22.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/18


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2362

af 20. december 2016

om berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2016/2073 for så vidt angår det beløb, der er til rådighed for Frankrig til godtgørelse af bevillinger, der er fremført fra regnskabsåret 2016

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 26, stk. 6,

efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2073 (2) fastsættes de beløb, som stilles til rådighed for medlemsstaterne med henblik på godtgørelse af slutmodtagerne i regnskabsåret 2017. Beløbene svarer til de nedsættelser som følge af finansiel disciplin, som medlemsstaterne faktisk har anvendt i regnskabsåret 2016, og er fastsat på grundlag af medlemsstaternes udgiftserklæringer for perioden fra den 16. oktober 2015 til den 15. oktober 2016.

(2)

For Frankrigs vedkommende er der sket en fejl i Kommissionens IT-system, der behandler medlemsstaternes erklæringer med henblik på at fastsætte de bruttoudgiftsbeløb, der er omfattet af finansiel disciplin. Fejlen resulterede i, at det beløb, som der er anvendt finansiel disciplin på, blev udregnet forkert, og at det beløb, som blev stillet til rådighed for Frankrig med henblik på godtgørelser derfor også blev forkert. Fejlen har ingen indvirkning på de beløb, der er fastsat for de øvrige medlemsstater.

(3)

For at opfylde bestemmelserne i retsgrundlaget for godtgørelser og for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser bør det beløb, der stilles til rådighed for Frankrig, korrigeres.

(4)

Det samlede beløb for finansiel disciplin, som medlemsstaterne har anvendt i regnskabsåret 2016 som omhandlet i betragtning fem i gennemførelsesforordning (EU) 2016/2073, beløber sig således til 433 mio. EUR.

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) 2016/2073 bør derfor berigtiges.

(6)

Eftersom den berigtigelse, der foretages ved denne forordning, har konsekvenser for gennemførelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2016/2073, som anvendes fra den 1. december 2016, bør nærværende forordning også anvendes fra den 1. december 2016 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2073, affattes oplysningerne om Frankrig således:

»Frankrig

88 824 479 «

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. december 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2016.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter


(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2073 af 23. november 2016 om godtgørelse af bevillinger, der er fremført fra regnskabsåret 2016 i overensstemmelse med artikel 26, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 320 af 26.11.2016, s. 25).