19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/83


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/2378

af 15. december 2017

om overensstemmelse af enhedsrater for afgiftszoner for 2017 med artikel 17 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013

(meddelt under nummer C(2017) 8501)

(Kun den danske, den engelske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den kroatiske, den lettiske, den litauiske, den nederlandske, den portugisiske, den rumænske, den slovakiske, den slovenske, den spanske, den svenske, den tjekkiske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (1), særlig artikel 15, stk. 4,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (2), særlig artikel 17, stk. 1, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 fastsættes en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester. Den fælles afgiftsordning er en integreret del af opfyldelsen af præstationsordningens målsætninger, jf. artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 (4).

(2)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/132/EU (5) fastsættes EU-dækkende præstationsmål og herunder et omkostningseffektivitetsmål for overflyvningsluftfartstjenester udtrykt i fastlagte enhedsomkostninger for leveringen af disse tjenester i den anden referenceperiode, der dækker perioden 2015 til og med 2019.

(3)

I henhold til artikel 17, stk. 1, litra b) og c), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 skal Kommissionen vurdere enhedsraterne for afgiftszoner for 2017, som medlemsstaterne forelagde Kommissionen senest den 1. juni 2016 i overensstemmelse med kravene i samme forordnings artikel 9, stk. 1 og 2. Denne vurdering vedrører disse enhedsraters overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.

(4)

Kommissionen foretog sin vurdering af enhedsraterne med støtte fra Eurocontrols præstationsvurderingsorgan ud fra de data og supplerende oplysninger, som medlemsstaterne forelagde frem til 1. november 2016. I Kommissionens vurdering er der også taget hensyn til redegørelser og korrektioner forud for det høringsmøde om enhedsraterne for 2017 for overflyvningstjenester, som blev holdt den 23. november 2016 i medfør af artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013, samt medlemsstaternes korrektioner af enhedsraterne efter senere kontakter med Kommissionen.

(5)

På grundlag af denne vurdering konstaterede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra d), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013, at de enhedsrater for overflyvningsafgiftszoner for 2017, der er forelagt af Belgien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.

(6)

I henhold til artikel 17, stk. 1, litra d), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 bør de berørte medlemsstater underrettes om denne konstatering.

(7)

Konstateringen af og underretningen om, at enhedsraterne for afgiftszoner er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013, berører ikke artikel 16 i forordning (EF) nr. 550/2004 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Enhedsraterne for overflyvningsafgiftszoner for 2017 i bilaget er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2017.

På Kommissionens vegne

Violeta BULC

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(2)  EUT L 128 af 9.5.2013, s. 31.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 1).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/132/EU af 11. marts 2014 om fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnet og varslingstærskelværdier for den anden referenceperiode 2015-19 (EUT L 71 af 12.3.2014, s. 20).


BILAG

 

Afgiftszone

Overflyvningsenhedsrate for 2017 i national valuta (*1)

1

Østrig

72,71

2

Belgien-Luxembourg

67,46

3

Kroatien

346,74

4

Cypern

34,32

5

Tjekkiet

1 134,76

6

Danmark

450,23

7

Estland

28,46

8

Finland

56,23

9

Frankrig

67,00

10

Tyskland

69,36

11

Ungarn

10 898,29

12

Irland

29,54

13

Italien

80,00

14

Letland

27,46

15

Litauen

44,42

16

Nederlandene

66,26

17

Portugal

40,12

18

Rumænien

149,21

19

Slovakiet

52,54

20

Slovenien

64,60

21

Spanien — De Kanariske Øer

58,36

22

Det kontinentale Spanien

71,69

23

Sverige

580,71

24

Det Forenede Kongerige

64,54


(*1)  Disse enhedsrater omfatter ikke den administrative enhedsrate, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013, og som gælder for stater, der er parter i Eurocontrols multilaterale aftale om overflyvningsafgifter.