|
11.3.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 66/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/428
af 10. marts 2017
om godkendelse af basisstoffet leret trækul, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 23, stk. 5, sammenholdt med artikel 13, stk. 2.
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 modtog Kommissionen den 18. maj 2015 en ansøgning fra Ets Christian Callegari vedrørende godkendelse af leret trækul som basisstof. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 23, stk. 3, andet afsnit. |
|
(2) |
Kommissionen anmodede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om videnskabelig bistand. Autoriteten forelagde en teknisk rapport for Kommissionen den 6. juli 2016 (2). Kommissionen forelagde vurderingsrapporten (3) og et udkast til nærværende forordning til Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 7. oktober 2016 og færdiggjorde dem inden komitéens møde den 24. januar 2017. |
|
(3) |
Af den dokumentation, ansøgeren har fremsendt, fremgår det, at leret trækul ikke i sig selv kan have hormonforstyrrende, neurotoksiske eller immunotoksiske virkninger, samt at det ikke er et stof, der giver anledning til bekymring. Desuden markedsføres det ikke som et plantebeskyttelsesmiddel, og det anvendes ikke primært til plantebeskyttelse, men er alligevel brugbart til plantebeskyttelse i et produkt bestående af stoffet og vand. Det bør derfor anses for at være et basisstof. Leret trækul er en blanding af trækul som defineret i Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (4) og bentonit som fastlagt i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1060/2013 (5) i form af granulat. |
|
(4) |
Det fremgår af de foretagne undersøgelser, at leret trækul kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1107/2009, navnlig med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Derfor bør leret trækul godkendes som basisstof. |
|
(5) |
Dog er det i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og i lyset af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden nødvendigt at fastsætte visse betingelser for godkendelse; disse er beskrevet i bilag I til nærværende forordning. |
|
(6) |
I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (6) derfor ændres. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Godkendelse af et basisstof
Det i bilag I opførte stof leret trækul godkendes som basisstof, der er fastsat på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.
Artikel 2
Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til denne forordning.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet), 2016. Technical report on the outcome of the consultation with Member States and EFSA on the basic substance application for clayed charcoal for use in plant protection as a protectant in grapevines. EFSA supporting publication 2016:13(7):EN-1061. 28 s.
(3) http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.selection&language=EN.
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1060/2013 af 29. oktober 2013 om godkendelse af bentonit som fodertilsætningsstof til alle dyrearter (EUT L 289 af 31.10.2013, s. 33).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).
BILAG I
|
Almindeligt anvendt navn Identifikationsnr. |
IUPAC-navn |
Renhed (1) |
Dato for godkendelse |
Særlige bestemmelser |
|
Leret trækul CAS-nr. 7440-44-0 231-153-3 (EINECS) (aktiveret kul) CAS-nr. 1333-86-4 215-609-9 (EINECS) (kønrøg) CAS-nr. 1302-78-9 215-108-5 (EINECS) (bentonit) |
Foreligger ikke. |
Trækul: Renhed foreskrevet i forordning (EU) nr. 231/2012 Bentonit: Renhed foreskrevet i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1060/2013 |
31. marts 2017 |
Leret trækul skal anvendes i overensstemmelse med særlige betingelser omfattet af konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om leret trækul (SANTE/11267/2016) og særlig tillæg I og II. |
(1) Yderligere oplysninger om basisstoffets identitet, specifikation og anvendelsesmåde fremgår af den reviderede vurderingsrapport.
BILAG II
I del C i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 tilføjes følgende:
|
»13 |
Leret trækul CAS-nr. 7440-44-0 231-153-3 (EINECS) (aktiveret kul) CAS-nr. 1333-86-4 215-609-9 (EINECS) (kønrøg) CAS-nr. 1302-78-9 215-108-5 (EINECS) (bentonit) |
Foreligger ikke. |
Trækul: Renhed foreskrevet i forordning (EU) nr. 231/2012 (*1) Bentonit: Renhed foreskrevet i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1060/2013 (*2) |
31. marts 2017 |
Leret trækul skal anvendes i overensstemmelse med særlige betingelser omfattet af konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om leret trækul (SANTE/11267/2016) og særlig tillæg I og II. |
(*1) Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1).
(*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1060/2013 af 29. oktober 2013 om godkendelse af bentonit som fodertilsætningsstof til alle dyrearter (EUT L 289 af 31.10.2013, s. 33).«