|
23.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 165/10 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1007
af 22. juni 2016
om godkendelse af ammoniumchlorid som fodertilsætningsstof til drøvtyggere, undtagen slagtelam, og katte og hunde (indehaver af godkendelsen er Latochema Co Ltd)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. |
|
(2) |
Der er i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af ammoniumchlorid. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
|
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af ammoniumchlorid som fodertilsætningsstof til drøvtyggere, katte og hunde. |
|
(4) |
Tilsætningsstoffet blev allerede tilladt til anvendelse til slagtelam ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 832/2012 (2). |
|
(5) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 4. december 2015 (3), at præparatet af ammoniumchlorid under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke forventes at have skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at anvendelsen heraf kan reducere urinens pH-værdi. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
|
(6) |
Vurderingen af ammoniumchlorid viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ammoniumchlorid, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof som anført i bilaget og på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 832/2012 af 17. september 2012 om godkendelse af et præparat af ammoniumchlorid som fodertilsætningsstof til slagtelam (indehaver af godkendelsen er Latochema Co Ltd) (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 27).
(3) EFSA Journal 2016: 14(1):4352.
BILAG
|
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||
|
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||
|
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: andre zootekniske tilsætningsstoffer (reduktion af urinens pH-værdi) |
|||||||||||||||
|
4d7 |
Latochema Co. Ltd |
Ammoniumchlorid |
Tilsætningsstoffets sammensætning Ammoniumchlorid ≥ 99,5 % Fast form Aktivstoffets karakteristika Ammoniumchlorid ≥ 99,5 % NH4Cl CAS-nr.: 12125-02-9 Natriumchlorid ≤ 0,5 % Fremstillet ved kemisk syntese. Analysemetode (1) Kvantificering af ammoniumchlorid i fodertilsætningsstoffet: titrering med natriumhydroxid (Den Europæiske Farmakopé, monografi 0007) eller titrering med sølvnitrat (JECFA's monografi om ammoniumchlorid). |
Drøvtyggere undtagen slagtelam |
— |
|
10 000 for en fodringsperiode, der ikke overstiger tre måneder 5 000 for en fodringsperiode, der ikke overstiger tre måneder |
|
13. juli 2026 |
||||||
|
Katte Hunde |
5 000 |
||||||||||||||
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports