9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/34


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/223

af 7. februar 2017

om godkendelse af et laboratorium i Brasilien til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning på hunde, katte og fritter

(meddelt under nummer C(2017) 572)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets beslutning 2000/258/EF af 20. marts 2000 om udpegning af et institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning (1), særlig artikel 3, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 2000/258/EF udpeges Agence française de sécurité sanitaire des aliments (AFSSA) i Nancy, Frankrig, som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. AFSSA er nu blevet integreret i Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (ANSES) i Frankrig.

(2)

Ved beslutning 2000/258/EF fastsættes bl.a., at ANSES skal evaluere de laboratorier i tredjelande, som har indsendt en ansøgning om at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning.

(3)

Den kompetente myndighed i Brasilien har indgivet en ansøgning om godkendelse af laboratoriet »LANAGRO/PE« i Recife, og ANSES har udarbejdet og fremlagt en gunstig evalueringsrapport for det pågældende laboratorium dateret 19. oktober 2016 for Kommissionen.

(4)

Laboratoriet »LANAGRO/PE« i Recife bør derfor godkendes til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I henhold til artikel 3, stk. 2, i beslutning 2000/258/EF godkendes nedenstående laboratorium til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter:

LANAGRO/PE (Laboratório Nacional Agropecuário em Pernambuco)

Rua Manoel de Medeiros, s/no

Dois Irmãos – CEP: 52171-030

Recife/PE

BRASILIEN

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes fra den 1. marts 2017.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2017.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 79 af 30.3.2000, s. 40.