|
25.4.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/33 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/728
af 20. april 2017
om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU om tilsyn, plantesundhedskontrol og foranstaltninger, der skal træffes vedrørende træemballeringsmateriale, som anvendes ved transport af varer med oprindelse i Kina
(meddelt under nummer C(2017) 2429)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, fjerde punktum, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU (2) er der fastsat bestemmelser om tilsyn, plantesundhedskontrol og foranstaltninger, der skal træffes vedrørende træemballeringsmateriale, som anvendes ved transport af visse varer med oprindelse i Kina. |
|
(2) |
Anvendelsen af gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU har vist, at det træemballeringsmateriale, der anvendes ved transport af visse varer med oprindelse i Kina, fortsat udgør en plantesundhedsmæssig risiko for Unionen. Derfor bør tilsyn, plantesundhedskontrol og foranstaltninger, som er fastlagt i gennemførelsesafgørelsen, fortsat finde anvendelse indtil den 31. juli 2018, og datoen for medlemsstaternes rapportering om den plantesundhedsmæssige importkontrol bør fastsættes i overensstemmelse hermed. |
|
(3) |
Den kombinerede nomenklaturs koder for visse varer er blevet ajourført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 (3). Rapporteringsmodellerne i bilag I og II til afgørelse 2013/92/EU bør derfor tilpasses den ajourførte nomenklatur. |
|
(4) |
Gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU bør derfor ændres. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 5 affattes således: »Artikel 5 Rapportering Medlemsstaterne meddeler Kommissionen antallet og resultaterne af de plantesundhedskontroller, som foretages i overensstemmelse artikel 2 og 3, senest den 31. juli 2017 for perioden 1. april 2016-31. marts 2017 og senest den 30. april 2018 for perioden 1. april 2017-31. marts 2018, jf. dog Kommissionens direktiv 94/3/EF (*1). Medlemsstaterne skal til dette formål anvende rapporteringsmodellen i bilag II. (*1) Kommissionens direktiv 94/3/EF af 21. januar 1994 om en procedure for meddelelse om tilbageholdelse af en forsendelse eller af en skadegører, der kommer fra et tredjeland, og som frembyder en overhængende fare for plantesundheden (EFT L 32 af 5.2.1994, s. 37).« " |
|
2) |
Artikel 7, stk. 2, affattes således: »Artikel 1-4 finder anvendelse indtil den 31. juli 2018.« |
|
3) |
Bilag I og II ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2017.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU af 18. februar 2013 om tilsyn, plantesundhedskontrol og foranstaltninger, der skal træffes vedrørende træemballeringsmateriale, som anvendes ved transport af varer med oprindelse i Kina (EUT L 47 af 20.2.2013, s. 74).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 294 af 28.10.2016, s. 1).
BILAG
1.
I ottende række i tabellen i bilag I til gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU ændres tallet »6908« til »6907«.
2.
I ottende kolonne i tabellen i bilag II til gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU ændres tallet »6908« til »6907«.