|
24.10.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 274/57 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1913
af 9. oktober 2017
om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218,6, litra a), nr. v),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde giver de kontraherende parter tilsagn om at fortsætte deres bestræbelser for at opnå en gradvis liberalisering af deres indbyrdes handel med landbrugsprodukter. |
|
(2) |
I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/2087 (1) blev aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter (»aftalen«) undertegnet den 23. marts 2017 med forbehold af dens indgåelse. |
|
(3) |
Aftalen bør godkendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter godkendes herved på Unionens vegne.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalen (2).
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 9. oktober 2017.
På Rådets vegne
S. KIISLER
Formand
(1) Rådets afgørelse (EU) 2016/2087 af 14. november 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Island om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter (EUT L 324 af 30.11.2016, s. 1).
(2) Datoen for ikrafttrædelse af aftalen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.