9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/133


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/971

af 8. juni 2017

om fastlæggelse af ordningerne for planlægning og gennemførelse af EU's FSFP-militærmissioner uden udøvende beføjelser og om ændring af afgørelse 2010/96/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker, 2013/34/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) og (FUSP) 2016/610 om Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet har besluttet, at det er nødvendigt at styrke planlægningen og gennemførelsen af EU's militærmissioner uden udøvende beføjelser.

(2)

Rådet nåede i sine konklusioner af 6. marts 2017 til enighed om som kortsigtet mål at oprette en militær planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) inden for EU's Militærstab (EUMS) i Bruxelles, som på strategisk niveau skal stå for den operative planlægning og gennemførelse af militærmissioner uden udøvende beføjelser, og som arbejder under Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités (PSC's) politiske kontrol og strategiske ledelse.

(3)

Den nyoprettede MPCC skal arbejde parallelt og på en koordineret måde med Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet, navnlig via en fælles støttekoordineringscelle.

(4)

Rådet besluttede i sine konklusioner af 6. marts 2017, at generaldirektøren for EUMS skal være direktør for MPCC og i denne egenskab varetage funktionerne som øverstbefalende for militærmissioner uden udøvende beføjelser, herunder EU's tre uddannelsesmissioner (EUTM'er), der er deployeret i Somalia, Mali og Den Centralafrikanske Republik, i overensstemmelse med mandatet for direktøren for MPCC.

(5)

I sine konklusioner af 6. marts 2017 tilsluttede Rådet sig også forslagene om strategisk planlægning og overvågning, hvorigennem Rådet, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) og PSC effektivt kan støttes i varetagelsen af deres respektive ansvarsområder i forbindelse med militærmissioner uden udøvende beføjelser af de relevante krisestyringsstrukturer fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), herunder gennem systematisk interaktion og koordination mellem missionernes øverstbefalende og disse strukturer på strategisk politisk niveau, med forbehold af kommandovejen.

(6)

Den 8. juni 2017 godkendte Rådet det konsoliderede mandat for EUMS, herunder MPCC. Dette mandat respekterer EUMS' særlige karakteristika og de særlige forhold omkring dens funktioner i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, litra a), i Rådets afgørelse 2010/427/EU (1) om, hvordan EU-Udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere, som tilpasset til de nye kommando- og kontrolordninger, som Rådet har godkendt, og erstatter EUMS' mandat, der er knyttet som bilag til Rådets afgørelse 2001/80/FUSP (2) om oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab, og som ikke længere er gældende. MPCC skal derfor udføre de opgaver, den har fået tildelt i det nye konsoliderede mandat.

(7)

Der er foretaget de nødvendige forberedelser til, at MPCC kan påtage sig sine ansvarsområder, navnlig i forbindelse med de EUTM'er, der er deployeret i Somalia, Mali og Den Centralafrikanske Republik.

(8)

Rådet bør derfor fastlægge ordningerne for planlægning og gennemførelse af militærmissioner uden udøvende beføjelser og ændre kommandovejen for disse tre missioner.

(9)

Direktøren for MPCC bør varetage de ansvarsområder, der hører under den øverstbefalende for operationen i henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/528 (3) om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena).

(10)

EUTM'ernes øverstbefalende for missionsstyrkerne bør, når det er relevant, inddrages i henstillingerne fra den øverstbefalende for missionerne til PSC vedrørende tredjestaters deltagelse.

(11)

De øverstbefalende for EU-missionsstyrkerne bør med forbehold af kommandovejen få lokal politisk vejledning i relevant omfang fra EU's særlige repræsentanter og relevante EU-delegationer i regionen.

(12)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager ikke i gennemførelsen af denne afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Ansvaret for den operative planlægning og gennemførelsen af EU's militærmissioner uden udøvende beføjelser på militærstrategisk niveau pålægges direktøren for den militære planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC).

2.   På operativt plan skal hver militærmission uden udøvende beføjelser i indsatsområdet ledes af en øverstbefalende for en EU-missionsstyrke, der skal handle under kommando af direktøren for MPCC i dennes varetagelse af funktionerne som øverstbefalende for missioner.

3.   Direktøren for MPCC handler i varetagelsen af funktionerne som øverstbefalende for militærmissioner uden udøvende beføjelser under Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités politiske kontrol og strategiske ledelse i overensstemmelse med traktatens artikel 38.

Artikel 2

1.   I overensstemmelse med aftalte EU-principper for kommando- og kontrol og i overensstemmelse med det ændrede mandat for EUMS støtter MPCC direktøren for MPCC i varetagelsen af dennes funktioner som øverstbefalende for missioner som den statiske kommando- og kontrolstruktur uden for indsatsområdet på militærstrategisk niveau, der er ansvarlig for den operative planlægning og gennemførelsen af militærmissioner uden udøvende beføjelser, herunder opbygning, iværksættelse, opretholdelse og tilbagetrækning af EU-styrker.

2.   Når en mission er etableret, skal missionsstyrkens hovedkvarter bistå EU-missionsstyrkens øverstbefalende i indsatsområdet.

Artikel 3

Direktøren for MPCC, som påtager sig funktionerne som øverstbefalende for militærmissioner, varetager de ansvarsområder, der hører under den øverstbefalende for operationen i medfør af afgørelse (FUSP) 2015/528.

Artikel 4

Rådets afgørelse 2010/96/FUSP (4) ændres således:

1)

Artikel 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Direktøren for den militære planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) er øverstbefalende for missionen EUTM Somalia.

2.   Brigadegeneral Maurizio Morena udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionsstyrken EUTM Somalia.«

2)

Artikel 3, stk. 1 og 2, erstattes af følgende:

»1.   MPCC er den statiske kommando- og kontrolstruktur på militærstrategisk niveau uden for operationsområdet, der er ansvarlig for den operative planlægning og gennemførelsen af EUTM Somalia.

2.   Missionsstyrkens hovedkvarter for EUTM Somalia placeres i Mogadishu og opererer under kommando af den øverstbefalende for EU-missionsstyrken. Det omfatter desuden et forbindelseskontor i Nairobi.

3.   MPCC omfatter en støtteenhed i Bruxelles under missionsstyrkens hovedkvarter, indtil MPCC er nået op på fuld operativ kapacitet.«

3)

I artikel 5, stk. 1, fjerde punktum, in fine, erstattes ordene »den øverstbefalende for EU-missionen« af:

»den øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

4)

I artikel 5, stk. 3, andet punktum, indsættes følgende ord før ordene »til sine møder«:

»og den øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

5)

I artikel 6, stk. 2, andet punktum, indsættes følgende ord før ordene »til sine møder«:

»og den øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

6)

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2.   Med forbehold af kommandovejen modtager den øverstbefalende for EU-missionsstyrken lokal politisk vejledning fra EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn koordineret med relevante EU-delegationer i regionen.«

7)

I artikel 8, stk. 2, indsættes følgende ord før ordene »og EUMC«:

»i samråd med den øverstbefalende for EU-missionsstyrken,«.

8)

I artikel 11, stk. 5, tilføjes følgende ord til sidst:

»og/eller den øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

9)

I artikel 13, stk. 2, erstattes ordene »en øverstbefalende for EU-missionen« af:

»den øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

Artikel 5

Rådets afgørelse 2013/34/FUSP (5) ændres således:

1)

Artikel 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Direktøren for den militære planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) er øverstbefalende for missionen EUTM Mali.

2.   Brigadegeneral Peter Devogelaere udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionsstyrken EUTM Mali.«

2)

Artikel 3, stk. 1 og 2, erstattes af følgende:

»1.   MPCC er den statiske kommando- og kontrolstruktur på militærstrategisk niveau uden for operationsområdet, der er ansvarlig for den operative planlægning og gennemførelsen af EUTM Mali.

2.   Missionstyrkens hovedkvarter for EUTM Mali placeres i Mali og opererer under kommando af den øverstbefalende for EU-missionsstyrken.

3.   MPCC omfatter en støtteenhed i Bruxelles under missionsstyrkens hovedkvarter, indtil MPCC er nået op på fuld operativ kapacitet.«

3)

I artikel 5, stk. 1, fjerde punktum, in fine, erstattes ordene »øverstbefalende for EU-missionen« af:

»øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

4)

I artikel 5, stk. 3, andet punktum, indsættes følgende ord før ordene »til sine møder«:

»og den øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

5)

I artikel 6, stk. 2, andet punktum, indsættes følgende ord før ordene »til sine møder«:

»og den øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

6)

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2.   Med forbehold af kommandovejen modtager den øverstbefalende for EU-missionstyrken lokal politisk rådgivning fra EU's særlige repræsentant for Sahel koordineret med chefen for EU-delegationen i Bamako.«

7)

I artikel 8, stk. 2, indsættes følgende ord før ordene »og EUMC«:

»i samråd med den øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

8)

I artikel 11, stk. 5, tilføjes følgende ord til sidst:

»og/eller den øverstbefalende for EU-missionsstyrken.«

Artikel 6

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/610 (6) ændres således:

1)

Artikel 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Direktøren for den militære planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) er øverstbefalende for missionen EUTM RCA.

2.   Brigadegeneral Herman Ruys udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionsstyrken EUTM RCA.«

2)

Artikel 3, stk. 1 og 2, erstattes af følgende:

»1.   MPCC er den statiske kommando- og kontrolstruktur på militærstrategisk niveau uden for operationsområdet, der er ansvarlig for den operative planlægning og gennemførelsen af EUTM RCA.

2.   Missionsstyrkens hovedkvarter for EUTM RCA placeres i Bangui og opererer under kommando af den øverstbefalende for missionsstyrken.

3.   MPCC omfatter en støtteenhed i Bruxelles under missionsstyrkens hovedkvarter, indtil MPCC er nået op på fuld operativ kapacitet.«

3)

I artikel 5, stk. 1, fjerde punktum, erstattes ordene »øverstbefalende for EU-missionen« af:

»øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

4)

I artikel 5, stk. 3, andet punktum, indsættes følgende ord før ordene »til sine møder«:

»og den øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

5)

I artikel 6, stk. 2, andet punktum, indsættes følgende ord før ordene »til sine møder«:

»og den øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

6)

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2.   Med forbehold af kommandovejen modtager den øverstbefalende for EU-missionsstyrken lokal politisk vejledning fra chefen for Unionens delegation til Den Centralafrikanske Republik.«

7)

I artikel 7, stk. 4, erstattes ordene »øverstbefalende for EU-missionen« af:

»øverstbefalende for EU-missionsstyrken«.

8)

I artikel 8, stk. 2, indsættes følgende ord før ordene »og EUMC«:

»i samråd med den øverstbefalende for EU-missionsstyrken,«.

9)

I artikel 12, stk. 5, tilføjes følgende ord til sidst:

»og/eller den øverstbefalende for EU-missionsstyrken.«

Artikel 7

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2016/396 (7), (FUSP) 2016/2352 (8) og (FUSP) 2017/112 (9) ophæves.

Artikel 8

Rådet undersøger på grundlag af en rapport fra HR oprettelsen af MPCC og af den fælles støttekoordineringscelle ét år efter, at de er blevet fuldt operative, og under alle omstændigheder inden udgangen af 2018.

Artikel 9

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 8. juni 2017.

På Rådets vegne

U. REINSALU

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(2)  Rådets afgørelse 2001/80/FUSP af 22. januar 2001 om oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab (EFT L 27 af 30.1.2001, s. 7).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/528 af 27. marts 2015 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena) og om ophævelse af afgørelse 2011/871/FUSP (EUT L 84 af 28.3.2015, s. 39).

(4)  Rådets afgørelse 2010/96/FUSP af 15. februar 2010 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUT L 44 af 19.2.2010, s. 16).

(5)  Rådets afgørelse 2013/34/FUSP af 17. januar 2013 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (EUT L 14 af 18.1.2013, s. 19).

(6)  Rådets afgørelse (FUSP) 2016/610 af 19. april 2016 om Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (EUT L 104 af 20.4.2016, s. 21).

(7)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2016/396 af 15. marts 2016 om udnævnelse af den øverstbefalende for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/173 (EUTM Somalia/1/2016) (EUT L 73 af 18.3.2016, s. 99).

(8)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2016/2352 af 7. december 2016 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2016/939 (EUTM Mali/2/2016) (EUT L 348 af 21.12.2016, s. 25).

(9)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/112 af 10. januar 2017 om udnævnelse af den øverstbefalende for Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (EUTM RCA/1/2017) (EUT L 18 af 24.1.2017, s. 47).