|
30.9.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 253/34 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1779
af 29. maj 2017
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det associeringsråd, der er etableret ved Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en henstilling om prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (1) (herefter benævnt »aftalen«) blev undertegnet den 25. juni 2001 og trådte i kraft den 1. juni 2004. |
|
(2) |
Rådet udtrykte tilfredshed med den fælles meddelelse af 18. november 2015 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen om revision af den europæiske naboskabspolitik i sine konklusioner af 14. december 2015, hvor det bl.a. bekræftede hensigten om at indlede en ny fase af engagement med partnerne i 2016, der ville kunne føre til opstilling af nye prioriteter for partnerskabet, hvor det er hensigtsmæssigt, med fokus på aftalte prioriteter og interesser. |
|
(3) |
Unionen og Egypten er enige om at konsolidere deres partnerskab ved at nå til enighed om en række prioriteter for perioden 2017-2020 med det formål at håndtere fælles udfordringer for Unionen og Egypten, fremme fælles interesser og sikre langsigtet stabilitet på begge sider af Middelhavet. |
|
(4) |
Prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten styres af en fælles bekendelse til de universelle værdier demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettigheder. |
|
(5) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i det associeringsråd, der er etableret ved aftalen, bør derfor baseres på det udkast til associeringsrådets henstilling, der er knyttet til denne afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i det associeringsråd, der er etableret ved Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten, baseres på det udkast til associeringsrådets henstilling, der er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2017.
På Rådets vegne
C. CARDONA
Formand
(1) Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (EUT L 304 af 30.9.2004, s. 39).
UDKAST TIL
HENSTILLING Nr. 1/2017 VEDTAGET AF DET 6. ASSOCIERINGSRÅD EU-EGYPTEN
den …
om fastlæggelse af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten
ASSOCIERINGSRÅDET EU-EGYPTEN HAR —
under henvisning til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, særlig artikel 76, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (1) (herefter benævnt »aftalen«) blev undertegnet den 25. juni 2001 og trådte i kraft den 1. juni 2004. |
|
(2) |
Aftalens artikel 76 giver associeringsrådet beføjelse til at træffe passende afgørelser med henblik på virkeliggørelse af aftalens mål. |
|
(3) |
I henhold til aftalens artikel 86 skal parterne træffe alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen og drage omsorg for, at aftalens mål virkeliggøres. |
|
(4) |
I revisionen af den europæiske naboskabspolitik blev det foreslået at indlede en ny fase med gensidigt engagement mellem partnerne for at øge ejerskabsfølelsen hos begge parter. |
|
(5) |
Unionen og Egypten er blevet enige om at konsolidere deres partnerskab ved at nå til enighed om en række prioriteter for perioden 2017-2020 med det formål at håndtere fælles udfordringer for Unionen og Egypten, fremme fælles interesser og sikre langsigtet stabilitet på begge sider af Middelhavet — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Artikel 1
Associeringsrådet henstiller til, at parterne gennemfører de i bilaget anførte prioriteter for partnerskabet mellem EU og Egypten.
Artikel 2
De i artikel 1 omhandlede prioriteter for partnerskabet mellem EU og Egypten erstatter handlingsplanen EU-Egypten, hvis gennemførelse blev anbefalet ved associeringsrådets henstilling nr. 1/2007 af 6. marts 2007.
Artikel 3
Denne henstilling træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i …, den ….
På associeringsrådets vegne
Formand
(1) Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (EUT L 304 af 30.9.2004, s. 39).