15.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 210/4 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1473
af 14. august 2017
om ændring af forordning (EF) nr. 1235/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (1), særlig artikel 33, stk. 3, og artikel 38, litra d), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag IV til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 (2) indeholder en liste over kontrolmyndigheder og -organer, der er kompetente til at udføre kontrol og udstede attester i tredjelande med henblik på ækvivalens. |
(2) |
IOAS, et akkrediteringsorgan på området for økologisk landbrug, har meddelt Kommissionen sin beslutning om at suspendere akkrediteringen af Bolicert Ltd. |
(3) |
I henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1235/2008, kan Kommissionen til enhver tid suspendere et kontrolorgans optagelse på listen i bilag IV til nævnte forordning på baggrund af de oplysninger, den modtager, eller hvis kontrolorganet ikke har udleveret de pligtige oplysninger. |
(4) |
Kommissionen anmodede Bolicert Ltd om at fremlægge et gyldigt akkrediteringscertifikat og om rettidigt at iværksætte hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 834/2007, men har ikke modtaget svar inden for den fastsatte frist. Optagelsen af Bolicert Ltd i bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 bør derfor suspenderes, indtil der foreligger tilfredsstillende oplysninger. |
(5) |
Bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 bør derfor ændres. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 udgår punktet vedrørende »Bolicert Ltd«.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. august 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 25).