9.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 423/1

(1)

Færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed giver anledning til bekymring i mange medlemsstater, især fordi beskæftigelsesfrekvensen blandt nyuddannede fra videregående uddannelser i Unionen ikke er kommet sig helt efter finanskrisen i 2008 (1), og beskæftigelsessituationen for færdiguddannede fra erhvervsuddannelser varierer medlemsstaterne imellem.

(2)

Medlemsstaterne blev derfor, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, via retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015 (2) tilskyndet til at fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer.

(3)

For at nå dette mål er det af afgørende betydning at have oplysninger af god kvalitet om, hvad færdiguddannede foretager sig efter at have bestået eksamen eller forladt uddannelsessystemet, både for at forstå årsagerne til problemer med færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed i bestemte regioner eller økonomiske sektorer eller for færdiguddannede fra bestemte studieretninger, og for at finde løsninger på disse problemer med beskæftigelsesegnethed. Sådanne oplysningers værdi fremhæves både i de europæiske standarder og retningslinjer (ESG) (3) for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET) (4).

(4)

Imidlertid er systemerne til indsamling, analyse og anvendelse af oplysninger om, hvad færdiguddannede med en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse foretager sig, i mange dele af Unionen endnu ikke veludviklede, og der er derfor behov for bedre oplysninger for at hjælpe studerende med at træffe informerede studievalg eller for at danne grundlag for tilrettelæggelsen af uddannelser eller regeringspolitikken.

(5)

Det er endvidere sådan, at overgangen til arbejdsmarkedet i stort omfang drives af den økonomiske kontekst, kvalifikationsniveauet og studieretningen. Den påvirkes også af sociodemografiske faktorer og familiens socioøkonomiske baggrund (5). Det er derfor nødvendigt at indsamle oplysninger om disse faktorers indvirkning for at kunne behandle denne problemstilling indgående.

(6)

Selv om mange medlemsstater er ved at udvikle systemer til sporing, er udvekslingen af viden, god praksis og gensidig læring begrænset.

(7)

Eftersom der kun foreligger begrænsede sammenlignelige data, og eftersom data, der indsamles på nationalt plan, ikke er sammenlignelige med data indsamlet i andre medlemsstater, er det vanskeligt at drage konklusioner ud fra forskelle i tendenser eller resultater på tværs af lande og regioner.

(8)

Resultatet af den offentlige høring (6) om Unionens moderniseringsdagsorden for videregående uddannelser viste, at der er bekymring om, hvorvidt de videregående uddannelser giver færdiguddannede den viden og de færdigheder og kompetencer, som de behøver for at kunne klare sig på et uddannelses- og arbejdsmarked i hastig udvikling, samt at der er vedvarende kompetencemismatch i nogle medlemsstater.

(9)

Medlemsstaterne har opfordret til, at der gøres en indsats på EU-niveau, som skal forbedre oplysningerne om beskæftigelsesegnethed, kompetencemismatch og arbejdsmarkedets behov. I Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (7) blev det foreslået at fremme relevansen af videregående uddannelse for arbejdsmarkedet og samfundet, også gennem bedre information om og forudsigelse af arbejdsmarkedets behov og resultater, f.eks. sporing af nyuddannedes karriereforløb.

(10)

I Rigakonklusionerne af 2015 om et nyt sæt resultatmål på mellemlang sigt vedrørende erhvervsuddannelse for perioden 2015-2020 forpligtede medlemsstaterne sig også til at sikre løbende oplysnings- og feedbacksløjfer ved hjælp af foranstaltninger som anvendelsen af data om beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede med en erhvervsuddannelse og en kombination af data om læring, indtræden på arbejdsmarkedet og karriere, udvikling af kapacitet hos aktører på nationalt niveau med henblik på at anvende data om færdiguddannede til at tilpasse læseplaner, erhvervsprofiler og indholdet af erhvervsuddannelseskvalifikationer til nye økonomiske og tekniske krav.

(11)

I resolutionen om fremme af socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem uddannelse: uddannelse som bidrag til det europæiske semester 2016 (8) fremhævede medlemsstaterne efterfølgende vigtigheden af at prioritere håndteringen af den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kompetencer samt kompetencegab.

(12)

Dette byggede på tidligere arbejde. I Rådets konklusioner om entreprenørskab i forbindelse med uddannelse (9) fra 2014 tilsluttede medlemsstaterne sig i muligt omfang at gøre brug af brug af data til sporing, når de vurderer kvaliteten og effektiviteten af entreprenørskabsuddannelse.

(13)

I Rådets konklusioner om den sociale dimension af videregående uddannelse (10) fra 2013 aftalte medlemsstaterne at fremme orienteringen om muligheder og resultater på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet.

(14)

I Rådets konklusioner om beskæftigelsesegnethed for færdiguddannede (11) af 2012 enedes medlemsstaterne også om at oprette et benchmark om, at andelen af beskæftigede færdiguddannede (20-34-årige), der højst tre år inden referenceåret har forladt uddannelsessystemet, senest i 2020 bør være på mindst 82 %, og at overvåge andelen af beskæftigede færdiguddannede med henblik på at styrke evidensgrundlaget for udvikling af politikker i grænsefladen mellem uddannelse og arbejde, mens medlemsstaterne og Kommissionen enedes om at indsamle kvalitative oplysninger og god praksis med henblik på at supplere den kvantitative overvågning og styrke grundlaget for evidensbaseret politikudformning.

(15)

Kommissionen har derfor i meddelelsen om en ny dagsorden for færdigheder i Europa (12) gjort det til en prioritet at forbedre viden om færdigheder og udvekslingen af samme for at sikre bedre karrierevalg ved at foreslå et initiativ til at spore færdiguddannede fra videregående uddannelser for at støtte medlemsstaterne i at forbedre oplysningerne om de færdiguddannedes overgang til arbejdsmarkedet. Denne henstilling udgør i denne forbindelse en komplementær tilgang til medlemsstaternes initiativer, og tilsagnene er af frivillig karakter,

1.

forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af data om færdiguddannedes (14) aktiviteter og, hvor det er relevant, personer, der forlader videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser uden eksamensbevis, herunder ved senest i 2020 at gøre fremskridt med at oprette systemer til sporing af færdiguddannede, der kan omfatte:

2.

i erkendelse af, at hensigten med denne henstilling fra Rådet er at forbedre sammenligneligheden af data, bør medlemsstaterne indsamle data på følgende områder:

3.

tilskynde til en høj, repræsentativ og fortsat svarprocent på tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede og, hvor det er muligt, sporing af færdiguddannede, der er migreret, uanset om det er med henblik på studier eller efter at have afsluttet deres studier,

4.

deltage i et netværk af eksperter, der tilskynder til samarbejde og gensidig læring blandt medlemsstaterne vedrørende sporingssystemer og deres videre udvikling. Dette netværk vil udforske muligheder for at udvikle sammenlignelige data og fælles definitioner som omhandlet i punkt 2. Med hensyn til forløbsundersøgelser som omhandlet i punkt 3 og 9 vil netværket undersøge muligheder for at udvikle fælles principper, optimal hyppighed, og hvordan man kan spore færdiguddannede, der er migreret.

5.

Dette netværk skal organiseres i overensstemmelse med eksisterende forvaltningsstrukturer for samarbejde inden for strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet 2020, uden at dette berører eventuelle nye strukturer, der måtte følge den,

6.

tage skridt til at sikre rettidig, regelmæssig og bred formidling og udnyttelse af resultaterne af analysen af sporingen af færdiguddannede med det formål:

7.

sikre bæredygtigheden af initiativer til sporing af færdiguddannede ved at allokere tilstrækkelige og flerårige ressourcer, anvende nationale eller europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant og i overensstemmelse med eksisterende ressourcer, retsgrundlag og de prioriteter, der er fastsat for perioden 2014-2020, uden at dette berører forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme,

8.

inden for to år efter vedtagelsen af denne henstilling og regelmæssigt derefter vurdere og aflægge rapport til Kommissionen gennem ekspertnetværket om fremskridt med gennemførelsen af denne henstilling,

9.

udvikle pilotfasen af en europæisk undersøgelse vedrørende færdiguddannede fra videregående uddannelser (15), hvis formål er at forbedre tilgængeligheden af sammenlignelige data om færdiguddannedes beskæftigelsesresultater og sociale resultater og tage hensyn til resultaterne af Eurograduate Feasibility Study (16) og medlemsstaternes erfaringer med deres systemer til sporing af færdiguddannede. Inden for tre år fra vedtagelsen af denne henstilling at forelægge en rapport om resultaterne af pilotundersøgelsen til netværket af eksperter. Skulle pilotfasen vise sig at være vellykket, vil Kommissionen rådføre sig med medlemsstaterne om, hvorvidt der skal ske en fuld gennemførelse af en europæisk undersøgelse vedrørende færdiguddannede fra videregående uddannelser,

10.

yde støtte til kapacitetsopbygning, alt efter behov, med henblik på oprettelse af systemer til sporing af færdiguddannede, med udgangspunkt i god praksis. I forbindelse med erhvervsuddannelse vil dette indebære en omfattende kortlægning på tværs af medlemsstaterne, der adresserer muligheder for samarbejde på EU-plan og kan fungere som et grundlag for at undersøge gennemførligheden af en europæisk undersøgelse vedrørende færdiguddannede fra erhvervsuddannelser, hvis det skønnes nødvendigt. I forbindelse med kapacitetsopbygning vil der også blive ydet støtte til samarbejdet mellem myndigheder, udbydere af erhvervsuddannelse og erhvervsvejledere med henblik på at forbedre tilgængeligheden, sammenligneligheden og pålideligheden af data vedrørende sporing af færdiguddannede,

11.

fremme gensidig læring og udveksling af bedste praksis, styrke samarbejde ved at oprette og støtte netværket af eksperter og samarbejde med andre relevante ekspertgrupper, internationale organisationer og EU-institutioner og -agenturer,

12.

sikre, at resultaterne af analysen af sporingen af færdiguddannede gøres tilgængelige for medlemsstaterne og interessenterne,

13.

støtte anvendelsen af europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant og i overensstemmelse med deres finansielle kapacitet, retsgrundlag, beslutningsprocedurer og de prioriteter, der er fastsat for perioden 2014-2020, uden at dette berører forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme,

14.

aflægge rapport til Rådet om gennemførelsen af denne henstilling inden for fem år efter dens vedtagelse.