(1)

Den 7. oktober 2016 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumping told på importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af flade produkter af ulegeret stål eller legeret stål (undtagen rustfrit stål, silicium-elektrisk stål, værktøjsstål og hurtigstål), varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, ikke i oprullet stand, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, eller af tykkelse 4,75 mm eller derover, men ikke over 10 mm, og af bredde 2 050 mm og derover (»tykke plader«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1777 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen den 13. februar 2016 ved at offentliggøre en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) som følge af en klage, der blev indgivet den 4. januar 2016 af European Steel Association (»Eurofer«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af tykke plader.

(3)

Som anført i betragtning 28 og 29 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«), og undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Kommissionen gjorde importen af tykke plader med oprindelse i Kina til genstand for registrering fra den 11. august 2016 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1357 (3) (»registreringsforordningen«). Registreringen af importen ophørte med indførelsen af midlertidige foranstaltninger den 8. oktober 2016.

(5)

Interesserede parter havde 20 dage efter registreringsstart til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(6)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der indførtes en midlertidig antidumpingtold (»fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner«), indsendte Eurofer, en sammenslutning af stålproducenter fra Kina (»CISA«), en eksporterende producent fra Kina, en importør af tykke plader i Unionen, der er omhandlet i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told (»én importør«), og en ad hoc-sammenslutning af brugere i aftagerindustrien (vindmølletårne) skriftlige bemærkninger for at tilkendegive deres synspunkter om de foreløbige konklusioner.

(7)

Parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der fandt høringer sted med en eksporterende producent fra Kina, CISA og en importør.

(8)

Kommissionen tog stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter og behandlede dem, hvor det var relevant, nedenfor.

(9)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at drage endelige konklusioner i sagen. Med henblik på at kontrollere spørgeskemabesvarelserne fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende parter:

(10)

Kommissionen underrettede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at den havde til hensigt at indføre en endelig antidumpingtold på importen af tykke plader med oprindelse i Kina og at foretage en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«).

(11)

Samtlige parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Eurofer, CISA og én importør fremsatte skriftlige bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og på en høring. De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(12)

CISA hævdede, at en stikprøve af EU-producenter, der tegner sig for 28,5 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg, var for lille og ikke omfattede tilstrækkeligt salg.

(13)

Stikprøven af EU-producenter blev udtaget på grundlag af den største salgsmængde i Unionen i undersøgelsesperioden, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, jf. betragtning 12 i forordningen om midlertidig told.

(14)

Allerede af den grund må argumentet afvises. Som anført i betragtning 197 nedenfor er der en næsten fuldstændig matchning på over 90 % (i mængde) og omkring 70 % (ifølge varekontrolnummer (»PCN«), der anvendes til at skelne varetyper fra hinanden i forbindelse med undersøgelsen) mellem de varetyper, der eksporteres af de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina, og de varetyper, der sælges af de stikprøveudtagne EU-producenter på EU-markedet.

(15)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte CISA tilbage til dette spørgsmål i sine bemærkninger og på høringen og fremførte, at det er mere end vanskeligt at tro, at der er en næsten fuldstændig matchning af varekontrolnumre (PCN), hvis flertallet af varekontrolnumre (PCN) ikke sælges af alle tre stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen bemærker, at matchningen af varekontrolnumre (PCN) efterfølgende blev efterprøvet igen, og de procentsatser, der er angivet i betragtning 14 ovenfor, viste sig at være korrekte.

(16)

Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at »matchning« betyder, at der for en varetype, som eksporteres af de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina under et givent varekontrolnummer (PCN), er mindst én transaktion for den pågældende varetype under samme varekontrolnummer for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. 90 % matchning i mængde betyder, at 90 % af importtransaktionerne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina i undersøgelsesperioden henhører under et varekontrolnummer, for hvilket der er mindst én transaktion for EU-producenterne i stikprøven. 70 % matchning ifølge varekontrolnummer (PCN) betyder, at for 70 % af de varetyper, der importeres under et givent varekontrolnummer (PCN), er der mindst én matchende transaktion for EU-producenterne i stikprøven.

(17)

Kommissionen konkluderer derfor, at stikprøven af EU-producenter er repræsentativ, selv om den blotte kendsgerning, at den er udtaget på grundlag af den største mængde, som med rimelighed kunne undersøges, ikke var tilstrækkelig.

(18)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende metoden til stikprøveudtagning, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 11-24 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Af betragtning 25 i forordningen om midlertidig told fremgik det, at der var syv eksporterende producenter i Kina, som tilkendegav, at de ønskede at anmode om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(20)

Ingen af disse eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet, og derfor blev ingen anmodninger anset for at være blevet modtaget, hvorimod en af disse syv eksporterende producenter indsendte en anmodning om markedsøkonomisk behandling og anmodede Kommissionen om at vurdere sin anmodning om markedsøkonomisk behandling efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told.

(21)

Eftersom den eksporterende producent ikke besvarede et spørgeskema, blev virksomhedens anmodning om en individuel undersøgelse afvist, fordi den eksporterende producent ikke påviste, at denne opfyldte betingelserne for at blive indrømmet en individuel undersøgelse. Den eksporterende producent blev i den forbindelse orienteret om, at indsendelse af en anmodning om markedsøkonomisk behandling ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at støtte anmodningen. Kommissionen vurderede ikke anmodningen om markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra d), da virksomheden ikke var blevet udtaget til at indgå i stikprøven og heller ikke var blevet indrømmet en individuel undersøgelse.

(22)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende den individuelle undersøgelse, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 25 i forordningen om midlertidig told.

(23)

I betragtning 30 og 31 i forordningen om midlertidig told fastsattes den foreløbige definition af den pågældende vare.

(24)

Betragtning 34 og 41 i forordningen om midlertidig told indeholder påstande fra én importør og Kommissionens vurdering heraf, for så vidt angår varedækningen.

(25)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremsatte én importør og CISA yderligere påstande og hævdede tilsvarende, at visse varetyper, nemlig:

som de henviser til som »tykke specialplader«, bør udelukkes fra varedækningen.

(26)

Kommissionen bemærker, at både »tykke specialplader« og andre tykke plader kan fremstilles efter mål, så dette er ikke et relevant kriterium til at skelne mellem dem.

(27)

Der blev fremført en række argumenter til støtte for denne påstand om udelukkelse, og de analyseres individuelt nedenfor.

(28)

Indledningsvis minder Kommissionen om, at ifølge retspraksis præciserer hverken grundforordningen eller WTO's antidumpingaftale rækkevidden af begrebet »den undersøgte vare«. Retten finder derfor, at Kommissionen har vide skønsbeføjelser til at definere den undersøgte vare. Navnlig er der ikke krav om ensartethed eller lighed mellem de pågældende varer. EU's retsinstanser fandt det snarere relevant, om alle de pågældende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. Retten har også konkluderet, at anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed kan udgøre relevante kriterier.

(29)

Kommissionen vil først gennemgå analysen af disse kriterier i det foreliggende tilfælde og dernæst forklare, hvordan den besluttede at udøve sin vide skønsbeføjelse på dette grundlag.

(30)

Én importør hævdede, at »tykke specialplader« let kan skelnes fra »tykke råvareplader« ud fra kemiske egenskaber såsom kulstofindholdet, fysiske egenskaber såsom flydespændingen eller Brinellhårdheden og tekniske egenskaber såsom kvalitetsklasser eller tykkelse.

(31)

CISA hævdede, at det vigtigste kriterium (for så vidt angår eksportmængde) til at skelne mellem »tykke specialplader« er pladernes tykkelse, som omfatter over halvdelen af de varer, der skal udelukkes. CISA baserede dette argument for udelukkelse fra varedækningen på strukturen af det varekontrolnummer, der blev anvendt til at gruppere de forskellige varetyper til undersøgelsesformålene.

(32)

PCN-strukturen anvendes til at sikre, at varer med sammenlignelige omkostninger og priser sammenlignes — den siger ingenting om varens anvendelse eller varens udskiftelighed. For så vidt angår tykkelse, siger den heller ikke noget om varens fysiske, kemiske eller tekniske egenskaber. Navnlig kunne ingen af de interesserede parter påvise, at en tyk plade med en tykkelse på 155 mm ikke har samme anvendelsesformål som og ikke er udskiftelig med en tyk plade med en tykkelse på 145 mm, hvis alle andre parametre er de samme.

(33)

Der kan endvidere rent faktisk være specifikke forskelle mellem de særlige egenskaber, der er omhandlet i betragtning 30 ovenfor, men dette viser ikke, at »tykke specialplader« ikke har samme grundlæggende egenskaber som »tykke råvareplader«.

(34)

Eurofer anmodede om, at varedefinitionen forbliver uændret, og støttede Kommissionens argumentation i betragtning 36 og 41 i forordningen om midlertidig told.

(35)

Den anførte endvidere, at dumpingimporten fra Kina omfatter en bred vifte af stålkvaliteter og -dimensioner og dækker både tykke plader af legeret og ulegeret stål. Den bemærkede endelig, at der ikke er noget særligt krav om ensartethed eller lighed mellem de varer, der er omfattet af anvendelsesområdet for den pågældende vare.

(36)

Kommissionen noterer rent faktisk, at det er almindeligt i antidumpingundersøgelser, at varedækningen omfatter hundredvis, ja endog tusindvis af varetyper, som ikke er identiske eller ensartede, men stadig har samme grundlæggende egenskaber, således som det er tilfældet i denne undersøgelse.

(37)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte CISA, Eurofer og én importør tilbage til dette spørgsmål i deres bemærkninger og på høringen:

(38)

For så vidt angår ovenstående bemærkninger, noterer Kommissionen sig, at definitionen af den pågældende vare, som det er tilfældet i de fleste undersøgelser, omfatter mange forskellige varetyper med samme eller lignende grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Den omstændighed, at disse egenskaber kan variere fra varetype til varetype, kan faktisk føre til, at der er mange forskellige typer, som er omfattet.

(39)

Kommissionen bemærker endvidere, at selv om de forskellige typer tykke plader er af forskellig tykkelse, stålkvalitet osv., undlod CISA og én importør at påvise og fremlægge dokumentation eller væsentlige argumenter for, at en passende skelnen mellem »tykke specialplader« og »tykke råvareplader« ville være en tykkelse på 150 mm på grund af fysiske, kemiske og tekniske egenskaber eller anvendelsesformål og indbyrdes udskiftelighed (se afsnit 2.1.2 nedenfor).

(40)

Ud fra ovenstående konkluderer Kommissionen, at »tykke specialplader« og »tykke råvareplader« har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber.

(41)

CISA og én importør hævdede også, at importerede »tykke specialplader« har et helt andet anvendelsesformål, og at de ikke er indbyrdes udskiftelige med »tykke råvareplader«. CISA fremførte, at importen af »tykke specialplader« især er til EU-metalforarbejdningsindustrien, der er afhængig af en sådan import.

(42)

Samtidig fremførte én importør, at »tykke specialplader« anvendes af en bred vifte af industrier, herunder til maskiner til minedrift og jordarbejder (yellow goods), kraner og løfteudstyr, brokonstruktioner, vindmølletårne, i energisektoren osv.

(43)

Der var ingen brugere i Unionen eller i de industrier, der er omhandlet i betragtning 41 og 42, som gav sig til kende og støttede argumentet i betragtning 40. Især for så vidt angår vindmølletårne, viser dokumentation fra denne importør og andre interesserede parter derimod, at producenter af vindmølletårne køber tykke plader, som ikke falder ind under definitionen af »tykke specialplader«, som foreslået af én importør eller CISA, men snarere under deres definition af »tykke råvareplader«.

(44)

Kommissionen bemærker, at der ganske rigtigt er en lang række forskellige anvendelsesformål for »tykke specialplader«. Interesserede parter har imidlertid ikke fremlagt detaljeret dokumentation (f.eks. fakturaer til brugere i disse industrier, som viser, at disse industrier rent faktisk anvender disse produkter), som ville have gjort det muligt for Kommissionen at foretage en vurdering af, hvorvidt disse anvendelsesformål er forskellige for »tykke specialplader« og »tykke råvareplader«, eller om de fleste eller alle slutbrugere i realiteten kan erstatte det ene produkt med det andet. Det blev derfor ikke dokumenteret, at »tykke specialplader« ikke er indbyrdes udskiftelige med andre tykke plader.

(45)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte CISA, én importør og Eurofer tilbage til dette spørgsmål i deres bemærkninger og på høringen: CISA fremførte ingen nye argumenter. Én importør påstod, at brugen af tykke plader afhænger af beregnede strukturelle værdier og mekaniske påvirkninger (vedrørende fysiske og kemiske egenskaber) og af handelsmæssige aspekter (vedrørende priser og omkostninger i forbindelse med produktionsprocesserne).

(46)

Til støtte for deres argumenter henviste de til:

(47)

Kommissionen bemærker, at både CISA og én importør undlod at fremlægge dokumentation, der kunne bekræfte, at den objektive forskel mellem »tykke specialplader« og »tykke råvareplader« er, om pladen har en tykkelse på over eller under 150 mm.

(48)

Der er desuden ikke blevet fremlagt nogen dokumentation for, at der ikke er nogen overlapning og konkurrence mellem segmenter af tykke plader, der grænser op til hinanden, f.eks. mellem plader af en tykkelse på 155 mm og 145 mm. Derimod fremgik det af en række af de fakturaer, som én importør fremlagde, at »tykke råvareplader« og »tykke specialplader« blev solgt på samme faktura til samme kunde.

(49)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte én importør endvidere, at Kommissionen kunne indføre en ny særskilt Taric-kode med henblik på at skelne mellem »tykke råvareplader« og »tykke specialplader« og henvise til fysiske og kemiske egenskaber samt til tykkelse. Denne part foreslog også et formelt krav om en kontrolrapport fra et uafhængigt analysefirma for at bekræfte ovennævnte skelnen efter toldbehandling.

(50)

Eftersom tykkelsesparameteren på 150 mm som skæringspunkt mellem »tykke specialplader« og »tykke råvareplader« ikke er behørigt begrundet, er det ikke nødvendigt at behandle påstanden vedrørende definitionen af toldkoder og formel kontrol som foreslået af importøren. Kommissionen er imidlertid enig i, at det i princippet er muligt at udelukke visse varer fra varedækningen ud fra et teknisk synspunkt. Det afgørende spørgsmål er dog, om en sådan udelukkelse ud fra juridiske, økonomiske og politiske betragtninger er begrundet (jf. følgende afsnit).

(51)

Én importør fremlagde desuden i forbindelse med sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger en række anonymiserede fakturaer og beskrev dem som sit salg af »tykke specialplader« til brugere inden for minedrift og jordarbejder (yellow goods), kraner og løfteudstyr, brokonstruktioner, vindmølletårne, i energisektoren osv. Denne importør tilbød også Kommissionen ordninger til kontrol af disse data.

(52)

Kommissionen er af den opfattelse, at en sådan kontrol ikke er nødvendig i det foreliggende tilfælde. I betragtning af det meget sene tilbud ville den også rent praktisk have været meget vanskelig for ikke at sige umulig at gennemføre.

(53)

Som anført i betragtning 47 ovenfor viste flere af de fakturaer, som denne importør fremlagde, at »tykke råvareplader« og »tykke specialplader« blev solgt på samme faktura til samme kunde. Dette viser klart, at de samme kunder kan benytte begge typer tykke plader og gør det.

(54)

Én importør henviste også i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger til en publikation fra Stahl-Informations-Zentrum, hvori forskellige anvendelser af tykke plader illustreres. Kommissionen noterer sig denne rapport og er opmærksom på forskellige anvendelser af tykke plader. Det blev imidlertid ikke dokumenteret, at »tykke specialplader« ikke er indbyrdes udskiftelige med andre tykke plader, jf. betragtning 44.

(55)

Endelig henviste én importør i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger til antidumpingforanstaltninger over for tykke plader i Australien og USA, hvor der blev foretaget udelukkelse af visse varetyper ud fra kvalitet og tykkelse.

(56)

Kommissionen bemærker dog, at udelukkelserne indtraf i forbindelse med indledningen af de pågældende procedurer, og det begrundes ikke, hvorfor denne udelukkelse blev besluttet. Under alle omstændigheder berører afgørelser truffet af andre WTO-medlemmer ikke situationen i Unionen.

(57)

Eurofer fremførte i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at de kvaliteter, der er udpeget af én importør og CISA som »tykke specialplader«, alene er baseret på deres egen arbitrære klassifikation. For at illustrere dette henviste Eurofer til to eksempler, der bekræfter Kommissionens konklusion i betragtning 47 ovenfor:

(58)

På dette grundlag afviser Kommissionen argumentet om, at »tykke specialplader« har et andet anvendelsesformål og ikke er indbyrdes udskiftelige med de andre varer, der er omfattet af undersøgelsen.

(59)

Kommissionen bemærker, at den omstændighed, at det inden for varedækningen for tykke plader er muligt at skelne mellem forskellige typer, kvaliteter osv. af tykke plader, og at der kan være forskelle i produktionsmetoder og -omkostninger, ikke udelukker, at de kan betragtes som én og samme vare, når blot de har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og/eller kemiske egenskaber. Kommissionen henviser i den forbindelse til den retspraksis, der er nævnt i betragtning 28 ovenfor.

(60)

Kommissionen erkender desuden, at den, hvis den fandt det relevant, kunne udelukke visse varer fra undersøgelsens varedækning, således som undersøgelsesmyndighederne i andre WTO-medlemsstater har gjort.

(61)

Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at ud fra en vurdering af alle de kendsgerninger, der blev fastslået i forbindelse med undersøgelsen, er en sådan udelukkelse ikke berettiget.

(62)

CISA forelagde en beregning, der viser, at udelukkelse af »tykke specialplader« ville tegne sig for 9,2 % af den samlede import fra Kina. På denne baggrund hævdede CISA, at udelukkelse af »tykke specialplader« fra varedækningen får meget begrænset indvirkning på undersøgelsens samlede resultat, og at dette ikke ville rokke ved antidumpingforanstaltningernes generelle indvirkning på dumpingimporten af tykke plader, da »tykke råvareplader« fortsat ville være omfattet af foranstaltningerne.

(63)

En analyse af eksportsalget fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina ud fra varekontrolnummeret (PCN) viser, at »tykke specialplader« underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser og dermed bidrager til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(64)

Eftersom det ikke kan fastslås, at »tykke specialplader« har et andet anvendelsesformål end »tykke råvareplader« og ikke er indbyrdes udskiftelige med dem, kan den nuværende begrænsede mængde af dette salg ikke bruges som en indikation af, at en udelukkelse af dem ikke ville rokke ved foranstaltningernes effektivitet. Hvis »tykke specialplader« blev udelukket fra varedækningen, kunne brugere, der i øjeblikket køber »tykke råvareplader«, faktisk skifte til »tykke specialplader« og dermed undgå told og rokke ved foranstaltningernes effektivitet.

(65)

I modsætning til situationen i andre WTO-medlemsstater fremstilles alle typer tykke plader endvidere i betydelige mængder af EU-producenterne, og alle disse varer er udsat for skadevoldende dumping.

(66)

På denne baggrund afviser Kommissionen argumentet om, at udelukkelsen af »tykke specialplader« ikke ville rokke ved antidumpingforanstaltningernes effektivitet.

(67)

Ud fra ovenstående konkluderer Kommissionen, at der ikke er nogen af de argumenter, som CISA og én importør har fremført, som viser, at »tykke specialplader« bør udelukkes fra undersøgelsens varedækning.

(68)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende varedækningen, bekræfter Kommissionen definitionen af den pågældende vare som fastlagt i betragtning 30 og 31 i forordningen om midlertidig told.

(69)

Der var ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som anmodede om markedsøkonomisk behandling, og der var ingen anmodninger om en individuel undersøgelse, herunder anmodninger om markedsøkonomisk behandling, som blev accepteret, jf. betragtning 43 i forordningen om midlertidig told.

(70)

I forordningen om midlertidig told valgte Kommissionen Australien som referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(71)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told, bemærkede CISA, at den i et indlæg i starten af undersøgelsen havde udtalt sig om den mulige anvendelse af USA og udtrykt stor bekymring over dette valg, da dette ville føre til, at Kommissionen anvendte data fra virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen. CISA bemærkede, at Kommissionen burde anvende data fra andre lande og kun anvende USA som en sidste udvej på grund af manglende samarbejde fra andre lande.

(72)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told, fremsatte Eurofer, en eksporterende producent i Kina og CISA bemærkninger til valget af Australien og anmodede Kommissionen om at anvende USA i stedet.

(73)

Eurofer og den eksporterende producent fra Kina foreslog Kommissionen at anvende data fra USA, da der er flere konkurrerende indenlandske producenter og derfor data om flere varetyper end dem, der var til rådighed fra den eneste australske producent.

(74)

Da der kun var en enkelt amerikansk producent, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, ville der ikke have været data til rådighed fra andre producenter, hvis USA var blevet valgt som referenceland.

(75)

CISA anmodede Kommissionen om at beregne dumpingmargener på grundlag af data fra den eneste samarbejdsvillige producent i USA, og hvis resultatet var »helt forskelligt« fra det, der konstateredes i den foreløbige fase, hvor man anvendte Australien, burde Kommissionen konstatere, at Australien ikke er et »egnet referenceland« og anvende USA i stedet.

(76)

Denne påstand blev afvist. Australien er blevet valgt som referenceland, jf. betragtning 44-52 i forordningen om midlertidig told, og de nye argumenter viste ikke, at Australien ikke er egnet.

(77)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte CISA yderligere bemærkninger vedrørende Australiens egnethed som referenceland.

(78)

Den bemærkede for det første, at de beregnede dumpingmargener for de eksporterende producenter fra Kina var højere end skademargenerne, og derfor var den australske normale værdi højere end EU-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende pris, i gennemsnit. Derudfra konkluderede CISA, at Australien ikke på nogen måde kan betragtes som et egnet referenceland.

(79)

Denne påstand afvises. Niveauet for den normale værdi ud fra priser eller omkostninger i det pågældende land med markedsøkonomi efterprøves, efter at valget af referenceland er foretaget. Den normale værdi er prisen på hjemmemarkedet for samme vare på hjemmemarkedet i et land med markedsøkonomi og ikke en grund til at kassere Australien som referenceland.

(80)

For det andet henviste CISA til en nylig sag mod Kina (HFP betonstål) (12), hvor den hævdede, at Kommissionen havde fjernet visse varetyper fra den normale værdi i referencelandet, efter at interesserede parter havde anfægtet de meget høje hjemmemarkedspriser og produktionsomkostninger.

(81)

Det eksempel, CISA nævner, er ikke relevant for den nuværende undersøgelse. I HFP-betonstålsagen identificerede Kommissionen visse varetyper, der var fremstillet efter et referencelands standarder og ikke i konkurrence med varetyper, der eksporteres fra Kina. Disse bestemte varetyper blev ikke taget i betragtning ved sammenligningen af den normale værdi med eksportprisen for de eksporterende producenter fra Kina.

(82)

Da CISA ikke har gjort gældende, at producenten i Australien fremstiller varetyper, som ikke konkurrerer med de varetyper, der eksporteres fra Kina til Unionen, har eksemplet ingen relevans.

(83)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende referenceland, bekræftes Kommissionens foreløbige konklusion om at anvende Australien som referenceland, jf. betragtning 52 i forordningen om midlertidig told.

(84)

Eurofer fremsatte bemærkninger til Kommissionens foreløbige metode, der er omhandlet i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told, vedrørende varetyper, der ikke solgtes af producenten i referencelandet. Den gav udtryk for, at Kommissionen bør inkludere en justering for at tage højde for de højere omkostninger for varer, der ikke sælges på hjemmemarkedet i referencelandet.

(85)

Kommissionen afviser denne anmodning, da de eneste tilgængelige data vedrørende omkostningerne til eller prisen på tykke plader i Australien er referencelandsproducentens verificerede data. Hvis producenten ikke fremstillede en bestemt varetype, der eksporteres af en eksporterende producent fra Kina, er der derfor ingen data til rådighed til at foretage en sådan justering.

(86)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende normal værdi, bekræftes konklusionerne i betragtning 53-68 i forordningen om midlertidig told.

(87)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportpris, bekræftes konklusionerne i betragtning 69 og 70 i forordningen om midlertidig told.

(88)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende sammenligning, bekræftes konklusionerne i betragtning 71-73 i forordningen om midlertidig told.

(89)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingmargener, bekræftes de foreløbige dumpingmargener i tabel 2 i forordningen om midlertidig told.

(90)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 82-85 i forordningen om midlertidig told.

(91)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 86-89 i forordningen om midlertidig told.

(92)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende mængde og markedsandele, for så vidt angår importen fra Kina, bekræftes konklusionerne i betragtning 90-94 i forordningen om midlertidig told.

(93)

Eurofer fremførte, at Kommissionen bør bestræbe sig på ikke at undervurdere underbudsmargenen ved at foretage urealistisk høje justeringer for omkostninger efter import.

(94)

Kommissionen bemærker dog, at beløbene til omkostninger efter import blev bekræftet under kontrolbesøgene på stedet og derfor ikke kan betragtes som urealistisk høje.

(95)

Eurofer fremførte endvidere, at EU-erhvervsgrenens priser heller ikke bør nedsættes for den provision, der betales mellem forretningsmæssigt forbundne parter i en koncern.

(96)

Kommissionen bemærker, at et fradrag for provision er berettiget, når den virksomhed, der deltager i en transaktion, fungerer som agent, uanset om virksomheden er forretningsmæssigt forbundet eller ej. Endvidere fremførte hverken Eurofer eller nogen enkelt EU-producent noget argument om, at dette ikke er tilfældet. Kommissionen fastholder derfor den holdning, at fradraget er begrundet.

(97)

Eurofer fremførte også, at kinesiske eksporterende producenter ofte tilsætter en vis mængde bor eller chrom til normalt konstruktionsstål for at være berettiget til kinesiske skattelettelser, men derefter sælger stålet som normalt ulegeret konstruktionsstål på EU-markedet (f.eks. kvalitet S235, S275 og S355). Eurofer anmodede om, at Kommissionen sikrer, at disse produkter svarer fuldt ud til EU-erhvervsgrenens salg af kvalitet S235, S275 og S355 i sin analyse af underbud.

(98)

Underbudsanalysen sammenligner priser på import fra Kina med EU-priser ud fra varekontrolnummeret (PN), der er fælles for alle dele af undersøgelsen. Stålkvaliteten indgår i varekontrolnummeret (PCN) og blev efterprøvet under kontrolbesøgene hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina og EU-producenter. Derfor blev de samme stålkvaliteter matchet i forbindelse med underbudsanalysen.

(99)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende priserne på importen fra Kina og prisunderbud, bekræftes konklusionerne i betragtning 95-99 i forordningen om midlertidig told.

(100)

I betragtning 104 i forordningen om midlertidig told bemærker Kommissionen, at en af de stikprøveudtagne EU-producenter indstillede produktionen af tykke plader i december 2015.

(101)

En eksporterende producent fra Kina hævdede, at Kommissionen burde udelukke denne EU-producent i stikprøven fra skadesanalysen, fordi der fortsat er risiko for forvridning, således at der enten bør foretages en revideret analyse uden den ophørte virksomheds oplysninger, eller indsamles data fra en anden EU-producent.

(102)

Denne indstilling af produktionen har ingen indvirkning på nogen skadesindikatorer, da den fandt sted de sidste dage i undersøgelsesperioden, og begge datasæt, dvs. makroøkonomiske data vedrørende alle EU-producenter og mikroøkonomiske indikatorer vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenter, blev derfor anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(103)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de generelle bemærkninger til EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, bekræftes konklusionerne i betragtning 100-104 i forordningen om midlertidig told.

(104)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, bekræftes konklusionerne i betragtning 105-110 i forordningen om midlertidig told.

(105)

CISA hævdede, at den er uenig i metoden til beregning af salgsmængdeskadesindikatoren, som bygger på en sammenligning mellem begyndelsespunkt (2012) og slutpunkt (2015, dvs. UP), og den deraf følgende konklusion, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 7 %. Efter CISA's opfattelse er nyere data mere relevante for konstateringen af skade. CISA gør endvidere gældende, at Kommissionen burde have lagt mere vægt på den nylige tendens i EU-erhvervsgrenens salgsmængde, som ikke viser nogen nedgang i løbet af de seneste 3 år, dvs. mellem 2013 og 2015.

(106)

Kommissionen afviser dette argument af følgende grunde:

(107)

For det første henviser Kommissionen til betragtning 3 ovenfor, hvoraf det fremgår, at undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af undersøgelsesperioden.

(108)

Kommissionen undersøgte alle skadesindikatorer ved at fremlægge deres tendenser i hele den betragtede periode samt i en år-til-år-analyse, hvor det er relevant.

(109)

For det andet fastslås det i betragtning 112 i forordningen om midlertidig told, at »efter et fald på 7 % mellem 2012 og 2013 og et yderligere fald i 2014 på 2 procentpoint steg salgsmængden en smule med 2 procentpoint i undersøgelsesperioden«. Det står derfor klart, at Kommissionen ikke foretog en simpel sammenligning mellem begyndelsespunkt (2012) og slutpunkt (2015, dvs. UP) som hævdet, men en samlet sammenligning af alle årene i den betragtede periode.

(110)

For det tredje skal den stabile salgsmængde mellem 2013 og 2015 ses i sammenhæng med en stærk stigning i forbruget på 11 procentpoint, jf. tabel 3 i forordningen om midlertidig told. Derfor forhindrede den stabile salgsmængde ikke et samtidigt betydeligt tab af markedsandel på 9,3 procentpoint, jf. tabel 7 i forordningen om midlertidig told. Den stabile salgsmængde mellem 2013 og 2015 betragtes derfor som et tegn på skade, eftersom salgsmængden skal analyseres i sammenhæng med et voksende forbrug og en faldende markedsandel.

(111)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel, bekræftes konklusionerne i betragtning 111-114 i forordningen om midlertidig told.

(112)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet, bekræftes konklusionerne i betragtning 115-117 i forordningen om midlertidig told.

(113)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens arbejdskraftomkostninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 118 og 119 i forordningen om midlertidig told.

(114)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende vækst, bekræftes konklusionerne i betragtning 120 og 121 i forordningen om midlertidig told.

(115)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping, bekræftes konklusionerne i betragtning 122 og 124 i forordningen om midlertidig told.

(116)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenters priser og faktorer, som påvirker priserne, bekræftes konklusionerne i betragtning 125-127 i forordningen om midlertidig told.

(117)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 128-130 i forordningen om midlertidig told.

(118)

CISA hævdede, at uanset importmængden fra Kina har enhedsproduktionsomkostningerne hos EU-producenterne i stikprøven altid været højere end deres salgspriser i den betragtede periode.

(119)

Tabel 10 i forordningen om midlertidig told viser udviklingen i både enhedssalgspriserne og enhedsproduktionsomkostningerne hos EU-producenterne i stikprøven i den betragtede periode. »Salgspriserne er faldet hurtigere og har i gennemsnit ligget konstant lavere end enhedsproduktionsomkostningerne«, jf. betragtning 126 i forordningen om midlertidig told.

(120)

CISA fremførte endvidere, at den ikke forstår, hvorfor de stikprøveudtagne EU-producenter var fortjenstgivende, når enhedsproduktionsomkostningerne i 2012 var højere end den gennemsnitlige salgspris pr. enhed.

(121)

De gennemsnitlige produktionsomkostninger i tabel 10 i forordningen om midlertidig told er faktisk højere end den gennemsnitlige salgspris for 2012. Normalt vil dette indikere et tab for dette år. Fortjenesten i tabel 12 i forordningen om midlertidig told for 2012 skyldes imidlertid en indtægt hos en af EU-producenterne i stikprøven, som har forbindelse til produktionen af tykke plader, men som ikke afspejles i virksomhedens omkostningsregnskabssystem og derfor ikke fremgår af tabel 10 i forordningen om midlertidig told.

(122)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger forhørte CISA sig om, hvorfor en indkomst hos en af de stikprøveudtagne EU-producenter, som har forbindelse til produktionen af tykke plader, ikke afspejledes i virksomhedens interne omkostningsberegningssystem (vareomkostningsberegningssystem).

(123)

Som denne EU-producent i stikprøven fremførte, og Kommissionen efterprøvede, skyldes dette, at dette fortjenstbeløb udelukkende består af justering ved årets udgang i henhold til internationale regnskabsstandarder (»IAS«), for så vidt angår virksomhedens almindelige aktivitet. Det indgår ikke som sådan i omkostningsregnskaberne for de varer, der fremstilles i løbet af året, men er omfattet af en række af regnskabsposterne i resultatopgørelsen (som defineret i IAS 1). Hvis man ikke tog hensyn til denne fortjeneste, ville EU-erhvervsgrenen også være tabsgivende i 2012 (tab på under 1 %).

(124)

Desuden er de gennemsnitlige produktionsomkostninger i tabel 10 i forordningen om midlertidig told for den samlede produktionsmængde hos de stikprøveudtagne EU-producenter, mens den gennemsnitlige salgspris kun er for de stikprøveudtagne EU-producenters salg til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde i Unionen. Disse to gennemsnit er ikke direkte sammenlignelige af følgende grunde:

(125)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, forhørte CISA sig om, hvorvidt salgsmængden og markedsandelen i tabel 7 i forordningen om midlertidig told, vedrører salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder eller til både forretningsmæssigt forbundne og ikke forbundne kunder. Kommissionen henviser til betragtning 102 i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, at makroøkonomiske indikatorer som f.eks. produktion eller salgsmængde vurderes på niveauet for hele EU-erhvervsgrenen. Som sådan vedrører dataene i tabel 7 salget til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde, som påpeget af Eurofer. At medtage salg til forretningsmæssigt forbundne parter ville indebære en risiko for dobbelttælling.

(126)

CISA hævdede endvidere i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at forskellen mellem EU-erhvervsgrenens produktionsmængde og salgsmængden til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde i Unionen skyldes et betydeligt salg til forretningsmæssigt forbundne kunder. På dette grundlag udledte CISA endvidere, at Kommissionen undlod at indsamle og fremlægge oplysninger om salgsmængden til forretningsmæssigt forbundne kunder og dermed kun fremlagde oplysninger om en del af billedet på EU-markedet.

(127)

Ovennævnte påstande bygger på en forkert antagelse. Kommissionen minder om, at forskellen mellem produktionsmængden og salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen ikke kun skyldes salg til forretningsmæssigt forbundne kunder, men også salg til kunder uden for Unionen. Desuden kan der for de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, være en forskel forårsaget af salget til de første ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, som ikke nødvendigvis er blevet indberettet af Eurofer, som efterprøvet af Kommissionen som følge af den indberetningsmetode, der er beskrevet i betragtning 125 ovenfor, med henblik på at undgå risikoen for dobbelttælling. Tabel 7 i forordningen om midlertidig told vedrører kun salgsmængde og markedsandel på EU-markedet.

(128)

CISA henviste endvidere til to sager, hvor Kommissionen foretog en særskilt analyse af forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, nemlig undersøgelsen vedrørende højtydende betonstål med oprindelse i Kina (13) og undersøgelsen vedrørende koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Kina og Rusland (14).

(129)

Kommissionen minder om, at i disse tilfælde vedrørte den pågældende analyse bunden anvendelse (for så vidt angår koldvalsede flade produkter af stål) eller salg til forretningsmæssigt forbundne brugere (for så vidt angår højtydende betonstål), ikke salg til forretningsmæssigt forbundne kunder såsom forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder. Som nævnt i betragtning 89 i forordningen om midlertidig told er den bundne anvendelse hos EU-producenterne ubetydelig.

(130)

Kommissionen minder endelig om, at, for så vidt angår priserne og rentabiliteten på EU-markedet, er disse kun relevante, hvis det drejer sig om priser for salg mellem ikke forretningsmæssigt forbundne parter.

(131)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital, bekræftes konklusionerne i betragtning 131-138 i forordningen om midlertidig told.

(132)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 139–147 i forordningen om midlertidig told.

(133)

Eurofer fremførte, at dumpingimporten fra Kina udgør den vigtigste enkeltfaktor, der påvirker EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. Den bemærkede desuden, at importmængden fra Kina fordobledes mellem 2013 og 2014 og derefter fordobledes igen mellem 2014 og 2015, og at importmængden fra Kina i 2015 oversteg importmængden fra alle andre tredjelande tilsammen.

(134)

Eurofer observerede også lignende tendenser for markedsandelen for dumpingimport fra Kina og bemærkede, at den gik fra 4,1 % i 2013 til 14,4 % i 2015, samtidig med at markedsandelen for import fra alle andre tredjelande faldt fra 13,2 % i 2013 til 12,2 % i 2015.

(135)

Endelig konkluderede Eurofer, at næsten hele stigningen i den kinesiske dumpingimports markedsandel skete på bekostning af EU-erhvervsgrenens markedsandel. Den tilføjede, at prisen på dumpingimporten fra Kina faldt med næsten 30 % i den betragtede periode, og det konstateredes, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt 29 %.

(136)

Dette bekræfter konklusionerne i betragtning 151 i forordningen om midlertidig told om, at den næsten konstante stigning i importen fra Kina til kraftige underbudspriser har haft en klar negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater efter 2013.

(137)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dumpingimportens virkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 150-157 i forordningen om midlertidig told.

(138)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende virkningerne af hård konkurrence som følge af problemer med efterspørgslen på EU-markedet, bekræftes konklusionerne i betragtning 158-163 i forordningen om midlertidig told.

(139)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende virkningerne af EU-producenternes lave kapacitetsudnyttelse, bekræftes konklusionerne i betragtning 164-166 i forordningen om midlertidig told.

(140)

CISA fremførte, at Kommissionen særskilt analyserede importen fra Rusland og Ukraine og derfor ikke fandt tegn på, at importen fra disse to lande forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(141)

CISA fremførte endvidere, at Kommissionen burde have foretaget en kumulativ vurdering af importen fra Ukraine og Rusland og endog en kumulativ vurdering af importen fra alle tre lande (Kina, Rusland og Ukraine), og hævdede, at importmængden fra Ukraine og Rusland ikke er ubetydelig i UP i forhold til EU-markedet, og at gennemsnitspriserne på importen fra begge lande endog var lavere end priserne på importen fra Kina.

(142)

På grundlag af ovenstående fremlagde CISA den konklusion, at hvis det blev konstateret, at importen fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser, underbød importen fra Ukraine og Rusland derfor EU-erhvervsgrenen i endnu større omfang. Hvis Kommissionen havde fulgt samme metode som den, der blev anvendt over for Kina, dvs. en sammenligning mellem begyndelsespunkt og slutpunkt, ville Kommissionen have konstateret, at salgsmængden og markedsandelen for importen fra disse to lande var vokset med henholdsvis 41 % og 2,2 procentpoint.

(143)

Kommissionen henviser til grundforordningens artikel 3, stk. 4, hvori det fastsættes, at kun importerede varer, der er omfattet af antidumpingundersøgelser, kan vurderes kumulativt. Importen fra Ukraine og Rusland ikke er omfattet af antidumpingundersøgelser og kan derfor ikke kumuleres med importen fra Kina.

(144)

Gennemsnitspriserne på importen fra Ukraine, Rusland og Kina er heller ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige, eftersom gennemsnitsprisen påvirkes af varesammensætningen. Mere relevant er pristendenserne i den betragtede periode. Tabel 13 i forordningen om midlertidig told viser klart, at de gennemsnitlige priser på importen fra Ukraine og Rusland faldt meget langsommere end priserne på importen fra Kina i den betragtede periode.

(145)

Markedsandelen for importen fra andre tredjelande var forholdsvis stabil i den betragtede periode, mens markedsandelen for importen fra Kina mere end tredobledes. Når EU-forbruget steg med 5 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 10 procentpoint i den betragtede periode, betyder det, at importen fra Kina kun erhvervede markedsandele fra EU-erhvervsgrenen.

(146)

Endelig forholder det sig sådan, at mens importmængden fra Kina voksede med næsten 1 mio. ton i den betragtede periode, voksede importmængden fra Ukraine med omkring 160 000 ton og den fra Rusland med omkring 75 000 ton.

(147)

Ud fra ovenstående og i betragtning af at importmængderne fra Ukraine og Rusland var meget mindre end dem fra Kina, er der ingen indikation af, at importen fra disse to lande kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, der var forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(148)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende virkningen af import fra andre tredjelande, bekræftes konklusionerne i betragtning 167-178 i forordningen om midlertidig told.

(149)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende virkningerne af EU-erhvervsgrenens eksportsalgsresultater, bekræftes konklusionerne i betragtning 179-183 i forordningen om midlertidig told.

(150)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende virkningerne af konkurrencen mellem vertikalt integrerede EU-producenter og genvalsningsanlæg i Unionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 184-189 i forordningen om midlertidig told.

(151)

CISA fremførte desuden, at mellem 2013 og undersøgelsesperioden var EU-producenterne i stikprøven i vidt omfang urentable, og at de led det største tab i 2013, hvilket netop er det år, hvor importen af tykke plader fra Kina nåede sit laveste niveau.

(152)

Dette argument tages op i betragtning 134 i forordningen om midlertidig told, hvor det forklares, at »mens det store tab på 12,2 % i 2013 var delvist forårsaget af den meget lave efterspørgsel det år, kunne EU-erhvervsgrenen ikke udnytte den efterfølgende dynamiske vækst i EU-forbruget på 11 procentpoint på grund af det betydelige pris- og mængdemæssige pres, som den stigende import fra Kina i 2014 og i undersøgelsesperioden udgjorde.« Som anført i betragtning 93 i forordningen om midlertidig told blev denne stigning næsten udelukkende dækket af dumpingimporten fra Kina.

(153)

Kommissionen konkluderer derfor, at det store tab i 2013 ikke skyldtes den lave importmængde fra Kina, men den særdeles lave efterspørgsel på EU-markedet. EU-erhvervsgrenens tab i 2014 og 2015 skyldes imidlertid den stadigt voksende mængde dumpingimport fra Kina.

(154)

Desuden bemærker Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen var rentabel i 2011 og 2012. I 2011 udviste EU-erhvervsgrenen en fortjenstmargen på 7,9 % på et tidspunkt, hvor importen fra Kina endnu ikke fandt sted i betydelige mængder, jf. betragtning 221 i forordningen om midlertidig told. I 2012 var fortjenstmargenen allerede betydeligt lavere og lå på 1,6 % som følge af den betydelige dumpingimport fra Kina. Der gøres opmærksom på, at der ikke var nogen interesserede parter, som fremsatte bemærkninger til EU-erhvervsgrenens rentabilitet i 2011 og 2012.

(155)

CISA fremfører, at der er andre vigtige faktorer end dumpingimporten fra Kina, der er årsag til den påståede skade for EU-erhvervsgrenen, og at dette kan bryde årsagssammenhængen mellem den påståede dumpingimport fra Kina og skaden. CISA anmodede Kommissionen om at revidere sin analyse om årsagssammenhæng og tage alle andre faktorer i betragtning.

(156)

I den forbindelse bemærkes det, at de seks andre faktorer, der er opført ovenfor, blev taget op enten i forordningen om midlertidig told eller i denne forordning. Det er derfor klart, at Kommissionen nøje analyserede alle de faktorer, som de interesserede parter pegede på. CISA pegede ikke engang på, hvilke andre vigtige faktorer ud over de seks faktorer, som allerede er nøje analyseret, der burde undersøges. CISA nøjedes med at bemærke, at faktorerne er åbenlyse, men afgav ikke yderligere oplysninger. Kommissionen afviser derfor dette indlæg.

(157)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 190–194 i forordningen om midlertidig told.

(158)

CISA fremførte, at EU-producenterne i den betragtede periode tegnede sig for en markedsandel på over 70 % af EU-markedet. Den hævdede, at de er dominerende på EU-markedet, hvorimod de eneste alvorlige kilder til konkurrence er importen fra Kina.

(159)

Kommissionen bemærker, at CISA ikke anerkender det forhold, at EU-producenterne konkurrerer indbyrdes og med importen fra Kina og andre tredjelande med en markedsandel på 12,2 %, jf. tabel 13 i forordningen om midlertidig told. Endvidere er der ingen indikation af, at der er ikke er konkurrence EU-producenterne imellem.

(160)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremførte én importør også, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger kunstigt vil begrænse konkurrencen på EU-markedet og vil føre til et oligopolistisk marked i segmentet for »tykke specialplader«, da dette segment allerede er domineret af én eneste aktør.

(161)

Kommissionen bemærker dog, at denne part ikke fremlagde dokumentation til støtte for denne påstand. Tværtimod nævner Eurofer i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger en lang række EU-producenter, der tilbyder forskellige typer »tykke specialplader«.

(162)

Kommissionen erkender, at indførelsen af told kan mindske antallet af konkurrenter inden for visse segmenter af »tykke specialplader« på EU-markedet. En antidumpingundersøgelse definerer imidlertid ikke varemarkeder og geografiske markeder og vurderer ikke markedsstyrken og dens sandsynlige udvikling. Derfor kunne og skulle der ikke i forbindelse med denne undersøgelse drages konklusioner af, om der er en risiko for at skabe eller styrke en dominerende stilling på et af markederne i konkurrenceretlig forstand.

(163)

Kommissionen skal i sin analyse af Unionens interesse tage hensyn til andre EU-politikker som f.eks. konkurrencepolitikken. Det er imidlertid kun, hvis der er konkrete beviser på en dominerende stilling og mulig misbrug heraf, at disse betragtninger kræver yderligere undersøgelser. Denne tærskel er ikke nået i bemærkningerne fra de interesserede parter.

(164)

Kommissionen minder under alle omstændigheder om, at antidumpingtolden opkræves for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, der konstateredes for alle segmenter af tykke plader, og at en dominerende stilling på et marked ikke betyder, at den misbruges. Hvis interesserede parter bemærker en fremtidig adfærd, der kan være i strid med konkurrencereglerne, kan de bruge deres ret til at klage til den kompetente konkurrencemyndighed.

(165)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremførte én importør, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke bør føre til højere priser på EU-markedet.

(166)

Kommissionen minder om, at formålet med antidumpingforanstaltninger er at afhjælpe de handelsforvridende virkninger af skadelig dumping. Nævnte foranstaltningers virkninger på priserne afhænger af forskellige markedsaktørers prisfastsættelse og er som sådan umulige at forudse. Stigende priser kan forekomme, hvis markedskræfterne finder, at sådanne højere priser bør være gældende på et marked med fri konkurrence.

(167)

CISA fremførte også, at EU-brugerne har brug for konkurrencedygtige og stabile forsyningskilder, og at indførelsen af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis vil føre til et stort tab og/eller flytning af job væk fra Den Europæiske Union til aftagerindustrien.

(168)

Der var imidlertid 30 producenter i Unionen i undersøgelsesperioden og import fra en række lande, herunder Rusland og Ukraine, til at sikre en stabil forsyning af tykke plader i Unionen. Der var heller ingen brugere i aftagervirksomheder, som dokumenterede, at de ikke ville være i stand til at skaffe tykke plader som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger. For så vidt angår risikoen for et stort tab og/eller flytning af job væk fra Unionen, var der kun en aftagervirksomhed, som fremsatte en lignende påstand, nemlig producenten af vindmølletårne. Denne påstand tages op nedenfor.

(169)

Ad hoc-sammenslutningen af brugere i en aftagervirksomhed (vindmølletårne) fremførte, at indførelsen af foranstaltninger over for tykke plader vil føre til en risiko for flytning af produktionen af vindmølletårne til Kina og problemer med forsyningssikkerheden, for så vidt angår vindmølletårne i færdig eller halvfærdig form, i fremtiden. Dette argument blev også fremført af én importør i dennes bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, for så vidt angår vindmølletårne samt andre dele til vindenergianlæg.

(170)

Kommissionen afviser disse påstande, da disse interesserede parter ikke dokumenterede deres påstand med noget bevis eller nogen analyse, f.eks. ved at disse producenter af vindmølletårne gav sig til kende inden for de tidsfrister, der fremgik af indledningsmeddelelsen, udfyldte et spørgeskema, hvori de præciserede, hvilke typer tykke plader der anvendes af denne industri til at bygge vindmølletårne, og fremlagde en analyse af, om disse typer tykke plader er indbyrdes udskiftelige med de typer tykke plader, som anvendes i andre industrier.

(171)

Kommissionen bemærker, at det fremgår af oplysningerne i sagen, at vindmølletårnproducenterne ikke kunne drage nytte af udelukkelsen af »tykke specialplader« fra varedækningen, som beskrevet i betragtning 42 ovenfor. Det var derfor kun en udelukkelse af tykke plader til vindmølletårne af hensyn til Unionens interesser, der ville kunne afhjælpe deres problemer. Producenterne af vindmølletårne har imidlertid ikke hidtil fremlagt nogen konkret og detaljeret analyse, herunder en forklaring på indførelsen af told på deres produktionsomkostninger og deres evne til at overvælte disse omkostninger på deres kunder, som kunne berettige en sådan udelukkelse.

(172)

Kommissionen bemærker endvidere, at producenter af vindmølletårne kan anmode om en interimsundersøgelse af Unionens interesser, for så vidt angår foranstaltninger over for tykke plader, hvis dette er behørigt begrundet. Desuden viste undersøgelsen ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen ville skade brugernes aktiviteter. En sådan adfærd kan ikke forventes under normale markedskræfters spil.

(173)

Én importør anførte, at udelukkelsen af »tykke specialplader« fra varedækningen er i Unionens interesse, da en række nøgleindustrier f.eks. i maskinbygningssektoren og energisektoren i Unionen angiveligt er afhængige af import af »tykke specialplader« fra Kina. Der var imidlertid ingen af brugerne i disse industrier, der stod frem og bekræftede denne påstand.

(174)

Denne importør hævdede endvidere, at »tykke specialplader« af tykkelse over 150 mm kun fremstilles af tre EU-producenter. For så vidt angår højstyrkestålplader, bratkølede og hærdede plader og slidbestandige tykke plader kontrollers produktionen angiveligt kun af fire EU-producenter. På dette grundlag hævder importøren, at EU-aftagerindustrien allerede i dag lider under forsyningsknaphed og dramatisk øgede salgspriser, og at dette kun kan opvejes ved import af »tykke specialplader« fra Kina.

(175)

CISA fremførte endvidere, at brugere af »tykke specialplader« i metalforarbejdningsindustrien — på grund af det meget begrænsede antal europæiske producenter af »tykke specialplader« — ligeledes kunne lide under forsyningsknaphed. Der var imidlertid ingen af brugerne i denne aftagerindustri, som bragte forsyningsknaphed op.

(176)

Kommissionen afviser de påstande, der er omhandlet i betragtning 173-175 ovenfor, da de interesserede parter ikke dokumenterede deres påstande med nogen form for bevis eller analyse. Tværtimod konstateredes der i forbindelse med undersøgelsen et betydeligt fald i priserne på tykke plader i Unionen i den betragtede periode. Undersøgelsen har også vist, at EU-erhvervsgrenen har en betydelig uudnyttet kapacitet som følge af en konstant faldende kapacitetsudnyttelse. Desuden er mængden af eksporterede »tykke specialplader« fra Kina ifølge CISA lille.

(177)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte én importør tilbage til dette spørgsmål i sine bemærkninger og under høringen: Der blev imidlertid ikke fremført nogen væsentlige nye argumenter.

(178)

I mangel af faktuelle beviser for en påstået forsyningsknaphed som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger kan Kommissionen ikke konkludere, at indførelsen af sådanne foranstaltninger vil føre til forsyningsknaphed på »tykke specialplader«.

(179)

Sammenfattende kan det anføres, at ingen af de argumenter, der er fremført af de interesserede parter, viser, at der er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina.

(180)

Eventuelle negative virkninger for de ikke forretningsmæssigt forbundne brugere afbødes af det forhold, at der findes alternative forsyningskilder. De positive virkninger af antidumpingforanstaltningerne på EU-markedet, navnlig på EU-erhvervsgrenen, opvejer de potentielle negative virkninger på andre interessegrupper.

(181)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende Unionens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 195-215 i forordningen om midlertidig told.

(182)

Som nævnt i betragtning 4 ovenfor gjorde Kommissionen efter anmodning fra Eurofer importen af tykke plader med oprindelse i Kina til genstand for registrering. Den import, der er foretaget mellem den 11. august 2016 og indførelsen af midlertidige foranstaltninger, nemlig den 7. oktober 2016, blev registreret.

(183)

I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), kan der pålægges told med tilbagevirkende kraft, hvis »der ud over omfanget af den indførsel, der forårsagede skade i undersøgelsesperioden, har været tale om en yderligere betydelig stigning i indførslen, som på baggrund af tidspunktet for og omfanget heraf samt andre omstændigheder indebærer sandsynlighed for, at virkningerne af den endelige antidumpingtold, der skal pålægges, vil blive alvorligt undergravet«.

(184)

CISA hævdede, at eventuelle foranstaltninger med tilbagevirkende kraft ville have en negativ indvirkning på importører, da de unødigt ville få yderligere omkostninger i form af antidumpingtold. Ifølge CISA har importørerne ikke til hensigt at lagre den pågældende vare fra Kina, og den import, der er registreret, var den resterende del af gamle kontrakter, som blev indgået før indledningen af proceduren. CISA hævdede endelig, at en uventet told vil medføre tab for importører og brugere i Unionen.

(185)

CISA hævdede endelig, at registrering af importen og trusler om at indføre foranstaltninger med tilbagevirkende kraft er det samme som at skabe endnu en handelsbeskyttelseshindring, således at EU-importører stopper med at importere fra Kina, selv inden det er blevet bevist, at denne import skader EU-erhvervsgrenen.

(186)

Eurostats importstatistikker i tabel 1 nedenfor viser, at importen af tykke plader fra Kina faldt betydeligt efter undersøgelsesperioden.

Tabel 1

Udviklingen i den gennemsnitlige månedlige importmængde

(187)

Kommissionen konkluderer, at da der ikke har været tale om en yderligere betydelig stigning i importen, er den retlige forudsætning for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), ikke opfyldt. Derfor bør tolden ikke opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import.

(188)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen ud fra en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris i undersøgelsesperioden hos de eksporterende producenter i stikprøven i Kina, behørigt justeret for importomkostninger og told, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som EU-producenterne i stikprøven solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 222 i forordningen om midlertidig told.

(189)

CISA fremsatte en række bemærkninger om metoden til beregning af den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden i den foreliggende sag.

(190)

For det første ville CISA vide, hvorfor Kommissionen anvendte den metode at lægge det tab, der var lidt i undersøgelsesperioden, til EU-erhvervsgrenens salgspriser og derefter lægge målfortjenestmargenen på 7,9 % til i stedet for at lægge målfortjenesten til produktionsomkostningerne.

(191)

Valget mellem de to metoder, som Kommissionen anvender til at fastslå skadestærsklen, foretages fra sag til sag. I mangel af sammenligneligt salg hos EU-erhvervsgrenen fastsættes den ikke-skadevoldende pris ofte ved at lægge målfortjenesten til de samlede omkostninger. I det foreliggende tilfælde forelå det sammenlignelige salg imidlertid.

(192)

Dette skyldes, at samme vare, som blev solgt af EU-erhvervsgrenen, bestod af hundredvis af varetyper, og at EU-producenterne i stikprøven havde et omfattende netværk af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, herunder stålservicecentre, som er omkostningsgivende, og som ikke er opført i de stikprøveudtagne EU-producenters regnskaber på en sådan måde, at de let kunne henføres til de forskellige varekontrolnumre (PCN). Af disse grunde var det umuligt at indsamle oplysninger om omkostninger ved hvert enkelt varekontrolnummer (PCN) ikke kun fra produktionsvirksomhederne, men også fra alle de forretningsmæssigt forbundne virksomheder (især stålservicecentrene) i Unionen for at nå frem til en samlet omkostning pr. varekontrolnummer (PCN).

(193)

Derfor fastslog Kommissionen i stedet de samlede omkostninger ved hvert enkelt varekontrolnummer (PCN) ved til de vejede gennemsnitlige salgspriser at lægge det vejede gennemsnitlige tab hos EU-producenterne i stikprøven. Derefter blev fortjenstmargenen på 7,9 %, som der ikke blev modtaget bemærkninger til efter de foreløbige foranstaltninger, lagt oven i de således fastlagte samlede omkostninger.

(194)

Endelig hævdede CISA endvidere, at den anvendte metode var forkert, og at de to metoder fører til helt forskellige resultater. Den gav et eksempel med hypotetiske produktionsomkostninger og en hypotetisk salgspris, som angiveligt viser, at beregning af målprisen ud fra salgsprisen er forkert.

(195)

Kommissionen bemærker, at eftersom de fleste anvendte oplysninger i eksemplet er hypotetiske og ikke henviser til faktiske data, kan resultatet af et sådan eksempel ikke påvise, at den anvendte metode i dette bestemte tilfælde er forkert. Kommissionen kan derfor ikke betragte dette argument som dokumentation. Hvis det samme niveau af detaljerede oplysninger var tilgængeligt, ville begge metoder føre til lignende resultater.

(196)

CISA fremførte endelig, at hvis hovedparten af de varekontrolnumre (PCN), der eksporteres af de kinesiske eksporterende producenter, sælges af færre end tre EU-producenter i stikprøven, bør man sætte spørgsmålstegn ved repræsentativiteten af salgsdata fra EU-producenterne i stikprøven og derfor konkludere, at beregningen af underbudsmargenen på grundlag heraf er temmelig diskutabel. Hertil kommer, at skade næppe kan dokumenteres, hvis EU-erhvervsgrenen ikke engang fremstiller/sælger de typer, der eksporteres af de kinesiske eksporterende producenter.

(197)

Kommissionen bemærker, at på trods af at der blev udtaget tre EU-producenter til stikprøven, betyder den omstændighed, at størstedelen af de varekontrolnumre (PCN), der blev eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter, sælges af færre end tre stikprøveudtagne EU-producenter ikke, at EU-erhvervsgrenen eller endog EU-producenterne i stikprøven slet ikke sælger dem. Det betyder blot, at ikke alle tre stikprøveudtagne EU-producenter sælger alle de varekontrolnumre (PCN), der eksporteres af de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina.

(198)

Kommissionen bemærker også, at det ikke var alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina, som eksporterede de samme varekontrolnumre (PCN) til Unionen. Langt størsteparten af de varekontrolnumre (PCN), der eksporteres af de stikprøveudtagne producenter, som eksporterer til Unionen (og som tegner sig for over 90 % af denne eksport i mængde), fremstilles faktisk af en eller flere EU-producenter i stikprøven.

(199)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte CISA tilbage til dette spørgsmål i sine bemærkninger og på høringen:

(200)

CISA udledte, at EU-erhvervsgrenen muligvis ikke havde indberettet korrekte tal og havde nydt godt af fortrinsbehandling i strid med andre parters ret til en objektiv, upartisk og ikke-diskriminerende undersøgelse. Denne påståede fortrinsbehandling af EU-erhvervsgrenen illustreres også af den fleksibilitet, Kommissionen udviste, når EU-erhvervsgrenen undlod at fremsende visse vigtige oplysninger (CISA henviste til niveauet af oplysninger om produktionsomkostninger).

(201)

For så vidt angår påstanden om fortrinsbehandling, afvises påstanden. Det aktuelle spørgsmål vedrører formuleringen i betragtning 191-193 ovenfor. I disse betragtninger anførte Kommissionen begrundelsen for valget mellem de to metoder, som Kommissionen har anvendt til at fastslå skadestærsklen.

(202)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 217-223 i forordningen om midlertidig told.

(203)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav én eksporterende producent fra Kina et pristilsagn til Kommissionen. I dette tilbud fastsattes mindsteimportpriser for de typer tykke plader, som solgtes til Unionen af den eksporterende producent fra Kina, og heri blev også tilbudt en metode til indeksering af disse mindsteimportpriser ud fra priserne på de vigtigste råmaterialer.

(204)

Kommissionen afviste pristilsagnet på grund af den store risiko for krydskompensation med priser, eftersom forskellen i mindsteimportpriserne mellem forskellige typer, som kan være svære at skelne fra hinanden, var for stor, og indekseringsmetoden var for kompleks. Dertil kommer, at strukturen i den eksporterende producents eksportsalgskanaler og det parallelle eksportsalg af andre varer ikke muliggjorde en ordentlig overvågning, og dermed var muligheden for krydskompensation via andre varer, som solgtes af den eksporterende producents forretningsmæssigt forbundne virksomheder, for høj.

(205)

Den eksporterende producent blev underrettet om årsagerne til afvisningen af dennes tilbud om tilsagn og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(206)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare på et niveau svarende til skadestærskelen i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(207)

Ud fra ovenstående fastsættes satserne for den endelige antidumpingtold i tabel 2 nedenfor:

Tabel 2

Dumpingmargen, skadestærskel og toldsats

(208)

De individuelle virksomhedsspecifikke antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, er fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) derfor udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Den pågældende importerede vare, der fremstilles af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke være omfattet af disse toldsatser, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(209)

Enhver anmodning om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af enhedens navn eller efter etablering af nye produktions- eller salgsenheder) bør rettes til Kommissionen (15) med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, salg på hjemmemarkedet og eksportsalg i forbindelse med — eksempelvis — den pågældende navneændring eller den pågældende ændring vedrørende produktions- eller salgsenhederne. Om fornødent vil forordningen blive ændret i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(210)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør toldsatsen for »alle andre virksomheder« ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i UP.

(211)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt.

(212)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved forordning (EU) 2016/1036, artikel 15, stk. 1 —