21.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 255/12


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1687

af 20. september 2016

om gennemførelse af artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (1), særlig artikel 21, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 18. januar 2016 forordning (EU) 2016/44.

(2)

Én person bør udgå af listen over fysiske personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag III, del A, til forordning (EU) 2016/44.

(3)

Bilag III til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EU) 2016/44 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2016.

På Rådets vegne

I. KORČOK

Formand


(1)  EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.


BILAG

Navnet på følgende person og de hertil hørende oplysninger udgår af listen i bilag III, del A, til forordning (EU) 2016/44:

A.   Personer

15.

Oberst Taher Juwadi