8.12.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 324/53 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2017/2265
af 7. december 2017
om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1), særlig artikel 12, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 31. juli 2015 afgørelse (FUSP) 2015/1333. |
(2) |
Den 27. november 2017 ajourførte og ændrede FN's Sikkerhedsråds komité nedsat ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011) listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. |
(3) |
Bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333 ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2017.
På Rådets vegne
A. ANVELT
Formand
(1) EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.
BILAG
I afsnit »B. Enheder« i bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333 affattes oplysningerne om nr. 1 således:
»1. Navn: CAPRICORN
Alias: ikke oplyst Tidligere kendt som: ikke oplyst Adresse: ikke oplyst Opført på listen den: 21. juli 2017
Supplerende oplysninger
IMO: 8900878. Opført på listen i henhold til punkt 10, litra a) og b), i resolution 2146 (2014) som udvidet og ændret ved punkt 2 i resolution 2362 (2017) (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). Komitéen forlængede den 20. oktober 2017 opførelsen på listen i henhold til punkt 11 i resolution 2146, og denne opførelse på listen er gyldig indtil den 18. januar 2018, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til punkt 12 i resolution 2146. Flagstat: ukendt. Den 21. september 2017 befandt skibet sig i internationalt farvand ud for De Forenede Arabiske Emirater.«