16.6.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 153/38 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/1015
af 15. juni 2017
om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2014 som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (1), særlig artikel 19, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (2) fastlægges grænseværdierne for drivhusgasemissioner (årlige emissionstildelinger) for de enkelte medlemsstater for hvert år for perioden 2013-2020 og en mekanisme til årligt at vurdere, om disse grænseværdier er blevet overholdt. Medlemsstaternes årlige emissionstildelinger udtrykt i ton CO2-ækvivalenter findes i Kommissionens afgørelse 2013/162/EU (3). Disse mængder blev tilpasset ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU (4). |
(2) |
I henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 skal der gennemføres en revision af medlemsstaternes drivhusgasemissionsopgørelser med henblik på at vurdere, om beslutning nr. 406/2009/EF er blevet overholdt. Den samlede revision, som er omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013, blev gennemført på grundlag af de emissionsdata for 2014, der blev indberettet til Kommissionen i april 2016, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i kapitel III og bilag XVI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (5). |
(3) |
Ved udregningen for 2014 af den samlede mængde drivhusgasemissioner, der er omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF, skal der for de enkelte medlemsstater tages forbehold for de tekniske ændringer og reviderede skøn, der er udregnet ved den samlede revision, og som findes i de endelige revisionsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 35, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014. |
(4) |
Denne afgørelse bør træde i kraft på dagen for offentliggørelsen for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19, stk. 7, i forordning (EU) nr. 525/2013, som fastsætter offentliggørelsen af denne afgørelse som startdato for den firemåneders periode, hvori medlemsstaterne må gøre brug af fleksibilitetsmekanismerne, jf. beslutning nr. 406/2009/EF — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den samlede mængde drivhusgasemissioner, der er omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF, i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for 2014 for de enkelte medlemsstater efter afslutningen af den samlede revision, som er omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013, findes i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juni 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).
(3) Kommissionens afgørelse 2013/162/EU af 26. marts 2013 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (EUT L 90 af 28.3.2013, s. 106).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU af 31. oktober 2013 om tilpasning af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (EUT L 292 af 1.11.2013, s. 19).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 af 30. juni 2014 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 203 af 11.7.2014, s. 23).
BILAG
Medlemsstat |
Drivhusgasemissioner for 2014 som omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF (ton kuldioxidækvivalenter) |
Belgien |
70 054 910 |
Bulgarien |
22 900 867 |
Tjekkiet |
57 620 658 |
Danmark |
32 643 514 |
Tyskland |
436 790 185 |
Estland |
6 083 093 |
Irland |
41 663 021 |
Grækenland |
44 409 918 |
Spanien |
199 755 020 |
Frankrig |
353 528 786 |
Kroatien |
14 663 196 |
Italien |
265 275 604 |
Cypern |
3 924 856 |
Letland |
9 017 595 |
Litauen |
12 922 268 |
Luxembourg |
8 858 306 |
Ungarn |
38 423 028 |
Μalta |
1 291 392 |
Nederlandene |
97 887 338 |
Østrig |
48 194 334 |
Polen |
181 543 023 |
Portugal |
38 836 638 |
Rumænien |
72 534 134 |
Slovenien |
10 472 374 |
Slovakiet |
19 782 144 |
Finland |
30 146 832 |
Sverige |
34 522 651 |
Det Forenede Kongerige |
324 444 705 |