20.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/4

(1)

Den 31. marts 2016 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse armeringsstænger af stål med oprindelse i Republikken Hviderusland (»Hviderusland« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (2) (»grundforordningen«). Den relevante indledningsmeddelelse blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 15. februar 2016 af European Steel Association (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for 44 % af den samlede EU-produktion af visse armeringsstænger af stål. Ingen af de øvrige producenter, der gav udtryk for enten modstand eller neutral holdning, havde givet sig til kende.

(3)

Derfor var de relevante tærskelværdier som fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 4 (4), opfyldt på tidspunktet for indledningen af sagen. Når undersøgelsen er indledt, er det ikke nødvendigt, at betingelserne for søgsmålskompetence er opfyldt under hele undersøgelsen. Domstolen har bekræftet dette i tilfælde af en situation, hvor en virksomhed trækker sin støtte til klagen tilbage (5); det samme ræsonnement finder anvendelse på en situation, hvor varedækningen ændrer sig.

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at give sig til kende med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen især klageren, andre kendte EU-producenter, den ene kendte hviderussiske eksporterende producent og de hviderussiske myndigheder samt kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen også de interesserede parter, at den påtænkte at anvende Sydafrika eller Amerikas Forenede Stater (»USA«) som et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). De interesserede parter havde mulighed for at fremsætte bemærkninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(7)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(8)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter ud fra produktions- og salgsmængden af den undersøgte vare og den geografiske placering. Stikprøven bestod af fem EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for 22,4 % af den samlede EU-produktion og for 24,4 % af det samlede EU-salg af den pågældende vare. Virksomhederne er beliggende i Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien og dækker et bredt geografisk felt. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Det konkluderedes derfor, at stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(9)

For at afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, bad Kommissionen en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(10)

Seks ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre importører ud fra den største importmængde til Unionen. De tre virksomheder i stikprøven tegnede sig for 80 % af den ikke forretningsmæssigt forbundne import af den pågældende vare med oprindelse i Hviderusland. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(11)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de fem EU-producenter i stikprøven, den samarbejdsvillige eksporterende producent i det pågældende land, en producent i USA valgt som referenceland i henhold til betragtning 32 nedenfor, tre stikprøveudvalgte importører, otte brugere, som var kendt på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen, og én yderligere bruger, som gav sig til kende på et sent tidspunkt i proceduren.

(12)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra fem stikprøveudvalgte EU-producenter, den samarbejdsvillige eksporterende producent i det pågældende land, en producent i USA (»referencelandet«) og to ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig konstatering af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af tendenser med relevans for vurderingen af skaden omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til undersøgelsesperiodens slutning (»den betragtede periode«).

(15)

Den pågældende vare er visse armeringsstænger af jern og ulegeret stål, kun smedede, varmvalsede, varmtrukne eller varmstrengpressede, herunder varer, der er snoet efter valsningen, også dem med indsnit, riller, ribber og lign., der er fremkommet under valsningen, med oprindelse i Hviderusland og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7214 10 00, ex 7214 20 00, ex 7214 30 00, ex 7214 91 10, ex 7214 91 90, ex 7214 99 10, ex 7214 99 71, ex 7214 99 79 og ex 7214 99 95 (»den pågældende vare«). Armeringsstænger af jern eller stål med høj udmattelsesstyrke er udelukket.

(16)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare og den vare, der blev produceret og solgt på hjemmemarkedet i USA, såvel som den vare, der blev produceret af EU-erhvervsgrenen og solgt på EU-markedet, har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Disse varer anses derfor foreløbigt for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(17)

Den hviderussiske eksporterende producent påpegede en påstået inkonsekvens i beskrivelsen af varedækningen mellem klagen (som henviser til to KN-koder) og meddelelsen om indledning (som henviser til ni KN-koder). Det blev hævdet, at dette var grunden til, at skadesvurderingen i klagen ikke henviser til det samme anvendelsesområde som i det efterfølgende anlagte søgsmål. Det bemærkes endvidere, at virksomheden kun eksporterede under de to KN-koder, der var nævnt i klagen.

(18)

Klagen indeholdt faktisk to KN-koder i varebeskrivelsen, mens der i indledningsmeddelelsen var ni. Kommissionen bemærker, at KN-koderne i indledningsmeddelelsen kun er til orientering, hvilket klart fremgår. Den konstaterer endvidere, at undersøgelsen var indledt på basis af beskrivelsen af den pågældende vare i klagen, som i realiteten dækker ni KN-koder uanset henvisningen, og derfor havde de yderligere KN-koder ingen virkning på oplysningerne i klagen. Påstanden om den påståede inkonsekvens i varebeskrivelsen blev derfor afvist.

(19)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), betragtes Hviderusland ikke som et land med markedsøkonomi. Den normale værdi for Hvideruslands eksport til Unionen blev således fastlagt på grundlag af oplysninger fra en producent i et markedsøkonomisk tredjeland.

(20)

I undersøgelsesperioden beløb importen fra Belarus sig til i alt ca. 488 000 ton og havde en markedsandel på ca. 5 %. De største importerende medlemsstater var Tyskland, Litauen, Polen og Nederlandene. Den eneste kendte hviderussiske producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og besvarede spørgeskemaet. Denne producent solgte den pågældende vare til Unionen enten direkte eller via forretningsmæssigt forbundne forhandlere i EU og USA.

(21)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Af den grund skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(22)

Som nævnt i betragtning 6 meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen de interesserede parter, at den påtænkte at anvende Sydafrika eller USA som et tredjeland med markedsøkonomi med henblik på fastsættelsen af den normale værdi.

(23)

Der blev modtaget bemærkninger til de foreslåede referencelande fra den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Hviderusland. Producenten hævdede, at hverken Sydafrika eller USA var et passende valg som referenceland, bl.a. fordi produktionskapaciteten, den faktiske produktionsmængde og produktionsprocessen i Sydafrika og USA var forskellig sammenlignet med situationen for den hviderussiske producent. Samme part påstod desuden, at de indenlandske producenter i Sydafrika og USA, der var blevet identificeret af klagerne, var direkte forbundet med EU-producenter. Derfor kan der sættes spørgsmål ved objektiviteten i de oplysninger, der er indsamlet hos sådanne producenter i disse lande. Nævnte part foreslog, at Rusland ville være det mest hensigtsmæssige valg som referenceland, da den russiske industri for stænger af stål har det udviklingsniveau, der mest ligner det hviderussiske, produktionsprocessen er også baseret på metalskrot, og de fremstillede stænger af stål ligner, for så vidt angår kvalitet og tekniske specifikationer. Kommissionen bemærkede imidlertid, at denne part ikke fremlagde oplysninger, der viser, at Sydafrika eller de amerikanske producenter ikke anvendte metalskrot til fremstilling af den pågældende vare, eller at råvarerne ikke repræsenterer 60 %-70 % af produktionsomkostningerne i deres omkostningsstruktur. Under alle omstændigheder undersøgte Kommissionen, om det var hensigtsmæssigt med Sydafrika og USA (såvel som Brasilien) som referenceland. De nærmere oplysninger i forbindelse med disse analyser er anført i betragtning 28-34.

(24)

Med henblik på udvælgelse af et tredjeland med markedsøkonomi kontaktede Kommissionen alle kendte producenter, ikke blot i Sydafrika og USA, men også i Tyrkiet, Ukraine, Den Russiske Føderation, Bosnien-Hercegovina, Mexico, Korea, Den Dominikanske Republik, Norge og Schweiz. Kommissionen anmodede om oplysninger om deres indenlandske marked og om en oversigt over den producerede varetype, produktionskapaciteten, produktionsmængden, salgsmængden på hjemmemarkedet, om en beskrivelse af produktionsprocessen, typen af anvendte råvarer, andelen af råvarer, andelen af energi- og arbejdskraftomkostninger i de samlede omkostninger til fremstilling af den pågældende vare og endelig om en tilkendegivelse af, om de er villige til at samarbejde i undersøgelsen.

(25)

Desuden blev myndighederne i de ovennævnte tredjelande kontaktet.

(26)

De russiske myndigheder meddelte Kommissionen, at ingen af de kendte russiske producenter eller deres sammenslutninger viste interesse i forbindelse med den nuværende undersøgelse. I mangel af samarbejdsvilje fra de russiske producenters side kunne Rusland ikke anvendes som referenceland.

(27)

Kun tre producenter besvarede den oprindelige forespørgsel. De var hjemmehørende i Brasilien, Sydafrika og USA. De sydafrikanske og amerikanske producenter var forretningsmæssigt forbundet med nogle af klagerne. Den brasilianske producent var en del af en koncern af virksomheder med produktionsanlæg i forskellige lande, herunder USA, Mexico og Den Dominikanske Republik. Denne producent var ikke forretningsmæssigt forbundet med klagerne.

(28)

De tre besvarelser blev undersøgt i forbindelse med klagen og de fremsatte bemærkninger. Det blev konstateret, at forbruget på hjemmemarkedet i Sydafrika er forholdsvis lavt, kun ca. 435 000 ton, produktionskapaciteten for den sydafrikanske producent er på ca. 10 % af den hviderussiske producents, og den mest anvendte råvare er jernmalm, hvorimod den hviderussiske eksporterende producent anvender metalskrot. Kommissionen besluttede derfor at se bort fra Sydafrika som et potentielt referenceland.

(29)

Brasilien har et hjemmemarkedsforbrug på ca. 3,5 mio. ton, og importen (hvoraf ca. 95 % stammer fra Tyrkiet) tegner sig for ca. 5,5 % af det brasilianske forbrug og er underlagt en værditold på 12 %. Produktionsprocessen hos den producent, der tilbød at samarbejde, er baseret på metalskrot og støbejern, hvorimod den hviderussiske eksporterende producent hovedsageligt anvender metalskrot, og produktionsmængden er på ca. 50 % af den hviderussiske producents.

(30)

USA's indenlandske forbrug var på ca. 7,7 mio. ton. Der var mindst otte indenlandske producenter. Der var importrestriktioner i kraft (6), men ikke desto mindre tegnede importen sig for ca. 23 % af det samlede forbrug, hovedsagelig fra Tyrkiet og Japan. Den amerikanske producent anvendte en produktionsproces, der ligner den hviderussiske producents produktionsproces. Virksomhedens produktionsmængde var på ca. 52 % af den hviderussiske producents.

(31)

På grundlag af denne analyse fandt Kommissionen, at markedssituationen i Brasilien og USA ikke er tilstrækkelig konkurrencedygtig. Kommissionen besluttede derfor at vælge Brasilien og USA som et potentielt referenceland.

(32)

Spørgeskemaerne i relation til referenceland blev fremsendt til de to ovennævnte samarbejdsvillige producenter. Efter at have modtaget referencelandsspørgeskemaet meddelte den brasilianske producent imidlertid Kommissionen, at vedkommende havde besluttet at trække tilsagnet om samarbejde i forbindelse med undersøgelsen tilbage. Kommissionen modtog et egnet svar fra den amerikanske producent.

(33)

Kommissionen bemærkede, at den samarbejdsvillige amerikanske producent var forretningsmæssigt forbundet med én af klagerne, som påstået af den hviderussiske eksporterende producent. Selv hvis en producent i referencelandet er forretningsmæssigt forbundet med en EU-producent, vil denne forbindelse dog ikke ugyldiggøre eller påvirke fastsættelsen af den normale værdi (7).

(34)

Kommissionen konkluderede på dette tidspunkt i proceduren, at USA er et egnet referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(35)

Oplysningerne modtaget fra den samarbejdende producent i referencelandet blev brugt til at fastsætte den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(36)

For det første undersøgte Kommissionen, hvorvidt den samlede salgsmængde af samme vare til uafhængige kunder i USA var repræsentativ, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Til det formål blev den samlede salgsmængde sammenlignet med den samlede mængde af den pågældende vare, der eksporteredes af den hviderussiske eksporterende producent til Unionen. På det grundlag konstaterede Kommissionen, at alle varetyper blev solgt i repræsentative mængder på det amerikanske marked.

(37)

For det andet identificerede Kommissionen de varetyper, som blev solgt på hjemmemarkedet af producenten i referencelandet, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, som den hviderussiske eksporterende producent solgte til eksport til Unionen. For hver varetype sammenlignede den salgsmængden i USA med den hviderussiske eksporterende producents eksport til Unionen. Sammenligningen viste, at alle varetyper blev solgt i repræsentative mængder i USA.

(38)

Kommissionen undersøgte dernæst for hver referencelandsproducent, om hver type af samme vare, der blev solgt på hjemmemarkedet af referencelandsproducenten, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det skete ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden. Salgstransaktionerne blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Den amerikanske producents produktionsomkostninger for hver varetype, der blev fremstillet i undersøgelsesperioden, blev derfor fastsat.

(39)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg af den pågældende type i undersøgelsesperioden. For alle varetyper, der blev solgt af referencelandsproducenten, udgjorde mængden af fortjenstgivende salg af en varetype 80 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type.

(40)

Endelig blev alle de varetyper, som eksporteredes fra Hviderusland til Unionen, også solgt i USA. Det var derfor ikke nødvendigt at beregne den normale værdi for de eksporterede varetyper.

(41)

Den hviderussiske samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede til Unionen enten gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Østrig, Litauen, Polen, Tyskland og USA eller solgte direkte til de første uafhængige kunder. Som anført i betragtning 13 ovenfor blev de tre største forretningsmæssigt forbundne forhandlere kontrolleret på stedet.

(42)

For den eksporterende producents direkte salg til de første uafhængige kunder var eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen.

(43)

For salg gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) (fra ca. 1 % til 2,5 %), samt en rimelig fortjenstmargen for de forhandlere, der var involveret i salget (under 1 %).

(44)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos den stikprøveudtagne eksporterende producent på grundlag af priserne ab fabrik.

(45)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(46)

For så vidt angår eksportpriserne for den eksporterende producent, blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger (fra ca. 4 % til 7,5 % afhængigt af den forretningsmæssigt forbundne forhandler eller den eksporterende producent), kreditomkostninger og bankgebyrer (fra 0 % til 1,5 %, afhængigt af den forretningsmæssigt forbundne forhandler eller den eksporterende producent), svarende til i alt ca. 8 % af salgsværdien. Med hensyn til hjemmemarkedspriserne for referencelandsproducenten blev der foretaget justeringer for omkostninger til indenlandsk transport og håndtering (i gennemsnit 5,3 % af salgsværdien) samt kreditomkostninger (med en årlig sats på 1,15 %).

(47)

Sammenligningen blev foretaget for alle de varetyper, der blev eksporteret og solgt i Unionen af den hviderussiske eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(48)

Under en høring, der blev afholdt den 14. oktober 2016, hævdede repræsentanterne for den hviderussiske eksporterende producent, at den normale værdi burde justeres for at afspejle de gennemsnitlige priser på indkøb af skrot og forbrugskoefficienten af den pågældende vare i fremstillingen i Hviderusland.

(49)

For det første understreger Kommissionen, at den normale værdi ikke er blevet beregnet, men kun var baseret på salg, og dermed er en sådan justering udelukket i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi.

(50)

For det andet er Kommissionen klar over, at denne virksomhed måtte have ønsket at rejse et spørgsmål om rimelig sammenligning og analyserede derfor denne påstand i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k). Undersøgelsen viste, at den hviderussiske eksporterende producent indkøbte skrot enten hos lokale leverandører eller hos russiske leverandører.

(51)

Kommissionen bemærker, at priser og omkostninger i Hviderusland som land uden markedsøkonomi anses for at være fordrejede. Indrømmer man således justeringer på baggrund af hviderussiske priser og omkostninger samt den deraf følgende forbrugskoefficient, betyder det anvendelse af fordrejede hviderussiske priser. Kommissionen afviste derfor kravet i den forbindelse. Selv hvis Kommissionen skulle påvise en faktisk fordrejning af hviderussiske priser, så ville den anføre, at det ved klagen umiddelbart er fastslået, at der findes sådanne fordrejninger, og at den hviderussiske eksportør ikke har fremlagt velbegrundet dokumentation, der kan modbevise disse påstande.

(52)

Med hensyn til skrot, der importeres fra Rusland, bemærkede Kommissionen under undersøgelsen, at råvareprisen i USA og i Den Russiske Føderation ligner hinanden (8). Undersøgelsen har desuden vist, at forbrugskoefficienten for amerikansk skrot ligner tallene fra den hviderussiske eksporterende producent, dvs. mellem 60-70 %. Derfor konkluderede Kommissionen midlertidigt, at indkøbsprisen på skrot i USA ikke påvirker prissammenligneligheden. Påstanden afvises foreløbigt.

(53)

Kommissionen sammenlignede den stikprøveudtagne eksporterende producents vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare i referencelandet (jf. betragtning 47) med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. På det grundlag udgør de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 58,4 %.

(54)

Samarbejdsniveauet er højt, da importen fra den samarbejdsvillige eksporterende producent udgjorde den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden. På det grundlag besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for den samarbejdsvillige eksporterende producent med den højeste dumpingmargen.

(55)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(56)

Den samme vare blev fremstillet af 31 EU-producenter. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Unionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og omtales herefter som »EU-erhvervsgrenen«.

(57)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, herunder oplysninger anført i klagen, oplysninger indhentet fra EU-producenterne og deres sammenslutning før og efter undersøgelsens indledning såvel som spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden.

(58)

På grundlag heraf blev den samlede EU-produktion anslået til at udgøre ca. 12,7 mio. ton i undersøgelsesperioden. Dette tal omfatter alle EU-producenternes produktion, både producenterne i stikprøven og de producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnet på grundlag af verificerede oplysninger, der var indsendt af klageren.

(59)

De fem EU-producenter, der blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 8, tegnede sig for 22,4 % af den anslåede samlede EU-produktion af samme vare. I denne forbindelse bør det tages i betragtning, at EU-produktionen af den pågældende vare er meget fragmenteret, hvilket illustreres af det høje antal EU-producenter, der er nævnt i betragtning 56, og derfor er stikprøven på 5 producenter repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(60)

Den hviderussiske eksporterende producent hævdede, at der i klagen ikke forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser for skade, og at den derfor ikke burde have været godtaget. Argumentet er navnlig knyttet til en uretmæssig angivelse i klagen af de påståede kunstigt lave indkøbsomkostninger for skrot, som den pågældende eksporterende producent drager fordel af. Den hviderussiske producent hævdede, at en sådan misforståelse helt ugyldiggjorde klagen.

(61)

Som nævnt i betragtning 19 ovenfor er Hviderusland et land uden markedsøkonomi, og den normale værdi blev derfor fastsat på grundlag af metoden med et referenceland. Følgelig var det ikke nødvendigt at fastsætte, om den hviderussiske producent havde indkøbt skrot til unormalt lave priser. Kommissionen kan ikke se grundlaget for eller relevansen af denne påstand og dens relevans i forhold til fastsættelsen af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(62)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængder på EU-markedet og den samlede import. EU-forbruget faldt mellem 2012 og 2013, men genfandt niveauet for 2012 i 2014 og steg moderat i undersøgelsesperioden. EU-forbruget steg i alt med 3 % i den betragtede periode.

(63)

I den betragtede periode udviklede importen fra Hviderusland til Unionen sig, for så vidt angår mængde og markedsandele som følger:

(64)

Importmængderne fra Hviderusland tredobledes næsten i den betragtede periode. Markedsandelen af import fra Hviderusland steg også i den betragtede periode fra 1,8 % i 2012 til 5 % i undersøgelsesperioden.

(65)

Nedennævnte tabel viser gennemsnitsprisen for importen fra Hviderusland:

(66)

Gennemsnitspriserne på import fra Hviderusland faldt i løbet af den betragtede periode efter et fald i priserne på skrot, der anvendes som råvare både i Hviderusland og i Unionen. Imidlertid var faldet på 25 % i priserne på den hviderussiske eksport til Unionen mere markant end faldet i priserne hos EU-producenterne i stikprøven og i gennemsnitspriserne hos andre store eksportører af den pågældende vare til Unionen i samme periode. Deraf følger, at priserne på import fra Hviderusland i undersøgelsesperioden var lavere end EU-producenternes priser og gennemsnitspriserne for import fra de andre større tredjelande på markedet.

(67)

For at fastslå, om der foregik prisunderbud i undersøgelsesperioden, samt i hvilket omfang, blev de vejede gennemsnitlige salgspriser (som var justeret til ab fabrik-niveau ved at fratrække de faktiske leveringsomkostninger (0,5 %-5 %), gebyrer (0 %-1,5 %), nedslag (0,9 %-2,3 %) og kreditomkostninger (0,2 %-0,5 %), for hver varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitspriser pr. varetype for dumpingimport fra den hviderussiske producent ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis.

(68)

Resultatet af sammenligningen, udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i UP, viste en underbudsmargen på 4,5 %. De lavere priser på dumpingimporten sammenlignet med priserne i Unionen forklarer den betydelige stigning i importmængden fra Hviderusland og i markedsandelen for importen fra Hviderusland fra 2014 og fremefter.

(69)

Den hviderussiske eksporterende producent indgav en række dokumenter med henblik på at sammenligne de polske og hviderussiske producenters salgspriser for at kunne hævde, at de hviderussiske priser reelt var højere i undersøgelsesperioden end EU-producenternes priser. I den forbindelse skal det erindres, at underbudsberegningerne og de mikroøkonomiske indikatorer for prisniveauet bygger på oplysninger fra de stikprøveudvalgte EU-producenter, mens oplysningerne fra den hviderussiske virksomhed henviste til polske producenter, der ikke indgik i stikprøven. Derfor har de indgivne oplysninger ingen indflydelse på Kommissionens konklusioner om tendenser i forbindelse med prisunderbud og mikroøkonomiske indikatorer i den betragtede periode som beskrevet i betragtning 83. Desuden er der tale om aggregerede oplysninger for alle virksomheder i stikprøven og for alt ikke forretningsmæssigt forbundet salg, der er taget i betragtning ved fastsættelsen af tendenserne i forbindelse med prisunderbud og mikroøkonomiske indikatorer. Kommissionen bekræfter dog, at de hviderussiske priser i undersøgelsesperioden underbød hver eneste EU-producent i stikprøven.

(70)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af den hviderussiske dumpingimports virkninger for EU-erhvervsgrenen en evaluering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den pågældende periode.

(71)

Der blev, jf. betragtning 59, anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med undersøgelsen af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(72)

I forbindelse med skadesanalysen skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. I den henseende vurderes EU-erhvervsgrenens situation på baggrund af a) makroøkonomiske indikatorer, dvs. produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel og vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelse af den faktiske dumpingmargen og genrejsning fra tidligere dumping, og oplysningerne herom blev indsamlet for den samlede EU-erhvervsgren, og på baggrund af b) mikroøkonomiske indikatorer, dvs. gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at tilvejebringe kapital, lagerbeholdninger og arbejdskraftomkostninger, og oplysningerne herom blev indsamlet hos de stikprøveudtagne EU-producenter.

(73)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, herunder oplysninger anført i klagen, oplysninger, der er indsamlet fra EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, blev anvendt til at fastsætte de makroøkonomiske indikatorer, herunder især oplysningerne om de EU-producenter, der ikke indgår i stikprøven.

(74)

De mikroøkonomiske indikatorer blev fastlagt ud fra oplysninger, der er indsamlet fra de stikprøveudtagne EU-producenter i deres spørgeskemabesvarelser.

(75)

Tendenserne for EU-produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig som følger i den betragtede periode:

(76)

Produktionsmængden i EU faldt med 5 % i den betragtede periode. Under hensyntagen til, at produktionskapaciteten forblev stabil i denne periode, førte faldet i produktionen til en reduktion af kapacitetsudnyttelsen på 4 procentpoint fra 71 % i 2012 til 67 % i undersøgelsesperioden.

(77)

EU-producenternes salg omfattede salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Salget til forretningsmæssigt forbundne virksomheder tegnede sig i den betragtede periode for ca. 10 % af forbruget i Unionen. Salgsmængde, markedsandel og vækst blev derfor vurderet separat for det forretningsmæssigt forbundne salg og det frie marked (ikke forretningsmæssigt forbundet salg). Med hensyn til det forretningsmæssigt forbundne salg bekræftes det, at det er rettet til de forretningsmæssigt forbundne brugere og ikke til de forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder, og derfor tælles det ikke to gange ved beregningen af det samlede EU-forbrug.

(78)

Tendenserne for salgsmængde, markedsandel og vækst udviklede sig som følger i den betragtede periode:

(79)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 6 % i den betragtede periode, hvilket også ses i faldet på 7 procentpoint i markedsandelen mellem 2012 og undersøgelsesperioden. Det skete på trods af en stigning i forbruget på EU-markedet i samme periode. Der indtraf et hurtigt fald i salgsmængden mellem 2012 og 2013, hvor udviklingen i salgsmængden nøje fulgte udviklingen i forbruget, og EU-erhvervsgrenen var i stand til at fastholde samme markedsandel. I perioden mellem 2013 og UP ændrede situationen sig dog fuldstændigt. EU-markedet oplevede en stigning på 10 % i denne periode, hvorimod EU-erhvervsgrenen i samme periode mistede 7 procentpoint af sin markedsandel. Samtidig steg den hviderussiske importmængde og den tilsvarende markedsandel hurtigt. Det viser, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at drage fordel af væksten i EU-forbruget som følge af dumpingimportens stigende markedsandel.

(80)

I tråd med faldet i produktionen og salget blev det konstateret, at EU-erhvervsgrenens beskæftigelsesniveau ligeledes gik tilbage med 2 % mellem 2012 og undersøgelsesperioden. Denne beskæftigelsesnedgang førte dog ikke til øget produktivitet, målt som produktion pr. ansat pr. år, da faldet i produktionsmængden i den betragtede periode var større end beskæftigelsesnedgangen.

(81)

Dumpingmargenen for den hviderussiske eksporterende producent er betydelig (jf. betragtning 55). I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på Hvideruslands dumpingimport, som behandlet ovenfor, kan den faktiske dumpingmargens virkning for EU-erhvervsgrenen ikke anses for ubetydelig.

(82)

Da der ikke tidligere er blevet konstateret dumpingimport af den pågældende vare, er EU-erhvervsgrenen ikke ved at genrejse sig efter en tidligere dumping i forbindelse med den pågældende vare..

(83)

De gennemsnitlige salgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder var presset i den første del af den betragtede periode (2012-2013) som følge af virkningen af »momssvigordningen« (jf. betragtning 106-111). I anden del af den betragtede periode (2014-UP) var de hårdt presset af dumpingimporten fra Hviderusland. I den betragtede periode faldt priserne i Unionen med 22 % fra 2012 til undersøgelsesperioden. Prisfaldet afspejler en generel nedadgående tendens for priserne på verdensplan for den vigtigste råvare. På grund af det yderligere pristryk forårsaget af dumpingimporten fra Hviderusland, hvor prisfaldet var mere end blot en afspejling af råvarepriserne, kunne EU-producenterne imidlertid ikke få priserne, der var presset af momssvigordningen, til at vende tilbage til normale og ikke fordrejede niveauer og drage fordel af prisfaldet på den vigtigste råvare, men måtte holde priserne lavere end under normale konkurrencevilkår.

(84)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens omkostninger med 20 %, hvilket var mindre end prisfaldet. Det skyldes højere energi- og arbejdskraftomkostninger. EU-erhvervsgrenens rentabilitet forværredes således i den betragtede periode.

(85)

I den betragtede periode udviklede EU-producenternes likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at tilvejebringe kapital sig som følger:

(86)

Rentabiliteten for de stikprøveudtagne EU-producenter udtrykkes som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af dette salg. De stikprøveudtagne EU-producenter var fortjenstgivende i 2012, men blev tabsgivende fra 2013 og fremefter. Desuden når deres rentabilitet det laveste niveau i UP, hvilket hænger sammen med de største importmængder fra Hviderusland og det laveste prisniveau i hele den betragtede periode.

(87)

Likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, forværredes i løbet af hele den betragtede periode, men forblev dog positiv i den betragtede periode.

(88)

EU-producenterne var stadig i stand til at investere i hele den betragtede periode, men udviklingen i rentabiliteten og likviditeten påvirkede også investeringerne negativt, som faldt i den betragtede periode med 29 %. Desuden har investeringsafkastet konstant været negativt siden 2013 og fulgt udviklingen i rentabiliteten.

(89)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at de stikprøveudtagne EU-producenters økonomiske resultater var negative i undersøgelsesperioden.

(90)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter faldt med 25 % i den betragtede periode. Forholdet mellem lagerbeholdninger og produktionsmængde forblev dog stabilt i den betragtede periode (1 % til 1,5 %) — lagerbeholdningerne følger faldet i produktionsmængden.

(91)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger steg i beskedent omfang i den betragtede periode. Arbejdskraftomkostningerne tegnede sig for under 10 % af de samlede produktionsomkostninger. Omkostningerne til arbejdskraft udgør derfor ikke en afgørende faktor i udviklingen af produktionsomkostningerne.

(92)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke drog fordel af stigningen i forbruget i den betragtede periode. Tværtimod oplevede EU-erhvervsgrenen et fald på 6 % i salgsmængden i den betragtede periode, og dens markedsandel faldt med 6 procentpoint (i forhold til en stigning på 3 % af det samlede forbrug). Disse tendenser er tydeligere, når man tager perioden fra 2013 til undersøgelsesperioden i betragtning, da importmængderne fra Hviderusland steg hastigt og øgede markedsandelen. I samme periode mistede EU-erhvervsgrenen 7 procentpoint af markedsandelen i en situation med et voksende forbrug (+ 10 %). EU-erhvervsgrenen oplevede også en nedgang på 5 % i produktionen i den betragtede periode, hvilket førte til et fald i kapacitetsudnyttelsen fra 71 % til 67 %.

(93)

Endvidere måtte EU-erhvervsgrenen sænke sine priser med 22 % i gennemsnit i den betragtede periode på grund af den øgede illoyale konkurrence fra dumpingimporten, hvilket førte til en nedgang i fortjenesten fra 1,3 % i 2012 til et tab på 2,1 % i undersøgelsesperioden på trods af reducerede omkostninger og beskæftigelsesnedgang.

(94)

Endelig blev også andre finansielle indikatorer, som f.eks. afkast på aktiver, likviditet og investeringer, påvirket negativt i den betragtede periode.

(95)

På baggrund af ovenstående konkluderes det midlertidigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(96)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra Hviderusland havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som også kunne forvolde EU-erhvervsgrenen skade, blev ligeledes undersøgt for at sikre, at den eventuelle skade, der kan tilskrives disse andre faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(97)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget steg med 3 % i den betragtede periode, og samtidig steg importmængden med oprindelse i Hviderusland væsentligt. I de sidste to år af den betragtede periode steg den hviderussiske importmængde og dens markedsandel på EU-markedet med 175 %. Stigningen i dumpingimporten faldt sammen med et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel.

(98)

Med hensyn til pristrykket på EU-markedet i den betragtede periode blev det konstateret, at den gennemsnitlige importpris fra Hviderusland faldt hurtigt, især i de sidste to år af den betragtede periode. I undersøgelsesperioden var prisniveauet på hviderussisk import allerede lavere end de gennemsnitlige salgspriser for EU-erhvervsgrenen og salgspriserne for den import fra tredjelande, der er til stede på EU-markedet.

(99)

Som følge af det pristryk, der skyldtes de stigende mængder af import fra Hviderusland, kunne EU-erhvervsgrenen ikke dække sine omkostninger.

(100)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at den kraftige stigning i dumpingimporten fra Hviderusland til priser, der konstant underbyder EU-erhvervsgrenens priser, resulterede i væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen.

(101)

Ifølge oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven steg eksportmængderne til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i tredjelande med 5 % i den betragtede periode. Det kan derfor konkluderes, at den del af EU-erhvervsgrenens salgsaktivitet ikke kunne være årsag til den konstaterede væsentlige skade.

(102)

EU-erhvervsgrenens salg til forretningsmæssigt forbundne parter steg med 14 % i den betragtede periode til priser, som konsekvent lå højere end salget til ikke forretningsmæssigt forbundne parter. Selv om disse priser er transferpriser, kan det konkluderes, at den del af EU-erhvervsgrenens salgsaktivitet ikke kunne være årsagen til den konstaterede væsentlige skade. Tværtimod tyder stigningen i salget og det forhold, at disse priser er højere end priserne til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, kunne have været endnu større, hvis det ikke havde været for dette salg til forretningsmæssigt forbundne parter.

(103)

Det bør også understreges, at underbuds- og målprisunderbudsmargenerne blev fastsat ved at sammenligne Hvideruslands importpriser med EU-producenternes salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Salget til forretningsmæssigt forbundne virksomheder havde således ingen virkning på fastsættelsen af prisunderbud og målprisunderbud.

(104)

I den betragtede periode steg de individuelle markedsandele for tredjelande kun marginalt med undtagelse af Ukraine, hvor stigningen i markedsandelen var væsentlig i relative tal, men dette lands markedsandel i absolutte tal er stadig ubetydelig. Det bør også bemærkes, at i hele den betragtede periode var priserne på importen fra tredjelande i gennemsnit altid højere end EU-erhvervsgrenens priser. Det eneste eksporterende land med lavere gennemsnitspriser end EU-erhvervsgrenens var Hviderusland i undersøgelsesperioden, hvilket var det samme år, hvor mængden af import fra Hviderusland steg hurtigst. Det konkluderes derfor, at selv hvis importen fra tredjelande kan have haft en vis virkning på EU-erhvervsgrenens situation, var importen fra Hviderusland klart den væsentligste årsag til skaden.

(105)

Den vigtigste omkostningsfaktor ved produktionen af den pågældende vare er skrot af jern og stål. I den pågældende periode faldt prisen på disse råvarer på verdensplan. De EU-producenter, der fremstiller barrer af skrot, oplevede et fald i råvareomkostningerne på mellem 23 % og 32 %, og EU-producenter, der anvender barrer som råmateriale, oplevede et fald på ca. 24 %. Ifølge oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven faldt de samlede omkostninger til fremstilling af den pågældende vare med 20 % i den betragtede periode, og faldet i råvarepriserne blev i et vist omfang udlignet, hovedsagelig på grund af højere arbejdskraftomkostninger (i gennemsnit ca. 10 %). Det kan derfor konkluderes, at omkostningsudviklingen ikke kunne være årsag til den væsentlige skade, der blev konstateret. På den anden side kunne EU-erhvervsgrenen på grund af det pristryk, der hovedsagelig skyldtes dumpingimport fra Hviderusland, ikke drage fordel af faldende omkostninger, og disse omkostningsbesparelser blev ikke afspejlet i de økonomiske indikatorer.

(106)

Den hviderussiske eksporterende producent hævdede, at en af de vigtigste faktorer, der påvirkede EU-erhvervsgrenens resultater i den betragtede periode, var den såkaldte »momssvigordning«. Ordningen vedrørte hovedsageligt det polske marked. I 2012 blev der afholdt EM i fodbold i dette land, og på det tidspunkt var bygge- og anlægssektoren i rivende udvikling og efterspørgslen efter betonstål meget høj. Visse skrupelløse forhandlere opererede efter sigende på markedet, drog fordel af denne mulighed og indførte en svigagtig momskarrusel. Der blev oprettet skuffeselskaber i Polen, som indkøbte betonstål fra en anden medlemsstat og videresolgte varen i Polen med den lokale moms på fakturaen. Men disse skuffeselskaber indbetalte aldrig den opkrævede moms. De polske producenter mistede markedsandele og oplevede finansielle tab efter sigende som følge af de lave priser på det polske marked, der var forårsaget af sådanne svigagtige handelsvirksomheder.

(107)

Det blev faktisk bekræftet, at den ovenfor beskrevne momssvigordning har haft stor virkning på markedet for betonstål i Polen. Mange almindelige stålproducenter oplevede et fald i deres økonomiske resultater på grund af markedsforstyrrelser. Nogle af disse virksomheder havde endda suspenderet produktionen af betonstål i et par uger i begyndelsen af januar 2013 som følge af sådanne ulovlige aktiviteter. Det skal dog understreges, at der ikke er nogen overlapning mellem momssvigordningen og dumpingimporten fra Hviderusland med hensyn til timing og virkning. Momssvigordningen ophørte, da den polske regering anvendte omvendt betalingspligt for moms fra den 1. oktober 2013. Virkningen heraf ses tydeligt i det pludselige fald i EU-erhvervsgrenens salg og produktionsmængde i 2013. Situationen normaliserede sig dog i 2014, mens den øgede strøm af dumpingimport i mellemtiden begyndte at påvirke prisniveauet, markedsandelen og de finansielle resultater negativt. Derfor er virkningerne af momssvigordningen på den økonomiske situation for de polske producenter begrænset til de år, hvor importen fra Hviderusland til EU-markedet var forholdsvis lav i mængde og til forholdsvis høje priser. Der var heller ingen afsmittende virkning på det polske marked for betonstål, da svindlerne indstillede deres aktiviteter. Faktisk bekræftes disse konklusioner af de yderligere indlæg (og dokumentation), som den hviderussiske eksporterende producent indgav om situationen på det polske marked, mens momssvigordningen var gældende og derefter. Det er derfor tydeligt, at dette spørgsmål kan adskilles fra virkningerne af dumpingimporten og ikke bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Hviderusland og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(108)

Den hviderussiske eksporterende producent hævdede endvidere, at som følge af den ovenfor beskrevne momssvigordning gik visse producerende virksomheder i Letland og Slovakiet konkurs. Virksomheden anfører således, at de negative udviklinger i produktion og salgsmængde for EU-erhvervsgrenen er forårsaget af visse virksomheders forsvinden fra markedet, hvilket ikke er forbundet med den hviderussiske eksporterende producents eksportaktivitet.

(109)

Med hensyn til denne påstand bør det understreges, at vurderingen af de makroøkonomiske indikatorer, jf. betragtning 75-82, ikke tager hensyn til de virksomheder, som ikke fandtes i undersøgelsesperioden. Det bør understreges, at hvis der var blevet taget hensyn hertil, ville det samlede skadesbillede have set endnu værre ud.

(110)

Endelig hævder den hviderussiske eksporterende producent, at de pågældende mængder og priser på importen af varer fra dette land i 2014 og i undersøgelsesperioden ikke er repræsentative for virksomhedens »normale« salgsstrategi. Virksomheden gør gældende, at dens øgede eksportvirksomhed i Unionen i disse år var et resultat af forskellen mellem udbud af og efterspørgsel efter den pågældende vare på markederne i Polen og de baltiske lande, hvilket var en følge af de forstyrrelser, der skyldtes momssvigordningen. Virksomheden hævder, at Kommissionen burde undersøge mængder og priser på importen fra Hviderusland i perioden efter undersøgelsesperioden. Virksomheden hævder, at Kommissionen anså en sådan undersøgelse af oplysninger for perioden efter undersøgelsesperioden for begrundet i den nylige antidumpingprocedure vedrørende importen af kornorienteret elektrisk stål (»GOES«).

(111)

Med henvisning til ovenstående skal det først bemærkes, at eksistensen af en forskel mellem udbud af og efterspørgsel efter den pågældende vare ikke bekræftes af undersøgelsens resultater. Momssvigordningen påvirkede rent faktisk de polske producenters resultater i 2013, men dens virkning hang sammen med det lave prisniveau for den pågældende vare, der blev solgt af svigagtige handelsvirksomheder, og ikke med forsyningsmangler. Efter oktober 2013 blev denne negative virkning fjernet, jf. betragtning 107. EU-producenterne i Polen kunne således frit anvende deres tilgængelige produktionskapacitet (over 40 %) til at forsyne kunder både i Polen og i de baltiske lande. Deres manglende evne til at øge deres salg og markedsandel i 2014 og i undersøgelsesperioden skyldtes konkurrence fra en stærkt stigende dumpingimport fra Hviderusland. For det andet skal det bemærkes, at kravet om at undersøge oplysningerne efter UP indtraf meget sent i proceduren. Kommissionen undersøger de oplysninger, der er indsamlet for perioden efter UP, og overvejer, om det er hensigtsmæssigt at undersøge udviklingen efter UP i dette tilfælde i undersøgelsens endelige fase. Allerede på nuværende tidspunkt bør det dog bemærkes, at omstændighederne i denne procedure ikke kan betragtes som svarende til omstændighederne i den omhandlede GOES-undersøgelse.

(112)

Det er blevet påvist, at der var en markant stigning i mængden af og markedsandelen for dumpingimporten med oprindelse i Hviderusland i den betragtede periode. Dertil kommer, at det blev konstateret, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet i UP.

(113)

Stigningen i mængden af og markedsandelen for dumpingimporten fra Hviderusland faldt sammen med forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, som især gjorde sig gældende fra 2014. På trods af genopsvinget i forbruget var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at øge sit salg og hæve sine priser, og af den grund forblev finansielle indikatorer, som f.eks. rentabilitet, negative.

(114)

Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, som kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, afslørede, at disse faktorer ikke var af en sådan beskaffenhed, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Hviderusland og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(115)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der behørigt er blevet skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det midlertidigt, at dumpingimporten fra Hviderusland har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(116)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 er det blevet undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger til trods for den midlertidige konklusion om, at der er tale om skadevoldende dumping. Analysen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(117)

EU-erhvervsgrenen består af mere end 65 producenter i forskellige medlemsstater i Unionen og beskæftiger mere end 4 600 personer direkte i forbindelse med samme vare i undersøgelsesperioden.

(118)

Det er blevet fastslået, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Hviderusland. Der mindes om, at EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud kunne drage fordel af det stigende forbrug, og at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forblev sårbar.

(119)

Det forventes, at indførelsen af antidumpingtold vil genoprette rimelige handelsvilkår på EU-markedet, således at EU-erhvervsgrenens priser på samme vare kan tilpasses til produktionsomkostningerne.

(120)

Det kan også forventes, at indførelsen af foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der gik tabt i den betragtede periode, med en positiv virkning på erhvervsgrenens rentabilitet og generelle økonomiske situation til følge. Indførelsen af foranstaltninger vil gøre det muligt for erhvervsgrenen at opretholde og videreudvikle sine bestræbelser på at blive omkostningseffektiv.

(121)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, kan der forventes yderligere tab af markedsandele, og EU-erhvervsgrenens rentabilitet vil sandsynligvis forværres.

(122)

Det konkluderes derfor midlertidigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold på importen med oprindelse i Hviderusland.

(123)

Samarbejdet med brugere af den pågældende vare var beskedent. Af de otte kendte brugere, der var blevet kontaktet efter procedurens indledning, var kun én virksomhed interesseret i at samarbejde. Imidlertid besvarede denne virksomhed heller ikke det spørgeskema, som Kommissionen havde fremsendt.

(124)

For så vidt angår importørerne var der seks virksomheder, som besvarede stikprøvespørgeskemaet i meddelelsen om indledning af proceduren. Tre af disse virksomheder, der tegnede sig for 81 % af den importmængde af den pågældende vare, som respondenterne har indberettet, blev efterfølgende udvalgt til stikprøven.

(125)

Kun to ud af de tre stikprøveudvalgte importører besvarede de af Kommissionen tilsendte spørgeskemaer. Én af dem anførte, at den pågældende virksomhed ikke kun er importør af den pågældende vare, men faktisk er bruger og burde behandles som sådan i proceduren.

(126)

Importøren begyndte at indkøbe den pågældende vare i undersøgelsesperioden, hvoraf 78 % blev importeret fra Hviderusland, og det skete med en mindre fortjeneste. Det viser, at denne importør satsede på muligheden for lave importpriser fra Hviderusland og skabte et nyt kundegrundlag. Denne importørs handlinger kan derfor ikke anses for at være en reaktion på konstaterede handelsstrømme. Importøren vil derfor søge andre handelsmuligheder, når markedssituationen ændrer sig efter indførelsen af foranstaltninger.

(127)

Brugeren led tab på salg af efterfølgende færdige produkter, der indeholdt betonstål. Sidstnævnte blev indkøbt for ca. halvdelens vedkommende hos EU-erhvervsgrenen, en tredjedel i Hviderusland og resten i tredjelande, som f.eks. Kina og Tyrkiet. Denne bruger anvender derfor kilder, hvor det er hensigtsmæssigt med hensyn til pris, tilgængelighed og kvalitet. Andelen af indkøbene fra Hviderusland kan blive påvirket af de påtænkte foranstaltninger og kan til en vis grad begrænse eller ændre valget af indkøbt betonstål, men synes ikke at påvirke denne bruger fundamentalt. Årsagen til tabene forekommer at være strukturelle og uafhængige af indkøb af råvarer fra Hviderusland.

(128)

Begge virksomheder gjorde imidlertid det samme forhold imod indførelsen af foranstaltningerne gældende på trods af deres tilsyneladende forskellige rolle i proceduren: a) EU-producenternes utilstrækkelige kapacitet med hensyn til at imødekomme efterspørgslen på EU-markedet, b) utilstrækkelig vifte af produkter, der fremstilles af EU-producenterne, og c) vanskeligheder med at skifte mellem leverandører, idet forskellige medlemsstater efter sigende kræver forskellige typegodkendelser for det pågældende produkt.

(129)

Den første påstand er ikke understøttet af de foreløbige resultater — kapacitetsudnyttelsen i EU-erhvervsgrenen er på 67 %, hvilket efterlader meget mere fri kapacitet end hele importen fra Hviderusland til Unionen.

(130)

Den anden påstand blev ikke dokumenteret. På den anden side viser spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudvalgte EU-producenter klart, at de fremstiller og sælger en bred vifte af varetyper.

(131)

Hvad angår den tredje påstand bør det understreges, at EU-producenterne allerede forsyner forskellige medlemsstater uden nogen åbenbare vanskeligheder.

(132)

Endelig har en anden samarbejdsvillig importør, der ikke indgik i stikprøven, rejst spørgsmålet om det påståede kartel af EU-producenter i sit separate indlæg. Virksomheden forelagde imidlertid ikke nogen dokumentation for denne påstand. Spørgsmålet om den påståede kartelaftale blev efterfølgende rejst af den hviderussiske eksporterende producent. Kommissionen er i færd med at evaluere oplysningerne fra den hviderussiske eksporterende producent. Da dette imidlertid skete på et meget sent tidspunkt i proceduren, kan spørgsmålet ikke behandles og afsluttes i denne fase. Under alle omstændigheder bemærkes det, at de oplysninger, som virksomheden har indgivet, synes at vedrøre beskyldninger, der potentielt involverer kun én virksomhed, der indgår i stikprøven af EU-producenter. Desuden er den pågældende verifikationsprocedure, der er indledt af den italienske konkurrencemyndighed, endnu ikke afsluttet (9). Kommissionen vil undersøge denne påstand nærmere i undersøgelsens endelige fase.

(133)

Endelig indgav en anden bruger, som ikke havde givet sig til kende over for Kommissionen på et tidligere tidspunkt i proceduren, en spørgeskemabesvarelse i slutningen af undersøgelsens foreløbige fase. Indgivelsen kom på et meget sent tidspunkt i proceduren for undersøgelsens foreløbige fase og kunne derfor ikke analyseres og behandles i denne fase. Kommissionen vil undersøge og analysere denne spørgeskemabesvarelse nærmere i undersøgelsens endelige fase.

(134)

Under hensyntagen til ovennævnte er Kommissionen på nuværende tidspunkt af den opfattelse, at den samlede virkning på brugerne og importørerne såvel som de mulige konkurrencebegrænsende virkninger er begrænsede.

(135)

Ud fra ovenstående blev det på grundlag af oplysningerne om Unionens interesser midlertidigt konkluderet, at der generelt set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Hviderusland.

(136)

Eventuelle negative virkninger for de ikke forretningsmæssigt forbundne brugere og importører afbødes af, at der findes alternative forsyningskilder.

(137)

Hvis man betragter den samlede virkning af antidumpingforanstaltningerne på EU-markedet, lader de positive virkninger navnlig på EU-erhvervsgrenen desuden til at opveje de eventuelle negative virkninger på andre interessegrupper.

(138)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(139)

For at fastlægge omfanget af disse foranstaltninger blev der taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener og den told, som er nødvendig for at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(140)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev der taget højde for, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(141)

For at bestemme målfortjenesten tog Kommissionen den fortjeneste, der er opnået ved ikke forretningsmæssigt forbundet salg, og som anvendes ved fastsættelsen af skadestærsklen, i betragtning.

(142)

I hele den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen kun rentabel i 2012, men den minimale fortjeneste på 1,3 % dette år blev påvirket af virkningen af »momssvigordningen« og det efterfølgende pristryk, jf. betragtning 83 og 106-111. Derfor kan den fortjeneste, der blev opnået i 2012, ikke anses for en rimelig »målfortjeneste«, som vil medføre et økonomisk genopsving og tilskynde til investeringer.

(143)

Den af klageren foreslåede målfortjeneste var på 9,9 % og var baseret på den målfortjeneste, der blev anvendt i den seneste antidumpingprocedure på importen af nært beslægtede stålvarer, dvs. valsetråd. Kommissionen mener imidlertid, at det er mere hensigtsmæssigt at anvende den målfortjeneste, der er baseret på resultaterne af den nyere procedure vedrørende armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke, dvs. 4,8 %. Det skal bemærkes, at denne fortjenstmargen, i modsætning til den, der var blevet foreslået af klageren, blev opnået i 2012, dvs. inden for den i denne sag gældende betragtede periode. Hertil kommer, at de to varer ligner hinanden meget, fremstilles delvis af de samme virksomheder og ved hjælp af samme produktionslinjer.

(144)

På det grundlag blev skadestærsklen beregnet ved en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige dumpingimportpris, som fastsat med henblik på beregningen af underbud, jf. betragtning 68, og EU-erhvervsgrenens ikke skadevoldende pris for samme vare.

(145)

En eventuel forskel som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige samlede cif-importpris.

(146)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af armeringsstænger med oprindelse i Hviderusland svarende til enten dumpingmargenerne eller skadesmargenerne, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(147)

På baggrund af ovenstående blev den midlertidige antidumpingtold således fastlagt ved at sammenligne skadesmargenerne med dumpingmargenerne. Antidumpingtolden bør derfor være følgende:

(148)

Alle anmodninger om anvendelse af disse antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (10) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring af produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(149)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i UP.

(150)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(151)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —

a)

anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning

b)

sende deres skriftlige bemærkninger til Kommissionen og

c)

anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.