(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 457/2011 (2) en endelig antidumpingtold på importen af melamin med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Foranstaltningerne havde form af en fast told på 415 EUR/ton for al import fra Kina, med undtagelse af tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, som blev indrømmet en minimumsimportpris (»MIP«) på 1 153 EUR/ton.

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (4).

(4)

Anmodningen blev indgivet af tre EU-producenter: Borealis Agrolinz Melamine GmbH, OCI Nitrogen BV og Grupa Azoty Zaklady Azotow Pulawy SA (»ansøgerne«). De tegner sig for over 50 % af den samlede EU-produktion af melamin i 2015.

(5)

Anmodningen var begrundet med, at de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Efter at have fastslået at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, offentliggjorde Kommissionen den 11. maj 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

(7)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. april 2015 til den 31. marts 2016 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

Kommissionen underrettede ansøgerne, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, kendte importører og forhandlere og deres sammenslutninger, brugere, som Kommissionen vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for det eksporterende land om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(9)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(10)

Kommissionens tjenestegrene indrømmede én interesseret part, nemlig China Council for the Promotion of International Trade (»CCPIT« — det kinesiske råd for fremme af international handel), en høring på det indledende stadie i proceduren. Der blev gennemført endnu en høring med høringskonsulenten (med den samme interesserede part) efter fremlæggelsen af de endelige oplysninger den 4. maj 2017.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 havde til hensigt at udtage en stikprøve blandt interesserede parter i tilfælde af, at et større antal af dem gav sig til kende.

(12)

For at afgøre, om det var nødvendigt at tage stikprøver og i bekræftende fald at udtage dem, bad Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede desuden Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at finde frem til og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(13)

Ingen af de eksporterende producenter i Kina gav sig til kende vedrørende en besvarelse af spørgeskemaet til stikprøven eller besluttede at samarbejde i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Der blev derfor ikke udtaget en stikprøve blandt kinesiske eksporterende producenter i denne procedure.

(14)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Tre EU-producenter, som også var ansøgerne, fremsendte et svar på formularerne, mens de to andre EU-producenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde af melamin. Den foreløbige stikprøve bestod af de tre samarbejdsvillige EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for omkring 80 % af den samlede EU-produktion i 2015. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og den foreløbige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(15)

For at afgøre om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, opfordrede Kommissionen alle kendte (15 i alt) importører/distributører til at udfylde det spørgeskema til stikprøven, som var vedlagt indledningsmeddelelsen.

(16)

Kun én importør besvarede spørgeskemaet til stikprøven, og derfor blev stikprøveudtagning ikke anset for at være nødvendig.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade, og med henblik på at fastslå Unionens interesser.

(18)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to producenter i referencelandet, til de tre EU-producenter i stikprøven, til én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, og til de 69 kendte brugere i Unionen.

(19)

Der blev modtaget fuldstændige besvarelser af spørgeskemaet fra de to producenter i de potentielle referencelande, fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, fra den ene ikke forretningsmæssigt forbundne importør og fra fire brugere.

(20)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(21)

Den pågældende vare er melamin, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2933 61 00, med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(22)

Melamin er et hvidt krystallinsk pulver, der hovedsageligt fremstilles fra urinstof og som hovedsageligt anvendes i laminater, trælim, sammensætninger til støbning og papir-/tekstilbehandlinger.

(23)

Det blev konstateret, at den pågældende vare og det melamin, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Japan (referencelandet), samt det melamin, der fremstilles og sælges i EU af EU-erhvervsgrenen, havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(24)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(26)

Efter indledningen af undersøgelsesproceduren blev alle kendte kinesiske eksporterende producenter (71 virksomheder eller grupper af virksomheder) opfordret til at give sig til kende og besvare det spørgeskema til stikprøven, der var vedlagt indledningsmeddelelsen. Der var dog ingen kinesiske virksomheder, der reagerede på indledningen af undersøgelsesproceduren eller besluttede at samarbejde på noget tidspunkt under proceduren.

(27)

Den eneste reaktion fra Kina var et indlæg fra CCPIT, som blev efterfulgt af en høring.

(28)

CCPIT's status som en interesseret part blev anfægtet af ansøgerne. I deres indlæg hævdede ansøgerne, at CCPIT hverken er en eksportør af den pågældende vare eller en sammenslutning af sådanne eksportører, og derfor burde CCPIT's bemærkninger afvises fuldstændig.

(29)

CCPIT (der også er kendt som China Chamber of International Commerce (CCOIC) består bl.a. af virksomheder og organisationer, der repræsenterer de økonomiske og handelsmæssige sektorer i Kina. CCPIT kan derfor også betragtes som en sammenslutning af eksportører, herunder eksportører af den pågældende vare. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bekræftede CCPIT, at der var ni melaminproducenter blandt sammenslutningens medlemmer. I henhold til deres vedtægter omfatter CCPIT's ansvarsområder at tilrettelægge, bistå eller handle på vegne af kinesiske virksomheder og enkeltpersoner i procedurer vedrørende tredjelande, såsom antidumpingprocedurer. Af ovenstående grunde betragtede Kommissionen CCPIT som en interesseret part ligesom i tidligere antidumpingprocedurer (6).

(30)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi fastsættes på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet, eller den beregnede værdi i et passende tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(31)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse valgte Kommissionen Indonesien som referenceland. I 2011 var produktionsanlægget hos den samarbejdsvillige indonesiske producent dog lukket. Da den pågældende virksomhed var den eneste producent af melamin i Indonesien, kunne dette land ikke længere overvejes som et potentielt referenceland.

(32)

I deres anmodning foreslog ansøgerne at benytte USA som referenceland. I deres anmodning anvendte ansøgerne derfor den beregnede normale værdi fra det amerikanske marked til den foreløbige beregning af dumpingmargenen. I betragtning af, at der kun er en enkelt indenlandsk producent af melamin i USA, som i øjeblikket er beskyttet af en meget høj grad af antidumping- og udligningsforanstaltninger, besluttede Kommissionen dog at finde et alternativt referenceland, til trods for at den amerikanske producent var villig til at samarbejde og besvarede spørgeskemaet.

(33)

I indledningsmeddelelsen forudsås også anvendelsen af andre lande, der fremstiller melamin, som et potentielt referenceland, nemlig Indien, Iran, Japan, Qatar, Rusland samt Trinidad og Tobago. Efter indledningen af den nuværende undersøgelsesprocedure kontaktede Kommissionen otte virksomheder i disse lande. Kun én virksomhed — Japanese Nissan Chemical Industries Ltd. — indvilligede i at samarbejde som en referencelandsproducent og besvarede spørgeskemaet, som efterfølgende blev kontrolleret på stedet.

(34)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCPIT at der ikke var registreret nogen kontakt med den anden japanske eksporterende producent af den pågældende vare i det åbne dossier, og CCPIT var derfor ikke i stand til at kontrollere, om den pågældende japanske virksomhed faktisk havde afslået at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(35)

I den forbindelse forklarede Kommissionen, at alle potentielle referencelandsproducenter blev kontaktet af Kommissionen mindst to gange (den 15. juli og den 16. september 2016) og et uudfyldt spørgeskema blev sendt til hver af dem. Denne korrespondance er dog ikke registreret i det åbne dossier, ligesom e-mailkorrespondancens adressater heller ikke havde adgang til at se, hvem de øvrige adressater var (7), eftersom disse producenter er konkurrenter. Det kan bekræftes, at der ikke blev modtaget noget svar fra den anden japanske producent af den pågældende vare.

(36)

Kommissionen anser Japan for at være et passende referenceland, hvad angår størrelsen af dets hjemmemarked og konkurrenceniveauet på dette marked. Der er to indenlandske producenter i Japan, og markedsandelen for import er betydelig (ca. 12 %). Begge de japanske producenter eksporterer også, så de er nødt til at kunne konkurrere internationalt hvad angår deres omkostninger og priser. Landet er ikke beskyttet af høje toldsatser. Satserne udgør 3,1 % for WTO-medlemmer, men 0 % under GSP-ordningen, som Kina — den største eksportør til det japanske marked — også er omfattet af. Der er i øjeblikket ingen gældende handelsbeskyttelsesforanstaltninger.

(37)

I lyset af ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen, at Japan er et egnet referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(38)

CCPIT anfægtede referencelandsmetoden til fastsættelse af den normale værdi og fremførte, at afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO udløb den 11. december 2016. Derfor burde den normale værdi for de kinesiske eksporterende producenter beregnes på grundlag af deres egne hjemmemarkedspriser og/eller omkostninger.

(39)

Kommissionen afviste påstanden. Eftersom indledningsmeddelelsen blev offentliggjort den 11. maj 2016 er de gældende retlige rammer »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union«. Den normale værdi fastsættes derfor ud fra data fra et referenceland. De kinesiske eksporterende producenter fik mulighed for at indsende formularer til ansøgning om markedsøkonomisk behandling, men ingen af dem indsendte en sådan anmodning.

(40)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævede ansøgerne, at USA burde have været brugt som referenceland. De anerkendte, at Kommissionens undersøgelsesresultater i betragtning 36 viste, at den pris, som anvendes af den amerikanske producent på det amerikanske hjemmemarked, ikke er egnet til at anvende som grundlag for beregningen af den normale værdi. Disse egenskaber hos det amerikanske marked burde dog ikke forhindre anvendelsen af USA som referenceland, hvad angår metoden til beregning af den normale værdi. Under alle omstændigheder anfægtede ansøgerne ikke valget af Japan som referenceland.

(41)

Kommissionen fandt, at de skævvridninger, der er beskrevet i betragtning 36, ikke medførte, at USA ikke var egnet som referenceland i alle henseender, herunder hvad angår beregningen af den normale værdi. Denne påstand blev derfor afvist. Endvidere noterede Kommissionen sig den omstændighed, at ansøgerne ikke anfægtede valget af Japan som referenceland.

(42)

De oplysninger, der blev modtaget fra én samarbejdsvillig producent i referencelandet blev brugt til at fastsætte den normale værdi.

(43)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den samarbejdsvillige referencelandsproducents samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode var repræsentativt. Til det formål blev producentens samlede indenlandske salg sammenlignet med den samlede mængde af den undersøgte vare, der blev eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter til Unionen. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at den samme vare blev solgt på det japanske hjemmemarked i repræsentative mængder. Eftersom den pågældende vare blev anset for at være homogen, var det ikke nødvendigt med en repræsentativitetstest for hver enkelt varetype. Kommissionen undersøgte dernæst for hver referencelandsproducent, om den vare, der blev solgt på hjemmemarkedet af referencelandsproducenten, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(44)

Eftersom den mængde, der blev solgt til en nettopris, der enten svarede til eller som lå over de beregnede produktionsomkostninger (fremstillingsomkostninger plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger)) udgjorde mindre end 80 % af det samlede salg på hjemmemarkedet, blev den normale værdi fastsat på grundlag af priserne for de fortjenstgivende salgstransaktioner på hjemmemarkedet justeret til ab fabrik-niveau. Omfanget af denne justering var på mellem 2-7 %.

(45)

Eftersom den japanske producent anvendte en anden produktionsmetode sammenlignet med den standardmetode, der anvendes af de kinesiske producenter og EU-producenterne (baseret på nafta i stedet for naturgas som det grundlæggende råmateriale til fremstilling af urinstof, som efterfølgende anvendes til produktion af melamin), var de produktionsomkostninger, der blev anvendt i undersøgelsen af, om salget havde fundet sted i normal handel i forbindelse med beregningen af den normale værdi, justeret nedad for at afspejle denne forskel i produktionsmetode. Den var baseret på den faktiske forskel i produktionsomkostninger mellem de respektive grundlæggende råmaterialer, nafta og naturgas. Justeringen kunne beregnes nøjagtigt for den samarbejdsvillige referencelandsproducent eftersom den pågældende virksomhed efter undersøgelsesperioden skiftede sin produktionsmetode til standardmetoden, der er baseret på naturgas. I beregningen blev der også taget hensyn til ændringer i markedspriserne for begge grundlæggende råmaterialer efter NUP. Det præcise justeringsniveau og dens beregninger kunne ikke oplyses, eftersom det var baseret på omkostningsdata fra en enkelt virksomhed, som derfor er fortrolige. Det omtrentlige niveau af justeringen blev dog formidlet i intervalform til de interesserede parter.

(46)

I mangel af samarbejde fra kinesiske eksportører, blev der indhentet en gennemsnitlig eksportpris for den nuværende undersøgelsesperiode fra Eurostats importstatistikker. Eksportprisen blev justeret til ab fabrik-niveau fra cif-prisen ud fra relevante faktorer, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 10, på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse eller oplysninger, der blev indhentet i den oprindelige undersøgelse. Den samlede justering udgjorde 11 %.

(47)

Den normale værdi og den gennemsnitlige kinesiske eksportpris, der er fastsat som beskrevet ovenfor, blev sammenlignet på ab fabrik-niveau.

(48)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, som forklaret i betragtning 44 og 46. For hjemmemarkedspriser blev der foretaget en justering for indenlandsk transport. For eksportpriserne blev der foretaget en justering for indenlandsk transport, håndtering og søtransport.

(49)

Kina opererer med en delvis tilbagebetaling af moms ved eksport, og i dette tilfælde blev momsen på 8 % ikke tilbagebetalt. For at sikre, at den normale værdi giver udtryk for det samme afgiftsniveau som eksportprisen, blev den normale værdi opjusteret med den del af momsen, der blev opkrævet på eksport af melamin, som ikke blev tilbagebetalt til de kinesiske eksporterende producenter (8).

(50)

Den pågældende vare — i denne undersøgelse såvel som i den oprindelige undersøgelse — anses for at være homogen. Det var derfor ikke nødvendigt at beregne dumpingmargenen pr. varetype. Den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til Unionen var væsentligt lavere end den normale værdi, der blev fastsat i referencelandet. Undersøgelsen viste, at de kinesiske eksportører fortsatte med at dumpe deres varer på EU-markedet med en margen helt oppe på 21,0 % i NUP.

(51)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCPIT at arten og den præcise grad af visse justeringer ved beregningen af den normale værdi samt eksportprisen ikke blev meddelt til de interesserede parter.

(52)

I denne forbindelse mindes der om, at ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med denne procedure. Derfor modtog ingen kinesiske interesserede parter en detaljeret beregning af dennes eksportpris. Med hensyn til justeringer af den normale værdi, mindes der om, at de blev fastsat på grundlag af oplysninger fra én enkelt virksomhed i referencelandet, og som derfor kun kunne offentliggøres i intervaller og ikke i nøjagtige tal af fortrolighedshensyn, eftersom oplysningerne er meget følsomme for den pågældende virksomhed. Desuden blev en detaljeret redegørelse for arten af de justeringer (bortset fra betragtning 48) samt de datakilder, der blev anvendt, meddelt til den pågældende interesserede part under høringen. Påstanden om utilstrækkelig offentliggørelse af beregninger afvises derfor.

(53)

Kommissionen konstaterede, at de kinesiske eksporterende producenter fortsatte med at eksportere melamin til Unionen til dumpingpriser i NUP (om end i mindre mængder end i den oprindelige undersøgelse).

(54)

Størstedelen (9) af den kinesiske import til Unionen fandt dog sted til under minimumsimportprisen, og derfor afspejler den nuværende eksportpris ikke nødvendigvis dét, der ville være det faktiske prisniveau, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger fik lov til at udløbe. Importmængden af den pågældende vare fra Kina til Unionen var desuden forholdsvis lav i undersøgelsesperioden (ca. 2 % i markedsandel). Kommissionen undersøgte derfor også sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(55)

Kommissionen undersøgte, om der var en sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. I den forbindelse undersøgte Kommissionen den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, kinesiske eksportørers adfærd på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(56)

I mangel af samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter blev analysen af sandsynligheden for fortsat dumping foretaget i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, navnlig på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse samt offentligt tilgængelige oplysninger.

(57)

Ifølge de statistikker, som ansøgerne fremlagde i deres anmodning, udgjorde den kinesiske produktionskapacitet 1,9 mio. ton allerede i 2013 (10). I samme år udgjorde produktionen i Kina tæt på 1,1 mio. ton, mens det kinesiske hjemmemarked var på omkring 852 000 ton.

(58)

I betragtning af produktionsniveauet i Kina kan Kinas uudnyttede kapacitet betragtes som væsentlig, dvs. ca. 800 000 ton. Ifølge data fra 2013 dækkede Kinas faktiske produktion næsten den fulde efterspørgsel på hjemmemarkedet (importen på 700 ton var ubetydelig) og tillod også en eksport på 205 000 ton.

(59)

Kinas samlede eksport i undersøgelsesperioden steg til 240 000 ton (11). Dette tal, samt den meget store uudnyttede kapacitet, der er nævnt ovenfor, skal også ses på baggrund af det samlede forbrug på EU-markedet, som i NUP blev beregnet til at ligge på 393 000 ton.

(60)

Ved hjælp af deres uudnyttede kapacitet kunne de kinesiske producenter teoretisk set levere over dobbelt så meget som det samlede EU-forbrug, selv under hensyntagen til deres indenlandske efterspørgsel og eksport til tredjelande.

(61)

CCPIT hævdede, at vurderingen af den uudnyttede kapacitet i Kina burde tage hensyn til den forventede vækst på det kinesiske hjemmemarked. Væksten på det kinesiske hjemmemarked blev også undersøgt af den rapport, der er nævnt i betragtning 57. Ifølge den vurdering vil Kinas indenlandske forbrug vokse med 5,9 % om året og nå op på 1,1 mio. ton i 2018. Selv under hensyntagen til væksten i den indenlandske efterspørgsel og den samlede eksportmængde på omkring 250 000 eller endda 300 000 ton, ville den uudnyttede kapacitet i Kina stadig være højere end det samlede forbrug på EU-markedet. Dette scenario er baseret på den konservative antagelse, at Kinas samlede produktionskapacitet ikke gjorde og ikke vil stige mellem 2013 og 2018.

(62)

Kommissionen konkluderede derfor, at Kina har en betydelig uudnyttet kapacitet til at producere melamin, og at den overstiger det samlede EU-forbrug.

(63)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCPIT, at Kommissionens konklusioner vedrørende den uudnyttede kapacitet i Kina er baseret på en fejlbehæftet analyse, eftersom der blev anvendt tal fra to forskellige perioder, nemlig den faktiske produktionskapacitet i 2013 samt den faktiske samlede kinesiske eksport og det anslåede forbrug i NUP. Desuden anførte CCPIT, at Kommissionen i sin analyse fokuserede på den høje samlede kinesiske eksport af den pågældende vare i NUP, og ignorerede at den eksport, der var bestemt til EU-markedet, var forholdsvis lille. Endelig fremlagde CCPIT en alternativ metode til beregning af den anslåede kinesiske kapacitetsudnyttelse og uudnyttede kapacitet for 2018 på grundlag af tal, der blev indgivet i bilag 24 til anmodningen om en udløbsundersøgelse i stedet for tallene i bilag 9 hertil, som Kommissionen havde anvendt.

(64)

Som svar på ovennævnte skal det for det første understreges, at formodningen om at der ikke ville ske en stigning i den samlede produktionskapacitet i Kina mellem 2013 og NUP var et meget konservativt skøn i analysen. Hvis Kommissionen også anvendte et skøn af dette tal for NUP ved at anvende metoden på grundlag af bilag 9 til anmodningen om en udløbsundersøgelse, ville dette tal for produktionskapaciteten i Kina være 230 000 ton højere.

(65)

I både analysen og skønnet af den uudnyttede kapacitet i Kina er det for det andet det samlede forbrug på det kinesiske hjemmemarked og den samlede kinesiske eksportmængde der er relevant og ikke eksportmængden til bestemte markeder, i dette tilfælde til Unionen.

(66)

Selv hvis den alternative metode til beregning af Kinas uudnyttede kapacitet i 2018 (som foreslået af CCPIT) blev anvendt, ville den uudnyttede kapacitet for det tredje blive reduceret med omkring 200 000 ton. Dette ville dog ikke ændre konklusionen i betragtning 61 om, at den uudnyttede kapacitet i Kina stadig ville være højere end det samlede forbrug på EU-markedet. Desuden er den alternative beregningsmetode, som CCPIT foreslog, baseret på den antagelse, at de kinesiske producenter vil bevare en forholdsvis lav grad af kapacitetsudnyttelse (48,3 %) på trods af den forventede stigning i det indenlandske forbrug. Den pågældende interesserede parts påstande hvad angår analysen af den uudnyttede kapacitet i Kina blev derfor afvist.

(67)

For at afgøre om de kinesiske eksporterende producenter stadig eksporterede til lave priser, undersøgte Kommissionen prisniveauet for det kinesiske eksportsalg til Kinas tre største eksportmarkeder, nemlig Tyrkiet, Malaysia og Sydkorea. Eksporten til disse markeder udgjorde ca. 36 % af Kinas eksport af den undersøgte vare i undersøgelsesperioden. Desuden undersøgte Kommissionen prisniveauet for det kinesiske eksportsalg til referencelandet Japan.

(68)

Eksportprisen til markeder i tredjelande blev fastsat på grundlag af data fra Kinas eksportstatistik, navnlig ud fra mængder og værdier (justeret fra fob til ab fabrik) af eksporten fra Kina.

(69)

De gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til de udvalgte lande var betydeligt lavere end den minimumsimportpris til Unionen, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, og lavere end de indenlandske priser på det japanske marked i den nuværende udløbsundersøgelse.

(70)

Desuden bekræftede de seneste undersøgelsesresultater fra de amerikanske myndigheder, der resulterede i indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina, også at de kinesiske eksporterende producenter fortsat foretog illoyal handelspraksis.

(71)

Kommissionen konkluderede derfor, at i den nuværende undersøgelsesperiode havde adfærden hos de kinesiske eksporterende producenter, hvad angår prisunderbud og eventuel dumping, ikke ændret sig.

(72)

EU-markedet er verdens næststørste marked for melamin med en anslået efterspørgsel på næsten halvdelen af efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked. Før indførelsen af foranstaltninger var Unionen et traditionelt marked for Kina: I den oprindelige undersøgelse udgjorde importen fra Kina 30 000 ton om året i gennemsnit, dvs. mere end tre gange det nuværende niveau af eksporten til Unionen. Den gennemsnitlige pris på EU-markedet (1 149 EUR/ton) er også generelt højere end den gennemsnitlige kinesiske eksportpris (855 EUR/ton) på landets vigtigste eksportmarkeder. Selv efter indførelsen af foranstaltningerne fortsatte de eksporterende producenter med at eksportere til Unionen og bevarede deres forretningsmæssige forbindelser med brugere i Unionen.

(73)

Det er derfor sandsynligt, at de kinesiske producenter vil kanalisere en del af deres store uudnyttede kapacitet over på EU-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og de kinesiske producenter ville kunne eksportere til under den minimumsimportpris, der i øjeblikket er gældende.

(74)

De nylige antidumping- og udligningstoldsatser, som USA har indført (12) over for kinesisk melamin resulterede desuden i praksis i lukningen af et stort marked med høje priser for Kina. I årene 2013 og 2014 solgte Kina henholdsvis 10 841 og 12 764 ton melamin til USA, og dette salg faldt derefter til 786 ton i 2015 og 213 ton i 2016, hvilket frigjorde betydelige mængder (omkring 12 000 ton) til andre destinationer.

(75)

Der ville derfor være betydelige mængder melamin til lave priser tilgængelige, som kunne omdirigeres til Unionen (endda på kort sigt), hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(76)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede CCPIT de ovenstående resultater vedrørende EU-markedets tiltrækningskraft. Den pågældende interesserede part var for det første uenig i, at EU-markedet er et traditionelt marked for Kinas eksport af melamin før indførelsen af foranstaltningerne. CCPIT fremhævede i denne forbindelse, at den kinesiske eksport til Unionen faldt drastisk allerede i perioden 2007-2010, før der blev indført foranstaltninger. For det andet anfægtede den pågældende interesserede part Kommissionens konklusion om, at USA's nylige indførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger mod Kina ville føre til en omdirigering af handelen fra USA til Unionen i stedet. Som støtte for denne påstand henviste CCPIT til situationen på det indiske marked, som er forblevet det vigtigste eksportmarked for de kinesiske producenter til trods for at markedet har været beskyttet gennem foranstaltninger i årevis.

(77)

Som svar på ovennævnte understregede Kommissionen, at faldet i den kinesiske eksport til Unionen fra 2007 til 2010 faldt sammen med den drastiske nedgang i forbruget i Unionen i denne periode på grund af den økonomiske krise. EU-markedet for melamin faldt i denne periode med over 30 %. I starten af 2010 var antidumpingproceduren desuden allerede blevet indledt, hvilket normalt også på et tidligt stadium ville haft en vis indvirkning på omfanget af handelen med varer med oprindelse i det pågældende land. Hvad angår det indiske marked bemærkede Kommissionen for det andet, at de foranstaltninger, Indien har indført, er meget lavere end dem, der er pålagt af USA (13). Virkningen af de amerikanske foranstaltninger over for kinesiske eksportmængder er desuden allerede meget synlige, som anført i betragtning 74. I lyset af ovenstående blev CCPIT påstande angående EU-markedets tiltrækningskraft afvist.

(78)

Det fremgik af undersøgelsen, at de kinesiske eksporterende producenter solgte til dumpingpriser på EU-markedet. De er også fortsat med at eksporteret til lave priser — angiveligt dumpingpriser — til tredjelandes markeder. Kommissionen konkluderede også, at der er en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina, som kan opfylde det samlede forbrug i Unionen og i Kina, selv hvis forbruget på det kinesiske hjemmemarked steg i fremtiden. Slutteligt forbliver EU-markedet attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter på grund af dets størrelse og høje priser. Denne konklusion styrkes yderligere af det, der i praksis er en lukning af et af de vigtige kinesiske eksportmarkeder, USA, gennem beskyttende foranstaltninger.

(79)

På denne baggrund fastslog Kommissionen, at det er meget sandsynligt, at betydelige mængder kinesisk melamin fortsat ville blive eksporteret til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(80)

Samme vare blev fremstillet af fem EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode (14). De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. De tre ansøgere (15), som også udgjorde de stikprøveudtagne EU-producenter (16), er de tre største producenter, og de tegner sig for over 80 % af den anslåede EU-produktion af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode. De to andre producenter, som producerer i et begrænset omfang, havde ingen indvendinger mod indledningen af undersøgelsen.

(81)

En interesseret part påstod, at Kommissionen ved undersøgelsen af den økonomiske situation i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, kun medtog import fra Kina, som var blevet videresolgt i stedet for at medtage al import. Visse EU-producenter kan derfor fejlagtigt være blevet betragtet som en del af EU-erhvervsgrenen. Den interesserede part klagede desuden over, at importens oprindelse ikke blev angivet hos en af EU-producenterne i dennes besvarelse af spørgeskemaet.

(82)

Kun én af de EU-producenter, der indsendte en besvarelse af formularen, importerede melamin fra Kina og kun i en begrænset periode (i 2012 og 2013) og i ubetydelige mængder (mindre end 0,2 % af dens salg på EU-markedet til uafhængige kunder). Denne påstand blev derfor afvist. Hvad angår det andet spørgsmål, angav EU-producenten ikke oprindelseslandet for sine indkøb (ikke nødvendigvis import) i sin besvarelse af spørgeskemaet for ikke at afsløre sin leverandørs identitet. Under alle omstændigheder var importmængden fra Kina, som allerede nævnt ovenfor, ubetydelig. Kommissionen fandt derfor, at denne EU-producent er en del af EU-erhvervsgrenen som defineret i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(83)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, blev EU-erhvervsgrenens sammensætning hermed bekræftet.

(84)

EU-forbruget blev fastsat ved at lægge importen fra Kina og tredjelande (ifølge Eurostat) til EU-producenternes salg på EU-markedet. Oplysningerne om EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet stammede fra anmodningen om fornyet undersøgelse, som var blevet justeret på grundlag af oplysninger i svarene fra de stikprøveudtagne EU-producenter i NUP.

(85)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget

(86)

EU-forbruget er steget konstant i den betragtede periode og udgør en samlet stigning på 12 %, dvs. fra næsten 350 000 ton i 2012 til næsten 393 000 ton i NUP. Denne stigning i forbruget følger det samlede økonomiske opsving efter den globale finansielle og økonomiske krise. I den forstand var 2012 stadig et vanskeligt år, eftersom bygge- og anlægssektoren, der er den sektor, der tegner sig for det største melaminforbrug, oplevede en forholdsvis langsommelig genopretning (17). Dette havde konsekvenser — ikke kun for forbruget — men også for salgspriserne og en række andre skadesindikatorer, som det fremgår af nedenstående.

(87)

Efter indførelsen af antidumpingtolden faldt importen af melamin fra Kina betydeligt (18). Ikke desto mindre er der stadig kinesisk import på EU-markedet.

(88)

Importmængden fra Kina steg fra lidt over 1 300 ton til næsten 8 000 ton i den betragtede periode. Der var en væsentlig stigning mellem 2012 og 2013 (hovedsagelig på grund af de dårlige resultater i 2012), hvorefter mængden forblev forholdsvis stabil i løbet af den betragtede periode med en markedsandel på ca. 2 %.

(89)

De gennemsnitlige priser på import fra Kina forblev forholdsvis stabile i den betragtede periode, og i den nuværende undersøgelsesperiode (19) sås et samlet fald på 7 %, hvormed priserne nåede ned på 1 113 EUR/ton. De observerede prisniveauer (og deres stabilitet) skyldes hovedsagelig de gældende foranstaltninger, navnlig minimumsimportprisen. Andelen af import, der foregik i henhold til MIP-ordningen, steg støt i den betragtede periode og udgjordes af hovedparten af importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode (20).

(90)

Ved anvendelse af den gennemsnitlige importpris (ifølge Eurostat) underbød importen fra Kina ikke EU-erhvervsgrenens priser. I betragtning af at størstedelen af importen fra Kina blev indført i henhold til MIP-ordningen, afspejler det indberettede prisniveau ikke nødvendigvis de »rigtige« priser, som kinesiske eksporterende producenter ville sælge melamin på EU-markedet til, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Dette understøttes af data fra den kinesiske eksportdatabase, som viser, at praktisk talt al import fra Kina til resten af verden foregår til priser under MIP.

(91)

Melamin importeres til Unionen fra en lang række tredjelande, som det vises i tabellen nedenfor:

Tabel 4

Import fra andre tredjelande og deres markedsandel

(92)

I den betragtede periode steg importen fra tredjelande til EU fortsat fra omkring 66 000 ton i 2012 til omkring 97 000 i NUP, dvs. med 46 %. På tilsvarende vis steg deres markedsandel fra 19 % i 2012 til næsten 25 % i NUP. De største importerende tredjelande omfatter Qatar, Rusland, USA, Trinidad og Tobago samt Japan med en stigende andel af »andre lande«, som ikke er nærmere angivet i Eurostat.

(93)

På trods af denne betydelige markedsandel havde importen fra tredjelande ingen skadelig virkning på EU-erhvervsgrenen, som det fremgår af udviklingen i skadesindikatorerne, som forklaret nedenfor. Dette skyldes, at selv om deres gennemsnitspriser var noget lavere end minimumsimportprisen (i størrelsesordenen 1 000 EUR/ton i gennem den betragtede periode) (22), var priserne aldrig så lave som de kinesiske priser, der kunne konstateres i den oprindelige undersøgelse eller de nuværende kinesiske priser ved eksport til resten af verden (omkring 855 EUR/ton, justeret til cif-prisen, Unionens grænse). Endnu vigtigere er det, at de alle har en forholdsvis begrænset produktionskapacitet (primært inden for intervallet 50 000-60 000 ton om året) (23), hvilket betyder, at deres import ikke har den samme destabiliserende virkning på balancen mellem udbud og efterspørgsel på melaminmarkedet som Kinas i den oprindelige undersøgelse.

(94)

CCPIT hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke er konkurrencedygtig og har svært ved at konkurrere med tredjelandenes eksport. Parten hævdede, at i det omfang EU-erhvervsgrenen kunne lide skade, skyldes denne skade eksporten fra andre tredjelande end Kina.

(95)

Resultaterne og konklusionerne vedrørende skade modsiger dette, hvilket er beskrevet i detaljer i afsnit 5 nedenfor. Foranstaltningerne skabte redelige markedsvilkår, hvorpå EU-erhvervsgrenen konkurrerede med importen fra andre lande, herunder Kinas (som tilsammen repræsenterede over 25 % af EU-forbruget i NUP) og samtidig formåede at genrejse sig fra tidligere skade. Dette viser, at EU-erhvervsgrenen er i stand til at modstå konkurrence, når denne er på rimelige vilkår.

(96)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle de økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(97)

Der blev anvendt stikprøveudtagning til at afgøre, hvilken skade der måtte være påført EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 14.

(98)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af de oplysninger, som var indsendt og efterprøvet i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, som blev justeret på grundlag af udviklingen hos de stikprøveudtagne EU-producenter for NUP. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer, alene for de stikprøveudvalgte virksomheder, ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(99)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse, produktivitet, salgsmængde, markedsandel og EU-forbruget.

(100)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige salgspriser, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(101)

Oplysninger for produktionen vedrørende EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode blev fastsat på grundlag af de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter og de anslåede data vedrørende de ikke-stikprøveudtagne producenter, som fastsat i anmodningen om fornyet undersøgelse af ansøgerne samt af Eurostat.

(102)

Den samlede EU-produktion forblev forholdsvis stabil med et højdepunkt i 2014 og en beskeden samlet stigning på 3 % i hele den betragtede periode. EU-produktionen blev anslået til 374 540 ton i NUP.

(103)

Den samlede EU-produktionskapacitet og -kapacitetsudnyttelse udviklede sig i perioden som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(104)

Produktionsmængden forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode. Efter genrejsningen af forbruget steg produktionen i 2013 og i 2014. Faldet i 2015 og i NUP (de to perioder overlapper med ni måneder) skyldtes en række forskellige faktorer såsom produktionsstop på grund af obligatoriske flerårige vedligeholdelsesordninger, brandtilfælde eller økonomiske beslutninger.

(105)

Produktionskapaciteten forblev konstant i hele den betragtede periode på næsten 480 000 ton. I betragtning af den konstante produktionskapacitet fulgte kapacitetsudnyttelsen tendensen i produktionen meget tæt. I hele den betragtede periode forblev kapacitetsudnyttelsen i intervallet mellem 76 % og 82 %.

(106)

Salgstallene i tabellen nedenfor vedrører EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til uafhængige kunder:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(107)

Salgsmængderne steg med 2 % i den betragtede periode. Denne vækstrate er lavere end væksten i EU-forbruget i den samme periode (12 %) som vist i tabel 1 ovenfor. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 8 procentpoint på trods af stigningen i salgsmængden. I NUP havde EU-erhvervsgrenen ca. 73 % af EU-markedet.

(108)

EU-erhvervsgrenens tabte markedsandel blev fordelt mere eller mindre ligeligt af leverandører fra tredjelande, hvor Rusland, Japan og Qatar øgede deres markedsandel, Trinidad og Tobago tabte markedsandele og Amerikas Forenede Stater bevarede relativt stabile salgsmængder. Kina havde også gavn af stigningen i EU-forbruget — om end i mindre omfang, som anført i betragtning 88.

(109)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Gennemsnitlige salgspriser

(110)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 13 % i den betragtede periode. Der var en forholdsvis stor stigning i melaminpriserne i 2013 i forhold til det lave prisniveau i 2012 (+ 23 %) på grund af stigningen i efterspørgslen som fulgte efter opsvinget i bygge- og anlægssektoren. Priserne faldt i 2014 til et niveau, der var tæt på minimumsimportprisen og forblev stabil derefter.

(111)

Salgspriser forhandles normalt kvartalsvist og afhænger primært af forholdet mellem udbud og efterspørgsel af melamin på markedet (og opfattelsen deraf). Priserne på råmaterialer har ikke nogen direkte indflydelse på melaminpriserne, dvs. melaminpriser er ikke forbundet/indekseret til den vigtigste råvare, ligesom det er tilfældet for visse andre varer.

(112)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(113)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenens steg set med 10 % i løbet af den betragtede periode. Produktiviteten udtrykt som produktionsmængde pr. ansat faldt med 7 % i den betragtede periode.

(114)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Arbejdskraftomkostninger

(115)

Mellem 2012 og NUP steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, med 11 %. Hovedårsagen til denne stigning var den årlige inflation.

(116)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(117)

Slutlagrene blev reduceret markant, både i absolutte tal og udtrykt i procent af produktionen (henholdsvis – 44 % og – 39 %) ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Den vigtigste årsag hertil er, at EU-erhvervsgrenen i 2015 oplevede midlertidige produktionsstop, som nævnt i betragtning 104, hvilket betød, at lagerbeholdningerne blev brugt til at opfylde leveringsforpligtelserne.

(118)

Enhedsproduktionsomkostningerne udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 11

Enhedsproduktionsomkostninger

(119)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger til melamin med 7 %.

(120)

Det vigtigste råmateriale til melamin er urinstof, som enten indkøbes eller fremstilles internt af EU-producenter fra ammoniak. Ammoniak fremstilles hovedsagelig fra naturgas. I gennemsnit udgør urinstof/ammoniak omkring 40 % af de samlede produktionsomkostninger for EU-erhvervsgrenen. I den betragtede periode fulgte priserne på ammoniak og urinstof samlet set en nedadgående tendens og faldt med henholdsvis 23,5 % og 25,5 % mellem 2012 og undersøgelsesperioden.

(121)

Kommissionen beregnede rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens støt grundet den kombinerede effekt af stigningen i salgspriserne (betragtning 110) og faldet i priserne på råmaterialer (betragtning 120).

(122)

Udsvingene i fortjeneste er forholdsvis svingende i denne branche, som det fremgår af tallene i den betragtede periode. Fortjenesten skiftede fra uholdbart lave niveauer til et meget højt niveau i den fireårige periode under relativt stabile salgs- og produktionsmængder. Grunden hertil er, at salgspriserne på melamin er stærkt påvirket af balancen mellem udbud og efterspørgsel samt markedets opfattelse heraf, mens omkostningerne er stærkt afhængige af energipriserne. Dette kan føre til en situation, hvor salgspriserne øges — på et marked i vækst — selv om priserne på råmaterialer falder eller stagnerer, hvilket øger fortjenesten, samtidig med at det modsatte scenarie let kan opstå, når producenter — under svækkede markedsvilkår — er tvunget til at sænke deres priser (eller holde dem konstante) på trods af en stigning i deres produktionsomkostninger.

(123)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Likviditeten oplevede en betydelig genrejsning fra 2012 til 2013 (ligesom mange andre skadesindikatorer) og fulgte derefter den stigende tendens for fortjeneste.

(124)

Investeringerne steg med 89 % i den betragtede periode. Der var en betydelig stigning (+ 112 %) fra det lave niveau i 2012 til 2013 (hvor de fleste investeringsaktiviteter blev indstillet på grund af den generelle vanskelige finansielle situation), hvorefter investeringerne forblev stabile. De niveauer, der blev konstateret i perioden fra 2013 til NUP kan betragtes som faste investeringer, der dækker den løbende vedligeholdelse og udskiftning af maskindele, men ikke større ombygninger eller kapacitetsforøgelsesaktiviteter.

(125)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af anlægsaktiver. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, udviklede investeringsafkastet i forbindelse med produktion og salg af samme vare sig også positivt, hvilket afspejler den generelle opadgående tendens.

(126)

I en periode med stigende forbrug lykkedes det EU-erhvervsgrenen at rejse sig efter tidligere dumping, og erhvervsgrenens økonomiske situation var sund i NUP. De gældende foranstaltninger sikrede lige konkurrencevilkår på melaminmarkedet, hvilket ikke kun bidrog til EU-erhvervsgrenens genrejsning men gjorde det også muligt for de berørte parter at planlægge deres aktiviteter bedre. Foranstaltningerne udelukkede desuden ikke de kinesiske producenter fra EU-markedet. Tværtimod er de til stede endnu. Importen fra en række andre tredjelande fortsatte også, men uden at skabe urimelige prisudsving og/eller falske forventninger på markedet med rigelige mængder af melamin til lave priser.

(127)

I den betragtede periode viste næsten alle skadesindikatorer derfor en positiv tendens. EU-erhvervsgrenen øgede både sine salgs- og produktionsmængder. Eftersom EU-forbruget steg i endnu større grad, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel, men forblev dog stadig på et tilstrækkeligt højt niveau. EU-erhvervsgrenen øgede også sine salgspriser i overensstemmelse med den generelle vækst i efterspørgslen, som var rodfæstet i genrejsningen i bygge- og anlægssektoren. Eftersom priserne på råmaterialer faldt i samme periode steg EU-erhvervsgrenens rentabilitet markant. Det betød også, at alle økonomiske indikatorer udviklede sig positivt.

(128)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(129)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, vurderede Kommissionen derefter, om der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe. Følgende elementer blev undersøgt: produktion og uudnyttet kapacitet i Kina, eksistensen af antidumping- eller udligningsforanstaltninger over for melamin i andre tredjelande, EU-markedets tiltrækningskraft, de kinesiske eksporterende producenters eksportadfærd på andre tredjelandsmarkeder og endelig en vurdering af den sandsynlige indvirkning af fortsat dumpingimport fra Kina på EU-erhvervsgrenens resultater.

(130)

Kina er verdens største producent af melamin og tegnede sig for ca. 69 % af verdens samlede produktionskapacitet (24) ved udgangen af 2013. Analysen i betragtning 57-61 viste, at den tilgængelige uudnyttede kapacitet i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode var meget høj i forhold til det kinesiske hjemmemarked såvel som den globale efterspørgsel. Den kinesiske uudnyttede kapacitet blev anslået til mindst at være på 500 000 ton om året, hvilket overstiger det samlede EU-forbrug i NUP. Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærke, at EU-markedet er det næststørste marked i verden (efter Kina) for melamin.

(131)

Som det for øvrigt allerede er blevet nævnt i betragtning 74, har den nylige antidumping- og udligningstold, som USA indførte på melamin med oprindelse i Kina, frigjort yderligere betydelige mængder (omkring 12 000 ton) der kan eksporteres til andre destinationer.

(132)

EU-markedets størrelse — verdens næststørste — er en vigtig faktor, der bidrager til markedets tiltrækningskraft. Også dét, at importen fra Kina er fortsat på trods af foranstaltningerne viser, at kinesiske eksporterende producenter finder EU-markedet attraktivt og er villige til at fortsætte med at sælge på EU-markedet og opretholde deres handelsmæssige forbindelser.

(133)

En anden vigtig faktor, der viser EU-markedets tiltrækningskraft, er det højere prisniveau end på andre markeder. Som allerede nævnt i betragtning 72, ligger de kinesiske eksportpriser til de fleste af landets øvrige bestemmelsessteder væsentligt under EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet. Baseret på den kinesiske eksportdatabase blev over 99 % af den kinesiske eksport til tredjelande i undersøgelsesperioden (dvs. 224 000 ton, en mængde svarende til 57 % af EU-markedet) solgt til en gennemsnitspris på 922 EUR/ton (som justeret) (25). Denne pris ligger langt under EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser (1 149 EUR/ton) i den samme periode.

(134)

EU-markedet er således attraktivt for de kinesiske eksportører, både hvad angår størrelse og prisniveauer.

(135)

I betragtning af den store uudnyttede kapacitet samt EU-markedets tiltrækningskraft, som beskrevet ovenfor, er det sandsynligt, at betydelige mængder af melamin til lave priser vil være til rådighed med henblik på salg/omdirigering til Unionen allerede på kort sigt, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(136)

For at vurdere de sandsynlige virkninger af denne lavprisimport fra Kina på EU-erhvervsgrenen analyserede Kommissionen situationen i andre omkringliggende markeder. I denne forbindelse blev Tyrkiet betragtet som et godt eksempel, da det er et stort marked med en stærk efterspørgsel (26), og ligger i nærheden af Den Europæiske Union. Derudover var Tyrkiet det største eksportmarked for Kina med næsten 32 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. De kinesiske importpriser til Tyrkiet blev indberettet på fob-basis i den kinesiske eksportdatabase. Disse priser blev først justeret til cif-prisen, Unionens grænse, med de gennemsnitlige transport- og forsikringsomkostninger og derefter øget i forhold til omkostningerne efter import (told på 6,5 % og toldbehandlingsgebyrer) for at opnå den anslåede EU-hjemtagelsespris.

(137)

Som følge heraf, er den justerede gennemsnitlige kinesiske importpris til Tyrkiet var på 919 EUR/ton i NUP. Ved at anvende denne justerede eksportpris til Tyrkiet som et eksempel underbyder disse priser EU-erhvervsgrenens priser med 20 % i NUP.

(138)

Et lignende resultat blev opnået (dvs. 19,6 % underbud), når der anvendtes den kinesiske gennemsnitspris til resten af verden (27).

(139)

Eftersom melamin er et ensartet basiskemikalieprodukt er prisen den vigtigste faktor for kunderne, når de skal vælge mellem leverandørerne. Af denne grund (og også af hensyn til forsyningssikkerhed) køber de fleste kunder deres melamin hos mindst to eller tre alternative leverandører og varierer de nøjagtige ordremængder imellem dem ud fra den tilbudte pris. Under disse omstændigheder er det sandsynligt, at indførelsen af lavprisimport fra Kina til EU-markedet omgående ville presse priserne ned, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. EU-erhvervsgrenen ville være nødt til at sænke deres priser for at kunne matche den kinesiske konkurrence, ligesom det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse, hvor EU-erhvervsgrenens priser kom helt ned på 900 EUR/ton.

(140)

På grundlag af de efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne i den nuværende undersøgelsesperiode, ville et prisfald til det tyrkiske prisniveau resultere i et drastisk fald i deres rentabilitet. Faktisk vil det resultere i, at EU-erhvervsgrenen bliver direkte tabsgivende ved (– 5,5 %). Der blev opnået stort set det samme resultat ved at anvende det gennemsnitlige prisniveau for al import fra Kina til tredjelande, dvs. – 5 %. Denne analyse viser, at EU-erhvervsgrenen ikke kan opretholde bæredygtige fortjenstniveauer hvis kinesisk dumpingimport af melamin bliver indført i Unionen til priser svarende til dem, de i øjeblikket opkræver på andre tredjelandsmarkeder.

(141)

Ud over de prismæssige virkninger vil mængderne sandsynligvis også have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Under antagelse af et forholdsvis beskedent fald i salgs- og produktionsmængde på 30 000 ton (et fald i salgsmængden på ca. 11 %) (28) som følge af en stigning i importen fra Kina, ville EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger stige med 3,6 % fra 1 037 EUR/ton til 1 073 EUR/ton, hvilket vil forværre situationen yderligere.

(142)

Eftersom 25 % af EU-forbruget blev dækket af import fra andre lande end Kina, kan det ikke udelukkes, at den kinesiske dumpingimport af melamin ville erstatte nogle af disse importmængder. Samtidig er den gennemsnitlige salgspris for importen fra tredjelande til Unionen lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris, hvilket betyder at hvis kinesisk melamin til lave prise igen dukkede op på EU-markedet, ville det i første omgang vinde markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen inden det erstattede markedsandelen for eksporten fra tredjelande til Unionen.

(143)

Under alle omstændigheder viser erfaringerne fra den oprindelige undersøgelse, at selv om virkningen fra mængden i realiteten blev mindre end i antagelsen, der er beskrevet i betragtning 141, ville også små mængder, der blev importeret til Unionen til lave dumpingpriser, forvolde EU-erhvervsgrenen skade (29). Det er de meget lave priser på den kinesiske import sammen med udsigten til de meget store mængder, der ville skævvride EU-markedet og forvolde EU-erhvervsgrenen skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(144)

Efter den endelige fremlæggelse fremførte CCPIT, at forlængelsen af foranstaltningerne ikke er berettiget. CCPIT henviste til de samme påstande vedrørende Kinas uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft, der allerede er nævnt i betragtning 63 og 76. Idet disse påstande ville gøre konklusionerne vedrørende fortsat dumping ugyldige, vil konklusionen om sandsynligheden for fornyet skade heller ikke være gyldig. Derudover satte CCPIT også spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i Kommissionens henvisninger til de kinesiske priser ved eksport til Tyrkiet og resten af verden med henblik på at vurdere den prismæssige virkning af dumpingimporten fra Kina på EU-erhvervsgrenen i betragtning af, at EU's regler og institutioner ikke har nogen kompetence i forhold til praksis i tredjelande.

(145)

Som svar på denne påstand understregede Kommissionen, at dét at se på de kinesiske priser til Tyrkiet og resten af verden ikke krænker princippet om kompetence. Som det er forklaret detaljeret i betragtning 136-138, analyserede Kommissionen kun de tilgængelige eksportstatistikker for at fastslå prisniveauet, hvorpå de kinesiske eksporterende producenter solgte melamin til Tyrkiet og til resten af verden i løbet af den nuværende undersøgelsesperiode. De kinesiske producenters priser til Tyrkiet og til resten af verden er den bedste indikation af de eksporterende producenters priser på EU-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Denne påstand blev derfor afvist.

(146)

Argumenterne om den tilgængelige uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og sandsynligheden for fortsat dumping er blevet afvist i detaljer i betragtning 64-66 og 77, og Kommissionen har fastholdt sin konklusion på alle disse områder. Af den grund forbliver konklusionerne vedrørende fornyet skade også uændret.

(147)

CCPIT påstod desuden, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem importen af melamin fra Kina og EU-erhvervsgrenens situation. Den interesserede part baserede sin påstand på, at der ikke var nogen stærk sammenhæng mellem de kinesiske importmængder og -priser og EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Ifølge CCPIT har andre faktorer, såsom priserne på råmaterialer og EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne over for importen fra andre tredjelande end Kina, en direkte indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(148)

Det skal erindres, at i modsætning til undersøgelser i henhold til grundforordningens artikel 5, kræves det ikke i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, at der gennemføres en analyse af årsagssammenhængen i udløbsundersøgelser. I dette særlige tilfælde var importen af melamin fra Kina desuden ubetydelig i hele den betragtede periode, eftersom den lå på mellem 0,4 % til 2,5 % af EU-markedet. Under disse omstændigheder og selv om udsvingene i priserne på råmaterialer og importen fra tredjelande kan have en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, kan den mulige mangel på sammenhæng mellem mængderne af og priserne på import af melamin fra Kina samt EU-erhvervsgrenens rentabilitet (når der er indført foranstaltninger) ikke anvendes som et grundlag for at drage konklusioner om, hvad der formentlig vil ske på EU-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(149)

På baggrund af ovenstående og i mangel af yderligere kommentarer konkluderede Kommissionen, at ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil medføre, at EU-erhvervsgrenen påføres fornyet skade.

(150)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(151)

Kommissionen fastsatte, at i den pågældende periode oplevede EU-erhvervsgrenen en gradvis genrejsning efter den skade, der var forvoldt af dumpingimporten fra Kina. Hvis foranstaltningerne over for Kina ophæves, er det imidlertid sandsynligt, at skaden ville opstå igen, i takt med at EU-erhvervsgrenen hurtigt ville blive udsat for et betydeligt prispres fra dumpingimporten i potentielt store mængder fra Kina. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ville således forværres, som beskrevet i betragtning 140-141. En videreførelse af foranstaltningerne vil derimod give EU-erhvervsgrenen mulighed for at bevare de positive økonomiske tendenser og samtidig operere på et fair og konkurrencedygtigt EU-marked.

(152)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede CCPIT, at foranstaltningerne ville være i EU-erhvervsgrenens interesse, eftersom EU-erhvervsgrenen allerede havde genrejst sig. Endvidere anfægtede CCPIT nødvendigheden af foranstaltninger, eftersom det ifølge deres opfattelse ikke var sandsynligt, at der hverken ville opstå dumping eller skade igen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(153)

Disse argumenter vedrørende sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet dumping og skade er allerede behandlet nærmere i kapitlerne ovenfor. I mangel af nye bemærkninger i denne forbindelse opretholdes konklusionerne i betragtning 151.

(154)

På grundlaf heraf konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(155)

Elleve kendte importører/distributører og fire handelssammenslutninger blev kontaktet ved indledningen af undersøgelsen. Én importør i Tyskland besvarede formularen vedrørende stikprøven og indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(156)

Denne forhandler importerede visse begrænsede mængder melamin fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, hovedsageligt til videresalg uden for Unionen. Derudover indkøbte forhandleren melamin fra andre eksterne leverandører samt fra EU-erhvervsgrenen. I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde handel med melamin over halvdelen dens samlede omsætning og førte til en fortjenstmargen på mellem 2 og 4 % (30).

(157)

Selv om det ikke kan antages at være tilfældet for (alle) andre importører, var denne ene samarbejdsvillige forhandler ikke imod foranstaltningerne. Forhandleren var af den opfattelse, at foranstaltningerne stabiliserede markedet og gav en forsyningssikkerhed og forudsigelighed, der var til gavn for alle aktører på markedet på længere sigt. Forhandleren mente, at hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville den let kunne skifte til kinesiske leverandører, men dette ville få negative konsekvenser for de eksisterende forretningsforbindelser både uden for og inden for EU og skabe alvorlige skævvridninger og udsving på melaminmarkedet.

(158)

I mangel af andre oplysninger viste undersøgelsen ikke, at en videreførelse af foranstaltningerne ville få nogen betydelig negativ indvirkning på importører i Unionen.

(159)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger satte CCPIT spørgsmålstegn ved Kommissionens konklusion vedrørende importørernes interesser, og fremførte, at konklusionen var baseret på en udtalelse fra en importør, som ikke kunne anses for at være repræsentativ.

(160)

Kommissionen gentog, som det er nævnt i betragtning 157, at den ikke gik ud fra, at den samarbejdsvillige importør repræsenterede alle importørers synspunkter. De oplysninger, der blev afgivet af den eneste samarbejdsvillige importør, blev ikke desto mindre efterprøvet og således taget behørigt i betragtning. CCPIT fremlagde på den anden side ingen dokumentation eller underbyggede oplysninger, der indikerede, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville få en væsentlig negativ indvirkning på importørerne.

(161)

På grundlag af de tilgængelige oplysninger og i mangel af oplysninger om/dokumentation for det modsatte, konkluderede Kommissionen derfor, at opretholdelse af foranstaltningerne ikke har væsentlige negative indvirkninger for importører i Unionen.

(162)

Der blev sendt spørgeskemaer til 68 kendte brugere. Fire brugere, der tegnede sig for 3 % af EU-forbruget og 0,6 % af importen fra Kina, indsendte en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet.

(163)

Synspunkterne hos de fuldt samarbejdsvillige brugere var noget blandede. To brugere var imod en fortsættelse af foranstaltningerne og hævdede, at antidumpingtolden forhindrede dem i at købe melamin fra Kina. Én bruger indtog en neutral holdning, eftersom melamin kun påvirker virksomhedens omkostningsstruktur i meget lav grad. Den fjerde bruger gik ind for foranstaltningerne. Denne bruger var bange for, at hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville kineserne igen oversvømme EU-markedet med billig melamin. Det ville på kort sig betyde at virksomhedens omkostninger ville blive reduceret, men EU-erhvervsgrenen kunne hurtigt blive ødelagt. Brugeren ville derfor blive afhængig af leveringer fra Kina.

(164)

Det fremgik af undersøgelsen, at brugerne generelt fungerede udmærket under de markedsvilkår, der herskede som følge af de gældende antidumpingforanstaltninger. I den nuværende undersøgelsesperiode var den gennemsnitlige fortjenstmargen for de samarbejdsvillige brugere på 5,6 %, hvilket betyder, at brugerne kunne opnå tilfredsstillende fortjenstniveauer, selv med den gældende told. Desuden er EU-markedet et åbent marked med mange leverandører, som konkurrerer på markedet. Derfor har brugerne — ud over EU-producenterne og Kina — en række alternative forsyningskilder uden at blive truet af potentielle forsyningsproblemer.

(165)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCPIT en forlængelse af foranstaltningerne ville være urimelig, eftersom det førte til stigende melaminpriser og et prisfald på råmaterialer, hvilket betød at brugernes fortjeneste og den samlede konkurrence på EU-markedet blev ofret for EU-erhvervsgrenens rentabilitets skyld. I sit indlæg henviste den interesserede part til en undersøgelse foretaget af Copenhagen Economics (31) og en række WTO-sager, hvori EU var part, f.eks. EC — Salmon.

(166)

Hvad angår bemærkningen om prisforhøjelsen henviste Kommissionen til betragtning 110. Som allerede forklaret, steg priserne i den betragtede periode fra et meget lavt, uholdbart prisniveau i 2012. Efter stigningen i 2013 faldt priserne faktisk og er forblevet stabile siden 2014. Under alle omstændigheder fremlagde CCPIT ingen konkrete oplysninger, som viste, at den økonomiske situation for brugerne af melamin er blevet forværret på grund af foranstaltningerne i en sådan grad, der kan føre til en konklusion om, at opretholdelsen af foranstaltningerne er i strid med EU's interesser som helhed. I denne henseende omhandler hverken den økonomiske undersøgelse eller WTO-sagen, som den interesserede part omtalte, specifikt til melaminindustri.

(167)

På grundlag af ovenstående og i mangel af yderligere kommentarer konkluderede Kommissionen derfor, at det ikke var blevet påvist at opretholdelsen af de gældende foranstaltninger ikke ville få en væsentlig negativ indvirkning på brugernes situation, som kunne overskygge den positive virkning af foranstaltningerne på EU-erhvervsgrenen.

(168)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af melamin med oprindelse i Kina.

(169)

Selv om ansøgerne var enig i Kommissionens konklusioner med hensyn til Unionens interesser, fremførte de efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at på grund af den lave grad af samarbejde og støtte til foranstaltningerne hvad angår størstedelen af de samarbejdsvillige interesserede parter var det ikke nødvendigt, at Kommissionen udførte en omfattende gennemgang af Unionens interesser. De fremførte også, at dét, at den gennemsnitlige fortjenstmargen for de samarbejdsvillige brugere i den nuværende undersøgelsesperiode var på 5,6 %, var uden betydning.

(170)

Kommissionen er ikke enig i disse påstande. I forbindelse med undersøgelsen af Unionens interesser er Kommissionen forpligtet til at foretage en omfattende analyse af alle tilgængelige kendsgerninger og betragtninger og til at foretage en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Kommissionen skal desuden også behørigt begrunde de konklusioner, den drager angående Unionens interesser som helhed. Disse påstande blev derfor tilbagevist.

(171)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at Kommissionen påtænkte at opretholde de gældende foranstaltninger over for Kina. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(172)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af melamin med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 457/2011, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(173)

CCPIT hævdede i sit indlæg efter høringen, at opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne i sin nuværende form ville være ulovlig eftersom to af de kinesiske eksporterende producenter i den oprindelige undersøgelse ikke blev undersøgt vedrørende individuel behandling, hvilket anses for ulovligt ifølge en afgørelse fra WTO's appelorgan (32). Ifølge CCPIT burde disse to virksomheder have fået beregnet en individuel dumpingmargen, hvilket ville have påvirket niveauet for den landsdækkende resttold.

(174)

I en udløbsundersøgelse kan niveauet for antidumpingforanstaltningerne ikke ændres. Desuden samarbejdede de pågældende virksomheder ikke i forbindelse med undersøgelsen og fremsendte ingen oplysninger, der kunne have gjort det muligt at beregne en individuel dumpingmargen for dem. Kommissionen afviste derfor denne påstand. De pågældende virksomheder har dog mulighed for at anmode om en interimsundersøgelse af deres beregninger af dumpingmargenen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(175)

Det i forordningen (EU) 2016/1036, artikel 15, stk. 1, fastsatte udvalg afgav ikke udtalelse —