26.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/7


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2017/1754

af 25. september 2017

om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (1), særlig artikel 30, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 31. maj 2013 afgørelse 2013/255/FUSP.

(2)

Oplysningerne om fire personer og én enhed i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP bør ajourføres.

(3)

Bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2017.

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)   EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14.


BILAG

I bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP foretages følgende ændringer:

1.

I del A (»Personer«) affattes følgende punkter således:

»236.

Saji' Darwish

(alias Saji Jamil Darwish; Sajee Darwish; Sjaa Darwis)

(

Image 1
)

Født: den 11. januar 1957

Rang: generalmajor, det syriske arabiske luftvåben

Har rang af generalmajor, er højtstående officer og tidligere øverstbefalende for 22. division i det syriske arabiske luftvåben efter maj 2011. Aktiv i sektoren for spredning af kemiske våben og er ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen: Som højtstående officer i det syriske arabiske luftvåben og øverstbefalende for 22. division indtil april 2017 er han ansvarlig for anvendelse af kemiske våben fra luftfartøjer, der opererer fra luftbaser under 22. divisions kontrol, herunder det angreb på Talmenes, som den fælles efterforskningsmekanisme rapporterede blev udført af regimehelikoptere med base på Hama flyveplads.

21.3.2017

247.

Jayyiz Rayyan Al-Musa

(alias Jaez Sawada al-Hammoud al-Mousa; Jayez al-Hammoud al-Moussa)

(

Image 2
)

Født: 1954

Fødested: Hama, Syrien

Rang: generalmajor

Guvernør for Hasaka, udnævnt af Bashar al-Assad; han er tilknyttet Bashar al-Assad.

Har rang af generalmajor, er højtstående officer i og tidligere stabschef for det syriske luftvåben.

Som højtstående officer i det syriske luftvåben er han ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, herunder det syriske regimes anvendelse af kemiske våben under angreb i hans periode som stabschef for det syriske luftvåben, som anført i rapporten fra den fælles undersøgelsesmekanisme, der er oprettet af De Forenede Nationer.

18.7.2017

248.

Mayzar Abdu Sawan

(alias Meezar Sawan)

(

Image 3
)

Født: 1954

Rang: generalmajor

Har rang af generalmajor, er højtstående officer i og øverstbefalende for det syriske luftvåbens 20. division, i tjeneste efter maj 2011.

Som højtstående officer i det syriske luftvåben er han ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen, herunder angreb på civile områder udført af fly, der opererer fra flybaser under 20. divisions kontrol.

18.7.2017

249.

Isam Zahr Al-Din

(alias Isam Zuhair al-Din; Isam Zohruddin; Issam Zahruddin; Issam Zahreddine; Essam Zahruddin; Issam Zaher Eldin; Issam Zaher al-Deen; Nafed Assadllah)

(

Image 4
)

Født: 1961

Fødested: Tarba, provinsen As-Suwayda, Syrien

Rang: brigadegeneral

Har rang af brigadegeneral, er højtstående officer i den republikanske garde, i tjeneste efter maj 2011. Som højtstående militærofficer er han ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen, herunder i forbindelse med belejringen af Baba Amr i februar 2012.

18.7.2017«

2.

I del B (»Enheder«) affattes følgende punkt således:

»21.

Centre d'études et de recherches syrien (CERS)

(alias Centre d'Etude et de Recherche Scientifique (CERS); Scientific Studies and Research Center (SSRC); Centre de Recherche de Kaboun)

Barzeh Street,

postboks 4470,

Damaskus

Yder støtte til Syriens hærs erhvervelse af udstyr, der tjener til overvågning og undertrykkelse af demonstranter.

Aktiv i sektoren for spredning af kemiske våben; der er tale om den offentlige enhed, der er ansvarlig for udvikling og fremstilling af ikkekonventionelle våben, herunder kemiske våben, og missiler til fremføring heraf.

1.12.2011«