26.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/2074

af 25. november 2016

om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 for så vidt angår stoffet »aluminiumsalicylat, basisk«

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (1), særlig artikel 14 sammenholdt med artikel 17,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur udarbejdet af Udvalget for Veterinærlægemidler, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 470/2009 skal der ved en forordning fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer (herefter benævnt »MRL«) af farmakologisk virksomme stoffer, som i Unionen er bestemt til anvendelse i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug.

(2)

Tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer.

(3)

Aluminiumsalicylat, basisk, er på nuværende tidspunkt opført i tabellen som et stof, der for alle arter bestemt til fødevareproduktion, undtagen kvæg, geder, dyr af hestefamilien, kaniner og fisk, tillades anvendt lokalt. Aluminiumsalicylat, basisk, er også et tilladt stof for kvæg, geder, dyr af hestefamilien og kaniner i henhold til midlertidige MRL'er, der udløber den 31. december 2016.

(4)

Der er indgivet en ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur (i det følgende benævnt »EMA«) om ændring af bestemmelserne vedrørende aluminiumsalicylat, basisk, med henblik på at fjerne den midlertidige status af MRL for så vidt angår kvæg, geder, dyr af hestefamilien og kaniner.

(5)

EMA har på grundlag af en udtalelse fra Udvalget for Veterinærlægemidler anbefalet, at den midlertidige status af MRL for aluminiumsalicylat, basisk, fjernes for så vidt angår kvæg, geder, dyr af hestefamilien og kaniner.

(6)

Forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 25. januar 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1).


BILAG

I tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 affattes bestemmelserne vedrørende stoffet aluminiumsalicylat, basisk, således:

Farmakologisk virksomt stof

Restmarkør

Dyreart

MRL

Målvæv

Andre bestemmelser (jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009)

Terapeutisk klassifikation

»Aluminiumsalicylat, basisk

Salicylsyre

Kvæg,

geder,

dyr af hestefamilien,

kaniner

200 μg/kg

500 μg/kg

1 500 μg/kg

1 500 μg/kg

Muskel

Fedt

Lever

Nyre

Ingen angivelse

Midler mod diarré og tarminflammation«

Kvæg,

geder,

Dyr af hestefamilien

9 μg/kg

Mælk

 

Ikke relevant

Alle arter bestemt til fødevareproduktion undtagen kvæg, geder, dyr af hestefamilien, kaniner og fisk

MRL ikke påkrævet

Ikke relevant

Kun til lokal anvendelse