29.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/92 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1247
af 28. juli 2016
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af aspartam med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Midlertidige foranstaltninger
(1) |
Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »Kommissionen«) indførte den 26. februar 2016 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/262 (i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«) (2) en midlertidig antidumpingtold på importen af aspartam med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »det pågældende land« eller »Kina«) i henhold til artikel 7, stk. 4, i grundforordningen. |
(2) |
Undersøgelsen blev indledt den 30. maj 2015 som følge af en klage, der blev indgivet den 16. april 2015 af Ajinomoto Sweeteners Europe SAS (i det følgende benævnt »ASE«), som er den eneste producent af aspartam i Unionen. Den 15. oktober 2015 blev ASE opkøbt af Hyet Holding B.V., og virksomheden ændrede derfor navn til Hyet Sweet SAS (i det følgende benævnt »Hyet«). Hyet tegner sig for 100 % af Unionens produktion af aspartam og udgør dermed EU-erhvervsgrenen i sin helhed, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
(3) |
Som anført i betragtning 18 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2015 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«). |
1.2. Efterfølgende sagsforløb
(4) |
Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for beslutningen om at indføre en midlertidig antidumpingtold (i det følgende benævnt »den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indgav en række interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. De interesserede parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at komme til orde. |
(5) |
Der blev afholdt en høring efter anmodning fra China Chamber of International Commerce, med tilstedeværelse af repræsentanter for én eksporterende producent, Sinosweet Co., Ltd. De vigtigste punkter, der blev drøftet, var muligheden for at opnå et pristilsagn, samt andre anmodninger og bemærkninger vedrørende dumpingberegningerne. Bemærkningerne blev senere formaliseret i et indlæg, og de behandles i nærværende forordning. |
(6) |
Én af de eksporterende producenter, Changmao Biochemical Engineering Co., Ltd, anmodede om indgriben fra høringskonsulenten i handelsprocedurer. De vigtigste punkter, der blev drøftet, var grundene til at nægte markedsøkonomisk behandling, valg af referenceland, behovet for justeringer ved fastsættelsen af prisunderbud samt den påståede mangel på årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade og dumpingimporten. |
(7) |
Kommissionen tog stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed. |
(8) |
Kommissionen informerede alle interesserede parter om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at den havde til hensigt at indføre en endelig antidumpingtold på importen af aspartam med oprindelse i Kina og at foretage en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (i det følgende benævnt »den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Samtlige interesserede parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
(9) |
De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant. |
1.3. Stikprøveudtagning
(10) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende stikprøveudtagning af importører, bekræftes betragtning 8-10 i forordningen om midlertidig told. |
(11) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina, bekræftes betragtning 11-12 i forordningen om midlertidig told. |
(12) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende individuel undersøgelse, bekræftes betragtning 13 i forordningen om midlertidig told. |
1.4. Ansøgningsformularer til markedsøkonomisk behandling
(13) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende ansøgningsformularerne til markedsøkonomisk behandling, bekræftes betragtning 14 i forordningen om midlertidig told. |
2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den pågældende vare
(14) |
Den pågældende vare er, jf. definitionen og den nærmere præcisering i betragtning 19-22 i forordningen om midlertidig told, aspartam (N-L-α-Aspartyl-L-phenylalanin-1-methylester, 3-amino-N-(α-carbomethoxy-phenethyl)-succanimidsyre-N-methylester), CAS-nr. 22839-47-0, med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2924 29 98 (i det følgende benævnt »den pågældende vare« eller »samme vare«). |
(15) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger genfremsatte EU-erhvervsgrenen sin bekymring for mulig omgåelse af foranstaltninger via blandinger og præparater, der indeholder aspartam. EU-erhvervsgrenen hævdede desuden, at der ikke ville være nogen vanskeligheder med gennemførelsen, hvis der blev pålagt told på sådanne blandinger og præparater. Som eksempel henviste EU-erhvervsgrenen til en anden undersøgelse vedrørende mononatriumglutamat i USA. |
(16) |
Som svar på denne bemærkning skal det bemærkes, at det i den endelige fase af en nylig undersøgelse vedrørende en lignende vare blev konkluderet, at en række medlemsstater og Schweiz er stødt på betydelige vanskeligheder med gennemførelsen som følge af, at sådanne blandinger og præparater var blevet medregnet i definitionen af den pågældende vare. Som følge heraf blev det besluttet at udelade dem fra varedefinitionen i den endelige fase. I betragtning af ligheden mellem produkterne (sødestoffer med samme anvendelsesformål i fødevare-, drikkevare- og lægemiddelsektoren) er det højst sandsynligt, at der vil opstå lignende vanskeligheder også i den foreliggende sag. |
(17) |
Hvad der er nok så vigtigt, underbygger resultaterne af undersøgelsen ikke påstanden om, at der foreligger nogen forhøjet risiko for omgåelse via blandinger og præparater. Samarbejdsvillige brugere har bekræftet, at der kræves forskellige mængder af forskellige sødestoffer til varetyper/-mærker i hvert efterfølgende produktionsled, hvilket umuliggør særskilt indførsel for hver enkelt blanding. Hertil kommer, at indførsel af aspartam i flydende form (som en blanding med vand) ville kræve helt anderledes og væsentligt dyrere emballering og transport. |
(18) |
På grundlag af ovenstående fastholdes varedefinitionen i betragtning 22 i forordningen om midlertidig told. |
2.2. Samme vare
(19) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende samme vare, bekræftes betragtning 23 i forordningen om midlertidig told. |
3. DUMPING
3.1. Normal værdi
3.1.1. Markedsøkonomisk behandling
(20) |
Som nævnt i betragtning 26 i forordningen om midlertidig told blev anmodningen om markedsøkonomisk behandling fra en eksporterende producent i stikprøven afvist, fordi undersøgelsen viste, at virksomheden ikke opfyldte kriterium 2 og 3 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Den interesserede part genfremsatte sin påstand om, at den opfylder disse kriterier. For såvidt angår kriterium 2 forelagde den interesserede part imidlertid ikke nogen nye beviser eller argumenter, som foranledigede at undersøge den foreløbige vurdering på ny. |
(21) |
For såvidt angår kriterium 3 henviste parten til en nylig afsagt dom (3), hvori Domstolen var uenig i Kommissionens analyse af skatteincitamenter i forhold til dette kriterium. Det skal bemærkes, at dommen endnu ikke er trådt i kraft. Som nævnt i betragtning 31 i den midlertidige forordning vurderes hver enkelt sag separat på grundlag af alle de faktiske oplysninger, som Kommissionen har adgang til. Da der ikke er fremkommet nogen yderligere argumenter eller nye faktiske omstændigheder i forhold til indholdet i den konkrete analyse af skatteincitamenter i den aktuelle sag, kunne konklusionerne ikke tages op til genovervejelse. |
(22) |
Under mødet med høringskonsulenten genfremsatte parten sin påstand, jf. betragtning 29 i forordningen om midlertidig told, om, at de fordele, der var opnået gennem præferentielle skattestøtteordninger, burde betragtes som subsidier, og at forekomsten af subsidier derfor ikke bør klassificeres som fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. |
(23) |
Som nævnt i betragtning 32 i den midlertidige forordning er formålet med en undersøgelse vedrørende markedsøkonomisk behandling forskelligt fra formålet med en antisubsidieundersøgelse. En undersøgelse vedrørende markedsøkonomisk behandling har til formål at afgøre, hvorvidt et selskab opererer under markedsøkonomiske vilkår i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), hvorimod en antisubsidieundersøgelse har til formål at afgøre, hvorvidt en virksomhed drager fordel af udligningsberettigede subsidier i henhold til bestemmelserne i forordningen om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande uden for EU (4). Disse to spørgsmål har således hvert deres eget retsgrundlag og bør behandles separat. For markedsøkonomisk behandling er ét af de relevante aspekter for at vurdere kriterium 3, hvorvidt de undersøgte virksomheders produktionsomkostninger og økonomiske situation er genstand for væsentlige fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, og ikke hvorvidt en virksomhed drager fordel af udligningsberettigede subsidier. |
(24) |
Under alle omstændigheder præciseres det i betragtning 29 i forordningen om midlertidig told, at den pågældende eksporterende producent ikke opfyldte kriterium 3, ikke kun på grund af de skattemæssige incitamenter, den modtog, men også på grund af den fordel, den drog gennem købet af brugsrettigheder til jord. For så vidt angår brugsrettigheder til jord, hævdede parten, at den dokumentation, der er indsendt i forbindelse med den aktuelle sag, er identisk med den dokumentation, der er indsendt i forbindelse med to tidligere undersøgelser, som endte med, at parten blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Konklusionen om, at kriterium 3 ikke var opfyldt, grundede sig imidlertid ikke kun på den dokumentation, der var indsendt i forbindelse med tidligere undersøgelser, men også på nye oplysninger, som blev indsamlet i forbindelse med den aktuelle undersøgelse, nemlig en ejendomsvurderingsrapport udarbejdet af en uafhængig revisor. Dette dokument er vedlagt som bilag til et prospekt, der offentliggøres på børsen i Hongkong for potentielle investorer. Rapporten viser, at der er stor forskel mellem den pris, som den eksporterende producent betalte for brugsrettigheder til jord, og markedsværdien. Det blev på dette grundlag vurderet, at parten ikke havde opnået disse brugsrettigheder til markedsværdi, og at kriterium 3 således ikke var opfyldt. |
(25) |
På baggrund af ovenstående tilbagevises den eksporterende producents påstand, og betragtning 24 og 37 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed. |
3.1.2. Valg af referenceland
(26) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gav tre af de interesserede parter udtryk for betænkeligheder over valget af Japan som referenceland og navnlig valget af producenten Ajinomoto Co., Japan (i det følgende benævnt »Ajinomoto Japan«), som er klagerens moderselskab, og over fastsættelsen af den normale værdi for Kina på grundlag af dette land. |
(27) |
De interesserede parter hævdede navnlig, at Ajinomoto Japan indtager en monopollignende stilling på hjemmemarkedet, hvor denne producent kan forlange en væsentligt højere pris sammenlignet med andre markeder, hvor der er konkurrence, som f.eks. Sydkorea eller Kina. Én af parterne hævdede under høringen med høringskonsulenten, at Ajinomoto Japan indtager en dominerende stilling på hjemmemarkedet med en markedsandel på noget nær 100 %, og at der således ikke er nogen import til eller konkurrence i Japan. Endvidere finder de interesserede parter, at Japan er klart uegnet som referenceland, da der er åbenlyse forskelle mellem det japanske og kinesiske marked, hvilket fremgår af de høje dumpingmargener, der blev fastslået i forordningen om midlertidig told. De hævdede også, at tilstedeværelsen af adskillige indenlandske producenter gør det kinesiske marked mere konkurrencedygtigt, og at den af de kinesiske producenter bogførte fortjeneste på hjemmemarkedet ligger væsentligt lavere end den fortjeneste, der er bogført af producenten i referencelandet. |
(28) |
En anden af parterne hævdede, at valget af Japan som referenceland er det værst tænkelige scenarie, og at resultatet af en sammenligning mellem de japanske priser og de kinesiske priser viser, at dette valg ikke er realistisk eller rimeligt. |
(29) |
I undersøgelsens indledende fase søgte Kommissionen samarbejde fra andre tredjelande med henblik på at vælge et egnet referenceland. Undersøgelsen viste, at verdensproduktionen af aspartam var koncentreret i ganske få lande: Kina, Frankrig, Japan og Sydkorea. De kendte producenter i Sydkorea og Japan blev kontaktet. Den eneste kendte sydkoreanske producent nægtede at samarbejde. Som beskrevet i den midlertidige fase var det kun producenten i Japan, der indvilligede i at samarbejde, og Japan var således det eneste tredjeland med markedsøkonomi, som kunne anvendes som referenceland. Data fra dette land blev anvendt til at fastsætte den normale værdi i forordningen om midlertidig told. |
(30) |
Kommissionen bemærker, at valget af Japan anfægtes af flere af de interesserede parter, navnlig på grund af Ajinomoto Japans høje markedsandel på hjemmemarkedet og den påståede begrænsede konkurrence på dette marked. De interesserede parter forelagde imidlertid ikke nogen beviser til støtte for deres påstande i denne henseende. Undersøgelsen viste ikke, at Japan ikke var et åbent marked på grund af importrestriktioner, såsom høj told eller andre afgifter og kvantitative restriktioner, men viste derimod, at der indberettes import af aspartam til det japanske marked, bl.a. fra Kina og Sydkorea. |
(31) |
For at vurdere, hvorvidt Japan er egnet som referenceland for Kina, foretog Kommissionen ikke desto mindre en nærmere undersøgelse af de konkurrencevilkår, hvorunder priserne på samme vare fastsættes i Japan. Som allerede nævnt opererer der kun én producent på det japanske marked, der konkurrerer med importen fra Kina og Sydkorea. Hvad der er nok så vigtigt, blev det konstateret, at den japanske producent opnåede vidt forskellige fortjenstmargener fra sine kunder, alt afhængigt af kundens type og størrelse. Undersøgelsen afdækkede ikke nogen rationel begrundelse for de store forskelle mellem fortjenstmargener. Navnlig blev det ikke konstateret, at forskellene mellem fortjenstmargener kan forklares ved eksempelvis mængden af den solgte vare. I betragtning af dette udestående spørgsmål blev det derfor vurderet, at anvendelsen af priser, der udløser disse uforklarlige forskelle mellem fortjenester, ville gøre fastsættelsen af den normale værdi uegnet og urimelig. |
(32) |
Kommissionen måtte derfor i den endelige fase ty til et andet rimeligt grundlag for at fastsætte den normale værdi, jf. artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen. Med henblik herpå blev den normale værdi for Kina fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens priser, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen. |
3.1.3. Normal værdi
(33) |
Den eneste EU-producents priser for samme vare på EU-markedet blev anvendt som en rimelig basis for at fastsætte den normale værdi for de eksporterende producenter i Kina, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). |
(34) |
Kommissionen undersøgte som det første, hvorvidt den samlede salgsmængde af samme vare til uafhængige kunder i Unionen var repræsentativ, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Til det formål blev den samlede salgsmængde sammenlignet med den samlede mængde af den pågældende vare, der blev eksporteret af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter til Unionen. På dette grundlag blev det konstateret, at EU-producenten havde solgt samme vare i repræsentative mængder på EU-markedet. |
(35) |
Derefter identificerede Kommissionen de varetyper, som blev solgt på hjemmemarkedet af EU-producenten, og som var identiske med de varetyper, der blev solgt til eksport til Unionen af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. For hver varetype blev salgsmængden i Unionen sammenlignet med eksporten til Unionen fra hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Denne sammenligning viste, at kun én varetype, der var blevet fremstillet i Unionen, fuldstændigt svarede til den varetype, der blev eksporteret af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. |
(36) |
Kommissionen undersøgte dernæst, om hver type af den samme vare, der blev solgt på hjemmemarkedet af EU-producenten, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Den normale værdi grunder sig på den faktiske hjemmemarkedspris pr. varetype, uanset om salget er fortjenstgivende eller ej, hvis mængden af varen solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende varetype svarede til eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne. Da denne varetype ikke var fortjenstgivende, kunne den normale værdi ikke baseres på det vejede gennemsnit af priserne for det samlede hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden, men måtte i stedet beregnes som beskrevet i betragtning 37 nedenfor. |
(37) |
Sluttelig identificerede Kommissionen de varetyper, som blev eksporteret fra Kina til Unionen, og som ikke blev solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet, og beregnede den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6. For at beregne den normale værdi for disse varetyper og den ikke-fortjenstgivende varetype, jf. foregående betragtning, anvendte Kommissionen de gennemsnitlige produktionsomkostninger for de mest sammenlignelige varetyper, der fremstilles af EU-producenten med et tillæg til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G«) samt fortjeneste svarende til det vejede gennemsnit af de beløb, som EU-producenten havde afholdt ved hjemmemarkedssalget af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden. |
(38) |
Som svar på én af partenes påstand om manglende oplysninger om varernes detaljerede egenskaber påpegede Kommissionen desuden, at den pågældende vare og samme vare i den aktuelle undersøgelse — i modsætning til andre varer, der er omfattet af antidumpingundersøgelser, som visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål fra Kina — er forholdsvis homogene varer med begrænset antal typer og varianter. Eksempelvis havde de fleste af de varetyper, der blev solgt af kinesiske eksporterende producenter, nøjagtig samme grundlæggende egenskaber hvad angår anvendelse, koncentration, emballage og sammensætning. |
(39) |
For at nærmere beskrive den metode, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi, bør det dog bemærkes, at Kommissionen har identificeret 6 specifikke egenskaber, der er relevante for den detaljerede definition af de forskellige typer af den pågældende vare: fysisk form, koncentration, emballagens type og størrelse, anvendelse samt sammensætning. Der blev eksporteret 5 varetyper fra Kina til Unionen, og blandt disse varetyper var kun én faktor forskellig fra de varetyper, der blev solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen. |
(40) |
Som led i den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde Kommissionen for hver af de kinesiske eksporterende producenter egenskaberne og type for den vare, som blev anvendt til at beregne den normale værdi for samtlige varetyper, herunder de typer, der eksporteres fra Kina til Unionen, som ikke svarer fuldstændigt til de typer, der sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 35 og 39 ovenfor. |
3.2. Eksportpris
(41) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende eksportpriserne, bekræftes betragtning 51-53 i forordningen om midlertidig told. |
3.3. Sammenligning
(42) |
Én af parterne udtrykte uenighed i afslaget på dennes anmodning om justering for valutaomregning i forbindelse med dennes afviklingsaftaler, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j). Som forklaret i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told viste undersøgelsen imidlertid, at der ikke forelå nogen direkte sammenhæng mellem valutaomregningsaftaler og eksportaftaler. Den interesserede part forelagde ikke nogen nye beviser eller argumenter, som foranledigede at undersøge den foreløbige vurdering på ny. |
(43) |
På grundlag af ovenstående blev den eksporterende producents anmodning afvist. Idet EU-erhvervsgrenens priser blev anvendt til at beregne den normale værdi, er der desuden ingen anledning til at besvare de fremsatte bemærkninger vedrørende sammenligningen mellem samme vare fra Japan og den pågældende vare. |
3.4. Bemærkninger efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner
(44) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger fra tre af de interesserede parter. |
(45) |
Den første af de interesserede parter hævdede, at klagerens data ikke burde anvendes til at fastsætte den normale værdi, fordi dette ikke ville være uvildigt og neutralt. Ifølge den interesserede part er den eneste mulighed at anvende kinesiske data. |
(46) |
EU-producentens data, som blev anvendt til at fastsætte den normale værdi, blev kontrolleret på stedet og fundet pålidelige og korrekte. Under disse omstændigheder udgør forholdet mellem den japanske producent og EU-producenten ikke nogen hindring for at anvende EU-producentens data. Anvendelsen af EU-data til at fastsætte den normale værdi er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Påstanden afvises derfor. |
(47) |
Den samme interesserede part hævdede, at beslutningen om at anvende EU-erhvervsgrenens data tilsidesatte dens ret til at blive rettidigt underrettet. I denne henseende finder Kommissionen fremlæggelsen af oplysninger tilstrækkelig, idet den indeholdt data om en EU-producent. Den pågældende interesserede part fik desuden lejlighed til at fremsætte bemærkninger. |
(48) |
Endelig hævdede den samme interesserede part, at der var forskelle i produktionsomkostningerne mellem EU-producenten og den kinesiske producent ved fremstilling af aspartam, navnlig i forbindelse med produktionsprocessen, yderligere tjenesteydelser og anvendt energitype, som følge af gennemførelsen af yderligere krav til reguleringsmæssige specifikationer, f.eks. krav vedrørende tungmetaller, arsen, colibakterier, adgang til råvarer, patentudgifter, 13 måneders løn og emballeringsomkostninger. Den pågældende interesserede part hævdede, at disse forskelle påvirker prissammenligneligheden mellem den normale værdi og eksportprisen. En anden interesseret part hævdede, at EU-erhvervsgrenen har betalt licensafgifter for opløselig aspartam, hvilket er en vare, der ikke fremstilles i Kina, og parten anmoder derfor om, at dumpingberegning justeres i overensstemmelse hermed. |
(49) |
De interesserede parter underbyggede ikke deres påstande om, at forskelle i produktionsomkostningerne påvirkede prissammenligneligheden, hvilket kræves i grundforordningens artikel 2, stk. 10. Navnlig blev der ikke forelagt beviser for, at kunderne konsekvent betaler andre priser på hjemmemarkedet på grund af forskelle i disse faktorer. Indenlandske og eksporterede varer anses for at ligne hinanden ud fra forbrugerens synsvinkel, som ikke er indstillet på at betale forskellige priser. På dette grundlag afvises påstandene. |
(50) |
En tredje interesseret part hævdede, at Kommissionen ikke havde præciseret, hvorvidt der ved beregningen af den normale værdi blev anvendt gennemsnitlige beløb for SG&A samt fortjeneste for alle de varer, der sælges i Unionen, eller kun for SG&A vedrørende den nærmeste varetype. Den første interesserede part hævdede, at fortjenesten ikke kan overstige 3 % på grund af situationen inden for aspartambranchen. Kommissionen erindrer om, at den som forklaret i betragtning 50 i forordningen om midlertidig told ved beregningen af den normale værdi tilføjede et rimeligt beløb for SG&A samt fortjeneste svarende til det vejede gennemsnit af de beløb, der faktisk blev indtjent af EU-producenten på hjemmemarkedssalget af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden, jf. artikel 2, stk. 6, i grundforordningen. |
(51) |
Den tredje interesserede part genfremsatte sit krav om justering for valutaomregning i forbindelse med dennes afviklingsaftaler. Men da der ikke foreligger nogen nye beviser eller argumenter, som foranlediger at undersøge den foreløbige vurdering på ny, afvises kravet. |
(52) |
Den første interesserede part genfremsatte sin påstand om, at afvisningen af markedsøkonomisk behandling var uberettiget og var i modstrid med Kommissionens tidligere afgørelser, og at skatteincitamenter og tilskud ikke bør klassificeres som fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. Disse påstande er omhandlet i betragtning 21-23. |
(53) |
Den pågældende interesserede part hævdede endvidere, at der var blevet taget hensyn til det i betragtning 24 nævnte prospekt i forbindelse med de foregående afgørelser om markedsøkonomisk behandling. |
(54) |
Den pågældende interesserede part påviste dog ikke, at dette dokument havde haft nogen indflydelse på værdiansættelsen af brugsrettigheder til jord i hensyn til i forbindelse med de foregående afgørelser om markedsøkonomisk behandling. Afgørelsen om markedsøkonomisk behandling foretages under alle omstændigheder uafhængigt for hver undersøgelse på grundlag af de konkrete omstændigheder, der er relevante for den pågældende undersøgelse. |
(55) |
Den pågældende interesserede part hævdede også, at værdiansættelsen i prospektet ikke kan sammenlignes med kontraktprisen for købet, idet den solgte jord var ubehandlet og ubearbejdet. |
(56) |
Med hensyn til værdiansættelsen af brugsrettighederne til jord fremlagde Kommissionen i detaljer over for de interesserede parter den metode, der anvendes til at beregne forskellen mellem den rimelige markedsværdi og de faktiske omkostninger. I denne henseende blev de samlede byggeomkostninger fratrukket det samlede skøn for grunden inden for kategorien bygninger og anlæg. Forskellen på +35 % blev vurderet som væsentlig og kan derfor kun forklares ved en overførselspris, der ligger et godt stykke under markedsværdien på tidspunktet for transaktionen mellem selskabet og de lokale myndigheder. Den omstændighed, at forskellen mellem markedsværdien og de faktiske omkostninger, som den interesserede part hævder, i tidligere undersøgelser er blevet vurderet forskelligt, ændrer ikke konklusionerne i undersøgelsen. |
3.5. Dumpingmargener
(57) |
Da der ikke blev fremsat nogen yderligere bemærkninger, bekræftes de foreløbige dumpingmargener i betragtning 61-67 i forordningen om midlertidig told, og de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:
|
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen
(58) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftes betragtning 68 og 69 i forordningen om midlertidig told. |
4.2. EU-forbrug
(59) |
Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 70-73 i forordningen om midlertidig told. |
4.3. Import fra Kina
4.3.1. Mængden af og priserne på importen fra Kina
(60) |
Én af parterne hævdede, at dens ret til forsvar blev tilsidesat, da importstatistikkerne ikke blev offentliggjort. Den interesserede part udbad sig også en forklaring på, hvordan mængder af og værdier for den pågældende vare blev udtaget fra tilgængelige statistikker, og anmodede om at få præciseret, med hvilken database og hvordan disse mængder/værdier blev krydstjekket, jf. betragtning 71 i forordningen om midlertidig told. Den interesserede part anmodede om adgang til importstatistikkerne. |
(61) |
Kommissionen bekræfter, at mængderne af og værdierne for den kinesiske import blev fastsat på grundlag af oplysninger fra den kinesiske forskningsvirksomhed CCM (5). Disse data blev krydstjekket med oplysningerne i den officielle kinesiske eksportdatabase, som administreres af de kinesiske toldmyndigheder. Dataene fra den kinesiske eksportdatabase er gjort tilgængelige i det ikke-fortrolige dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. De er desuden offentligt tilgængelige mod betaling. Både CCM og den kinesiske eksportdatabase benytter en særlig kode (29242930) udelukkende for aspartam, og de er derfor tilstrækkeligt detaljerede, hvorfor ingen nærmere udspecificering var nødvendig. |
(62) |
Måleenheden i betragtning 76 og tabel 3 i forordningen om midlertidig told indeholder en skrivefejl. De priser, der er angivet i betragtning 76 og i tabel 3 i forordningen om midlertidig told, vedrører EUR/kg og ikke EUR/ton. |
(63) |
Da der ikke blev fremsat nogen yderlige bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater i forordningen om midlertidig told vedrørende mængde, markedsandel og gennemsnitlige priser på importen fra Kina, jf. betragtning 74-77, og måleenheden i betragtning 76 og tabel 3 i forordningen om midlertidig told rettes til EUR/kg. |
4.3.2. Prisunderbud
(64) |
Én af de interesserede parter anmodede Kommissionen om at revidere sin analyse af prisunderbud ved at tage højde for forskellige emballagetyper. Den interesserede part fremlagde prisnoteringerne for forskellige emballeringsmaterialer til støtte for sin påstand. En anden af parterne hævdede, at der i forbindelse med beregning af underbud bør tages hensyn til forskelle med hensyn til produktionsprocessen og købsprisen på råvarer som følge af søtransport og international forsikring, eftersom disse parametre ifølge den interesserede part havde en betydelig indflydelse på prisen på det endelige produkt. |
(65) |
Én af parterne hævdede også, at eftersom EU-erhvervsgrenen ikke havde mistet markedsandele, er prisunderbuddet uden betydning, da det kun ville være relevant, hvis importen fra Kina modsvarede EU-erhvervsgrenens markedsandel. |
(66) |
For det første viste undersøgelsen, som forklaret i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told, at emballagen ikke er en prisfører. Desuden fandt Kommissionen, efter at have analyseret de noteringer, som den interesserede part havde fremlagt, at noteringerne viser forskelle i emballeringsomkostninger på maksimalt 0,33 RMB/kg (svarende til 0,046 EUR/kg), hvilket er ubetydeligt for et produkt med en gennemsnitspris på omkring EUR 10/kg eller derover. |
(67) |
For det andet grunder skadeberegningerne sig på sammenlignelige priser i Unionen og importpriserne i undersøgelsesperioden som forklaret i betragtning 78 i forordningen om midlertidig told. Eventuelle forskelle mellem Kina og Unionen med hensyn til råvarepriser skal påvises, for at dette kan påvirke prissammenligneligheden. Det er ikke usædvanligt, at producenter i ét land indkøber råvarer til andre priser end producenterne i et andet land. En sådan forskel i omkostningerne udmønter sig ikke nødvendigvis i prisforskelle og påvirker ikke nødvendigvis prissammenligneligheden, eftersom dette blot er én af flere faktorer, der påvirker priserne. Den interesserede part underbyggede under alle omstændigheder ikke sin påstand om, at forskelle i råvareomkostninger påvirker prissammenligneligheden. Påstanden afvises derfor. |
(68) |
For det tredje viste undersøgelsen, at EU-producenter og kinesiske eksporterende producenter anvender nogenlunde ens produktionsprocesser. Endvidere underbyggede den interesserede part ikke, hvilke justeringer der i givet fald burde foretages for forskelle i produktionsprocessen. Denne påstand afvises derfor. |
(69) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger genfremsatte den interesserede part sin påstand om, at der ved beregning af underbud bør tages hensyn til forskelle, der påvirker prissammenligneligheden, jf. betragtning 48. Derudover hævdede den interesserede part, at der for én af dennes kunder — en forhandler — bør indregnes en vis fortjeneste ved beregningen af underbud. |
(70) |
Ved undersøgelsen blev der ikke konstateret en højere pris på samme vare (som er en råvare). Undersøgelsen viste, at der ikke er nogen forskel i kvalitet eller nogen anden forskel mellem den pågældende vare og samme vare, som vil konsekvent vil blive afspejlet i priserne. Med hensyn til påstanden om, at der bør lægges en fortjenstmargen oven i forhandlerens omkostninger efter import, erindrer Kommissionen om, at beregningerne grunder sig på priser, der var blevet betalt af de første uafhængige kunder, uanset om der var tale om forhandlere eller ej. Disse påstande afvises derfor. |
(71) |
Påstanden om, at prisunderbud kun er relevant i de tilfælde, hvor dumpingimporten afspejler erhvervsgrenens markedsandel, har ikke nogen berettigelse og afspejler ikke ordlyden af grundforordningens artikel 3, stk. 3. Denne påstand afvises. |
(72) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede én af de interesserede parter Kommissionens konklusion og hævdede, at prisunderbud ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske parametre. |
(73) |
Kommissionen mener, at det i grundforordningens artikel 3, stk. 3 og stk. 6, er fastsat, at konstatering af skade kan være baseret på mængde- og/eller prisindikatorer. Påstanden om, at prisunderbud ikke havde nogen væsentlig indvirkning, er behandlet i afsnit 4.5. |
(74) |
Da der ikke blev fremsat nogen yderligere bemærkninger vedrørende prisunderbud, bekræftes betragtning 78-80 i forordningen om midlertidig told. |
4.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
Da der ikke blev fremsat nogen indvendinger til tallene og tendenserne, der belyser udvikling i skadesindikatorerne, fastholdes konklusionerne i betragtning 81-100 i forordningen om midlertidig told.
4.5. Konklusion vedrørende skade
(75) |
EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater blev vurderet ved gennemgangen af alle de økonomiske faktorer, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 5. Alle de økonomiske indikatorer på nær markedsandel og produktionskapacitet forværredes i den betragtede periode. Det er vigtigt at understrege, at det for at konstatere skade ikke er nødvendigt, at alle skadesindikatorer udviser den skadevoldende tendens, idet ingen af dem i sig selv er afgørende, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. |
(76) |
Navnlig viste undersøgelsen, at de store mængder dumpingimport fra Kina, som i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser (med 21,1 % i undersøgelsesperioden) førte til, at EU-erhvervsgrenen ikke havde andet valg end at sænke salgspriserne til trods for, at dette forværrede situationen. Denne sænkning af salgspriserne havde en direkte negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast. Den væsentlige forværring som følge af disse skadesindikatorer viser derfor tydeligt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt væsentlig skade. Den interesserede part forelagde ikke nogen nye beviser eller argumenter for at anfægte denne konklusion. |
(77) |
Den interesserede part betvivlede, hvorvidt EU-erhvervsgrenen vitterlig var blevet nødsaget til at sænke priserne for at bibeholde sin markedsandel, eftersom EU-erhvervsgrenen kun sænkede priserne med 7 %, selv om underbuddet lå på 21,1 %. |
(78) |
Som svar på denne påstand skal det understreges, at prisunderbud ikke påvises ved en simpel prissammenligning, men følger samme metode som beskrevet i betragtning 78-80 i forordningen om midlertidig told, og at omfanget af prisunderbuddet derfor ikke nødvendigvis afspejles i EU-erhvervsgrenens prisudvikling. Det skal under alle omstændigheder erindres, at EU-erhvervsgrenen blev nødsaget til løbende at sænke priserne i den betragtede periode til trods for, at dette førte til en forværret økonomisk situation, og at EU-erhvervsgrenen blev tabsgivende allerede i 2013. På denne baggrund kan en prisnedsættelse på 7 % ikke betragtes som insignifikant. |
(79) |
På baggrund af ovenstående bekræftes konklusionen i betragtning 106 i forordningen om midlertidig told om, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. |
5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
5.1. Dumpingimportens virkninger
(80) |
Nogle af de interesserede parter hævdede, at visse indikatorer, såsom produktionskapacitet, ikke udviser en skadevoldende tendens, mens andre indikatorer, såsom salgsmængde, markedsandel og salgspriser, burde være blevet analyseret under hensyntagen til faldende forbrug i den betragtede periode. |
(81) |
For så vidt angår produktionskapaciteten forblev den ganske rigtigt stabil igennem hele den betragtede periode. Dette beror på, at EU-erhvervsgrenen i sin helhed udgøres af én enkelt producent, som har et integreret produktionsanlæg med nøje afpassede produktionstrin, hvilket begrænser muligheden for pludselige kapacitetsnedskæringer uden omfattende og bekostelige omstruktureringer. EU-erhvervsgrenen afbødede dog virkningerne af nedgangen i efterspørgslen ved at lukke produktionsanlægget ned i længere perioder, som forklaret i betragtning 84 i forordningen om midlertidig told. Desuden nedbragte EU-erhvervsgrenen sine faste omkostninger for at afbøde den virkning, som nedgangen i efterspørgslen havde på produktionsomkostningerne. |
(82) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede én af de interesserede parter, at den ikke havde modtaget nærmere oplysninger om, hvordan EU-erhvervsgrenen nedbragte sine faste omkostninger. Endvidere hævdede den interesserede part, at en eventuel nedbringelse af de faste omkostninger allerhøjst har været marginal. Den interesserede part fremførte, at EU-erhvervsgrenen ikke havde formået at tilpasse sig et EU-marked i forandring, og at en eventuel skade derfor var selvforskyldt. |
(83) |
Som svar herpå erindrer Kommissionen om, at nærmere oplysninger vedrørende nedbringelsen af EU-erhvervsgrenens faste omkostninger fremgår af betragtning 84 i forordningen om midlertidig told. Derudover tilpassede EU-erhvervsgrenen sig til nedgangen i efterspørgsel ved at nedjustere sin produktionsproces til en lavere produktionsmængde. Kommissionen analyserede nøje udviklingen i de faste omkostninger i den betragtede periode. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen formåede at nedbringe sine samlede faste omkostninger betydeligt, og at de faste omkostninger pr. ton dermed kun steg med 24 % i samme periode. Hvis ikke EU-erhvervsgrenen havde truffet ovennævnte foranstaltninger og de foranstaltninger, der er beskrevet i betragtning 84 i forordningen om midlertidig told, ville de faste omkostninger være steget med 66 %. Set i lyset heraf fastholder Kommissionen sin konklusion om, at EU-erhvervsgrenen vitterlig traf passende foranstaltninger for at tilpasse sig nedgangen i salget og formåede at nedbringe sine faste omkostninger betydeligt. På grundlag af ovenstående er påstanden om, at skaden er selvpåført, ikke underbygget af resultaterne af undersøgelsen, og påstanden afvises derfor. |
(84) |
Undersøgelsen viste, at priserne på dumpingimporten fra Kina faldt med 12 % i den betragtede periode. Denne prispolitik kan ikke forklares ved udviklingen i råvarepriserne. Det er også vigtigt at understrege, at dumpingimporten fra Kina tegner sig for en anselig andel af salget på EU-markedet og således har en vigtig indvirkning på dette marked, som er EU-erhvervsgrenens primære marked. Hertil kommer, at den margen, hvormed importen fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser, var helt oppe på 21,1 % i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 76. EU-erhvervsgrenen havde derfor ikke andet valg end at sænke salgspriserne for at forblive tilstrækkeligt attraktivt og begrænse tabet af salgsmængde og markedsandel. Kommissionen har indhentet oplysninger om kontraktforhandlinger, der involverer brugere og distributører af aspartam, og disse oplysninger viser, at priserne på importen fra Kina anvendes til at udøve pres på EU-erhvervsgrenen. Dette havde en direkte negativ indvirkning navnlig på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast. Forværringen af skadeindikatorerne har således direkte sammenhæng med dumpingimporten fra Kina, og faldet i EU-forbruget ændrer ikke ved denne sammenhæng. |
(85) |
Med hensyn til betragtning 110 i forordningen om midlertidig told hævdede én af parterne, at kilderne til statistikker vedrørende udviklingen i råvarepriserne bør offentliggøres, og den interesserede part betvivlede konklusionen om, at de to vigtigste råvarer kun tegner sig for 25 % af de samlede produktionsomkostninger for den pågældende vare/samme vare. På grundlag af den interesserede parts egne omkostningsdata burde disse to råvarer udgøre op imod 50 % af de eksporterende producenters samlede produktionsomkostninger, og Kommissionen burde derfor reevaluere konklusionerne i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told. |
(86) |
Oplysningerne vedrørende råvarepriserne stammer fra CCM, og et offentligt resumé heraf blev gjort tilgængeligt i det ikke-fortrolige dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, til følge af de bemærkninger, der indkom efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told. |
(87) |
Som forklaret i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told fremstilles den pågældende vare/samme vare ved at blande to aminosyrer (L-asparaginsyre og L-phenylalanin) i størrelsesordenen ca. 1:1. Efter modtagelsen af supplerende statistikker, der dækker UP i modsætning til kalenderåret 2014, blev prisudviklingen på råvarer revideret. I den betragtede periode steg prisen på L-asparaginsyre med 1 %, mens prisen på L-phenylalanin faldt med 23,6 %. Men denne revision af råvarepriserne ændrer ikke ved den konklusion, der blev draget i den midlertidige fase, om, at disse to aminosyrer tilsammen tegner sig for ca. 25 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktionsomkostninger. Dette er også i tråd med dataene fra producenten i referencelandet. I modsætning til hvad den interesserede part hævdede, var omkostningsdataene ikke blevet kontrolleret af Kommissionen, eftersom den ikke var underlagt markedsøkonomisk behandling. Derfor kan dens omkostningsdata ikke tages i betragtning. Konklusionen om, at de to vigtigste råvarer tegner sig for ca. 25 % af de samlede produktionsomkostninger for den pågældende vare/samme vare, fastholdes derfor som anført i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told. |
(88) |
Baseret på de reviderede statistiske data var råvareomkostningers indvirkning på prisudviklingen for den pågældende vare og samme vare et fald på højst 4,6 %. Undersøgelsen viste imidlertid, at faldet i prisen på den pågældende vare var 12 % i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 77 i forordningen om midlertidig told. I modsætning til hvad den interesserede part hævdede, kan faldet i råvarepriserne ikke fyldestgørende forklare faldet i prisen på den pågældende vare og ændrer derfor ikke ved konklusionen i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told. Med andre ord bedrev de kinesiske eksporterende producenter en temmelig aggressiv prispolitik på EU-markedet, hvilket forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. |
(89) |
En anden af parterne hævdede, at det forhold, at EU-erhvervsgrenen formåede at bibeholde sin markedsandel, tydeligt viser, at importen fra Kina ikke har forvoldt EU-erhvervsgrenen nogen skade. |
(90) |
Med hensyn til denne påstand skal det bemærkes, at udviklingen i markedsandele kun er én af flere overvejelser i analysen af årsagssammenhængen. Den omstændighed, at det kraftige pristryk fra importen fra Kina i den betragtede periode endnu ikke har givet sig udslag i et tab af markedsandele for EU-erhvervsgrenen, og at både de eksporterende producenter i Kina og EU-erhvervsgrenen bevarede deres markedsandel, tyder desuden på, at EU-markedet er mindre fleksibelt, end hvad man kunne forvente for en råvare. Den pågældende vare/samme vare spiller en temmelig marginal rolle for brugernes produktionsomkostninger (under 3 %), hvorimod leverandører inden for fødevare- og lægemiddelsektoren er underlagt særdeles omstændelige og dyre godkendelsesprocedurer. Dette indebærer, at de fleste brugere — i det mindste frem til udgangen af undersøgelsesperioden — foretrak at holde sig til allerede godkendte og pålidelige leverandører snarere end at give sig i kast med en certificeringsproces baseret på prisnoteringer. |
(91) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede én af de interesserede parter, at EU-erhvervsgrenen i den pågældende periode kun havde sænket priserne med 7 %, hvoraf 4,6 % beroede på faldet i råvarepriser. Ifølge den interesserede part var den egentlige årsag til faldet i salgspriserne derfor udviklingen i råvarepriserne. Desuden omregnede den interesserede part prisfaldet til årsbasis (2,4 %) på grund af andre faktorer, der blev konstateret i den betragtede periode, og nåede frem til 0,056 EUR/kg pr. år. Ud fra dette konkluderede den interesserede part, at dette er i samme størrelsesorden som den konstaterede prisforskel mellem forskellige emballeringsmaterialer, som af Kommissionen blev anset for ubetydelige, jf. betragtning 66. På dette grundlag hævdede den interesserede part, at de prismæssige virkninger fra andre faktorer ikke kan anses for væsentlige. |
(92) |
Som svar på denne påstand er det vigtigt at påpege, at Kommissionen i betragtning 88 fastslog, at udviklingen i råvarepriserne højst kan forklare et fald i prisen på den pågældende vare på 4,6 %. Dette tal er et hypotetisk maksimum, og det betyder ikke, at priserne nødvendigvis ville falde ligeså meget i samme periode. Dette gælder især for et produkt som aspartam, der ikke sælges baseret på ad hoc-priser, men gennem årlige eller flerårige købsaftaler med faste priser. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen var udsat for et kraftigt og vedvarende pristryk fra dumpingimporten fra Kina, og at den var nødsaget til at sænke salgspriserne til trods for en generel forværring af omkostningsstrukturen. Den årsbaserede tilgang, som den interesserede part har forelagt, kan heller ikke accepteres. Som følge af de udsving, der konstateres i løbet af et år i både salg og råvarepriser, afspejler denne årsbaserede tilgang ikke den økonomiske virkelighed, og den er metodisk ukorrekt. Samtidig er prisforskellen mellem forskellige emballeringsmaterialer reel i et givet år og har som sådan ingen betydning for prisen på den pågældende vare. |
(93) |
På grundlag af ovenstående finder Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser for pristrykket og dets væsentlige negative indvirkning på EU-erhvervsgrenen. |
(94) |
Da der ikke blev fremsat nogen yderligere bemærkninger vedrørende dumpingimportens virkning på EU-erhvervsgrenens situation, jf. betragtning 108-113 i forordningen om midlertidig told, bekræftes disse konklusioner. |
5.2. Andre faktorers indvirkning
(95) |
Flere af de interesserede parter hævdede eller fastholdt, at en eventuel væsentlig skade, som EU-erhvervsgrenen måtte have lidt, skyldtes faldet i EU-forbruget. I den forbindelse påstod én af de interesserede parter, at faldet i forbruget skyldtes øget konkurrence fra andre sødestoffer, navnlig acesulfamkalium (i det følgende benævnt »Ace-K«), samt de øgede sundhedsmæssige bekymringer over den pågældende vare og samme vare. Endvidere påstod nogle af de interesserede parter, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dens forværrede eksportresultater og/eller var selvforskyldt på grund af dens uformåenhed til at tilpasse sig den faldende efterspørgsel. |
(96) |
Én af parterne fremførte også, at EU-erhvervsgrenens tab kan tilskrives den anselige nedskrivning i bogføringen, som havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens omkostninger og forklarer EU-erhvervsgrenens tab. Én af parterne hævdede, at EU-producentens salg kort tid efter indledningen af den igangværende undersøgelse ikke blev taget i betragtning i forbindelse med vurderingen af årsagen til skaden. |
5.2.1. Forbrug
(97) |
Som allerede nævnt i betragtning 121 og 122 i forordningen om midlertidig told kan faldet i EU-forbruget have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Undersøgelsen viste imidlertid, at dette fald ikke var tilstrækkelig stort til at forklare omfanget og graden af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og faldet bryder dermed ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
(98) |
Med hensyn til påstanden om, at Kommissionen undlod at vurdere virkningen af andre sødestoffer og især af Ace-K på markedet for aspartam, blev det ikke påvist, hvorfor og hvordan de påståede mere ugunstige tal for skade i tilfældet Ace-K (6) er relevante for undersøgelsen. |
(99) |
Hvad der er nok så vigtigt, viste undersøgelsen, at selv om der forekommer en vis udskiftning blandt forskellige sødestoffer, sker dette i begrænset omfang, eftersom udvikling og godkendelse af nye formler er en risikabel, tidskrævende og bekostelig proces. Under alle omstændigheder kan den told, der blev indført på Ace-K med oprindelse i Kina kun styrke den pågældende vares og samme vares position på EU-markedet snarere end at have en negativ indvirkning udelukkende på EU-erhvervsgrenen, som hævdet. |
(100) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger genfremsatte den interesserede part sin påstand om, at hovedårsagen til skaden var faldet i forbruget som følge af øgede sundhedsmæssige bekymringer og deraf følgende udskiftning af varen med andre sødestoffer, heriblandt Ace-K. Ifølge den interesserede part er Kommissionens konklusion om, at udskiftning blandt sødestoffer er begrænset, i modstrid med forordningen om midlertidig told, og parten genfremsatte sin påstand om, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til konklusionerne fra antidumpingundersøgelsen mod Ace-K og disse konklusioners betydning for den aktuelle undersøgelse. |
(101) |
Kommissionen konkluderede i betragtning 97, at virkningerne af faldet i forbruget og deres begrænsede indvirkning ikke kan forklare den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Den interesserede part fremkom ikke med nogen nye oplysninger i denne henseende, og påstanden om, at faldet i forbruget ikke bryder årsagssammenhængen, afvises derfor. |
(102) |
Da der ikke blev fremsat nogen yderligere bemærkninger vedrørende faldet i forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 122 i forordningen om midlertidig told. |
5.2.2. Eksportresultater
(103) |
Tabel 10 i forordningen om midlertidig told indeholdt en skrivefejl (i stedet for indekser for de gennemsnitlige eksportpriser viste tabellen indekser over de prisniveauer, der var konstateret på EU-markedet). Uagtet denne skrivefejl var analysen og konklusionerne baseret på korrekte tal. De korrigerede prisindekser er som følger: Tabel 10 EU-erhvervsgrenens eksportresultater
|
(104) |
Med hensyn til påstanden om, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater var årsagen til dens skade, skal det erindres, at det som nævnt i betragtning 115 i forordningen om midlertidig told blev konstateret, at denne faktor vitterlig var bidragende til den forvoldte skade. Som forklaret i betragtning 116 og 118 i forordningen om midlertidig told blev det ikke konstateret, at dette brød årsagssammenhængen. Det erindres, at undersøgelsen viste, at den andel af produktionen, der blev eksporteret, i undersøgelsesperioden var betydelig mindre end den andel af produktionen, der blev solgt på EU-markedet. |
(105) |
Det er desuden værd at nævne, at undersøgelsen klarlagde, at det netop var Kina, som formåede at presse EU-erhvervsgrenen ud af andre tredjelandsmarkeder. Foreliggende statistikker (7) viser, at Kina på EU-erhvervsgrenens primære eksportmarkeder (som f.eks. Brasilien, Argentina, Mexico og Tyrkiet) har solgt store og stigende mængder til samme eller endog lavere priser end på EU-markedet. Der kan ikke bortses fra den overordnede situation på verdensplan, som viser, at Kina er godt på vej til helt at overtage det globale udbud af denne vare (8). Kinesiske eksportører underbød markant EU-erhvervsgrenens markedsandel, også på tredjelandsmarkeder. Set i lyset af at der praktisk taget ikke findes nogen andre aktører på verdensmarkedet ud over Japan, som sælger væsentligt lavere mængder og til betydeligt højere priser på EU-erhvervsgrenens primære eksportmarkeder, end hvad Kina gør, kan det med sikkerhed konkluderes, at tabet i eksportsalgsmængder og -priser hovedsagelig skyldtes de kinesiske eksporterende producenters prispolitik. |
(106) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede nogle af de interesserede parter Kommissionen om at påvise ved hjælp af kvantificerbare indikatorer, hvordan virkningerne af nedgangen i EU-forbruget og eksportresultaterne var begrænsede og ikke brød årsagssammenhængen. |
(107) |
Kommissionen minder om, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, også vurderer andre faktorer end dumpingimporten, og at disse faktorers skadelige virkninger ikke bør tilskrives dumpingimporten. Det kan derfor ikke udelukkes, at andre faktorer er bidragende til skaden på EU-erhvervsgrenen. Men i grundforordningens artikel 3, stk. 7, kræves der ikke nogen kvantificering af bidraget fra andre faktorer. Ved at udskille og adskille virkningerne af andre faktorer har Kommissionen opfyldt sin forpligtelse i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 7. |
(108) |
Da der ikke blev fremsat nogen yderligere bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens eksportresultater, bekræftes konklusionerne i betragtning 114-118 i forordningen om midlertidig told. |
5.2.3. Selvforskyldt skade
(109) |
Som svar på påstanden om, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var selvforskyldt, må det fastslås, at denne påstand er behandlet i betragtning 81 ovenfor. Set i lyset af, at EU-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet stadig ligger langt under EU-forbruget, kan der under alle omstændigheder ikke være tale om selvforskyldt skade som følge af generel overkapacitet. |
5.2.4. Andre faktorer, der blev fremført af interesserede parter
(110) |
For så vidt angår den interesserede parts påstand vedrørende nedskrivning i bogføringen, skal det erindres, at nedskrivningen i bogføringen i EU-erhvervsgrenens regnskaber ikke blev indregnet i forbindelse med vurderingerne af omkostninger og rentabilitet som nævnt i betragtning 98 i forordningen om midlertidig told. |
(111) |
For så vidt angår påstanden om, at salget af EU-producenten burde have været medtaget i årsagssammenhængsanalysen, skal følgende påpeges: Den interesserede part har ikke påvist, i hvilken forstand ejerskiftet i EU-erhvervsgrenen burde have været medtaget i årsagssammenhængsanalysen. Den foregående ejer, Ajinomoto Co., har altid haft sine centrale produktionsanlæg i Japan, hvor den for nylig har udviklet en ny produktionsmetode. Ajinomoto Co. traf en forretningsmæssig beslutning om at konsolidere sine produktionsanlæg til produktion af aspartam i Japan. Undersøgelsen bekræftede, at den nye ejer fuldt ud kan tilslutte sig klagen og er fast besluttet på at fortsætte produktionen af aspartam som nævnt i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told. |
(112) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede én af de interesserede parter, at eftersom intentionen om at sælge produktionsanlægget i EU allerede var kendt i 2014, havde ejeren af det pågældende produktionsanlæg undladt at foretage de nødvendige tilpasninger og investeringer/forbedringer med henblik på tilpasning til vanskelige markedsvilkår. Den interesserede part hævdede, at dette spørgsmål ikke var blevet behørigt vurderet af Kommissionen i årsagssammenhængsanalysen. |
(113) |
Som svar på denne påstand minder Kommissionen om, at den efter at have undersøgt EU-producentens foranstaltninger havde konkluderet, at der var blevet truffet en række foranstaltninger for at afbøde de negative virkninger af den faldende omsætning og dumpingimporten fra Kina. Disse konklusioner kan findes i betragtning 83. Tabel 8 i forordningen om midlertidig told viser, at der blev foretaget investeringer, omend i faldende omfang, og at disse endda steg i nogle år i den betragtede periode. Det står desuden klart, at det i høj grad var i Ajinomotos interesse ikke at skabe en negativ indvirkning på EU-producenten, eftersom den havde til hensigt at sælge virksomheden som en going concern. Set i lyset af ovenstående finder Kommissionen, at salget af EU-producenten er blevet tilstrækkeligt analyseret, og at der ikke foreligger nogen beviser til støtte for påstandene fra den interesserede part. |
(114) |
Da der ikke blev fremsat nogen yderligere bemærkninger vedrørende betragtning 119, 120, 123, 124, 126 og 127 i forordningen om midlertidig told, bekræftes konklusionerne deri. |
5.3. Konklusion om årsagssammenhæng
(115) |
Undersøgelsen viste, at det fortsatte pristryk fra importen fra Kina kombineret med dens stærke tilstedeværelse på EU-markedet forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. De allerede lave priser på importen fra Kina faldt markant i den betragtede periode, og dette prisfald kan kun delvis forklares med udviklingen i råvarepriserne. De pressede priser havde en direkte negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet og bidrog til, at den blev tabsgivende på EU-markedet. |
(116) |
På baggrund af ovenstående fastholder Kommissionen sin konklusion om, at dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 6. |
(117) |
Kommissionen har omhyggeligt gennemgået virkningerne af alle andre kendte faktorer, som kunne have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Det erkendes, at visse faktorer (faldet i EU-forbruget og EU-erhvervsgrenens eksportresultater) kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Disse faktorers indvirkning var begrænset i omfang og/eller grad, og de brød derfor ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og skaden på EU-erhvervsgrenen. |
(118) |
Konklusionerne i betragtning 128-131 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor. |
6. UNIONENS INTERESSER
(119) |
Én af de interesserede parter hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser, idet de foreslåede foranstaltninger i praksis ville lukke EU-markedet af for de eksporterende producenter i Kina, hvilket ville efterlade brugerne med kun én enkelt forsyningskilde (nemlig EU-erhvervsgrenen). Ifølge den interesserede part betyder dette også, at foranstaltningerne ville give EU-erhvervsgrenen en dominerende stilling på markedet, som den fuldt ud ville kunne drage fordel af. De interesserede parter udtrykte desuden deres skepsis over det tidsmæssige sammenfald mellem salget af klageren og indgivelsen af klagen. |
(120) |
Kommissionen er ikke enig i dette ræsonnement. Ud over Kina er der ligeledes en betydelig produktion i Japan. Der findes med andre ord alternative leverandører til rådighed for brugerne. Hvad der er endnu vigtigere, blev påstanden om, at de foreslåede foranstaltninger ville lukke markedet af for eksporterende producenter i Kina hverken underbygget af den interesserede part eller bekræftet af undersøgelsesresultaterne. Den foreslåede told er beregnet på grundlag af de efterprøvede tal fra alle de parter, der er involveret i denne sag. På grundlag af de priser, der konstateredes i undersøgelsesperioden, vil tolden kun opveje den virkning, som den urimelige og uholdbare handelspraksis har på prisniveauet i Unionen. Det forhold, at der kun findes én producent i Unionen, indebærer ikke, at denne virksomhed indtager en dominerende stilling på markedet, og intet tyder på, at virksomheden ville misbruge en sådan dominerende stilling, hvis den i fremtiden skulle opnå en sådan stilling, idet der findes alternative forsyningskilder, bl.a. Kina og Japan. Efter indførelsen af foranstaltninger forventes det, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at øge produktions- og salgsmængden på et marked med effektive konkurrencevilkår. De kinesiske eksportørers priser burde stige, hvilket vil lette det pristryk på EU-erhvervsgrenen, som dumpingimporten for øjeblikket udøver på EU-markedet. Sluttelig har de interesserede parter ikke påvist, i hvilken forstand det tidsmæssige sammenfald mellem salget af produktionsanlæggene i Unionen og indgivelsen af klagen har haft indflydelse på Unionens interesser. Under alle omstændigheder mener Kommissionen, at dette spørgsmål ikke har nogen indflydelse på vurderingen af Unionens interesser. Påstandene anses derfor for at være ubegrundede. |
(121) |
På den anden side er det værd at understrege, at undersøgelsen viste, at hvis den nuværende handelspraksis fortsætter, bliver EU-erhvervsgrenen efter al sandsynlighed nødsaget til helt at forlade markedet, hvilket ville efterlade brugerne med kun ét alternativ for indførsel, og dette er bestemt ikke i EU-erhvervsgrenens interesse. Kommissionen finder, at opretholdelsen af produktionen i Unionen er afgørende for konkurrencepolitikken. |
(122) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede én af de interesserede parter, at den lave transaktionsværdi for salget af EU-erhvervsgrenen har bevirket, at ejeren ikke med sikkerhed kan garantere produktionen af aspartam i fremtiden. |
(123) |
Denne påstand er rent spekulativ. Under alle omstændigheder bemærker Kommissionen, at produktionen af aspartam er fortsat efter ejerskiftet. Kommissionen analyserede nøje samtlige interesserede parters respektive interesser, og som forklaret i betragtning 144 i forordningen om midlertidig told blev det konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger er berettiget og ikke er i strid med Unionens interesser som helhed. |
(124) |
Da der ikke blev fremsat nogen yderligere bemærkninger vedrørende Unionens interesser, fastholdes konklusionerne i betragtning 133-145 i forordningen om midlertidig told. |
7. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
7.1. Skadestærskel (skadesmargen)
(125) |
Én af de interesserede parter anmodede Kommissionen om at adskille den skade, der er forårsaget af henholdsvis dumpingimporten og eksportresultaterne, og beregne en separat dumpingmargen hver af disse to faktorer. Den interesserede part anmodede desuden om, at der skulle foretages en justering af den ikke-skadevoldende pris for at opveje stigningen i de faste omkostninger som følge af faldet i produktionsmængden. Den interesserede part foreslog, at de omkostninger, der blev konstateret under optimal udnyttelse af produktionskapaciteten i EU-erhvervsgrenen i de tre år forud for undersøgelsesperioden, blev anvendt. Endelig anmodede den interesserede part også om, at der skulle foretages en justering af den ikke-skadevoldende pris, som angiveligt var oppustet af råvarer, der var indkøbt til afregningspriser. |
(126) |
Som forklaret i afsnit 4 og 5 ovenfor vedrørende skade og årsagssammenhæng har Kommissionen fundet, at betingelserne for fastlæggelse af skade og årsagssammenhæng, jf. artikel 3, stk. 1-7, er opfyldt. Det er ikke et lovkrav at beregne særskilte skadesmargener for de forskellige faktorer, der har bidraget til skaden, og dette er heller ikke Kommissionens praksis. Kommissionen har på behørig vis udskilt og adskilt virkningerne af andre faktorer, der har bidraget til skaden, fra dumpingimportens virkninger. Kommissionen fandt ikke, at de øvrige faktorer brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og skaden på EU-erhvervsgrenen. |
(127) |
Den ikke-skadevoldende pris fastsættes for undersøgelsesperioden på grundlag af data vedrørende undersøgelsesperioden, og dette gælder for alle parametre, heriblandt også kapacitetsudnyttelse. Endelig blev påstanden om, at EU-erhvervsgrenen havde indkøbt råvarer til afregningspriser fra forretningsmæssigt forbundne parter, ikke bekræftet af undersøgelsen. Tværtimod blev det ved undersøgelsen tydeligt fastlagt (som nævnt i betragtning 125 i den midlertidige forordning), at EU-erhvervsgrenen havde indkøbt råvarerne til markedspriser igennem hele den betragtede periode. |
(128) |
Én af de interesserede parter hævdede, at Kommissionen burde undersøge, om nedgangen i råvarepriserne på verdensplan gav sig udslag i et fald i råvarepriserne for EU-erhvervsgrenen. Det blev hævdet, at hvis råvarepriserne ligger højere end på verdensmarkedet, bør skadesberegningen justeres tilsvarende. Kommissionen minder i denne forbindelse om, at det i betragtning 125 i forordningen om midlertidig told blev konkluderet, at EU-erhvervsgrenen havde indkøbt råvarerne på armslængdevilkår, og at der er ikke fremkommet nogen nye oplysninger, som kunne rejse tvivl om denne konklusion. |
(129) |
På grundlag af ovenstående overvejelser, afvises anmodningerne om justering af den ikke-skadevoldende pris. Da der ikke blev fremsat nogen yderligere bemærkninger vedrørende skadestærsklen, fastholdes metoden fra i den midlertidige fase, som beskrevet i betragtning 147-152 i forordningen om midlertidig told. |
7.2. Endelige foranstaltninger
(130) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af aspartam med oprindelse i Kina. I overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told bør foranstaltningerne i dette tilfælde indføres på niveauet for den margen, der er lavest. |
(131) |
På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:
|
(132) |
De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Toldsatsen finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af de nævnte juridiske enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være underlagt nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
(133) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (9). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(134) |
For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden vil den for »alle andre virksomheder« finde anvendelse på både de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse og de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden. |
7.3. Tilsagn
(135) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger udtrykte en række eksporterende producenter og China Chamber of International Commerce (CCOIC) deres interesse i at afgive et tilbud om pristilsagn eller et fælles tilsagn. Der var imidlertid kun én virksomhed, der afgav et tilstrækkeligt dokumenteret tilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8. Den foreslåede minimumsimportpris bestod af et variabelt element, der afspejler pristendensen for den vigtigste råvare (nemlig L-phenylalanin), og et fast element, der afspejler de øvrige omkostninger. |
(136) |
Kommissionen vurderede tilbuddet og identificerede en række produktspecifikke risici. |
(137) |
Aspartam sælges til større kunder, der køber det i betydelige mængder i og uden for Unionen gennem globale kontrakter. Eksportørerne ville få mulighed for at kompensere for prisstigningen i Unionen ved at sænke deres priser ved salg til tredjelande. Følgelig ville denne kompensation ophæve enhver afhjælpende virkning. Dette problem er særlig akut i den foreliggende sag, eftersom det ville være umuligt (eller særdeles vanskeligt) at konstatere denne kompensation. |
(138) |
Desuden er råvarepriserne for aspartam er flygtige som forklaret i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told. Pristilsagn er ikke effektive retsmidler for produkter med flygtige produktionsomkostninger. I perioder med faldende priser forhindrer de eksportørerne i at reagere på markedskræfterne. Disse udsving er bekræftet, hvilket fremgår af de seneste importstatistikker, som viser, at priserne på aspartam fra Kina har været støt faldende. |
(139) |
Da ingen af virksomhederne blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, kunne Kommissionen heller ikke fuldt ud vurdere regnskabernes pålidelighed, hvilket bl.a. er afgørende for at skabe det tillidsforhold, som tilsagn baseres på. |
(140) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at tilsagnene ikke kunne godtages. |
7.4. Endelig opkrævning af midlertidig told
(141) |
Som følge af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt. |
(142) |
Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af aspartam (N-L-α-Aspartyl-L-phenylalanin-1-methylester, 3-amino-N-(α-carbomethoxy-phenethyl)-succanimidsyre-N-methylester), CAS-nr. 22839-47-0, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2924 29 98 (Taric-kode 2924299805).
2. De endelige antidumpingtoldsatser for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder fastsættes til:
Virksomhed |
Endelig antidumpingtold |
Taric-tillægskode |
||||
Changmao Biochemical Engineering Co., Ltd |
55,4 % |
C067 |
||||
Sinosweet-gruppen:
|
59,4 % |
C068 |
||||
Niutang-gruppen:
|
59,1 % |
C069 |
||||
Alle andre samarbejdsvillige virksomheder |
||||||
Shaoxing Marina Biotechnology Co., Ltd., Shaoxing, Zhejiang Province, Kina. |
58,8 % |
C070 |
||||
Changzhou Guanghui Biotechnology Co., Ltd., Chunjiang Town, Changzhou City, Jiangsu Province, Kina. |
58,8 % |
C071 |
||||
Vitasweet Jiangsu Co., Ltd., Liyang City, Changzhou City, Jiangsu Province, Kina. |
58,8 % |
C072 |
||||
Alle andre virksomheder |
59,4 % |
C999 |
3. Hvis en eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at:
a) |
den ikke har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen i undersøgelsesperioden (1. april 2014 til 31. marts 2015), |
b) |
den ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Folkerepublikken Kina, som er genstand for de ved denne forordning indførte foranstaltninger, og at |
c) |
den faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen efter undersøgelsesperioden eller har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen |
kan tabellen i artikel 1, stk. 2, ændres ved at tilføje den nye eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven og dermed er underlagt den vejede gennemsnitlige told for de stikprøveudtagne virksomheder.
4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/262, opkræves endeligt.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/262 af 25. februar 2016 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af aspartam med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 50, 26.2.2016, s. 4).
(3) Rettens dom af 16. marts 2016, Xinyi PV Products (Anhui) Holdings mod Kommissionen, T-586/14 (EUT C 156 af 2.5.2016, s. 36). Dommen er anket, C-301/16 P.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).
(5) CCM Information Science & Technology Co., Ltd er en forskningsvirksomhed, der leverer markedsinformation, eksplorativ dataanalyse, informationssøgning og rådgivningsbistand: www.cnchemicals.com.
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1963 af 30. oktober 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af acesulfamkalium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 287 af 31.10.2015, s. 52).
(7) Statistikkerne stammer fra den kinesiske eksportdatabase og er gjort tilgængelige i det ikke-fortrolige dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.
(8) Den eneste producent i USA forlod markedet i 2014 og angav billig import som hovedårsag: NutraSweet to exit artificial sweetener aspartame business, offentliggjort 24.9.2014 på www.cnbc.com/2014/09/24/nutrasweet-to-exit-artificial-sweetener-aspartame-business.html. Ifølge markedsoplysninger har Sydkorea gradvist skåret ned på sin produktionsmængde og forbereder sig på at indstille produktionen helt i den nærmeste fremtid.
(9) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi 170/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles, Belgien.