28.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/42


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/337

af 27. februar 2017

om ændring af forordning (EF) nr. 1375/2007 om indførsel af restprodukter fra fremstilling af majsstivelse fra USA

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 178, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1375/2007 (2) fastsættes der bestemmelser, der skal sikre, at restprodukter fra fremstilling af majsstivelse importeret fra USA er i overensstemmelse med den fastlagte tolddefinition. Bilag I til samme forordning indeholder et standardoverensstemmelsescertifikat udstedt af vådmølleindustrien i USA.

(2)

Det er nu en anden virksomhed, der bekræfter modtagelsen af producentcertifikaterne og udsteder overensstemmelsescertifikaterne. Virksomhedsnavnet på overensstemmelsescertifikatet skal derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Det bør fastsættes, at certifikater, der er udstedt før nærværende forordnings ikrafttrædelsesdato, fortsat kan anvendes.

(4)

Forordning (EF) nr. 1375/2007 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag I til forordning (EF) nr. 1375/2007 erstattes modellen »Certificate of Conformity« med modellen i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1375/2007 før nærværende forordnings ikrafttræden, er fortsat gyldige.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1375/2007 af 23. november 2007 om indførsel af restprodukter fra fremstilling af majsstivelse fra USA (EUT L 307 af 24.11.2007, s. 5).


BILAG

Image