14.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 37/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/248

af 6. februar 2017

om indgåelse af aftalen om videreførelse af Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, og artikel 37,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 180 og artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2015/1989 (2) blev aftalen om videreførelse af Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratom«), der optræder som én part, og Georgien, Japan, Kongeriget Norge, Den Kirgisiske Republik, Republikken Armenien, Republikken Kasakhstan, Republikken Korea, Republikken Tadsjikistan og Amerikas Forenede Stater (»aftalen«) undertegnet den 9. december 2015 med forbehold af aftalens indgåelse på et senere tidspunkt.

(2)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen om videreførelse af Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, der på Unionens vegne er beføjet til at foranstalte den deponering af instrumenter, der er omhandlet i aftalens artikel 17 (3).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2017.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Godkendelse af 19. januar 2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2015/1989 af 26. oktober 2015 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om videreførelse af Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter (EUT L 290 af 6.11.2015, s. 7).

(3)  Datoen for ikrafttrædelse af aftalen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.