) Co. Ltd

LDK Solar Hi-Tech (Suzhou) Co. Ltd

B793

Jiangyin Shine Science and Technology Co. Ltd

B843

Jinzhou Yangguang Energy Co. Ltd

Jinzhou Huachang Photovoltaic Technology Co. Ltd

Jinzhou Jinmao Photovoltaic Technology Co. Ltd

Jinzhou Rixin Silicon Materials Co. Ltd

Jinzhou Youhua Silicon Materials Co. Ltd

B795

Juli New Energy Co. Ltd

B846

Jumao Photonic (Xiamen) Co. Ltd

B847

King-PV Technology Co. Ltd

B848

Kinve Solar Power Co. Ltd (Maanshan)

B849

Lightway Green New Energy Co. Ltd

Lightway Green New Energy(Zhuozhou) Co. Ltd

B851

Nanjing Daqo New Energy Co. Ltd

B853

NICE SUN PV CO. LTD

LEVO SOLAR TECHNOLOGY CO. LTD

B854

Ningbo Jinshi Solar Electrical Science & Technology Co. Ltd

B857

Ningbo Komaes Solar Technology Co. Ltd

B858

Ningbo South New Energy Technology Co. Ltd

B861

Ningbo Sunbe Electric Ind Co. Ltd

B862

Ningbo Ulica Solar Science & Technology Co. Ltd

B863

Perfectenergy (Shanghai) Co. Ltd

B864

Perlight Solar Co. Ltd

B865

SHANGHAI ALEX SOLAR ENERGY SCIENCE & TECHNOLOGY CO. LTD

SHANGHAI ALEX NEW ENERGY CO. LTD

B870

Shanghai Chaori Solar Energy Science & Technology Co. Ltd

B872

Propsolar (Zhejiang) New Energy Technology Co. Ltd

Shanghai Propsolar New Energy Co. Ltd

B873

SHANGHAI SHANGHONG ENERGY TECHNOLOGY CO. LTD

B874

Shanghai ST Solar Co. Ltd

Jiangsu ST Solar Co. Ltd

B876

Shenzhen Sacred Industry Co. Ltd

B878

Sopray Energy Co. Ltd

Shanghai Sopray New Energy Co. Ltd

B881

SUN EARTH SOLAR POWER CO. LTD

NINGBO SUN EARTH SOLAR POWER CO. LTD

Ningbo Sun Earth Solar Energy Co. Ltd

B882

SUZHOU SHENGLONG PV-TECH CO. LTD

B883

TDG Holding Co. Ltd

B884

Tianwei New Energy Holdings Co. Ltd

Tianwei New Energy (Chengdu) PV Module Co. Ltd

Tianwei New Energy (Yangzhou) Co. Ltd

B885

Wenzhou Jingri Electrical and Mechanical Co. Ltd

B886

Shanghai Topsolar Green Energy Co. Ltd

B877

Shenzhen Sungold Solar Co. Ltd

B879

Wuhu Zhongfu PV Co. Ltd

B889

Wuxi Shangpin Solar Energy Science and Technology Co. Ltd

B891

Wuxi Solar Innova PV Co. Ltd

B892

Wuxi Taichang Electronic Co. Ltd

China Machinery Engineering Wuxi Co.Ltd

Wuxi Taichen Machinery & Equipment Co. Ltd

B893

Xi'an Huanghe Photovoltaic Technology Co. Ltd

State-run Huanghe Machine-Building Factory Import and Export Corporation

Shanghai Huanghe Fengjia Photovoltaic Technology Co. Ltd

B896

Yuhuan Sinosola Science & Technology Co. Ltd

B900

Zhangjiagang City SEG PV Co. Ltd

B902

Zhejiang Fengsheng Electrical Co. Ltd

B903

Zhejiang Global Photovoltaic Technology Co. Ltd

B904

Zhejiang Heda Solar Technology Co. Ltd

B905

Zhejiang Jiutai New Energy Co. Ltd

Zhejiang Topoint Photovoltaic Co. Ltd

B906

Zhejiang Kingdom Solar Energy Technic Co. Ltd

B907

Zhejiang Koly Energy Co. Ltd

B908

Zhejiang Mega Solar Energy Co. Ltd

Zhejiang Fortune Photovoltaic Co. Ltd

B910

Zhejiang Shuqimeng Photovoltaic Technology Co. Ltd

B911

Zhejiang Shinew Photoelectronic Technology Co. Ltd

B912

Zhejiang Sunflower Light Energy Science & Technology Limited Liability Company

Zhejiang Yauchong Light Energy Science & Technology Co. Ltd

B914

Zhejiang Sunrupu New Energy Co. Ltd

B915

Zhejiang Tianming Solar Technology Co. Ltd

B916

Zhejiang Trunsun Solar Co. Ltd

Zhejiang Beyondsun PV Co. Ltd

B917

Zhejiang Wanxiang Solar Co. Ltd

WANXIANG IMPORT & EXPORT CO. LTD

B918

ZHEJIANG YUANZHONG SOLAR CO. LTD

B920