|
21.6.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 158/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1090
af 20. juni 2017
om gennemførelse af artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 224/2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 224/2014 af 10. marts 2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik (1), særlig artikel 17, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 10. marts 2014 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 224/2014. |
|
(2) |
Den 17. maj 2017 tilføjede De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2127 (2013), én person til listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. Den 24. maj 2017 vedtog Rådet gennemførelsesforordning (EU) 2017/890 (2), som tilføjer denne person til bilag I til forordning (EU) nr. 224/2014. |
|
(3) |
Oplysningerne vedrørende denne person bør suppleres, og bilag I til forordning (EU) nr. 224/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) nr. 224/2014 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 20. juni 2017.
På Rådets vegne
H. DALLI
Formand
(1) EUT L 70 af 11.3.2014, s. 1.
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/890 af 24. maj 2017 om gennemførelse af artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 224/2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik (EUT L 138 af 25.5.2017, s. 1).
BILAG
Oplysningerne i bilag I til forordning (EU) nr. 224/2014 om den nedenfor anførte person erstattes af følgende oplysninger:
|
»12. |
Abdoulaye HISSENE (alias: a) Abdoulaye Issène, b) Abdoulaye Hissein, c) Hissene Abdoulaye, d) Abdoulaye Issène Ramadane, e) Abdoulaye Issene Ramadan, f) Issene Abdoulaye).
Fødselsdato: 1967. Fødested: Ndele, Bamingui-Bangoran, Den Centralafrikanske Republik. Nationalitet: Centralafrikaner. Pas nr.: diplomatpas fra CAR nr. D00000897, udstedt den 5. april 2013 (gyldigt indtil den 4. april 2018). Adresse: a) KM5, Bangui, Den Centralafrikanske Republik, b) Nana-Grebizi, Den Centralafrikanske Republik. Dato for FN's opførelse på listen: 17. maj 2017. Andre oplysninger: Hissène var tidligere minister for ungdom og sport i Den Centralafrikanske Republiks tidligere præsident Michel Djotodias regering. Inden da var han leder af Konventionen af Patrioter for Retfærdighed og Fred (Convention of Patriots for Justice and Peace), et politisk parti. Han har også etableret sig som leder af væbnede militser i Bangui, navnlig PK5-kvarteret (3. distrikt). Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen: Abdoulaye Hissène blev opført den 17. maj 2017 i henhold til punkt 16 og punkt 17, litra g), i resolution 2339 (2017) som en person, der »deltager i eller yder støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten eller sikkerheden i CAR, herunder handlinger, der truer eller hindrer stabiliserings- og forsoningsprocessen, eller som giver næring til vold« og »er involveret i at planlægge, lede eller støtte angreb, eller som udfører angreb mod FN-missioner eller international sikkerhedstilstedeværelse, herunder MINUSCA, EU-missionerne og de franske operationer, der støtter dem«. Yderligere oplysninger: Abdoulaye Hissène og andre medlemmer af eks-Séléka samarbejdede med anti-balaka splittelseskandidater, der var allieret med Den Centralafrikanske Republiks (CAR's) tidligere præsident François Bozizé, bl.a. Maxime Mokom, med henblik på at anspore til voldelige protester og sammenstød i september 2015 som led i et mislykket kupforsøg med det formål at vælte regeringen, mens den daværende fungerende præsident Catherine Samba-Panza deltog i FN's Generalforsamling i 2015. Mokom, Hissène og andre blev af den centralafrikanske regering tiltalt for forskellige strafbare handlinger, herunder drab, brandstiftelse, tortur og plyndring i forbindelse med det mislykkede kup. Siden 2015 var Hissène blevet en af de vigtigste ledere af væbnede militser i PK5-kvarteret i Bangui, der bestod af mere end 100 mænd. I denne egenskab forhindrede han bevægelsesfrihed og statsmagtens tilbagevenden i området, bl.a. gennem ulovlig beskatning af transport og kommercielle aktiviteter. I andet halvår af 2015 fungerede Hissène som repræsentant for eks-Sélékas »Nairobister« i Bangui og søgte tilnærmelse til antibalakakrigere under Mokom. Bevæbnede mænd under Haroun Gayes og Hissènes kontrol deltog i de voldelige begivenheder, der fandt sted mellem den 26. september og den 3. oktober 2015 i Bangui. Medlemmer af Hissènes gruppe er mistænkt for at have deltaget i et angreb den 13. december 2015 — dagen for folkeafstemningen om forfatningen — på Mohamed Moussa Dhaffanes køretøj, en af lederne af eks-Séléka. Hissène anklages for at anstifte til vold i Banguis KM5-distrikt, hvor fem blev dræbt og 20 såret, og hvor beboerne blev forhindret i at stemme ved folkeafstemningen om forfatningen. Hissène bragte valget i fare ved at forårsage en cyklus af gengældelsesangreb mellem forskellige grupper. Den 15. marts 2016 blev Hissène tilbageholdt af politiet i Bangui M'Poko-lufthavnen og overført til det nationale gendarmeris eftersøgnings- og efterforskningsafdeling. Hans milits befriede ham efterfølgende med magtanvendelse og stjal et våben, der tidligere var blevet overdraget af MINUSCA som led i en anmodning om fritagelse, som komitéen havde godkendt. Den 19. juni 2016, efter at de interne sikkerhedsstyrker havde anholdt muslimske handlende i PK 12, bortførte Gayes og Hissènes militser fem nationale politibetjente i Bangui. Den 20. juni forsøgte MINUSCA at befri politibetjentene. Bevæbnede mænd under Hissènes og Gayes kontrol udvekslede ild med den fredsbevarende styrke, der forsøgte at befri gidslerne. Som følge heraf blev mindst seks personer dræbt, og et medlem af den fredsbevarende styrke blev såret. Den 12. august 2016 overtog Hissène ledelsen af en konvoj på 6 køretøjer med svært bevæbnede personer. Konvojen, der flygtede fra Bangui, blev standset af MINUSCA syd for Sibut. På vej mod nord udvekslede konvojen ild med interne sikkerhedsstyrker ved flere checkpoints. Konvojen blev til sidst standset af MINUSCA 40 km syd for Sibut. Efter flere skudkampe pågreb MINUSCA 11 af mændene, men Hissène og flere andre slap væk. Nogle af de arresterede personer tilkendegav over for MINUSCA, at Hissène var leder af konvojen, hvis mål det var at nå Bria og deltage i forsamlingen af eks-Sélékagrupper, der var organiseret af Nourredine Adam. I august og september 2016 rejste ekspertpanelet to gange til Sibut med henblik på at inspicere de ejendele, der tilhørte Hissènes, Gayes og Hamit Tidjanis konvoj, som blev beslaglagt af MINUSCA den 13. august. Panelet inspicerede også den ammunition, der blev beslaglagt i Hissènes hus den 16. august. Der blev taget dødbringende og ikkedødbringende militært udstyr i de seks køretøjer og fra de seks pågrebne personer. Den 16. august 2016 stormede det centrale gendarmeri Hissènes hjem i Bangui. Der blev fundet over 700 våben. Den 4. september 2016 åbnede en gruppe af eks-Sélékaelementer, der kom fra Kaga-Bandoro på seks motorcykler for at samle Hissène og personer med tilknytning til ham op, ild mod MINUSCA nær Dékoa. I forbindelse med denne hændelse blev en eks-Sélékakriger dræbt, og to medlemmer af den fredsbevarende styrke og en civil blev såret.« |