EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/2134

af 23. november 2016

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 (2) blev vedtaget i 2005 og trådte i kraft den 30. juli 2006. Som følge af Europa-Parlamentets opfordringer i 2010 (3) og på grund af indikationer på, at lægemidler, der er eksporteret fra Unionen, er blevet anvendt til henrettelser i et tredjeland, blev listerne over de varer i bilag II og III til nævnte forordning, som det er forbudt at handle med, eller som er kontrollerede, ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2011 (4). Kommissionen har sammen med en ekspertgruppe set nærmere på behovet for at ændre forordning (EF) nr. 1236/2005 og dens bilag yderligere. I juli 2014 ændredes bilag II og III således ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 775/2014 (5).

(2)

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) blev juridisk bindende med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Den definition af tortur, der anvendes i forordning (EF) nr. 1236/2005, er overtaget fra konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1984, og den er stadig gyldig. Definitionen af »anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«, som ikke findes i konventionen, bør ændres, således at den er afstemt efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Termen »lovlige straffe« i definitionerne af »tortur« og »anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf« bør også præciseres under hensyntagen til Unionens politik for henrettelse.

(3)	Forordning (EF) nr. 1236/2005 fastsatte en ordning for eksporttilladelser, som skal forhindre de pågældende varer opført i nævnte forordnings bilag III i at blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(4)	Ordningen for eksporttilladelser bør ikke gå ud over, hvad der er forholdsmæssigt. Den bør derfor ikke forhindre eksport af lægemidler, som skal anvendes til lovlige terapeutiske formål.

(5)

I betragtning af de forskelle, der er mellem på den ene side henrettelse og på den anden side tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, er det hensigtsmæssigt at etablere en særlig ordning for eksporttilladelser med henblik på at forhindre, at visse varer anvendes til henrettelser. En sådan ordning bør tage højde for, at en række lande har afskaffet dødsstraf for alle forbrydelser og har afgivet et internationalt tilsagn herom. Da der er en risiko for genudførsel til lande, som ikke har afgivet et sådant tilsagn, bør der gælde visse betingelser og krav, når der gives tilladelse til eksport til lande, som har afskaffet dødsstraffen. Det er derfor hensigtsmæssigt at give en generel tilladelse til eksport til disse lande, som har afskaffet dødsstraf for alle forbrydelser og bekræftet denne afskaffelse med et internationalt tilsagn.

(6)

Hvis et land ikke har afskaffet dødsstraf for alle forbrydelser og bekræftet denne afskaffelse med et internationalt tilsagn, bør de kompetente myndigheder, når de behandler en ansøgning om eksporttilladelse, kontrollere, om der er en risiko for, at slutbrugeren i bestemmelseslandet vil benytte de eksporterede varer til en sådan straf. Der bør indføres hensigtsmæssige betingelser og krav med henblik på at kontrollere slutbrugerens salg eller overførsel til tredjeparter. Hvis der er flere forsendelser mellem samme eksportør og slutbruger, bør de kompetente myndigheder have lov til regelmæssigt at tage stilling til slutbrugerens status, f.eks. hver sjette måned, frem for hver gang der gives en eksporttilladelse til en forsendelse, uden at dette dog berører de kompetente myndigheders ret til at annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en eksporttilladelse i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1236/2005, når dette er berettiget.

(7)

For at begrænse den administrative byrde for eksportører bør de kompetente myndigheder kunne give en eksportør en global tilladelse for alle forsendelser af lægemidler fra eksportøren til en bestemt slutbruger i en bestemt periode, hvori der om nødvendigt angives en mængde svarende til slutbrugerens sædvanlige brug af sådanne varer. En sådan tilladelse vil i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1236/2005 være gyldig i mellem et og tre år med mulighed for en forlængelse med op til to år.

(8)

Det vil også være hensigtsmæssigt at indrømme en global tilladelse i tilfælde, hvor en producent har til hensigt at eksportere lægemidler, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1236/2005, til en distributør i et land, hvor dødsstraffen ikke er afskaffet, forudsat at eksportøren og distributøren har indgået en juridisk bindende aftale, ifølge hvilken distributøren skal anvende en passende række foranstaltninger, som sikrer, at lægemidlerne ikke vil blive anvendt til henrettelse.

(9)

Listen over varer, hvortil der kræves en eksporttilladelse for at forhindre, at disse varer anvendes til henrettelse, bør kun omfatte varer, der er blevet anvendt til henrettelse i et tredjeland, som ikke har afskaffet dødstraffen, og varer, der er blevet godkendt til brug til henrettelse af et sådant tredjeland, uden at det endnu har brugt dem til dette formål. Den bør ikke omfatte ikke-dødelige varer, som ikke er nødvendige for henrettelsen af en dømt person, såsom standardmøblement, som også kan findes i henrettelseskammeret.

(10)

Lægemidler, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1236/2005, kan være genstand for kontrol i henhold til internationale konventioner om narkotika og psykotrope stoffer, såsom konventionen om psykotrope stoffer fra 1971. Eftersom en sådan kontrol ikke anvendes for at forhindre de relevante lægemidler i at blive anvendt til henrettelse, men for at forhindre ulovlig narkotikahandel, bør eksportkontrollen i forordning (EF) nr. 1236/2005 anvendes ud over den internationale kontrol. Medlemsstaterne bør dog opfordres til at anvende én fælles procedure for begge kontrolordninger.

(11)

For at begrænse den administrative byrde for eksportører bør de kompetente myndigheder kunne indrømme en eksportør en global tilladelse for varer, der er opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1236/2005, for at forhindre de pågældende varer i at blive anvendt til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(12)	Kontrol i henhold til forordning (EF) nr. 1236/2005 bør ikke gælde for varer, hvis eksport er kontrolleret i henhold til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (6), Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 (7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 (8).

(13)

Forordning (EF) nr. 1236/2005 forbyder eksport og import af varer, der er opført i bilag II til nævnte forordning, og ydelse af teknisk bistand med hensyn til sådanne varer. Hvis disse varer befinder sig i tredjelande, er det nødvendigt at forbyde mæglere i Unionen at yde mæglervirksomhed i forbindelse med sådanne varer, da de ikke har anden praktisk anvendelse end henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Forbud mod ydelse af sådan mæglervirksomhed vil tjene til at beskytte den offentlige sædelighed og til at sikre respekten for principperne om menneskelig værdighed, der danner grundlag for de europæiske værdier, som fastsat i traktaten om Den Europæiske Union og i chartret.

(14)

Ydelsen af mæglervirksomhed og teknisk bistand med hensyn til de i bilag III eller bilag IIIa til forordning (EF) nr. 1236/2005 opførte varer bør være underlagt krav om forudgående tilladelse med henblik på at forhindre, at mæglervirksomheden eller den tekniske bistand bidrager til anvendelse af de varer, som de vedrører, til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(15)

Den mæglervirksomhed og tekniske bistand, for hvilken denne forordning kræver forudgående tilladelse, bør være den, der leveres fra Unionen, hvilket vil sige fra områder inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde, herunder luftrum og eventuelle fly eller fartøjer under en medlemsstats jurisdiktion.

(16)

De kompetente myndigheder bør, når de udsteder tilladelse til ydelse af teknisk bistand i forbindelse med varer i bilag III til forordning (EF) nr. 1236/2005, bestræbe sig på at sikre, at den tekniske bistand og eventuel oplæring i brug af sådanne varer, der måtte blive leveret eller tilbudt sammen med den tekniske bistand, for hvilken der ansøges om tilladelse, gives på en sådan måde, at de fremmer retshåndhævelsesstandarder, som respekterer menneskerettighederne og bidrager til forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(17)

Eftersom varer opført i bilag II til forordning (EF) nr. 1236/2005 ikke har anden praktisk anvendelse end henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, er det hensigtsmæssigt at forbyde mæglere og leverandører af teknisk bistand at tilbyde oplæring i brugen af sådanne varer til tredjelande samt at forbyde både fremme af sådanne varer på handelsmesser og udstillinger i Unionen og salg eller køb af reklameplads i trykte medier eller på internettet og af reklametid på TV eller i radioen for sådanne varer.

(18)

For at forhindre erhvervsdrivende i at drage fordel af transport af varer, som passerer gennem Unionens toldområde på vej til et tredjeland, og som er bestemt til at blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, er det nødvendigt at forbyde transport inden for Unionen af sådanne varer, hvis de er opført i bilag II, eller, såfremt den økonomiske aktør har kendskab til den tilsigtede anvendelse, i bilag III eller bilag IIIa til forordning (EF) nr. 1236/2005.

(19)	Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at medlemsstaterne kan anvende foranstaltninger, der begrænser leveringen af visse tjenester i forbindelse med varer, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 1236/2005, i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

(20)

Mens toldmyndighederne bør udveksle visse oplysninger med andre toldmyndigheder ved hjælp af toldrisikostyringssystemet i henhold til Unionens toldlovgivning, bør de i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1236/2005 omhandlede kompetente myndigheder udveksle visse oplysninger med andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 11 i nævnte forordning. Det bør kræves, at de kompetente myndigheder anvender et sikkert og krypteret system til udveksling af oplysninger om afslag i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 1236/2005. Med henblik herpå bør Kommissionen gøre en ny funktion tilgængelig i det nuværende system, der er oprettet i henhold til artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 428/2009.

(21)

Det bør præciseres, at i det omfang, der er tale om personoplysninger, bør behandlingen og udvekslingen af oplysningerne ske efter de gældende regler for behandling og udveksling af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10).

(22)

Med henblik på at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1236/2005, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af de nye bilag IIIa, IIIb, VI og VII til forordning (EF) nr. 1236/2005. Der erindres om, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 37/2014 (11) delegerede Kommissionen beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændringer af bilag I, II, III, IV og V til forordning (EF) nr. 1236/2005. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(23)

For at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, når der udvikles nye varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og hvor der er en klar og umiddelbar risiko for, at disse varer vil blive anvendt til formål, der indebærer sådanne menneskerettighedskrænkelser, bør det sikres, at den relevante retsakt fra Kommissionen kan finde anvendelse straks, når det i tilfælde af ændring af bilag II eller III til forordning (EF) nr. 1236/2005 er påkrævet i særligt hastende tilfælde. For at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, når et eller flere tredjelande enten godkender visse varer til brug til henrettelse eller accepterer eller krænker en international forpligtelse til at afskaffe dødsstraffen for alle forbrydelser, bør det sikres, at den relevante retsakt fra Kommissionen kan finde anvendelse straks, når det i tilfælde af ændring af bilag IIIa eller IIIb til forordning (EF) nr. 1236/2005 er påkrævet i særligt hastende tilfælde. Når hasteproceduren følges, er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(24)

Der bør oprettes en koordinationsgruppe. Gruppen bør fungere som et forum for eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen til at udveksle oplysninger om administrativ praksis og til at drøfte spørgsmål om fortolkning af denne forordning, tekniske spørgsmål med hensyn til de varer, der er opført, udviklinger i relation til denne forordning og eventuelle andre spørgsmål, der måtte opstå. Gruppen kan navnlig drøfte spørgsmål vedrørende varers karakter og tilsigtede virkning, tilgængeligheden af varer i tredjelande og spørgsmålet om, hvorvidt varer er specifikt designet eller modificeret til henrettelse eller til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Hvis Kommissionen beslutter at høre gruppen, når den udarbejder delegerede retsakter, bør det ske i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

(25)

Kommissionen anskaffer ikke udstyr til retshåndhævelsesformål, eftersom den ikke er ansvarlig for at opretholde lov og orden, straffesager eller håndhævelse af retsafgørelser i straffesager. Der bør derfor indføres en procedure til at sikre, at Kommissionen modtager oplysninger om retshåndhævelsesudstyr og -produkter, som ikke er opført på listerne, og som markedsføres i Unionen, således at det sikres, at listerne over de varer, som det er forbudt at handle med, eller som er kontrollerede, ajourføres for at tage højde for ny udvikling. Når en medlemsstat henvender sig med en anmodning til Kommissionen, bør den anmodende medlemsstat fremsende sin anmodning om at opføre varer i bilag II, bilag III eller bilag IIIa til forordning (EF) nr. 1236/2005 til de andre medlemsstater.

(26)	For at give de erhvervsdrivende og de kompetente myndigheder tid til at ansøge om og give de nødvendige tilladelser bør der fastsættes en kort overgangsperiode for anvendelsen af de nye kontroller med mæglervirksomhed og teknisk bistand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1236/2005 ændres således:

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter EU-regler for handel med tredjelande med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og regler for ydelse af mæglervirksomhed, teknisk bistand, oplæring og reklame i forbindelse med sådanne varer.«

Artikel 2 ændres således:

Litra a), b), c), d) og e) affattes således:

»a) »tortur«: enhver handling, ved hvilken stærk fysisk eller mental smerte eller lidelse bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller tredjemand, at straffe ham for en handling, som han selv eller tredjemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller tredjemand, eller af grunde, der kan henføres til en eller anden form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør, eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Begrebet omfatter imidlertid ikke smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige straffe. Henrettelse anses under ingen omstændigheder for en lovlig straf

b) »anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«: enhver handling, ved hvilken fysisk eller mental smerte eller lidelse med en vis mindste grad af hårdhed påføres en person, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør, eller med en sådan persons samtykke eller indvilgelse. Begrebet omfatter imidlertid ikke smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige straffe. Henrettelse anses under ingen omstændigheder for en lovlig straf

c) »retshåndhævende myndighed«: enhver myndighed med ansvar for at forebygge, opdage, efterforske, bekæmpe og straffe kriminelle lovovertrædelser, herunder, men ikke kun, politiet, en anklagemyndighed, judicielle myndigheder, offentlige eller private fængselsmyndigheder og, hvor sådanne findes, statens sikkerhedsstyrker og militære myndigheder

d) »eksport«: udførsel af varer fra Unionens toldområde, herunder udførsel af varer, der kræver en toldangivelse, og udførsel af varer efter oplagring i en frizone i den i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (*1) anvendte betydning

e) »import«: indførsel af varer til Unionens toldområde, herunder midlertidig oplagring, anbringelse i en frizone, anbringelse under en særlig procedure og overgang til fri omsætning i den i forordning (EU) nr. 952/2013 anvendte betydning

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).« "

Litra h) og i) affattes således:

»h) »kompetent myndighed«: myndighed i en af medlemsstaterne, som opført i bilag I, der i henhold til artikel 8 har beføjelse til at træffe beslutning om en ansøgning om tilladelse eller til at forbyde en eksportør at anvende den generelle EU-eksporttilladelse

i) »ansøger«:

1)	i tilfælde af eksporter, jf. artikel 3, 5 eller 7b, eksportøren

2)	i tilfælde af transit, jf. artikel 4a, de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der transporterer varerne inden for Unionens toldområde

3)	i tilfælde af levering af teknisk bistand, jf. artikel 3, leverandøren af den tekniske bistand

4)	i tilfælde af import og levering af teknisk bistand, jf. artikel 4, det museum, der skal udstille varerne, og

5)	i tilfælde af levering af teknisk bistand eller mæglervirksomhed, jf. artikel 7a eller 7d, leverandøren af den tekniske bistand eller mægleren«.

Følgende litraer tilføjes:

»j) »Unionens toldområde«: det område, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) nr. 952/2013

k) »mæglervirksomhed«:

1)	forhandling eller tilrettelæggelse af transaktioner med henblik på køb, salg eller levering af relevante varer fra et tredjeland til et andet tredjeland eller

2)	salg eller køb af relevante varer, der befinder sig i tredjelande, med henblik på overførsel til et andet tredjeland.

I forbindelse med denne forordning er det kun ydelse af accessoriske tjenester, der er undtaget fra denne definition. Accessoriske tjenester er transport, finansielle tjenester, forsikring eller genforsikring eller almindelig reklame eller salgsfremmende foranstaltninger

l) »mægler«: en fysisk eller juridisk person eller enhed eller et organ, herunder et partnerskab, der er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat, og som leverer tjenester, der er defineret i litra k), fra Unionen, en fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, uanset bopæl, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, og en juridisk person eller enhed eller et organ oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats nationale ret, uanset hvor den eller det, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, har hjemsted

m) »leverandør af teknisk bistand«: en fysisk eller juridisk person eller enhed eller et organ, herunder et partnerskab, der er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat, og som leverer teknisk bistand, jf. definitionen i litra f), fra Unionen, en fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, uanset bopæl, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, og en juridisk person eller enhed eller et organ oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats nationale ret, uanset hvor den eller det, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, har hjemsted

n) »eksportør«: en fysisk eller juridisk person eller enhed eller et organ, herunder et partnerskab, for hvis regning der foretages en eksportangivelse, dvs. den person eller enhed, eller det organ, der på det tidspunkt, hvor eksportangivelsen antages, har en kontrakt med modtageren i det pågældende tredjeland og har beføjelse til at beslutte, at varerne skal sendes ud af Unionens toldområde. Hvis der ikke er indgået nogen sådan kontrakt, eller hvis indehaveren af kontrakten ikke handler for egen regning, er eksportøren den person eller enhed eller det organ, der har beføjelse til at beslutte, at varerne skal sendes ud af Unionens toldområde. Når det er en person, en enhed eller et organ, der er hjemmehørende eller har hjemsted uden for Unionen, der er indehaver af retten til at disponere over varerne ifølge denne kontrakt, betragtes den kontrahent, der er hjemmehørende eller har hjemsted i Unionen, som eksportør

o) »generel EU-eksporttilladelse«: en tilladelse til eksport som defineret i litra d) til visse lande, der udstedes til alle eksportører, som overholder betingelserne for og kravene til dens anvendelse som anført i bilag IIIb

p) »individuel tilladelse«: en tilladelse, der udstedes til

1.	en bestemt eksportør med henblik på eksport som defineret i litra d) til en slutbruger eller modtager i et tredjeland, og som gælder for en eller flere varer

2.	en bestemt mægler med henblik på levering af mæglervirksomhed som defineret i litra k) til en slutbruger eller modtager i et tredjeland, og som gælder for en eller flere varer, eller

3.	en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der transporterer varer inden for Unionens toldområde i transit som defineret i litra s)

q) »global tilladelse«: en tilladelse, der udstedes til en bestemt eksportør eller mægler i forbindelse med en type varer opført i bilag III eller i bilag IIIa, og som kan gælde

1.	eksporter som defineret i litra d) til en eller flere bestemte slutbrugere i et eller flere bestemte tredjelande

2.	eksporter som defineret i litra d) til en eller flere bestemte distributører i et eller flere bestemte tredjelande, såfremt eksportøren fremstiller varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IIIa, del 1

3.	levering af mæglervirksomhed i forbindelse med overførsler af varer, der befinder sig i et tredjeland, til en eller flere bestemte slutbrugere i et eller flere bestemte tredjelande

4.	levering af mæglervirksomhed i forbindelse med overførsler af varer, der befinder sig i et tredjeland, til en eller flere bestemte distributører i et eller flere angivne tredjelande, såfremt mægleren fremstiller varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IIIa, del 1

r) »distributør«: en økonomisk beslutningstager, der forestår engrossalgsaktiviteter i forbindelse med varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IIIa, del 1, såsom at købe sådanne varer fra producenter eller være indehaver af, levere eller eksportere sådanne varer; engrossalgsaktiviteter omfatter ikke hospitalers, apotekeres eller lægefaglige personers køb af sådanne varer med det ene formål at levere sådanne varer til offentligheden

s) »transit«: transport inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer, som passerer gennem Unionens toldområde, med destination uden for Unionens toldområde.«

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1. Enhver eksport af varer, som er opført i bilag II, er forbudt uanset varernes oprindelse.

Bilag II omfatter varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Det er forbudt for en leverandør af teknisk bistand at levere teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej.«

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1. Enhver import af varer, der er opført i bilag II, uanset varernes oprindelse, er forbudt.

Det er forbudt for personer, enheder eller organer i Unionen at modtage teknisk bistand i forbindelse med de i bilag II opførte varer, der ydes fra et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej.«

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4a

Transitforbud

1. Enhver form for transit af varer, der er opført i bilag II, er forbudt.

2. Som en undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til transit af varer, der er opført i bilag II, hvis det godtgøres, at de pågældende varer i bestemmelseslandet udelukkende vil blive anvendt til offentlig udstilling på et museum på grund af deres historiske betydning.

Artikel 4b

Forbud mod mæglervirksomhed

Det er forbudt for en mægler at levere mæglervirksomhed til personer, enheder eller organer i et tredjeland i forbindelse med varer opført i bilag II, uanset sådanne varers oprindelse.

Artikel 4c

Forbud mod oplæring

Det er forbudt for en leverandør af teknisk bistand eller en mægler at levere eller tilbyde personer, enheder eller organer i et tredjeland oplæring i brug af varer, der er opført i bilag II.

Artikel 4d

Handelsmesser

Det er forbudt for alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, uanset om de er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat eller ej, at fremvise eller udbyde varer, der er opført i bilag II, til salg på en udstilling eller messe, der finder sted i Unionen, medmindre det kan godtgøres, at fremvisning eller udbud til salg i kraft af udstillingens eller messens karakter hverken er medvirkende til eller fremmer salg eller levering af de pågældende varer til personer, enheder eller organer i et tredjeland.

Artikel 4e

Reklame

Det er forbudt for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, hjemmehørende eller med hjemsted i en medlemsstat, som sælger eller køber reklameplads eller reklametid i Unionen, for en fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, og som sælger eller køber reklameplads eller reklametid i Unionen, og for juridiske personer, enheder eller organer, oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats nationale ret, som sælger eller køber reklameplads eller reklametid i Unionen, at sælge reklameplads i trykte medier eller på internettet eller reklamer på TV eller radio i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland, eller at købe sådanne hos en person, en enhed eller et organ i et tredjeland.

Artikel 4f

Nationale foranstaltninger

1. Med forbehold af de gældende EU-regler, herunder forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, kan medlemsstater vedtage eller opretholde nationale foranstaltninger, der begrænser transport, finansielle tjenester, forsikring eller genforsikring eller almindelig reklame eller salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med varer, der er opført i bilag II.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen foranstaltninger, der vedtages i medfør af stk. 1. Der skal være givet meddelelse om eksisterende foranstaltninger senest den 17. februar 2017. Nye foranstaltninger, ændringer og ophævelser meddeles inden deres ikrafttræden.«

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1. Der kræves tilladelse til al eksport af varer i bilag III uanset disse varers oprindelse. Der kræves imidlertid ikke tilladelse for varer, der kun passerer gennem Unionens toldområde, nemlig varer, der ikke er angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse bortset fra proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 226 i forordning (EU) nr. 952/2013, herunder oplagring af ikke-EU-varer i en frizone.

Bilag III omfatter kun følgende varer, der kan anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf:

a)	varer, som primært anvendes til retshåndhævelsesformål, og

b)	varer, som i betragtning af deres udformning og tekniske karakteristika udgør en væsentlig risiko for at blive anvendt til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Bilag III omfatter ikke:

a)	skydevåben, der er omfattet af kontrol, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 (*2)

b)	produkter med dobbelt anvendelse, der er omfattet af kontrol, jf. Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 (*3), og

c)	varer, der er omfattet af kontrol, jf. Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (*4).

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (»FN's våbenprotokol«), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 1)."

(*3) Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1)."

(*4) Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99).« "

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. Afgørelser om ansøgninger om tilladelse til eksport af varer, der er opført i bilag III, træffes af de kompetente myndigheder under hensyntagen til alle relevante overvejelser, herunder navnlig om, hvorvidt en anden medlemsstat i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til en eksport, der i alt væsentligt er identisk, og overvejelser om den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.«

Følgende stykker tilføjes:

»3. Der gælder følgende regler for kontrol af den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering:

3.1.

Hvis producenten af varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III, anmoder om en tilladelse til at eksportere sådanne varer til en distributør, skal den kompetente myndighed foretage en vurdering af de kontraktlige aftaler, som producenten og distributøren har indgået, og af de foranstaltninger, de træffer for at sikre, at disse varer og i påkommende tilfælde de produkter, som de inkorporeres i, ikke vil blive anvendt til tortur eller anden grusom, nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf.

3.2.

Hvis der anmodes om en tilladelse til at eksportere varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III, til en slutbruger, kan den kompetente myndighed, når den vurderer risikoen for omdirigering, tage højde for de gældende kontraktlige aftaler og for den erklæring om slutanvendelse, som slutbrugeren har undertegnet, hvis en sådan erklæring foreligger. Foreligger der ingen erklæring om slutanvendelse, er det op til eksportøren at påvise, hvem der er slutbruger, og hvordan varerne vil blive anvendt. Hvis eksportøren ikke kan fremlægge tilstrækkelige oplysninger om slutbrugeren og slutanvendelsen, skal den kompetente myndighed anses for at have rimelig grund til at antage, at varerne kan blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf.

4. Når den kompetente myndighed behandler en ansøgning om en global tilladelse, tager den ud over de i stk. 1 omhandlede kriterier hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at denne forordnings bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og betingelser overholdes.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

Forbud mod transit

Fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, uanset om de er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat eller ej, forbydes at udføre transit af varer, der er opført i bilag III, hvis disse er vidende om, at dele af en forsendelse af sådanne varer er bestemt til anvendelse til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i et tredjeland.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7a

Krav om tilladelse for visse tjenester

1. Der kræves tilladelse til al levering fra henholdsvis en leverandør af teknisk bistand eller fra en mægler af en af følgende tjenester til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej:

a)	teknisk bistand i forbindelse med varer i bilag III, uanset disse varers oprindelse, og

b)	mæglervirksomhed i forbindelse med varer i bilag III, uanset disse varers oprindelse.

2. Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med varer i bilag III, finder artikel 6 tilsvarende anvendelse.

Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer i bilag III, skal de kriterier, der er fastsat i artikel 6, tages i betragtning for at vurdere:

a)	om den tekniske bistand vil blive givet til en person, en enhed eller et organ, der kan benytte de varer, som den tekniske bistand vedrører, til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og

om den tekniske bistand vil blive brugt i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, prøvning, vedligeholdelse eller samling af varer, der er opført i bilag III, eller til at levere teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ, der kan benytte varerne til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på teknisk bistand, hvis

a)	den tekniske bistand leveres til en retshåndhævende myndighed i en medlemsstat eller til militært eller civilt personel i en medlemsstat som beskrevet i artikel 5, stk. 3, første punktum

b)	den tekniske bistand består i at tilvejebringe oplysninger, som er frit offentligt tilgængelige, eller

c)	den tekniske bistand er det minimum, der kræves til installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer i bilag III, hvis eksport er blevet godkendt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne forordning.

4. Uanset stk. 1 kan en medlemsstat opretholde et forbud mod at yde mæglervirksomhed i tilknytning til fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og bærbare stødgivende anordninger. Hvis en medlemsstat opretholder et sådant forbud, giver den Kommissionen meddelelse om de foranstaltninger, den har truffet, senest den 17. februar 2017 og underretter Kommissionen, hvis disse foranstaltninger ændres eller ophæves.«

10)

Følgende kapitel indsættes efter artikel 7a:

»KAPITEL IIIa

Varer, der kan anvendes til henrettelse

Artikel 7b

Krav om eksporttilladelse

1. Der kræves tilladelse til al eksport af varer i bilag IIIa, uanset disse varers oprindelse. Der kræves imidlertid ikke tilladelse for varer, der kun passerer gennem Unionens toldområde, nemlig varer, der ikke er angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse bortset fra proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 226 i forordning (EU) nr. 952/2013, herunder oplagring af ikke-EU-varer i en frizone.

Bilag IIIa omfatter kun varer, der kan anvendes til henrettelse, og som er blevet godkendt til eller rent faktisk anvendt til henrettelse i et eller flere tredjelande, som ikke har afskaffet dødsstraffen. Det omfatter ikke:

a)	skydevåben, der er omfattet af forordning (EU) nr. 258/2012

b)	produkter med dobbelt anvendelse, der er omfattet af forordning (EF) nr. 428/2009, og

c)	varer, der er omfattet af fælles holdning 2008/944/FUSP.

2. Hvis eksport af lægemidler forudsætter en eksporttilladelse i henhold til nærværende forordning, og eksporten også er omfattet af krav om tilladelse i henhold til internationale konventioner om bekæmpelse af narkotika og psykotrope stoffer, såsom konventionen om psykotrope stoffer fra 1971, kan medlemsstaterne anvende én fælles procedure, når de skal opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning og den relevante konvention.

Artikel 7c

Kriterier for tildeling af eksporttilladelser

1. Afgørelser om ansøgninger om tilladelse til eksport af varer, der er opført i bilag IIIa, træffes af de kompetente myndigheder under hensyntagen til alle relevante overvejelser, herunder navnlig om, hvorvidt en anden medlemsstat i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til en eksport, der i alt væsentligt er identisk, og overvejelser om den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.

2. Den kompetente myndighed giver ingen tilladelse, hvis der er rimelig grund til at antage, at varerne i bilag IIIa kan anvendes til henrettelse i et tredjeland.

3. Der gælder følgende regler for kontrol af den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering:

3.1.

Hvis producenten af varer, der er opført i bilag IIIa, del 1, anmoder om en tilladelse til at eksportere sådanne produkter til en distributør, skal den kompetente myndighed foretage en vurdering af de kontraktlige aftaler, som producenten og distributøren har indgået, og af de foranstaltninger, de træffer for at sikre, at varerne ikke vil blive anvendt til henrettelse.

3.2.

Hvis der anmodes om en tilladelse til at eksportere varer, der er opført i bilag IIIa, del 1, til en slutbruger, kan den kompetente myndighed, når den vurderer risikoen for omdirigering, tage højde for de gældende kontraktlige aftaler og for den erklæring om slutanvendelse, som slutbrugeren har undertegnet, hvis en sådan erklæring foreligger. Foreligger der ingen erklæring om slutanvendelse, er det op til eksportøren at påvise, hvem der er slutbruger, og hvordan varerne vil blive anvendt. Hvis eksportøren ikke kan fremlægge tilstrækkelige oplysninger om slutbrugeren og slutanvendelsen, skal den kompetente myndighed anses for at have rimelig grund til at antage, at varerne kan blive anvendt til henrettelse.

3.3.	Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder vedtage retningslinjer for bedste praksis vedrørende vurdering af slutanvendelse og vurdering af det formål, til hvilket den tekniske bistand vil blive anvendt.

4. Når de kompetente myndigheder behandler en ansøgning om en global tilladelse, tager de ud over de i stk. 1 omhandlede kriterier hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at denne forordnings bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og betingelser overholdes.

Artikel 7d

Forbud mod transit

Fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, uanset om de er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat eller ej, forbydes at udføre transit af varer, der er opført i bilag IIIa, hvis disse er vidende om, at dele af en forsendelse af sådanne varer er bestemt til anvendelse til henrettelse i et tredjeland.

Artikel 7e

Krav om tilladelse for visse tjenester

a)	teknisk bistand i forbindelse med varer i bilag IIIa, uanset disse varers oprindelse, og

b)	mæglervirksomhed i forbindelse med varer i bilag IIIa, uanset disse varers oprindelse.

2. Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med varer i bilag IIIa, finder artikel 7c tilsvarende anvendelse.

Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer i bilag IIIa, skal de kriterier, der er fastsat i artikel 7c, tages i betragtning for at vurdere:

a)	om den tekniske bistand vil blive givet til en person, en enhed eller et organ, der kan benytte de varer, som den tekniske bistand vedrører, til henrettelse, og

om den tekniske bistand vil blive brugt i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, prøvning, vedligeholdelse eller samling af varer i bilag IIIa, eller til at levere teknisk bistand til personer, enheder eller organer, der kan benytte de varer, som den tekniske bistand vedrører, til henrettelse.

3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på teknisk bistand, hvis

a)	den tekniske bistand består i at tilvejebringe oplysninger, som er frit offentligt tilgængelige, eller

b)	den tekniske bistand er det minimum, der kræves til installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer i bilag IIIa, hvis eksport er blevet godkendt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne forordning.«

11)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Tilladelsestyper og udstedende myndigheder

1. Med denne forordning indføres en generel EU-eksporttilladelse for visse former for eksport, jf. bilag IIIb.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, kan forbyde eksportøren at anvende denne tilladelse, hvis der er begrundet mistanke om eksportørens evne til at overholde en sådan tilladelse eller en bestemmelse i eksportkontrollovgivningen.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udveksler oplysninger om alle eksportører, der er frataget retten til at anvende en generel EU-eksporttilladelse, medmindre de fastslår, at en bestemt eksportør ikke vil forsøge at udføre varer i bilag IIIa via en anden medlemsstat. Der skal anvendes et sikkert og krypteret system til denne udveksling af oplysninger.

2. En tilladelse til anden eksport end den, der er omhandlet i stk. 1, for hvilke der kræves en tilladelse i henhold til denne forordning, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I. En sådan tilladelse kan være en individuel eller en global tilladelse, hvis den vedrører varer i bilag III eller bilag IIIa. Tilladelser, der vedrører varer, der er opført i bilag II, skal være individuelle tilladelser.

3. En tilladelse til transit af varer, der er opført i bilag II, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den fysiske eller juridiske person eller enhed eller det organ, der transporterer varerne inden for Unionens toldområde, er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I. Hvis denne person eller enhed eller dette organ ikke er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat, udstedes en tilladelse af den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvilken indførslen af varerne til Unionens toldområde finder sted. En sådan tilladelse skal være en individuel tilladelse.

4. En tilladelse til import, som kræver en tilladelse i henhold til denne forordning, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor museet er beliggende, jf. bilag I. Tilladelser, der vedrører varer, der er opført i bilag II, skal være individuelle tilladelser.

5. Tilladelser til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer i bilag II udstedes af:

den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af den tekniske bistand er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af teknisk bistand er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet, hvis bistanden skal leveres til et museum i et tredjeland, eller

b)	den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor museet er beliggende, jf. bilag I, hvis bistanden skal leveres til et museum i Unionen.

6. En tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer i bilag III eller i bilag IIIa udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af den tekniske bistand er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af teknisk bistand er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet.

7. En tilladelse til levering af mæglervirksomhed i forbindelse med varer i bilag III eller i bilag IIIa udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor mægleren er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor mægleren er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet. En sådan tilladelse udstedes for en bestemt mængde af specifikke produkter, der transporteres mellem to eller flere tredjelande. Det skal klart angives, hvor produkterne befinder sig i oprindelsestredjelandet, hvem der er slutbrugeren og dennes nøjagtige placering.

8. Ansøgere skal meddele den kompetente myndighed alle relevante oplysninger, som kræves til deres ansøgning om en individuel eller global tilladelse til eksport eller mæglervirksomhed, teknisk bistand, en individuel importtilladelse, eller en individuel transittilladelse.

For vidt angår eksport, skal de kompetente myndigheder modtage fuldstændige oplysninger, navnlig om slutbrugeren, bestemmelseslandet og varernes slutanvendelse.

For mæglervirksomheds vedkommende bør de kompetente myndigheder navnlig modtage detaljer om, hvor i oprindelsestredjelandet varerne befinder sig, en klar beskrivelse af varerne og hvilken mængde, der er tale om, tredjeparter, der er involveret i transaktionen, bestemmelsestredjelandet, slutbrugeren i dette land og dennes nøjagtige placering.

Udstedelse af en tilladelse kan om nødvendigt være betinget af en erklæring om slutanvendelsen.

9. Hvis en producent eller en producents repræsentant skal udføre, sælge eller overføre varer i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IIIa, del 1, til en distributør i et tredjeland, skal producenten uanset stk. 8 meddele oplysninger om de aftaler, der er indgået, og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at varerne i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller for at forhindre, at varerne i bilag IIIa, del 1, anvendes til henrettelse i bestemmelseslandet, samt oplysninger om varernes slutanvendelse og slutbrugere, hvis sådanne oplysninger foreligger.

10. Efter anmodning fra en national forebyggende mekanisme, der er oprettet i henhold til den valgfri protokol til konventionen fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, kan de kompetente myndigheder beslutte at gøre de oplysninger, de har modtaget fra en ansøger, om bestemmelseslandet, modtageren, slutanvendelsen og slutbrugeren eller, hvor det er relevant, distributøren og de ordninger og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 9, tilgængelige for den anmodende nationale forebyggende mekanisme. De kompetente myndigheder skal høre ansøgeren, før oplysningerne gøres tilgængelige, og kan fastsætte begrænsninger for den brug, der kan gøres af oplysningerne. De kompetente myndigheder skal træffe deres beslutninger i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

11. Medlemsstaterne behandler ansøgninger om individuelle eller globale tilladelser inden for en frist, der fastsættes i henhold til national lov eller praksis.«

12)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Tilladelser

1. Tilladelser til eksport, import eller transit udstedes på en formular svarende til modellen i bilag V. Tilladelser vedrørende mæglervirksomhed udstedes på en formular svarende til modellen i bilag VI. Tilladelser vedrørende teknisk bistand udstedes på en formular svarende til modellen i bilag VII. Sådanne tilladelser er gyldige i hele Unionen. Gyldighedsperioden for en tilladelse er fra tre til 12 måneder og kan forlænges med op til 12 måneder. En global tilladelses gyldighedsperiode er fra et til tre år og kan forlænges med op til to år.

2. En tilladelse til eksport, der er givet i overensstemmelse med artikel 6 eller med artikel 7c, indebærer en tilladelse til, at eksportøren må yde teknisk bistand til slutbrugeren, i det omfang denne bistand er nødvendig for installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer, hvis eksport er godkendt.

3. Tilladelserne kan udstedes elektronisk. De specifikke procedurer etableres på nationalt plan. Hvis medlemsstaterne benytter sig af denne mulighed, underretter de Kommissionen herom.

4. I forbindelse med tilladelser til eksport, import, transit, levering af teknisk bistand eller levering af mæglervirksomhed kan den kompetente myndighed stille sådanne krav og betingelser, som den anser for hensigtsmæssige.

5. De kompetente myndigheder kan idet de handler i overensstemmelse med denne forordning nægte at give tilladelse og kan annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en tilladelse, som de allerede har givet.«

13)

Artikel 10, stk. 2, affattes således:

»2. Hvis der foretages toldangivelse af varer, der er opført i bilag II, III eller IIIa, og det bekræftes, at der ikke er givet tilladelse til den planlagte eksport eller import i henhold til denne forordning, tilbageholder toldmyndighederne de angivne varer og gør eksportøren eller importøren opmærksom på, at der kan ansøges om tilladelse i henhold til denne forordning. Hvis der ikke er indgivet ansøgning om tilladelse inden for seks måneder efter tilbageholdelsen, eller hvis den kompetente myndighed afslår en sådan ansøgning, disponerer toldmyndighederne over de beslaglagte varer i overensstemmelse med gældende national ret.«

14)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Krav om underretning og høring

1. En medlemsstat skal meddele alle de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvis dens kompetente myndigheder, jf. bilag I, træffer beslutning om afslag på en ansøgning om tilladelse i henhold til denne forordning, eller hvis de tilbagekalder en tilladelse, de har givet. Sådan meddelelse skal ske senest 30 dage efter datoen for beslutningen eller tilbagekaldelsen.

2. Den kompetente myndighed konsulterer, hvor dette er nødvendigt eller relevant, den eller de myndigheder, der i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til eksport, transit, levering af teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland eller levering af mæglervirksomhed i henhold til denne forordning, hvis den modtager en ansøgning vedrørende eksport, transit, levering af teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland eller levering af mæglervirksomhed, der involverer en i alt væsentligt identisk transaktion, der er omhandlet i en sådan tidligere ansøgning, og finder, at der alligevel bør gives tilladelse.

3. Hvis den kompetente myndighed efter de i stk. 2 omhandlede konsultationer beslutter at give tilladelse, underretter den relevante medlemsstat øjeblikkeligt de andre medlemsstater og Kommissionen om sin beslutning og gør rede for årsagerne til beslutningen, med angivelse af støttende oplysninger i relevant omfang.

4. Hvis et afslag på at give tilladelse er baseret på et nationalt forbud i henhold til artikel 7, stk. 1, eller artikel 7a, stk. 4, udgør det ikke en beslutning om afslag på en ansøgning som omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

5. Alle underretninger, som kræves i henhold til denne artikel, skal foretages ved hjælp af et sikkert og krypteret informationsudvekslingssystem.«

15)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Ændring af bilag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a med henblik på at ændre bilag I, II, III, IIIa, IIIb, IV, V, VI og VII. Oplysningerne i bilag I vedrørende medlemsstaternes kompetente myndigheder ændres på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Hvis det i tilfælde af en ændring af bilag II, III, IIIa eller IIIb er påkrævet i særligt hastende tilfælde, anvendes proceduren i artikel 15b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

16)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 12a

Anmodninger om tilføjelse af varer til en af listerne over varer

1. Alle medlemsstater kan sende en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om at tilføje varer, der er udformet eller markedsført med henblik på retshåndhævelse, til bilag II, bilag III eller bilag IIIa. En sådan anmodning skal indeholde oplysninger om:

a)	varernes udformning og karakteristika

b)	samtlige anvendelsesformål for varerne og

c)	de internationale og nationale regler, der ville blive overtrådt, såfremt varerne anvendes til retshåndhævelse.

I forbindelse med sin anmodning til Kommissionen skal den anmodende medlemsstat også sende denne anmodning til de øvrige medlemsstater.

2. Kommissionen kan inden for tre måneder efter modtagelsen af anmodningen bede den anmodende medlemsstat om yderligere oplysninger, hvis den mener, at anmodningen ikke belyser et eller flere relevante punkter, eller at der er behov for yderligere oplysninger om et eller flere af de relevante punkter. Den meddeler, på hvilke punkter der ønskes yderligere oplysninger. Kommissionen fremsender sine spørgsmål til de øvrige medlemsstater. De øvrige medlemsstater kan også give Kommissionen yderligere oplysninger med henblik på vurdering af anmodningen.

3. Hvis Kommissionen mener, at der ikke er behov for yderligere oplysninger, eller hvis den har modtaget de yderligere oplysninger, den har anmodet om, skal den inden for 20 uger efter henholdsvis modtagelsen af anmodningen eller modtagelsen af de yderligere oplysninger indlede proceduren for vedtagelse af den ønskede ændring eller meddele den anmodende medlemsstat, hvorfor denne ikke indledes.«

17)	I artikel 13 indsættes følgende stykke: »3a. Kommissionen udarbejder en årlig rapport sammensat af de årlige aktivitetsrapporter, der er omhandlet i stk. 3. Denne årlige rapport gøres offentligt tilgængelig.«

18)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Behandling af personoplysninger

Personoplysninger skal behandles og udveksles i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (*5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (*6).

(*5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31)."

(*6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og organerne og om fri udveksling af sådanne data (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).« "

19)

Artikel 15a affattes således:

»Artikel 15a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 16. december 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (*7).

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.« "

20)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 15b

Hasteprocedure

1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelsen af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 15a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 15c

Koordinationsgruppen for torturbekæmpelse

1. Der oprettes en koordinationsgruppe for torturbekæmpelse med en repræsentant for Kommissionen som formand. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant til denne gruppe.

2. Gruppen skal undersøge alle spørgsmål vedrørende denne forordnings anvendelse, herunder og uden begrænsning udveksle oplysninger om administrative praksisser og eventuelle spørgsmål, som rejses af formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat.

3. Koordinationsgruppen for torturbekæmpelse kan, når som helst den finder det nødvendigt, høre eksportører, mæglere, leverandører af teknisk bistand og andre relevante aktører, der er berørt af denne forordning.

4. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet en årlig skriftlig rapport om de aktiviteter, undersøgelser og høringer, som koordinationsgruppen for torturbekæmpelse har foretaget.

Den årlige rapport udarbejdes under behørig hensyntagen til nødvendigheden af ikke at underminere fysiske eller juridiske personers forretningsmæssige interesser. Drøftelserne i gruppen er fortrolige.

Artikel 15d

Evaluering

1. Senest den 31. juli 2020 og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen gennemførelsen af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en omfattende gennemførelses- og konsekvensanalyse, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer. Med analysen vil behovet for at inddrage aktiviteter blandt EU-borgere i udlandet blive vurderet. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelsen af denne rapport.

2. Særlige afsnit i rapporten skal behandle:

a)	koordinationsgruppen for torturbekæmpelse og dens aktiviteter. Rapporten skal udarbejdes under behørig hensyntagen til nødvendigheden af ikke at underminere fysiske eller juridiske personers forretningsmæssige interesser. Drøftelserne i gruppen er fortrolige, og

b)	oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 17, stk. 1, og meddelt til Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 2.«

21)

Artikel 18, stk. 1, affattes således:

»1. Denne forordning har samme territoriale anvendelsesområde som traktaterne, bortset fra artikel 3, stk. 1, første afsnit, artikel 4, stk. 1, første afsnit, artikel 4a, 5, 6a, 7, 7b og 7d, artikel 8, stk. 1-4, og artikel 10, som finder anvendelse på:

—	Unionens toldområde

—	de spanske territorier Ceuta og Melilla

—	det tyske territorium Helgoland.«

22)

I bilagene foretages følgende ændringer:

I bilag II affattes punkt 1.1 således:

KN-kode

Beskrivelse

»ex 4421 90 97

ex 8208 90 00

1.1.	Galger, guillotiner og blade til guillotiner.«

b)	I bilag III udgår punkt 4 og 5.

c)	Der indsættes et nyt bilag IIIa, hvis tekst findes i bilag I til nærværende forordning.

d)	Der indsættes et nyt bilag IIIb, hvis tekst findes i bilag II til nærværende forordning.

e)	Der tilføjes et nyt bilag VI, hvis tekst findes i bilag III til nærværende forordning.

f)	Der tilføjes et nyt bilag VII, hvis tekst findes i bilag IV til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 9), og, i det omfang det indsætter artikel 7e, artikel 1, nr. 10), finder anvendelse fra den 17. marts 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. november 2016.

På Europa-Parlamentets vegne

I. KORČOK

Formand

På Rådets vegne

M. SCHULZ

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 4.10.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.11.2016.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L 200 af 30.7.2005, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets beslutning af 17. juni 2010 om Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 107).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2011 af 20. december 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L 338 af 21.12.2011, s. 31).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 775/2014 af 16. juli 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L 210 af 17.7.2014, s. 1).

(6) Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99).

(7) Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (»FN's våbenprotokol«), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne data (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 37/2014 af 15. januar 2014 om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger (EUT L 18 af 21.1.2014, s. 1).

(12) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

Rubrik 1	Ansøgende mægler	Den ansøgende mæglers navn og fulde adresse angives. Mægler er defineret i artikel 2, litra l), i forordning (EF) nr. 1236/2005.
Rubrik 3	Tilladelse nr.	Nummeret angives, og der sættes kryds i den relevante rubrik om der er tale om en individuel eller en global tilladelse (se artikel 2, litra p) og q), i forordning (EF) nr. 1236/2005 for definitioner).
Rubrik 4	Udløbsdato	Angiv venligst dag (to tal), måned (to tal) og år (fire tal). Gyldighedsperioden for en individuel tilladelse er fra tre måneder til tolv måneder og for en global tilladelse fra ét år til tre år. Når gyldighedsperioden udløber, kan der om nødvendigt anmodes om en forlængelse.
Rubrik 5	Modtager	Foruden navn og adresse angives det, om modtageren i bestemmelsestredjelandet er en slutbruger, en distributør som omhandlet i artikel 2, litra r), i forordning (EF) nr. 1236/2005 eller en part, der har en anden rolle i transaktionen. Hvis modtageren er distributør, men også bruger en del af leveringen til et særligt slutformål, sættes kryds i både »distributør« og »slutbruger«, og slutanvendelsen angives i rubrik 11.
Rubrik 6	Tredjeland, hvor varerne befinder sig	Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 (2). Se Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 (3).
Rubrik 7	Bestemmelsestredjeland	Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Se forordning (EU) nr. 1106/2012.
Rubrik 9	Udstedende medlemsstat	Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Se forordning (EU) nr. 1106/2012.
Rubrik 11	Slutanvendelse	Der gives en præcis beskrivelse af, hvad varerne skal anvendes til, og det angives også, om slutbrugeren er en retshåndhævende myndighed som defineret i artikel 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1236/2005 eller en leverandør af oplæring i anvendelsen af de varer, der er omfattet af mæglervirksomheden. Lad rubrikken stå tom, hvis mæglervirksomheden leveres til en distributør, medmindre denne selv anvender en del af varerne til en særligt slutanvendelse.
Rubrik 12	Præcis lokalisering af varerne i det tredjeland, hvorfra de eksporteres	Det beskrives, hvor varerne befinder sig i det tredjeland, hvorfra de sendes til den person, den enhed eller det organ, der er anført i rubrik 2. Der skal angives en adresse i det land, der er nævnt i rubrik 6, eller lignende oplysninger, der beskriver varens opholdssted. Bemærk, at det ikke er tilladt at anføre et postboksnummer eller en lignende postadresse.
Rubrik 13	Beskrivelse af genstanden	Beskrivelsen af varerne bør omfatte en henvisning til et specifikt punkt i bilag III eller IIIa til forordning (EF) nr. 1236/2005. Oplysninger om emballering af de pågældende varer kan eventuelt medtages. Hvis der ikke er plads nok i rubrik 13, fortsættes der på et vedhæftet ark hvidt papir, hvorpå der henvises til tilladelsens nummer. Antallet af bilag angives i rubrik 20.
Rubrik 14	Genstandsnummer	Denne rubrik udfyldes kun på formularens bagside. Genstandsnummereret skal svare til det trykte nummer i rubrik 14 ved siden af beskrivelsen af den pågældende genstand på forsiden.
Rubrik 15	HS-kode	HS-koden er en toldkode, som tildeles varerne i det harmoniserede system. Hvis koden fra EU's kombinerede nomenklatur er kendt, kan den kode anvendes i stedet. Se Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1754 (*4) for den gældende udgave af den kombinerede nomenklatur.
Rubrik 17	Valuta og værdi	Angiv værdi og valuta ved anvendelse af den pris, der skal betales (uden at omregne den). Hvis prisen ikke er kendt, angives den anslåede værdi efterfulgt af angivelsen AV. Valutaen skal angives ved hjælp af den alfabetiske kode (ISO 4217:2015).
Rubrik 18	Særlige krav og betingelser	Rubrik 18 vedrører genstand 1, 2 eller 3 (angives, hvis det er relevant), der er beskrevet i de forudgående rubrikker 14-16. Hvis der ikke er plads nok i rubrik 18, fortsættes der på et vedhæftet ark hvidt papir, hvorpå der henvises til tilladelsens nummer. Antallet af bilag angives i rubrik 20.
Rubrik 20	Antal bilag	Det angives, hvor mange bilag der er, hvis der er nogen (jf. forklaringerne til rubrik 13 og 18).

Rubrik 1	Ansøgende leverandør af teknisk bistand	Ansøgerens navn og fulde adresse angives. Leverandør af teknisk bistand er defineret i artikel 2, litra m), i forordning (EF) nr. 1236/2005. Hvis den tekniske bistand ledsager en eksport, for hvilken der er udstedt en tilladelse, skal også ansøgerens toldnummer angives, hvis dette er muligt, ligesom nummeret på den tilknyttede eksporttilladelse anføres i rubrik 14.
Rubrik 3	Tilladelse nr.	Nummeret angives, og der sættes kryds i den relevante rubrik med angivelse af den artikel i forordning (EF) nr. 1236/2005, som tilladelsen er baseret på.
Rubrik 4	Udløbsdato	Angiv venligst dag (to tal), måned (to tal) og år (fire tal). Gyldighedsperioden for en tilladelse er fra tre måneder til tolv måneder. Når gyldighedsperioden udløber, kan der om nødvendigt anmodes om en forlængelse.
Rubrik 5	Den eller det i rubrik 2 anførte fysiske eller juridiske persons eller enheds eller organs aktivitet	Angiv hovedaktiviteten for personen, enheden eller organet, som den tekniske bistand leveres til. Udtrykket retshåndhævende myndighed er defineret i artikel 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1236/2005. Hvis den vigtigste aktivitet ikke er på listen, sættes kryds ved »Ingen af ovennævnte« og hovedaktiviteten beskrives ved hjælp af generiske ord (f.eks. grossist, detailhandler, hospital).
Rubrik 6	Tredjeland eller medlemsstat, hvor den tekniske bistand vil blive leveret	Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 (2). Se Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 (3). Bemærk, at en medlemsstat kun skal angives i rubrik 6, hvis tilladelsen er baseret på artikel 4 i forordning (EF) nr. 1236/2005.
Rubrik 7	Tilladelsestype	Det angives, om leveringen af teknisk bistand ydes i en bestemt periode, og i bekræftende fald angives perioden i dage, uger eller måneder, i løbet af hvilke leverandøren af teknisk bistand skal besvare anmodninger om rådgivning, bistand eller oplæring. En enkelt levering af teknisk bistand vedrører en specifik anmodning om rådgivning eller støtte eller en specifik oplæring (selv om det drejer sig om et kursus over flere dage).
Rubrik 8	Udstedende medlemsstat	Både navnet på den pågældende medlemsstat og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til (EF) nr. 471/2009. Se forordning (EU) nr. 1106/2012.
Rubrik 9	Beskrivelse af den type vare, som den tekniske bistand vedrører	Den varetype, som den tekniske bistand vedrører, beskrives. Beskrivelsen bør omfatte en henvisning til et specifikt punkt i bilag II, III eller IIIa til forordning (EF) nr. 1236/2005.
Rubrik 10	Beskrivelse af den tekniske bistand, som tillades	Den tekniske bistand beskrives på en klar og præcis måde. Der indsættes en henvisning til datoen og nummeret på en aftale, der er indgået af leverandøren af teknisk bistand, eller en sådan aftale vedhæftes, hvis det er relevant.
Rubrik 11	Leveringsmåder	Rubrik 11 skal ikke udfyldes, hvis tilladelsen er baseret på artikel 4 forordning (EF) nr. 1236/2005. Hvis den tekniske bistand leveres fra et andet tredjeland end det tredjeland, hvor modtageren er hjemmehørende eller har hjemsted, angives både navnet og den relevante landekode på det pågældende land, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Se forordning (EU) nr. 1106/2012.
Rubrik 12	Beskrivelse af den oplæring i brugen af varerne, som den tekniske bistand vedrører	Det angives, om den tekniske bistand eller tekniske service, der er omfattet af definitionen af teknisk bistand i henhold til artikel 2, litra f), i forordning nr. 1236/2005, ledsages af oplæring for brugere af den pågældende vare. Det angives, hvilken type brugere, der vil modtage denne oplæring, og målene med og indholdet af oplæringsprogrammet præciseres.
Rubrik 14	Særlige krav og betingelser	Hvis der ikke er plads nok i rubrik 14, fortsættes der på et vedhæftet ark hvidt papir, hvorpå der henvises til tilladelsens nummer. Antallet af bilag angives i rubrik 16.
Rubrik 16	Antal bilag	Det angives, hvor mange bilag der er, hvis der er nogen (jf. forklaringerne til rubrik 10 og 14).