29.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/232


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2017/1672

af 27. april 2017

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2015

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2015,

der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2015 med instituttets svar (1),

der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05873/2017 — C8-0071/2017),

der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3), særlig artikel 208,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (4), særlig artikel 15,

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5), særlig artikel 108,

der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0106/2017),

1.

meddeler direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2015;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Antonio TAJANI

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær


(1)  EUT C 449 af 1.12.2016, s. 102.

(2)  Se fodnote 1.

(3)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)  EUT L 403 af 30.12.2006, s. 9.

(5)  EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.