(1)

Efter en antidumpingundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1629/2004 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (»det pågældende land«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 (Taric-kode 8545110010) og ex 8545 90 90 (Taric-kode 8545909010).

(2)

Efter en antisubsidieundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1628/2004 (3) ligeledes en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien.

(3)

Efter en delvis interimsundersøgelse på eget initiativ af udligningsforanstaltningerne ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 1354/2008 (4) forordning (EF) nr. 1628/2004 og forordning (EF) nr. 1629/2004.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, forlængede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1186/2010 (5) antidumpingforanstaltningerne. Efter en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne forlængede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1185/2010 (6) udligningsforanstaltningerne.

(5)

Antidumpingforanstaltningerne blev indført i form af en værditold på 9,4 % og 0 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 8,5 %.

(6)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (7) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien har Kommissionen modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (8).

(7)

Anmodningen blev indgivet af SGL Carbon GmbH, TOKAI Erftcarbon GmbH og GrafTech Switzerland SA (»ansøgerne«), der tegner sig for mere end 25 % af EU's samlede produktion af visse grafitelektrodesystemer.

(8)

Anmodningen begrundes med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(9)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 15. december 2015 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (9) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

(10)

Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 15. december 2015 (10) bebudede Kommissionen ligeledes indledningen af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (11), vedrørende de endelige gældende udligningsforanstaltninger over for importen til Unionen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien.

(11)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som den vidste var berørt, og de indiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(12)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af den fornyede undersøgelse og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(14)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, også under hensyntagen til den geografiske placering. Stikprøven bestod af fire EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for over 80 % af den samlede EU-produktion ifølge de modtagne oplysninger i forbindelse med gennemgangen af repræsentativiteten. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og stikprøven blev derfor godkendt. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(15)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(16)

Ingen importører gav sig til kende for at indberette de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(17)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle EU-producenterne i stikprøven, to indiske eksporterende producenter og 53 brugere, der gav sig til kende efter indledningen.

(18)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire EU-producenter i stikprøven, en indisk eksporterende producent og otte brugere af den undersøgte vare. Den anden eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, nemlig Graphite India Limited (»GIL«), indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse i forbindelse med nærværende fornyede undersøgelse.

(19)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(20)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(21)

Den undersøgte vare er grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, uanset om de importeres sammen eller separat, med oprindelse i Indien (»GES« eller »den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 (Taric-kode 8545110010) og ex 8545 90 90 (Taric-kode 8545909010).

(22)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(23)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb vil føre til fortsat eller fornyet dumping.

(25)

Som anført i betragtning 18 samarbejdede kun én indisk eksporterende producent i den aktuelle undersøgelse. Denne virksomhed tegnede sig for over 95 % af eksporten af GES fra Indien til Unionen i NUP. Kommissionen fandt derfor, at den havde tilstrækkelige oplysninger til at vurdere eksportprisen og dumpingmargenen i NUP.

(26)

Denne eksporterende producent repræsenterede imidlertid kun 50 % af den samlede produktionskapacitet og kun mellem 40 % og 50 % af den samlede produktion af GES i Indien i NUP. Producentens eksport til andre tredjelande udgjorde desuden kun mellem 43 % og 52 % af den samlede eksport fra Indien til andre tredjelande i NUP (den præcise vægt af den eneste samarbejdsvillige indiske eksporterende producent i den samlede indiske produktion og den samlede eksport kan ikke oplyses af fortrolighedshensyn). Kommissionen fandt derfor og i lyset af det forhold, at den anden indiske GES-producent ikke samarbejdede, at den ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at undersøge sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade, og at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 måtte anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at vurdere importens udvikling i tilfælde af foranstaltningernes ophævelse.

(27)

De indiske myndigheder blev behørigt orienteret om, at Kommissionen som følge af de indiske eksporterende producenters ringe samarbejde kan anvende grundforordningens artikel 18. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger i denne henseende.

(28)

Konklusionerne i afsnit 3 blev derfor baseret på de foreliggende oplysninger. Til dette formål anvendte Kommissionen oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, anmodningen om en udløbsundersøgelse, Eurostat-statistikker, data indsamlet af medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«) og offentligt tilgængelige oplysninger.

(29)

Kommissionen undersøgte først, om den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Salget på hjemmemarkedet er repræsentativt, når det samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet pr. eksporterende producent udgør mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den undersøgte vare til Unionen i NUP. På den baggrund var den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(30)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for den eksporterende producent med repræsentativt salg på hjemmemarkedet. De faktorer, der blev taget i betragtning ved fastlæggelsen af GES-varetyperne, var i) om de blev solgt med en nippel eller ej, ii) deres diameter og iii) deres længde.

(31)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent gjorde gældende, at der burde tages hensyn til det forhold, at GES fremstilles af jordoliekoks (basisråvare) af varierende kvalitet, ved fastlæggelsen af identiske eller direkte sammenlignelige GES-typer. Undersøgelsen bekræftede rent faktisk, at virksomheden anvendte to forskellige typer jordoliekoks i fremstillingsprocessen, nemlig importeret jordoliekoks af høj kvalitet og almindelig jordoliekoks købt på det indiske marked. Det blev også bekræftet, at den anvendte form for koks er afgørende for produktionsomkostningerne og for prisen på slutproduktet.

(32)

For at sikre en rimelig sammenligning opdelte Kommissionen derfor af hensyn til dumpingberegningen de enkelte varetyper i varer af dårligere kvalitet og varer af topkvalitet.

(33)

Kommissionen undersøgte dernæst, om den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents salg på hjemmemarkedet af hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Salget på hjemmemarkedet af en varetype er repræsentativt, når det samlede salg på hjemmemarkedet af denne varetype til uafhængige kunder i NUP udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at disse varetyper var repræsentative.

(34)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i NUP for at afgøre, hvorvidt de faktiske salgspriser på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(35)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis:

(36)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i NUP.

(37)

Den normale værdi er kun den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for det fortjenstgivende salg af varetyperne på hjemmemarkedet i NUP, hvis:

(38)

Når der ikke var noget salg, eller der kun var et utilstrækkeligt salg af en varetype af samme vare i normal handel, beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(39)

Den normale værdi blev beregnet ved at lægge følgende til den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare i NUP:

(40)

For de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten for alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet lagt til.

(41)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder. Derfor blev eksportprisen den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(42)

Under kontrolbesøget blev der fundet en række fejl i de eksportpriser, som den samarbejdsvillige eksportør havde indberettet. Disse fejl er blevet rettet, og den eksporterende producent er blevet behørigt informeret.

(43)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen som beregnet ovenfor på grundlag af priserne ab fabrik.

(44)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, bankgebyrer og udligningstold betalt af den samarbejdsvillige eksporterende producent, når dette var relevant og velbegrundet.

(45)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent stillede krav om en justering for importafgifter på råmaterialer pålagt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), med den begrundelse, at GES blev pålagt importafgifter, når den var beregnet til forbrug i Indien, men at disse afgifter blev refunderet gennem en toldgodtgørelsesordning (»DDS«), når varen solgtes med henblik på eksport til Unionen. Undersøgelsen viste imidlertid, at der ikke var nogen direkte forbindelse mellem DDS-beløb opnået ved eksport af GES og den told, der rent faktisk blev betalt for anvendte importerede råvarer. Det er derfor opfattelsen, at den eksporterende producent ikke har påvist, at en refunderet afgift på eksportsalget var inkluderet i hjemmemarkedsprisen. Dette blev ligeledes bekræftet i betragtning 38-42 i den sideløbende antisubsidieundersøgelse, hvori det blev fastslået, at DDS udgør et subsidie i form af et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, som ikke kan betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning. Denne justering kan derfor ikke indrømmes.

(46)

Den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent stillede desuden krav om en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), med den begrundelse, at den samme vare angiveligt blev pålagt importafgifter, når den var beregnet til forbrug i Indien, men at disse afgifter blev refunderet gennem Advance Authorisation Scheme (»AAS«) — forhåndstilladelsesordning, når varen solgtes med henblik på eksport til Unionen. Undersøgelsen viste imidlertid, at der ikke var noget system til at vurdere, om råvaren importeret toldfrit under AAA-ordningen udelukkende indgik i den eksporterede GES. Det er derfor Kommissionens opfattelse, at den eksporterende producent ikke har påvist, at den ikke-betalte told på eksportsalget var inkluderet i hjemmemarkedsprisen. Dette blev ligeledes bekræftet i betragtning 59-62 i den sideløbende antisubsidieundersøgelse, hvor det blev fastslået, at AAS udgør et subsidie i form af et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, som ikke kan betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning. Denne justering kan derfor ikke indrømmes.

(47)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare. Ud fra denne metode beløber den fastsatte dumpingmargen for den samarbejdsvillige eksporterende producent sig til 29,8 % i NUP.

(48)

Under kontrolbesøget hos den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Indien fremførte virksomheden, at det angiveligt betydelige udsving i prisen på den vigtigste råvare (jordoliekoks) i NUP burde tages i betragtning, og Kommissionen blev derfor anmodet om at beregne en kvartalsvis dumpingmargen. Dette ville vise, at der ikke var nogen dumping i NUP. I denne forbindelse forelagde virksomheden den kvartalsvise oversigt over produktionsomkostningerne (»COP«) ved kontrolbesøgets afslutning.

(49)

Da denne påstand ikke blev fremsat på et tidligere tidspunkt i sagsforløbet eller i spørgeskemabesvarelsen, var Kommissionen ikke i stand til at verificere påstanden behørigt og kunne ikke fastslå, om de forelagte oplysninger var fuldstændige og korrekte.

(50)

På grundlag af de forelagte oplysninger under kontrolbesøget blev det under alle omstændigheder fastslået, at produktionsomkostningerne pr. enhed pr. varetype havde været faldende i NUP fra kvartal til kvartal for nogle varetyper, men ikke for alle. For flere varekontrolnumres vedkommende steg produktionsomkostningerne pr. enhed i sidste kvartal. Eksportprisen pr. enhed havde ligeledes været faldende, med undtagelse af sidste kvartal, hvor eksportpriserne steg, undtagen for to varetyper. Virksomheden eksporterede betydelige mængder i hvert kvartal i NUP fordelt over de enkelte kvartaler som vist i tabellen nedenfor (de præcise mængdetal kan ikke oplyses af fortrolighedshensyn). Derudover var det ikke alle varetyper, der blev solgt i alle kvartaler. Kun seks af de 23 varetyper, der blev solgt af den samarbejdsvillige eksporterende producent til EU-markedet, blev solgt i alle kvartaler.

(51)

Dumpingmargenerne for hvert kvartal beregnet på grundlag af den i betragtning 29-47 beskrevne metode viste, at der var en betydelig dumping i hvert kvartal i NUP.

Tabel 1

(52)

Den samarbejdsvillige eksporterende producents påstand om, at en kvartalsvis beregning af producentens dumpingmargen ville vise, at der ikke var nogen dumping, var derfor forkert. Dumpingmargenerne var betydelige i hvert kvartal, og den gennemsnitlige dumpingmargen i NUP beregnet på grundlag disse kvartalsvise margener var ligeledes fortsat betydelig, nemlig 19,3 %.

(53)

Selv om dumpingmargenerne i de forskellige kvartaler beregnet på grundlag af varetype var svingende (stigende mellem oktober 2014-december 2014 og januar 2015-marts 2015 og herefter faldende mellem januar 2015-marts 2015 og udgangen af NUP), havde det gradvise fald i produktionsomkostningerne i NUP ikke den påståede indvirkning. Det skal imidlertid bemærkes, at faldet i dumpingmargenen til dels også skyldtes en stigning i eksportprisen. Det skal erindres, at den samarbejdsvillige eksporterende producents krav om beregning af en kvartalsvis dumpingmargen udelukkende var baseret på udsvingene i råvarepriserne. Kommissionen konkluderede derfor, at de forelagte oplysninger ikke rejste tvivl om konklusionerne om dumping i NUP og således om konklusionerne om fortsat dumping i betragtning 57-87.

(54)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påpegede den eneste samarbejdsvillige indiske eksporterende producent, at Kommissionen ved beregningen af den rentabilitet, der indgik i beregningen af den normale værdi, burde skelne mellem varer, der er fremstillet ved brug af indenlandsk koks, og varer, der er fremstillet ved brug af importeret jordoliekoks. Dette skyldtes forskellig brug af disse produkter. Eksportøren hævdede endvidere, at det kun er varer, der er fremstillet ved brug af importeret jordoliekoks, som anvendes i elektriske lysbueovne, der sælges på EU-markedet, og at den rentabilitet, der anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, derfor kun bør beregnes på grundlag af disse varetyper. I forbindelse med en høring afholdt af Kommissionen efter fremlæggelsen af oplysninger anførte HEG, at Kommissionen på baggrund af disse påstande, ikke burde anvende en vejet gennemsnitlig rentabilitetssats beregnet på grundlag af det samlede salg på hjemmemarkedet som grundlag for beregningen af den normale værdi. HEG anførte, at Kommissionen burde beregne to særskilte rentabilitetssatser under hensyntagen til koksens oprindelse og anvende disse ved beregningen af den normale værdi.

(55)

Som svar på spørgeskemaet indberettede HEG for hver enkelt varetype råvarernes oprindelse og GES-resultaterne. Hvis der kun tages hensyn til disse to elementer viste sammenligningen mellem varetyperne solgt på EU-markedet og varetyperne solgt på det indiske marked imidlertid, at HEG solgte de samme varetyper på begge markeder i den nuværende undersøgelsesperiode. Den første del af denne påstand er derfor faktuelt forkert.

(56)

Som anført i betragtning 39 og 40 anvendte Kommissionen ved beregningen af den normale værdi desuden det vejede gennemsnit af fortjenesten på alt salg på hjemmemarkedet af samme vare i normal handel i den nuværende undersøgelsesperiode i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6. Ved anvendelse af de individuelle fortjenester for hver enkelt varetype, som virksomheden fremlagde under høringen omhandlet i betragtning 54, ville dumpingmargenen omhandlet i betragtning 47 imidlertid kun falde med 3,2 procentpoint til 26,7 %. Denne nedgang har derfor ingen væsentlig indflydelse på Kommissionens konklusioner vedrørende dumping i den nuværende undersøgelsesperiode og således på konklusionerne vedrørende fortsat dumping i betragtning 57-87.

(57)

I forlængelse af konstateringen af en væsentlig dumping i NUP undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, den indiske eksport til andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(58)

Som anført i betragtning 25 samarbejdede blot én indisk eksporterende producent, der kun repræsenterede 50 % af den samlede indiske produktionskapacitet. Konklusionerne i de efterfølgende afsnit blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Til dette formål anvendte Kommissionen oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, anmodningen om en udløbsundersøgelse, FN's database, oplysninger fra de indiske myndigheder i den sideløbende antisubsidieundersøgelse som omhandlet i betragtning 10 og offentligt tilgængelige oplysninger.

(59)

Ifølge offentligt tilgængelige finansielle oplysninger og verificerede oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent (12), (13) har de to indiske producenter begge forøget deres produktionskapacitet efter den tidligere udløbsundersøgelse som omhandlet i betragtning 4 med 27 %. Ved udgangen af NUP udgjorde den samlede produktionskapacitet i Indien 160 000 ton pr. år, ligeligt fordelt mellem de to producenter (14). Det fremgik desuden af undersøgelsen, at de indiske eksporterende producenter sandsynligvis vil øge deres kapacitet yderligere, hvis efterspørgslen stiger (15).

(60)

De to indiske producenters produktionsmængde udgjorde 110 000-120 000 ton i NUP. På grundlag af ovenstående blev den samlede indiske uudnyttede kapacitet anslået til 40 000-50 000 ton, hvilket udgjorde mellem 29 % og 36 % af EU-forbruget i NUP.

(61)

Kapacitetsforøgelsen skete parallelt med et fald i forbruget af GES i Indien og globalt. GES anvendes primært i elektrostålindustrien, mere specifikt i stålværker til smeltning af stålskrot. Udviklingen i forbruget af GES hænger derfor sammen med udviklingen inden for fremstilling af elektrostål og viser samme tendenser. Undersøgelsen viste, at fremstillingen af elektrostål i Indien og globalt faldt mellem 2012 og NUP (16), hvorimod GES-produktionskapaciteten i Indien steg.

(62)

Ved udgangen af november 2014 indførte de indiske myndigheder antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Kina (17). Det forventes, at de indiske producenter vil forøge deres markedsandel på hjemmemarkedet.

(63)

På baggrund af offentliggjorte årsregnskaber konstateredes det, at de to indiske eksporterende producenter begge var eksportorienterede (18), (19) og eksporterede omkring 60 % af deres samlede produktion i NUP.

(64)

Unionen var fortsat et vigtigt eksportmarked for den samarbejdsvillige eksporterende producent HEG på trods af de gældende foranstaltninger. HEG's eksport tegnede sig for mellem 10 % og 17 % af virksomhedens samlede salg i værdi og mellem 10 % og 20 % i mængde i NUP. Den ikke-samarbejdsvillige indiske virksomhed GIL tegnede sig for en meget beskeden eksportmængde til Unionen i NUP. Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med den antidumping- og udligningstold, der gælder for GIL (15,7 % i alt) i forhold til HEG (7 % i alt).

(65)

Da der ikke forelå andre mere pålidelige kilder til at fastsætte eksportmængden fra Indien til andre tredjelandsmarkeder, blev FN's database anvendt. Ifølge denne database steg eksporten til andre tredjelande mellem 2012 og 2013 med 43 % og faldt herefter i 2014 og 2015 med 38 % i forhold til 2013. Eksportmængden faldt generelt mellem 2012 og NUP (med 10 %). De vigtigste eksportmarkeder for den indiske eksport i 2015 var USA, Saudi-Arabien, Iran, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, Republikken Korea og Egypten. I perioden 2012-2015 steg den indiske eksport til nogle af disse markeder (f.eks. Saudi-Arabien, De Forenede Emirater og USA), hvorimod eksporten til en række andre lande (Iran, Tyrkiet, Republikken Korea og Egypten) faldt samlet med 9 %.

(66)

Rusland var i 2012 de indiske producenters tredjestørste eksportmarked målt i mængde, men efter Ruslands indførelse af en værditold på importen af GES fra Indien på mellem 16,04 % og 32,83 % i december 2012 (20) faldt eksporten fra Indien til Rusland fra 4 415 ton til 638 ton i 2015, hvilket er et fald på 86 %.

(67)

Oplysningerne om eksportmængder i FN's database kunne kontrolleres ved at sammenligne dem med oplysningerne fra de indiske myndigheder fremlagt i den sideløbende antisubsidieundersøgelse, dvs. eksportstatistikker fra Directorate General of Commercial Intelligence and Statistics (»DGCIS«), der viste samme tendens som i FN's database.

(68)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent HEG's eksportmængde til andre tredjelande viste derudover ligeledes samme tendens, dvs. en stigning i eksportmængden til andre tredjelande fra 2012 til 2013 og et fald fra 2014 til NUP med en generelt faldende tendens i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at den samlede eksportmængde i NUP fortsat var betydelig og udgjorde mellem 20 000 og 30 000 ton på trods af dette fald i eksportmængden.

(69)

Med hensyn til prisniveauerne ved eksport viste undersøgelsen baseret på FN's database, at de indiske eksportpriser til visse lande såsom USA og Republikken Korea, der i gennemsnit normalt var lavere end priserne i EU mellem 2012 og 2014, er steget i 2015 til omkring samme niveau som priserne i EU. De indiske priser ved eksport til andre lande såsom Saudi-Arabien, som var lavere end priserne i EU mellem 2012 og 2014, steg desuden stærkere end EU-priserne i 2015. De indiske eksportpriser til visse andre lande såsom Tyrkiet var desuden fortsat lavere end EU-priserne i hele den betragtede periode. Det skal imidlertid bemærkes, at der i priserne i denne database ikke skelnes mellem forskellige varetyper, og pålideligheden af denne prissammenligning er derfor begrænset.

(70)

Analysen af oplysningerne om den samarbejdsvillige eksporterende producents priser ved eksport til andre tredjelandsmarkeder viste, at gennemsnitspriserne på EU-markedet i 2012 og 2014 var højere end HEG's gennemsnitspriser på andre tredjelandsmarkeder (justeret for kalenderår, da dataene blev fremlagt på regnskabsårsbasis), hvorimod gennemsnitspriserne på EU-markedet var lavere end HEG's gennemsnitspriser på andre tredjelandsmarkeder i NUP.

(71)

Der forelå ingen andre oplysninger, der kunne bruges til at fastsætte præcise niveauer for de indiske eksporterende producenters priser ved eksport til andre tredjelandsmarkeder.

(72)

EU-markedets tiltrækningskraft blev påvist derved, at GES fra Indien fortsat blev indført på EU-markedet på trods af den gældende antidumping- og udligningstold. I den betragtede periode var Indien fortsat den næststørste eksportør til Unionen efter Folkerepublikken Kina (»Kina«). På trods af et fald mellem 2012 og NUP var Indiens eksport til Unionen i mængde og markedsandele fortsat betydelig, jf. betragtning 100 nedenfor.

(73)

Den mulige udvikling af eksportsalget til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, skal ses på baggrund af det samlede fald i forbruget af GES i Indien og globalt kombineret med den uudnyttede kapacitet i Indien. Dette vil efter al sandsynlighed øge presset på de indiske eksporterende producenter til at udforske andre eksportmarkeder, navnlig i betragtning af deres eksportorienterede forretningsmodel. Hvis EU-foranstaltningerne ophæves, og der blev adgang til EU-markedet uden antidumping- og udligningstold, er det således sandsynligt, at en stor del af den tilgængelige uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til eksport til EU-markedet. Undersøgelsen viste navnlig, at den indiske eksport til nogle eksportmarkeder (f.eks. Saudi-Arabien, De Forenede Emirater og USA) steg i 2015, hvorimod den samlede eksport fra Indien til andre tredjelandsmarkeder faldt. Dette viser, at visse tredjelande tilsyneladende har begrænset kapacitet til at absorbere yderligere eksportmængder.

(74)

Som anført i betragtning 66 har Rusland desuden indført antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Indien. Indiske eksporterende producenter har således begrænset adgang til dette marked og kan ikke øge eller omdirigere deres eksportmængder til Rusland, hvilket faldet i eksporten til dette land fra 2012 vidner om.

(75)

På denne baggrund er det sandsynligt, at de indiske eksporterende producenter fortsat vil eksportere betydelige mængder til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, og endog øge deres nuværende eksportmængder i betragtning af deres betydelige uudnyttede kapacitet. Dette er rent faktisk sandsynligt for den samarbejdsvillige eksporterende producent, som vil have et incitament til at øge sin allerede betydelige tilstedeværelse på EU-markedet, og endog endnu mere sandsynligt for den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent, der betaler højere toldsatser i forhold til den samarbejdsvillige eksporterende producent, og som næsten har indstillet sin eksport til EU-markedet.

(76)

Ovenstående undersøgelse viser, i) at importen fra Indien til EU-markedet fortsat foregik til betydelige dumpingpriser og i betydelige mængder, ii) at de to indiske producenter begge er eksportorienterede og har en uudnyttet kapacitet, som kan anvendes til at øge eksportmængden til Unionen til dumpingpriser, iii) at det globale forbrug er faldende, hvilket begrænser mulighederne for eksport til visse andre tredjelandsmarkeder, og iv) at de gældende antidumpingforanstaltninger i Rusland over for GES fra Indien yderligere begrænser de indiske eksporterende producenters muligheder for eksport.

(77)

Ud fra ovenstående konkluderedes det, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(78)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod den eneste samarbejdsvillige indiske eksporterende producent, HEG, at Kommissionen ikke har taget højde for de faktiske omstændigheder vedrørende perioden efter NUP i sin vurdering af sandsynligheden for fortsat dumping. Den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent fremførte i den forbindelse, at Kommissionen ved anvendelsen af grundforordningens artikel 18 ikke har taget hensyn til, at den anden indiske producent af GES, GIL, har investeret i et produktionsanlæg i EU, nemlig Graphite Cova GmbH (»GIL Cova«). HEG gjorde endvidere gældende, at GIL har en strategisk langfristet kontrakt vedrørende salg af sintrede grønne elektroder — baked green electrodes — (der er et halvfabrikata) til sit grafitiseringsanlæg GIL Cova. HEG fremførte endvidere, at Kommissionens konklusion om, at eksporten fra Indien til EU vil stige, er forkert på grund af GIL's strategiske investering, og at konklusionen om, at begge indiske producenter har en uudnyttet eksportkapacitet, er baseret på rene antagelser. HEG gjorde også gældende, at foranstaltningernes udløb ikke vil øge importmængden til EU på grund af den faldende eksport fra Indien til EU (herunder HEG's eksport til EU) efter NUP.

(79)

HEG hævdede desuden, at HEG's planer om at øge produktionskapaciteten kun var formandens vision i lyset af det gunstige økonomiske scenario i 2010. HEG's årsberetning for det regnskabsår, der blev afsluttet den 31. marts 2016, indeholder således ikke længere nye forslag om kapacitetsudvidelse, som drøftes af bestyrelsen.

(80)

For så vidt angår Kommissionens prissammenligning i betragtning 69 og 70 vedrørende eksporten til andre tredjelandsmarkeder, fremlagde HEG en analyse af sine gennemsnitlige CIF/CFR-priser til fire andre tredjelande i forhold til de gennemsnitlige CIF-priser til EU og konkluderede, at gennemsnitspriserne til de fire andre tredjelandsmarkeder generelt var højere end HEG's priser til EU. HEG gjorde derfor gældende, at EU-markedet med lavere prisniveauer til sammenligning ville være mindre attraktivt.

(81)

For så vidt angår HEG's påstand vedrørende GIL's investering i GIL Cova i den betragtede periode, eksporterede GIL en meget lille mængde til EU-markedet. Det er imidlertid opfattelsen, at dette ikke kun skyldes GIL's investering i GIL Cova, men primært den høje antidumping- og udligningstold på den indiske producent GIL's eksport til EU (15,7 % i alt). Hvis antidumping- og/eller udligningsforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at GIL vil genoptage sin eksport til Unionen på trods af sin investering i GIL Cova, også under hensyntagen til GIL's uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 72-75 ovenfor.

(82)

For så vidt angår HEG's påstand vedrørende eksportudviklingen efter NUP, understreges det, at denne eksport fandt sted på et tidspunkt, hvor antidumping- og udligningsforanstaltningerne var gældende. Selv om HEG's eksportmængde efter NUP var faldende, er det derfor sandsynligt, at HEG's eksport til EU vil stige, hvis antidumping- og/eller udligningsforanstaltningerne ophæves, da HEG på trods af de indførte foranstaltninger fortsatte med at eksportere til EU-markedet til betydelige dumpingpriser og henset til HEG's eksportorienterede forretningsmodel og uudnyttede kapacitet, som kan forøges i fremtiden, hvis efterspørgslen efter virksomhedens produkter stiger, jf. betragtning 59-75.

(83)

For så vidt angår HEG's hensigt om at øge kapaciteten, understreges det endvidere, at HEG under kontrolbesøget i 2016 viste de besøgende en kort film, der gav et overblik over HEG-koncernen. Et af de elementer, der blev præsenteret i denne film, var virksomhedens fremtidige planer om at øge sin produktionskapacitet. Virksomhedens repræsentanter forklarede desuden under kontrolbesøget, at disse planer var stillet i bero i øjeblikket, da virksomheden ikke udnyttede sin kapacitet fuldt ud og henset til faldet i den globale efterspørgsel. Hvis antidumping- og/eller udligningsforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at efterspørgslen efter GES fra Indien på EU-markedet sandsynligvis vil stige, og at HEG derfor vil have et incitament til at øge sin kapacitet for at dække efterspørgslen.

(84)

For så vidt angår HEG's påstand vedrørende prisforskellene mellem EU-markedet og andre tredjelandsmarkeder, understreges det, at Kommissionens sammenligning i betragtning 69 og 70 foretages mellem de indiske eksporterende producenters gennemsnitspriser på andre tredjelandsmarkeder og EU-producenternes gennemsnitspriser på EU-markedet og ikke de indiske producenters gennemsnitspriser på EU-markedet. Det erindres, at HEG's gennemsnitspris på EU-markedet er stærkt dumpet og underbyder EU-producenternes gennemsnitspris og derfor ikke er egnet til at indgå i den pågældende sammenligning.

(85)

I lyset af ovenstående afvises HEG's påstande.

(86)

En anden interesseret part hævdede, at de indiske producenter som følge af det lavere energiforbrug som den vigtigste omkostningsfaktor og lavere arbejdskraftomkostninger har klare komparative fordele i form af omkostningseffektivitet. Det bør imidlertid bemærkes, at undersøgelsen viste, at den vigtigste omkostningsfaktor i fremstillingen af GES i Indien faktisk er koks og ikke energi eller arbejdskraft. Selv om der var en komparativ fordel for de indiske producenter, bør dette under alle omstændigheder have samme indvirkning på eksportprisen og på den normale værdi og derfor ingen indvirkning på dumpingmargenen. Denne påstand er derfor faktuelt forkert og afvises derfor.

(87)

Kommissionens konklusion om, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, bekræftes således.

(88)

Samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af otte producenter (to individuelle virksomheder og to virksomhedsgrupper). De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(89)

Som anført i betragtning 61 er udviklingen i GES-industrien tæt forbundet med udviklingen i elektrostålindustrien, hvor GES anvendes i elektriske stålovne til smeltning af stålskrot. I denne forbindelse var markedsvilkårene i elektrostålindustrien negative i den betragtede periode, hvor forbruget faldt, hvilket også afspejles i forbruget af GES.

(90)

Da der kun er to eksporterende producenter af den pågældende vare i Indien, er oplysningerne om importen af GES fra Indien og andre tredjelande til Unionen ikke gengivet i nøjagtige tal af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19.

(91)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at sammenlægge:

(92)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 2

EU-forbrug

(93)

EU-forbruget faldt med 8 % i den betragtede periode. Helt konkret faldt EU-forbruget med 7 % i 2013, hvorefter det steg med 4 % mellem 2013 og 2014 og derefter faldt igen med 5 % fra 2014 til den nuværende undersøgelsesperiode.

(94)

Som anført i betragtning 61 og 89 var det samlede fald i efterspørgslen et resultat af de negative markedsvilkår i elektrostålindustrien, da salget af grafitelektroder mængdemæssigt fulgte udviklingen i stålfremstillingen i elektriske ovne.

(95)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at der ved analysen af markedsandelen og forbruget burde tages hensyn til EU-producenternes import fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i USA, Mexico, Japan og Malaysia, der var steget betydeligt i løbet af de sidste tre år.

(96)

Importen fra alle andre tredjelande blev behørigt taget i betragtning ved beregningen af EU-forbruget, jf. betragtning 91 ovenfor, og denne afspejles derfor behørigt i det samlede forbrug. Påstanden blev derfor afvist.

(97)

Importmængden var faldende i den betragtede periode. Importmængden faldt betydeligt i 2013 (med 43 %), steg i 2014 og faldt igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet var der et fald på 26 % i den betragtede periode.

(98)

Kommissionen beregnede importens markedsandel på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 91 ovenfor.

(99)

Markedsandelen viste samme tendens som importmængderne, dvs. et fald mellem 2012 og 2013, en stigning mellem 2013 og 2014 og herefter igen et fald mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Den samlede markedsandel faldt med 1,2 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2012.

(100)

Den indiske imports markedsandel i starten af den betragtede periode udgjorde 6-7 %. Den faldt til 4-5 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode.

(101)

Kommissionen fastsatte tendensen for priserne på importen fra Indien på grundlag af data registreret i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. De var generelt i overensstemmelse med priserne indberettet af den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(102)

De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser  (21)

(103)

Samlet set faldt de gennemsnitlige importpriser med 14 % i den betragtede periode. Importpriserne steg med 5 % mellem 2012 og 2013, hvorefter de faldt med 16 % i 2014 og med yderligere 3 % i NUP.

(104)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne i) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-producenterne i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau og ii) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra den samarbejdsvillige indiske producent ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for antidumping-/udligningstold og omkostninger efter importen.

(105)

Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner i samme handelsled — justeret, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen for EU-producenterne i stikprøven i den nuværende undersøgelsesperiode.

(106)

Sammenligningen viste for en samarbejdsvillig eksporterende producent en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 3 % på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. Når den gældende antidumping- og udligningstold trækkes fra, vil underbudsmargenen imidlertid udgøre 9 %. Med hensyn til den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent blev der kun importeret meget små mængder i NUP. Kommissionen foretog imidlertid en vurdering af underbuddet. Kommissionen konstaterede en underbudsmargen på 12 %, når den gældende antidumping- og udligningstold trækkes fra beregningerne. Denne vurdering er imidlertid baseret på en meget lille importmængde, og der tages ikke hensyn til varetyper på grund af det manglende samarbejde. Troværdigheden er derfor begrænset.

(107)

I tråd med det faldende forbrug faldt importmængden fra alle andre tredjelande med 10 % mellem 2012 og NUP. Markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande udgjorde 22-23 % i den betragtede periode. Størstedelen af importen kom fra Kina, USA, Mexico, Rusland og Japan, der var de eneste lande med individuelle markedsandele på over 1 % i NUP.

(108)

Importpriserne fra USA, Japan og Mexico var højere end de indiske eksportørers og EU-producenternes priser. Markedsandelen for importerede varer fra USA og Mexico steg med under 1 procentpoint i den betragtede periode. Markedsandelen for importerede varer fra Japan faldt med 1,5 procentpoint i den betragtede periode.

(109)

Priserne på import fra Kina og Rusland var lavere end de indiske eksportørers og EU-producenternes priser (undtagen i 2012 for Rusland). Ifølge oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen i forbindelse med anmodningen om en fornyet undersøgelse udgør en del af de importerede varer fra Kina GES med lille diameter (en diameter på under 400 mm), hvorimod størstedelen af de importerede varer fra Indien er GES med stor diameter, og EU-erhvervsgrenen producerer GES med stor diameter (22) (en diameter på over 400 mm), der er dyrere.

(110)

Markedsandelen for importerede varer fra Kina steg med 1 procentpoint i den betragtede periode og udgjorde 10-11 % i NUP, hvorimod markedsandelen for importerede varer fra Rusland kun udgjorde 2-3 % i NUP og steg med 0,3 procentpoint i den betragtede periode. Disse stigninger reducerede imidlertid ikke EU-erhvervsgrenens markedsandel, der som anført i betragtning 123 blev forøget med 1,9 procentpoint i den betragtede periode.

(112)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(113)

Der blev anvendt stikprøver til at afgøre, hvilken skade der måtte være påført EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 14.

(114)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Oplysningerne vedrørte de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(115)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(116)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(117)

Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(118)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(119)

Produktionsmængden faldt med 6 % i den betragtede periode. Helt specifikt steg den først med 2 % frem til 2014 og faldt derefter med 8 % i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2014.

(120)

Produktionskapaciteten faldt med 2 % i den betragtede periode.

(121)

Da produktionsmængden faldt, faldt kapacitetsudnyttelsen med 3 procentpoint i den betragtede periode.

(122)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

(123)

EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet faldt med omkring 5 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel svingede i den betragtede periode. Den steg med 2,9 procentpoint i 2013 og faldt herefter med 3,3 procentpoint i 2014 og steg igen med 2,3 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens samlede markedsandel steg med 1,9 procentpoint i den betragtede periode.

(124)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at EU-producenternes import fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i USA, Mexico, Japan og Malaysia burde tages i betragtning ved beregningen af EU-erhvervsgrenens markedsandel. EU-erhvervsgrenens markedsandel er imidlertid beregnet på grundlag af salget af erhvervsgrenens egenproduktion på EU-markedet. EU-erhvervsgrenens import tages ikke i betragtning, da dette ville fordreje det samlede billede, da importen ville blive talt med to gange, nemlig som en import på den ene side og som EU-erhvervsgrenens salg på den anden side. Denne påstand blev derfor afvist.

(125)

Mellem 2012 og NUP faldt EU-forbruget med 8 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 5 %, hvilket ikke desto mindre svarede til en forøgelse af markedsandelen på 1,9 procentpoint.

(126)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

EU-producenters beskæftigelse og produktivitet

(127)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen var stort set uændret i den betragtede periode. På grund af faldet i produktionen (fald på 6 % i den betragtede periode) faldt produktiviteten ligeledes med 6 % i samme periode.

(128)

Undersøgelsen viste, at importen af GES fra Indien til EU-markedet fortsatte til dumpingpriser. Den dumpingmargen, der blev fastsat for Indien i den nuværende undersøgelsesperiode, var langt over bagatelgrænsen, jf. betragtning 47. Dette faldt sammen med et fald i importpriserne i forhold til 2012. EU-erhvervsgrenen drog imidlertid fordel af de gældende antidumpingforanstaltninger ved at fastholde og øge sin markedsandel svagt.

(129)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

(130)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt støt med 25 % og nåede ned på 2 825 EUR/ton i NUP. EU-erhvervsgrenen var nødt til at nedjustere sine priser for at afspejle det generelle fald i salgspriserne på GES-markedet som følge af den faldende efterspørgsel i elektrostålindustrien.

(131)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger faldt mindre, dvs. med 18 % i den betragtede periode. Den vigtigste faktor, der havde påvirket faldet i produktionsomkostningerne pr. enhed, var faldet i råvarepriserne.

(132)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at de globale råvarepriser faldt mere end EU-erhvervsgrenens omkostninger til råvarer. EU-erhvervsgrenen var derfor ineffektiv med hensyn til indkøb af råvarer, og det var således tvivlsomt, om den var levedygtig.

(133)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen købte råvarerne globalt af forretningsmæssigt og ikke forretningsmæssigt forbundne parter til samme pris, og der var ingen tegn på ineffektive indkøb af råvarer. Da påstanden ikke blev yderligere underbygget, blev den afvist.

(134)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(135)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg i den betragtede periode med en marginal stigning på 2 %.

(136)

Lagerbeholdningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(137)

De stikprøveudtagne EU-producenters slutlagre blev mere end fordoblet i absolutte tal i den betragtede periode. I NUP tegnede lagerbeholdningerne sig for 11 % af deres produktion.

(138)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(139)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt støt fra 11,3 % i 2012 til 2,8 % i NUP, dvs. et fald på 8,5 procentpoint.

(140)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at faldet i EU-producenternes rentabilitet skyldtes de høje administrations- og salgsomkostninger.

(141)

Undersøgelsen viste, at produktionsomkostningerne pr. enhed faldt i den betragtede periode, jf. betragtning 131. Faldet i produktionsomkostningerne pr. enhed vedrørte administrations- og salgsomkostningerne, om end den største udgiftspost var råvarer. Påstanden blev derfor afvist.

(142)

Nettolikviditeten er EU-producentens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten faldt med 35 % i den betragtede periode. Det betydelige fald i likviditeten skyldtes hovedsagelig det betydelige fald i rentabiliteten, jf. betragtning 139.

(143)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens årlige investeringsstrøm i den pågældende vare med over halvdelen fra 25 mio. EUR i 2012 til 12 mio. EUR i NUP.

(144)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at faldet i investeringer udelukkende skyldes en nedgang i efterspørgslen og en overkapacitet inden for fremstilling af GES.

(145)

Undersøgelsen bekræftede ganske rigtigt, at forbruget af GES faldt i den betragtede periode, jf. betragtning 93 ovenfor. Det bør imidlertid bemærkes, at EU-erhvervsgrenens investeringer i den pågældende vare i NUP i forbindelse med den tidligere udløbsundersøgelse, der også var berørt af nedgangen i forbruget, var tre gange højere end investeringerne i NUP i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse.

(146)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet af produktion og salg af samme vare faldt støt fra 16,5 % i 2012 til 3,9 % i NUP.

(147)

Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer udviklede sig negativt, og EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation blev forværret i den betragtede periode, på trods af de gældende foranstaltninger. Det lykkedes imidlertid EU-erhvervsgrenen at fastholde og øge sin markedsandel en smule, hvilket kun var muligt ved at reducere fortjenesten.

(148)

Selv om denne negative udvikling kan forklares ved nedgangen i forbruget, der faldt med 8 % i den betragtede periode, blev der fortsat importeret varer til EU-markedet fra Indien. De importerede varer blev solgt til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, og som underbød EU-erhvervsgrenens priser med 3 % i NUP. Den konstaterede målprisunderbudsmargen var desuden på 9 %. Dumpingimporten og den subsidierede import fra Indien udøvede således fortsat et prispres. Prispresset i NUP steg ganske rigtigt i forhold til den tidligere udløbsundersøgelse, hvor prisunderbuddet var på under 2 %.

(149)

På baggrund af det reducerede forbrug og prispresset fra dumpingimport og subsidieret import var EU-erhvervsgrenen tvunget til at reducere sine salgspriser. Selv om fortjenesten fortsat var positiv (2,8 %) i den nuværende undersøgelsesperiode, var den derfor under målfortjenesten på 8 % som fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(150)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at EU-producenterne har haft betydelige fordele af nedgangen i importen fra Indien, da EU-erhvervsgrenens markedsandel er steget med 2 %. Det blev hævdet, at EU-erhvervsgrenens markedsandel ville være endnu højere, hvis der også blev taget hensyn til EU-erhvervsgrenens import fra andre tredjelande. EU-erhvervsgrenen har samtidig været udsat for en hård priskonkurrence fra andre kilder (navnlig lave priser på import fra Kina og Rusland). Det blev derfor gjort gældende, at ingen skade kan tilskrives den indiske import som følge af EU-producenternes påståede reducerede markedsandel.

(151)

Undersøgelsen viste ganske rigtigt et fald i importmængder og markedsandele for importen fra Indien, men som anført ovenfor i betragtning 148 udøvede dumpingimport og subsidieret import fra Indien fortsat et prispres, der endog steg i NUP i forhold til den tidligere udløbsundersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(152)

Den samme interesserede part anførte endvidere, at Kommissionen ikke har taget hensyn til, at lavprisimport fra Kina og Rusland er en af de vigtigste årsager til prispresset på EU-markedet, og opfordrede Kommissionen til at foretage en fuld analyse af lavprisimporten fra Kina og Rusland af den pågældende vare inden sandsynligheden for, at EU-erhvervsgrenen påføres fornyet skade, fastlægges. Denne part hævdede endvidere, at nogle kinesiske producenter øgede importen af GES med stor diameter til EU-markedet.

(153)

Med hensyn til priserne på import af GES fra Kina og Rusland, jf. betragtning 109 og 111, bør det erindres: i) at der ikke kunne foretages en fornuftig prissammenligning efter varetyper for importen fra disse lande, hvilket var muligt for Indien på grundlag af de detaljerede oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, ii) at de importstatistikker fra disse lande, der var tilgængelige for Kommissionen, ikke gør det muligt at skelne mellem forskellige varetyper, og iii) at størstedelen af de importerede varer fra disse lande ifølge oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen i forbindelse med anmodningen om en fornyet undersøgelse og bekræftet af brugerne udgøres af GES med lille diameter, som er billigere. Den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien begrundede desuden ikke sin påstand vedrørende den øgede import af GES med stor diameter fra Kina til EU.

(154)

For så vidt angår GES-importmængderne fra Kina og Rusland og deres markedsandele, voksede markedsandelen for importerede varer fra Kina med 1 procentpoint, jf. betragtning 110, og markedsandelen for importerede varer fra Rusland steg med 0,3 procentpoint i den betragtede periode. Disse stigninger reducerede ikke EU-erhvervsgrenens markedsandel, der som anført i betragtning 110 blev forøget med 1,9 procentpoint i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(155)

Samme interesserede part hævdede, at EU-erhvervsgrenens produktion af GES med lille diameter var ineffektiv, da salget af disse varer kun udgjorde en del af deres samlede salgsmængde.

(156)

Markedsvilkårene sikrer normalt, at udbuddet, dvs. den varetype, der sælges, drives af efterspørgslen. Da påstanden om EU-erhvervsgrenens ineffektive produktion af GES med lille diameter ikke blev yderligere begrundet, blev påstanden afvist.

(157)

Samme interesserede part påpegede, at der ikke var foretaget en analyse af virkningen af den øgede import til dumpingpriser fra andre lande, herunder import fra tilknyttede virksomheder i USA, Mexico, Malaysia og Japan.

(158)

Som angivet i betragtning 108 var priserne på import fra USA, Japan og Mexico højere end de indiske eksportørers og EU-producenternes priser. Markedsandelen for import fra disse lande steg med 0,1 procentpoint i den betragtede periode og udgjorde under 10 % ved udgangen af NUP. Kommissionen havde heller ingen dokumentation for, at importen fra disse lande skete til dumpingpriser. Påstanden blev derfor afvist.

(159)

Samme interesserede part hævdede, at Kommissionen ved beregningen af underbuds- og målprisunderbudsmargenerne pr. varetype anvendte varekontrolnummeret, hvor de anvendte råvarer ikke tages i betragtning, selv om de imidlertid har en betydelig indvirkning på omkostninger og priser. Ved en sammenligning af varetyper fremstillet af de samme råvarer reduceres målprisunderbudsmargenen fra 9 % til 8 %.

(160)

Forskellen med hensyn til råvarer var ganske rigtigt ikke afspejlet i varekontrolnummeret, og denne forskel blev derfor ikke taget i betragtning ved beregningen af underbuds- og målprisunderbudsmargenerne. Ved en opdeling af varetyper under hensyntagen til de anvendte råvarer med henblik på beregningen af underbuddet og målprisunderbuddet faldt underbudsmargenen som påpeget af den interesserede part efter forelæggelsen af oplysninger kun med 1 procentpoint til 8 %, jf. betragtning 148. Denne nedgang havde derfor ingen væsentlig indflydelse på Kommissionens konklusioner vedrørende underbudsmargenen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(161)

Samme interesserede part satte spørgsmålstegn ved målfortjenesten på 8 % som fastsat i den oprindelige undersøgelse og påstod, at GES-producenterne led tab på grund af nedgangen i den internationale efterspørgsel efter stål, og at en målfortjeneste på 8 % derfor ikke længere var begrundet.

(162)

Det erindres, at målfortjenesten for salg af samme vare på EU-markedet bør være den, som en erhvervsgren af denne type i sektoren med rimelighed ville kunne opnå under normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport/subsidieret import. I denne forbindelse og som bemærket i betragtning 26 i forordning (EF) nr. 1629/2004 blev der foretaget en behørig undersøgelse af EU-erhvervsgrenens fortjeneste, da markedsandelen for dumpingimporten var på sit laveste (i 1999). Det blev derfor endeligt konkluderet, at den fortjenstmargen, som med rimelighed kunne anses for at afspejle EU-erhvervsgrenens finansielle situation uden skadevoldende dumping fra Indien, burde fastsættes til 8 % med henblik på beregning af skadesmargenen. Påstanden blev derfor afvist.

(163)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen var i en ekstremt skrøbelig situation i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket primært skyldes de negative markedsvilkår og den heraf følgende nedgang i forbruget. Det er grunden til, at der i Kommissionens vurdering var fokus på sandsynligheden for fornyet skade som følge af dumpingimporten fra Indien.

(164)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Indien ophæves, blev følgende elementer analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, den indiske eksport til andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(165)

I betragtning 75 blev det konkluderet, at det er sandsynligt, at de indiske eksporterende producenter fortsat vil eksportere betydelige mængder til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, og endog øge deres nuværende eksportmængder, og at det er sandsynligt, at denne eksport vil blive foretaget til dumpingpriser.

(166)

Som fastslået i betragtning 60 blev den indiske kapacitet anslået til omkring 160 000 ton i NUP, og den uudnyttede kapacitet blev anslået til 40 000-50 000 ton, hvilket udgjorde mellem 29 % og 36 % af EU-forbruget i samme periode. Som anført i betragtning 59 vil de indiske eksporterende producenter derudover sandsynligvis øge deres kapacitet yderligere, hvis efterspørgslen stiger. Som anført i betragtning 62 indførte de indiske myndigheder ved udgangen af november 2014 antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Kina. Det forventes derfor, at de indiske producenter vil forøge deres markedsandel på hjemmemarkedet.

(167)

Som følge af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 72-75 vil i det mindste en del af den uudnyttede kapacitet efter al sandsynlighed blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves. Som anført i betragtning 63 er indiske producenter desuden stærkt eksportorienterede. Med hensyn til priserne på GES blev der konstateret højere prisniveauer end i EU på en række af de indiske eksportmarkeder, jf. betragtning 69. I lyset af de forskellige varemiks ændrer disse oplysninger imidlertid ikke ved den overordnede vurdering af, at ny kapacitet vil blive omdirigeret til EU-markedet, da pålideligheden af denne prissammenligning er begrænset.

(168)

Som anført i betragtning 66 har Rusland indført antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Indien, og eksporten fra Indien til Rusland faldt betydeligt i den betragtede periode. Dette indebærer, at de indiske eksporterende producenters adgang til det tredje vigtige eksportmarked er begrænset, og i lyset af den nuværende eller sandsynlige øgede uudnyttede kapacitet, jf. betragtning 166 ovenfor, er der stor sandsynlighed for, at de indiske eksporterende producenter vil øge deres import af den pågældende vare til EU-markedet betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(169)

Som anført i betragtning 106 ville de indiske importpriser uden antidumping- og udligningstold underbyde EU's salgspriser med 9 %. For den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent blev underbudsmargenen, når antidumping- og udligningstolden trækkes fra, anslået til 12 %. Dette er en indikator for, hvad der ville være det sandsynlige prisniveau for importen fra Indien, hvis foranstaltningerne ophæves. I lyset heraf er det sandsynligt, at pristrykket på EU-markedet vil stige væsentligt, hvis foranstaltningerne ophæves, og dermed vil der ske en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(170)

Med hensyn til mængde vil ophævelsen af foranstaltningerne sandsynligvis give de indiske eksporterende producenter mulighed for at vinde markedsandele på EU-markedet. Den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent, som i øjeblikket betaler den højere toldsats på 15,7 %, ville navnlig have et stærkt incitament til at genoptage eksporten til EU-markedet i betydelige mængder. Hvis en sådan situation skulle opstå, ville EU-erhvervsgrenen opleve et øjeblikkeligt fald i sine salgsmængder og markedsandele.

(171)

På denne baggrund vil de indiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne blev ophævet, sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet i form af importmængder og markedsandele til dumpingpriser og subsidierede priser, der i væsentligt omfang underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser. Dette vil skabe et øget pristryk på EU-markedet med en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet og økonomiske situation. Dette vil også yderligere forværre EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(172)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade som følge af dumpingimporten fra Indien, hvis foranstaltningerne ophæves.

(173)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Indien ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(174)

Det erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse.

(175)

Alle berørte parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(176)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet skade.

(177)

Som anført i betragtning 147 gav foranstaltningerne EU-erhvervsgrenen mulighed for at fastholde sine markedsandele. Det blev desuden også konkluderet i betragtning 172, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis ville opleve en forværring af sin situation, hvis antidumpingforanstaltningerne over for Indien fik lov at udløbe. Det kan derfor konkluderes, at opretholdelsen af foranstaltningerne over for Indien vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen.

(178)

Som anført i betragtning 16 var der ingen importører, der samarbejdede eller gav sig til kende i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på importørerne, som var større end de positive virkninger af foranstaltningerne.

(179)

Som anført i betragtning 18 indsendte otte af de 53 brugere, der blev kontaktet, en spørgeskemabesvarelse. Fire af disse brugere har anvendt importeret GES fra Indien. Deres import udgjorde omkring 20 % af den samlede import af den pågældende vare fra Indien.

(180)

Det skal erindres, at det i den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville have væsentlige følger for brugerne. Selv om der har været anvendt foranstaltninger i ti år, fortsætter brugerne i Unionen med at købe varen i bl.a. Indien. Brugerne fremlagde ingen dokumentation for, at der havde været problemer med at finde andre kilder, og undersøgelsen afslørede heller ikke en sådan dokumentation.

(181)

For så vidt angår virkningerne af indførelsen af foranstaltninger for brugerne, skal det desuden erindres, at det i den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at brugerindustrierne kun i ubetydelig grad blev påvirket af omkostningerne til GES, og at det derfor ikke var sandsynligt, at eventuelle omkostningsstigninger ville påvirke brugerindustrien væsentligt. Disse konklusioner blev bekræftet i den nuværende undersøgelse, da der ikke blev konstateret tegn på det modsatte efter indførelsen af foranstaltningerne. Ingen af de fire brugere fremsatte desuden argumenter mod opretholdelsen af foranstaltningerne.

(182)

En enkelt sammenslutning af stålproducenter, den tyske sammenslutning af stålproducenter (Wirtschaftsvereinigung Stahl), var imod opretholdelsen af foranstaltningerne og hævdede, at foranstaltningerne indebar konkurrencemæssige ulemper for stålproducenter i Unionen i forhold til stålproducenter i andre regioner, hvor GES ikke er omfattet af foranstaltninger. Sammenslutningen hævdede, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen fortsat at opretholde en dominerende stilling. Udviklingen af den indiske import efter foranstaltningernes indførelse viser dog klart, at importen fra Indien fortsatte i den betragtede periode. Dertil kommer, at undersøgelsen har vist, at GES i stigende grad indføres på EU-markedet fra en række andre tredjelande.

(183)

På dette grundlag og i overensstemmelse med konklusionerne i den oprindelige undersøgelse forventes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på brugerne, og at der derfor ikke er nogen tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(184)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde til, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Indien.

(185)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(186)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af GES med oprindelse i Indien, der indførtes ved Rådets forordning (EU) nr. 1225/2009, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(187)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien Kommissionen om at overveje at videreføre foranstaltningerne i to år. Undersøgelsen viste imidlertid ingen særlige omstændigheder, der ville begrunde en begrænsning af foranstaltningernes varighed til to år.

(188)

Den individuelle antidumpingtold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke benytte disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(189)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle antidumpingtold (f.eks. efter den pågældende virksomheds navneforandring eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (23) sammen med alle relevante oplysninger, herunder især ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneforandring eller ændringen i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(190)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 har ikke afgivet udtalelse —