|
4.2.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 31/29 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/198
af 2. februar 2017
for så vidt angår foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto
(meddelt under nummer C(2017) 460)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, tredje punktum, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/756/EU (2) fastsat foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Pseudomonas syringae pv.actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto (i det følgende benævnt »skadegøreren«), som forårsager bakteriekræft i kiwifrugter. Den pågældende gennemførelsesafgørelse udløb den 31. marts 2016. |
|
(2) |
Flere medlemsstater har på grund af den plantesundhedsmæssige risiko, som skadegøreren på nuværende tidspunkt udgør, anmodet om, at foranstaltningerne i gennemførelsesafgørelse 2012/756/EU fortsat anvendes. Af den grund bør der vedtages samme foranstaltninger som dem, der er fastsat i den pågældende gennemførelsesafgørelse, for så vidt angår indførsel til Unionen af planter til plantning af Actinidia Lindl. (i det følgende benævnt »planter«) fra tredjelande og for så vidt angår flytning af sådanne planter inden for Unionen. |
|
(3) |
Desuden viser erfaringer fra anvendelsen af gennemførelsesafgørelse 2012/756/EU, at destruktion af alle planter eller individuel testning heraf, som tilsvarende alternativer, også udgør hensigtsmæssige foranstaltninger med hensyn til at forhindre spredning af skadegøreren i visse zoner, og at de pågældende foranstaltninger er en lige så effektiv reaktion i tilfælde af et udbrud af skadegøreren; derfor bør de pågældende foranstaltninger også tillades for så vidt angår planter med oprindelse i Unionen eller i tredjelande. Erfaringerne viser endvidere, at en zone, der er omgivet af en 100 m (i stedet for 500 m) bred zone, omkring en lokalitet eller et produktionssted, der er fri/frit for skadegøreren, og hvor der er en grad af isolering og beskyttelse mod det omgivende miljø, som effektivt holder skadegøreren ude, er tilstrækkelig til at nå målene med denne afgørelse. |
|
(4) |
Medlemsstaterne bør om nødvendigt tilpasse deres lovgivning for at efterkomme denne afgørelse. |
|
(5) |
Denne afgørelse bør anvendes indtil den 31. marts 2020, således at det er muligt at følge med i, hvordan situationen udvikler sig.. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Forbud mod skadegøreren Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto
Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto (i det følgende benævnt »skadegøreren«) må ikke indføres til eller spredes inden for Unionen.
Artikel 2
Indførsel af Actinidia Lindl. til Unionen
Indførsel af levende pollen og planter til plantning, bortset fra frø, af Actinidia Lindl. til Unionen (i det følgende benævnt »planter«) med oprindelse i tredjelande må kun indføres til Unionen, hvis de opfylder de krav vedrørende indførsel, der er fastsat i bilag I.
Artikel 3
Flytning af planter inden for Unionen
Planter må kun flyttes inden for Unionen, hvis de opfylder de krav, der er fastsat i bilag II.
Artikel 4
Undersøgelser og indberetning af skadegøreren
1. Medlemsstaterne gennemfører officielle årlige undersøgelser for forekomst af skadegøreren på planter.
Medlemsstaterne meddeler resultaterne af disse undersøgelser til Kommissionen og de øvrige medlemsstater senest den 31. januar året efter undersøgelsesåret.
2. Hvis en professionel operatør har mistanke om eller får kendskab til, at skadegøreren forekommer på planter, planteprodukter eller andre objekter, som denne har kontrol med, og i et område, hvor skadegøreren ikke tidligere er fundet, underretter operatøren straks det ansvarlige officielle organ, således at dette organ kan træffe passende foranstaltninger. Om nødvendigt træffer den professionelle operatør også straks forholdsregler for at hindre etablering og spredning af den pågældende skadegører.
Artikel 5
Efterkommelse af denne afgørelse
Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet for at efterkomme denne afgørelse.
Artikel 6
Anvendelse
Denne afgørelse anvendes indtil den 31. marts 2020.
Artikel 7
Adressater
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2017.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/756/EU af 5. december 2012 for så vidt angår foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto (EUT L 335 af 7.12.2012, s. 49).
BILAG I
Krav vedrørende indførsel til unionen, jf. Artikel 2
AFSNIT I
Plantesundhedscertifikat
|
1) |
Planter med oprindelse i tredjelande skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, jf. artikel 13, stk. 1, nr. ii), første afsnit, i direktiv 2000/29/EF (i det følgende benævnt »certifikatet«), som i rubrikken »Supplerende erklæring« indeholder de i punkt 2 og 3 omhandlede oplysninger. |
|
2) |
Certifikatet skal indeholde den oplysning, at betingelserne i et af følgende litraer er opfyldt:
|
|
3) |
Hvis der fremlægges oplysninger som omhandlet i punkt 2, litra c) eller d), skal certifikatet desuden indeholde den oplysning, at betingelserne i et af følgende litraer er opfyldt:
|
|
4) |
Hvis der fremlægges oplysninger som omhandlet i punkt 2, litra b), angives navnet på det skadegørerfrie område i rubrikken »Oprindelsessted« i certifikatet. |
AFSNIT II
Inspektion
Planter, der indføres til Unionen ledsaget af et plantesundhedscertifikat, der er i overensstemmelse med afsnit I, inspiceres nøje og, hvis det er relevant, testes for forekomst af skadegøreren på indførselsstedet eller på bestemmelsesstedet som fastlagt i henhold til Kommissionens direktiv 2004/103/EF (3).
Hvis planterne indføres til Unionen via en anden medlemsstat end planternes bestemmelsesmedlemsstat, underretter det ansvarlige officielle organ i indgangsmedlemsstaten det ansvarlige officielle organ i bestemmelsesmedlemsstaten herom.
(1) Krav vedrørende fastlæggelse af skadegørerfrie områder. ISPM No.4 (1995), Rom, IPPC, FAO 2016.
(2) Krav vedrørende fastlæggelse af skadegørerfrie produktionssteder/-lokaliteter. ISPM No.10 (1999), Rom, IPPC, FAO 2016.
(3) Kommissionens direktiv 2004/103/EF af 7. oktober 2004 om identitetskontrol og plantesundhedskontrol af planter, planteprodukter eller andre objekter opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF, som kan gennemføres et andet sted end indførselsstedet i Fællesskabet eller et sted i nærheden, og om fastsættelse af de nærmere bestemmelser i forbindelse med denne kontrol (EUT L 313 af 12.10.2004, s. 16).
BILAG II
Krav vedrørende flytning inden for unionen, jf. Artikel 3
|
1) |
Planter med oprindelse i Unionen må kun flyttes inden for Unionen, hvis de ledsages af et plantepas udfærdiget og udstedt i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/105/EØF (1), og hvis de opfylder kravene i punkt 2. |
|
2) |
Planterne skal opfylde betingelserne i et af følgende litraer:
|
|
3) |
Hvis kravene i punkt 2), litra d) eller e), er opfyldt, skal planterne tillige opfylde et af følgende krav:
|
|
4) |
Planter, der indføres til Unionen fra tredjelande i overensstemmelse med bilag I, må kun flyttes inden for Unionen, hvis de ledsages af det i punkt 1 omhandlede plantepas. |
(1) Kommissionens direktiv 92/105/EØF af 3. december 1992 om en vis standardisering af plantepas til benyttelse ved flytning af en række planter, planteprodukter og andre genstande inden for Fællesskabet og om nærmere regler for udstedelse af sådanne plantepas samt betingelser og nærmere regler for erstatning af plantepas (EFT L 4 af 8.1.1993, s. 22).
(2) Krav vedrørende fastlæggelse af skadegørerfrie områder. ISPM No.4 (1995), Rom, IPPC, FAO 2016.
(3) Krav vedrørende fastlæggelse af skadegørerfrie produktionssteder/-lokaliteter. ISPM No.10 (1999), Rom, IPPC, FAO 2016.