|
26.4.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 109/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/646
af 20. april 2016
om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (1), særlig artikel 5, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 715/2007 er en af flere særskilte retsakter, som vedrører typegodkendelsesproceduren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (2). |
|
(2) |
Forordning (EF) nr. 715/2007 indeholder bestemmelser om, at nye lette køretøjer skal overholde visse emissionsgrænser, og fastsætter yderligere krav om adgang til informationer. De specifikke tekniske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af nævnte forordning, blev vedtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (3). |
|
(3) |
Kommissionen har foretaget en detaljeret analyse af de procedurer, prøvninger og forskrifter vedrørende typegodkendelse, der er fastsat i forordning (EF) nr. 692/2008, på grundlag af egne undersøgelser og eksterne oplysninger og konstateret, at emissioner, der frembringes ved faktisk kørsel i trafikken med Euro 5- og 6-køretøjer, væsentligt overstiger de emissioner, der er målt ved New European Driving Cycle (NEDC), navnlig med hensyn til NOx-emissioner fra dieselkøretøjer. |
|
(4) |
Kravene til typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emission er gradvist blevet skærpet betydeligt gennem indførelsen af Euro-normerne og den efterfølgende revision heraf. Mens der generelt er opnået betydelige emissionsreduktioner for køretøjer for så vidt angår de forskellige regulerede forurenende stoffer, er dette ikke tilfældet med NOx-emissioner fra dieselmotorer (især for lette køretøjer). Der er derfor behov for en indsats for at rette op på denne situation. |
|
(5) |
»Manipulationsanordninger« som defineret i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007, som reducerer emissionsbegrænsningsniveauet, er forbudte. Den seneste tids begivenheder har understreget behovet for at styrke håndhævelsen på dette område. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve en bedre overvågning af den emissionsbegrænsningsstrategi, som anvendes af fabrikanten ved typegodkendelse, efter de principper, der allerede finder anvendelse på tunge køretøjer i henhold til Euro VI-forordning (EF) nr. 595/2009 samt gennemførelsesbestemmelserne hertil. |
|
(6) |
En løsning af problemet med NOx-emissioner fra dieselkøretøjer bør bidrage til at reducere de aktuelle faste høje NO2-koncentrationer i luften, som udgør et stort sundhedsmæssigt problem. |
|
(7) |
Kommissionen oprettede i januar 2011 en arbejdsgruppe med deltagelse af alle berørte parter for at udvikle en prøvningsprocedure for emission under faktisk kørsel (RDE — real driving emission), som bedre afspejler de målte emissioner ved kørsel i trafikken. Til dette formål er den løsning, der efter indgående tekniske drøftelser er foreslået i forordning (EF) nr. 715/2007, dvs. anvendelse af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) og »not-to-exceed«-grænseværdier (NTE), blevet fulgt. |
|
(8) |
Som aftalt med de berørte parter i CARS 2020-processen (4) bør RDE-prøvningsprocedurerne indføres i to faser: i en første overgangsperiode bør prøvningsprocedurerne kun anvendes til overvågningsformål for derefter at anvendes sammen med bindende kvantitative RDE-krav til alle nye typegodkendelser og nye køretøjer. |
|
(9) |
RDE-prøvningsprocedurerne blev indført ved Kommissionens forordning (EU) 2016/427 (5). Der bør nu indføres kvantitative RDE-krav for at begrænse udstødningsemissioner under alle normale driftsforhold, jf. emissionsgrænseværdierne i forordning (EF) nr. 715/2007. I den forbindelse bør der tages højde for statistisk og teknisk usikkerhed ved måleprocedurerne. |
|
(10) |
Med henblik på at gøre det muligt for fabrikanterne at tilpasse sig RDE-reglerne, bør de endelige RDE-krav indføres i to efterfølgende trin. På det første trin, som bør begynde at finde anvendelse fra 4 år efter datoerne for obligatorisk anvendelse af Euro 6-normerne, bør der anvendes en overensstemmelsesfaktor på 2,1. Det andet trin bør følge ét år og fire måneder efter det første trin og bør indebære krav om fuld overholdelse af den i forordning (EF) nr. 715/2007 fastsatte NOx-grænseværdi på 80 mg/km plus en margin for yderligere målingsusikkerhed i forbindelse med anvendelsen af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS). |
|
(11) |
Selv om det er vigtigt, at alle mulige kørselssituationer er potentielt dækkede af RDE-prøvningen, bør det undgås, at de køretøjer, der prøves, køres på tendentiøs vis, dvs. med det formål at frembringe en bestået eller ikke bestået prøvning ikke på basis af køretøjets tekniske præstationer, men på basis af ekstreme kørselsmønstre. Derfor indføres der supplerende grænsevilkår for RDE-prøvning med henblik på at tage højde for sådanne situationer. |
|
(12) |
På grund af PEMS-kørslernes karakter kan det forekomme, at de kørselsforhold, køretøjet udsættes for under individuelle PEMS-kørsler, ikke fuldt ud svarer til »normal anvendelse af køretøjet«. Emissionsbegrænsningens intensitet kan derfor variere under sådanne kørsler. Som følge heraf og for at tage hensyn til den statistiske og tekniske usikkerhed af målemetoderne, kan det overvejes fremover at afspejle kendetegnene for sådanne kørsler i form af visse målelige parametre, f.eks. med hensyn til kørselsdynamik eller arbejdsbelastning, i NTE-emissionsgrænserne for individuelle PEMS-kørsler. Hvis dette princip anvendes, bør det ikke føre til en svækkelse af den miljømæssige virkning og effektiviteten af RDE-prøvningsprocedurerne, hvilket bør dokumenteres ved fagligt evaluerede videnskabelige undersøgelser. I forbindelse med vurderingen af intensiteten af emissionsbegrænsningen under en PEMS-kørsel bør der kun tages parametre i betragtning, som bygger på objektive videnskabelige begrundelser og ikke kun på begrundelser vedrørende kalibrering af motoren, det forureningsbegrænsende udstyr eller de emissionsbegrænsende systemer. |
|
(13) |
Endelig skal det i anerkendelse af behovet for at begrænse NOx-emissioner under bykørsel overvejes at ændre den relative vægtning af bykørsels-, landevejskørsels- og motorvejskørselselementerne i RDE-prøvningen for at sikre, at det i praksis er muligt at opnå en lav overensstemmelsesfaktor, hvilket kan skabe et yderligere grænsevilkår vedrørende kørselsdynamik i den tredje RDE-lovgivningspakke, over hvilken de udvidede betingelser finder anvendelse fra anvendelsesdatoerne for trin 1. |
|
(14) |
Kommissionen skal løbende overvåge bestemmelserne i RDE-prøvningsproceduren og tilpasse de pågældende bestemmelser for at tage hensyn til nye køretøjsteknologier og for at sikre deres effektivitet. Kommissionen skal ligeledes løbende gennemføre en årlig revurdering af det passende niveau for den endelige overensstemmelsesfaktor i lyset af de tekniske fremskridt. Den skal navnlig revurdere de to alternative metoder til evaluering af PEMS-emissionsdata, der er anført i tillæg 5 og 6 til bilag IIIA til forordning (EF) nr. 692/2008 med henblik på at udvikle en fælles metode. |
|
(15) |
Forordning (EF) nr. 692/2008 bør derfor ændres. |
|
(16) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 692/2008 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 2 tilføjes som nr. 43 og 44: »43. »grundlæggende emissionsbegrænsningsstrategi« (Base Emissions Strategy — »BES«): en emissionsbegrænsningsstrategi, som er aktiv i hele motorens arbejdshastigheds- og belastningsområde, medmindre en understøttende emissionsstrategi aktiveres 44. »understøttende emissionsstrategi« (Auxiliary Emission Strategy — AES): en emissionsstrategi, der aktiveres, og som erstatter eller modificerer en »BES« med et specifikt formål for øje og som reaktion på et specifikt sæt betingelser vedrørende omgivelser og/eller drift, og som kun forbliver operationel, så længe disse betingelser eksisterer.« |
|
2) |
I artikel 3, stk. 10, affattes tredje afsnit således: »Indtil tre år efter de datoer, der er fastsat i artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 715/2007, og fire år efter de datoer, der er fastsat i artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning gælder følgende bestemmelser:«. |
|
3) |
Artikel 3, stk. 10, litra a), affattes således:
|
|
4) |
I artikel 5 indsættes følgende som stk. 11 og 12:
|
|
5) |
Tillæg 6 til bilag I ændres som anført i bilag I til denne forordning. |
|
6) |
Bilag IIIA ændres som anført i bilag II til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).
(4) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: CARS 2020: Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig bilindustri i Europa (COM(2012) 636 final).
(5) Kommissionens forordning (EU) 2016/427 af 10. marts 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 82 af 31.3.2016, s. 1).
BILAG I
I tabel 1 i forordning (EF) nr. 692/2008, bilag I, tillæg 6, foretages følgende ændringer:
|
1) |
Rækkerne ZD, ZE og ZF affattes således:
|
|
2) |
Der indsættes følgende nye rækker efter række ZF:
|
|
3) |
I tegnforklaringen til tabellen indsættes følgende afsnit efter afsnittet om »Euro 6b« -emissionsnormen: »»Euro 6c«-emissionsnorm= komplette Euro 6-emissionskrav, men uden kvantitative RDE-krav, dvs. Euro 6b-emissionsnorm og endelige partikelantalnormer for ST-køretøjer, anvendelse af E10- og B7-referencebrændstof (hvis relevant) vurderet ud fra lovbestemt laboratorietestcyklus og RDE-prøvning kun med henblik på overvågning (ingen NTE-emissionsgrænser anvendt). »Euro 6d-TEMP«-emissionsnorm= komplette Euro 6-emissionskrav, dvs. Euro 6b-emissionsnorm, endelige partikelantalnormer for ST-køretøjer, anvendelse af E10- og B7-referencebrændstof (hvis relevant) vurderet ud fra lovbestemt laboratorietestcyklus og RDE-prøvning ud fra midlertidige overensstemmelsesfaktorer.« |
|
4) |
I tegnforklaringen til tabellen affattes afsnittet om »Euro 6c«-emissionsnormen således: »»Euro 6d«-emissionsnorm= komplette Euro 6-emissionskrav, dvs. Euro 6b-emissionsnorm, endelige partikelantalnormer for ST-køretøjer, anvendelse af E10- og B7-referencebrændstof (hvis relevant) vurderet ud fra lovbestemt laboratorietestcyklus og RDE-prøvning ud fra endelige overensstemmelsesfaktorer.« |
BILAG II
I bilag IIIA til forordning (EF) nr. 692/2008 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Afsnit 2.1 affattes således: »2.1. NTE-emissionsgrænser (not-to -exceed) For en køretøjstype, som er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 715/2007, gælder, at dens emissioner, som bestemt efter kravene i dette bilag og udledt under en hvilken som helst RDE-prøvning foretaget i overensstemmelse med kravene i dette bilag, i hele køretøjets normale levetid ikke må overstige følgende NTE-værdier (not-to-exceed): NTEpollutant = CFpollutant × TF(p1,…, pn) × EURO-6 hvor Euro-6 er de gældende Euro 6-emissionsgrænser, der er fastsat i tabel 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007.« |
|
2) |
Følgende indsættes som punkt 2.1.1, 2.1.2 og 2.1.3: »2.1.1. Endelige overensstemmelsesfaktorer Overensstemmelsesfaktoren CF pollutant for det pågældende forurenende stof specificeres således:
»margin« er en parameter, der tager højde for yderligere måleusikkerhed, der skyldes PEMS-udstyret, som er underlagt en årlig revision; den skal ændres i tilfælde af forbedret kvalitet af PEMS-proceduren eller tekniske fremskridt. 2.1.2. Midlertidige overensstemmelsesfaktorer Som en undtagelse fra bestemmelserne i punkt 2.1.1 kan følgende midlertidige overensstemmelsesfaktorer anvendes i en periode på 5 år og 4 måneder fra de datoer, der er anført i artikel 10, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 715/2007 og på fabrikantens anmodning:
Anvendelsen af midlertidige overensstemmelsesfaktorer skal registreres i køretøjets typeattest. 2.1.3. Overførselsfunktioner Overførselsfunktionen TF(p1,…, pn), der er omhandlet i punkt 2.1, sættes til 1 for hele intervallet af parametre pi (i = 1,…,n). Hvis overførselsfunktionen TF(p1,…, pn) ændres, skal dette ske på en måde, som ikke indvirker negativt på RDE-prøvningsprocedurernes miljøpåvirkning og effektivitet. Navnlig skal følgende betingelse være opfyldt: ∫ TF (p1,…, pn) * Q (p1,…, pn) dp = ∫ Q (p1,…, pn) dp hvor:
|
|
3) |
Følgende indsættes som punkt 3.1.0:
|
|
4) |
Punkt 5.3 udgår. |
|
5) |
Punkt 5.4 affattes således: »5.4. Dynamiske forhold De dynamiske forhold omfatter den indvirkning, som vejkategori, modvind og kørselsdynamik (accelerationer, decelerationer) samt hjælpesystemer har på prøvningskøretøjets energiforbrug og emissioner. Kontrol af normaliteten af de dynamiske forhold foretages efter prøvningens afslutning ved hjælp af de registrerede PEMS-data. Denne kontrol gennemføres i 2 trin:
|
|
6) |
Punkt 6.8 affattes således:
|
|
7) |
I punkt 6.11 tilføjes følgende punktum: »Desuden skal den relative kumulative højdeforøgelse være mindre end 1 200 m/100 km og bestemmes i overensstemmelse med bilag 7b.« |
|
8) |
Punkt 9.5 affattes således:
|
|
9) |
I tillæg 1 foretages følgende ændringer:
|
|
10) |
I tillæg 2 affattes fodnote 2 til tabel 4 i punkt 8 således:
|
|
11) |
I tillæg 6, punkt 2, udgår følgende definition:
|
|
12) |
I tillæg 6, punkt 2, indsættes følgende definitioner:
|
|
13) |
I tillæg 6, affattes punkt 3.1, første afsnit, således: »Den faktiske hjuleffekt Pr,i er den samlede effekt til overvinding af luftmodstand, rullemodstand, vejstigninger, køretøjets inerti i længderetningen samt hjulenes rotationsinerti.« |
|
14) |
I tillæg 6 affattes punkt 3.2 således: »3.2. Klassificering af glidende gennemsnit ved by-, landevejs- og motorvejskørsel Standardeffektfrekvenserne er defineret for bykørsel og for den samlede kørecyklus (jf. punkt 3.4), og emissionerne for den samlede kørecyklus og bykørselsdelen evalueres særskilt. De tre sekunders glidende gennemsnit beregnet efter punkt 3.3 skal derfor senere allokeres til by- og landevejskørselsforhold i overensstemmelse med hastighedssignalet (vi) fra det faktiske sekund i som angivet i tabel 1-1. Tabel 1-1 Hastighedsintervaller for allokering af prøvningsdata til by-, landevejs- og motorvejskørselsforhold efter power binning-metoden
|
|
15) |
I tillæg 6 affattes punkt 3.9 således: »3.9. Beregning af den vægtede afstandsspecifikke emissionsværdi De tidsbaserede vægtede gennemsnit af emissionerne ved prøvningen omregnes til afstandsbaserede emissioner én gang for datasættet for bykørsel og én gang for det samlede datasæt som følger:
Ved hjælp af disse formler beregnes vægtede gennemsnit for følgende forurenende stoffer for den samlede kørsel og for den bymæssige del af kørslen:
|
|
16) |
Som tillæg 7a og 7b indsættes: »Tillæg 7a Kontrol af den samlede kørsels dynamik 1. INDLEDNING I dette tillæg beskrives beregningsprocedurerne til kontrol af den samlede kørsels dynamik med henblik på at fastslå den samlede overskydende eller manglende dynamik i løbet af by-, landevejs- og motorvejskørsel. 2. SYMBOLER
Indeks (i) refererer til tidstrinnet Indeks (j) refererer til tidstrinnet for datasæt for positiv acceleration Indeks (k) refererer til kategorien (t = samlet (total), u = bykørsel (urban), R = rural (landevejskørsel), m = motorvej)
3. KØRSELSINDIKATORER 3.1. Beregninger 3.1.1. Dataforbehandling Dynamiske parametre såsom acceleration, v · apos eller RPA bestemmes med et hastighedssignal med en nøjagtighed på 0,1 % over 3 km/h og en samplingfrekvens på 1 Hz. Dette nøjagtighedskrav er normalt opfyldt af hjulet ved hjælp af hjul(rotations)hastighedssignaler. Hastighedsporet kontrolleres for fejl og usandsynlige forløb. Sådanne usandsynlige forløb i køretøjets hastighedsspor er kendetegnet ved trin, spring, terrasseformede hastighedsspor eller manglende værdier. Korte defekte forløb skal korrigeres, f.eks. ved datainterpolation eller benchmarking i forhold til et sekundært hastighedssignal. Alternativt kan korte kørsler, der indeholder defekte forløb, udelukkes fra den efterfølgende dataanalyse. I et andet trin opstilles accelerationsværdierne i stigende orden, for at bestemme accelerationens opløsning a res = (minimum accelerationsværdi > 0). Hvis ares ≤ 0,01 m/s 2, er målingen af køretøjets hastighed tilstrækkeligt præcis. Hvis 0,01 < ares ≤ rmax m/s2 , udjævnes ved hjælp af et T4253–Hanning-filter. Hvis ares > rmax m/s2, er kørslen ugyldig. T4253–Hanning-filtret udfører følgende beregninger: Udjævneren starter med en løbende median på 4, som er centreret omkring en løbende median på 2. Derefter genudjævnes disse værdier ved at anvende en løbende median på 5, en løbende median på 3 og en hanning (løbende vejet gennemsnit). Restprodukterne beregnes ved at trække den udjævnede serie fra den oprindelige serie. Hele denne proces gentages herefter på de beregnede restprodukter. Endelig beregnes de udjævnede restprodukter ved at fratrække de udjævnede værdier, der blev opnået første gang ved processen. Det korrekte hastighedsspor skaber grundlag for yderligere beregninger og binning som beskrevet i punkt 3.1.2. 3.1.2. Beregning af distance, acceleration og v · a Følgende beregninger skal foretages over hele det tidsbaserede hastighedsspor (1 Hz opløsning) fra sekund 1 til sekund tt (sidste sekund). Distancens tilvækst pr. datasample beregnes som følger: di = vi /3,6, i = 1 to Nt hvor:
Accelerationen beregnes som følger: ai = (v i + 1 – v i – 1)/(2 · 3,6), i = 1 to Nt hvor: ai er accelerationen i tidstrin i [m/s2]. For i = 1: vi – 1 = 0, for i = Nt : vi + 1 = 0. Produktet af køretøjets hastighed pr. acceleration beregnes som følger: (v · a)i = vi · ai /3,6, i = 1 til Nt hvor: (v · a)i er produktet af den faktiske køretøjshastighed pr. acceleration i tidstrin i [m2/s3 eller W/kg]. 3.1.3. Binning af resultaterne Efter beregningen af ai og (v · a)i opstilles værdierne vi , di , ai og (v · a)i i stigende orden for accelerationshastigheden. Alle datasæt med vi ≤ 60 km/h hører til hastighedsbinnen for bykørsel, alle datasæt med 60 km/h < vi ≤ 90 km/h hører til hastighedsbinnen for »landevejskørsel«, og alle datasæt med vi > 90 km/h km/h hører til hastighedsbinnen for »motorvejskørsel«. Antallet af datasæt med accelerationsværdierne ai > 0,1 m/s2 skal være større eller lig med 150 i hver hastighedsbin. For hver hastighedsbin beregnes køretøjets gennemsnitlige hastighed
hvor: Nk er det samlede antal samples for andelene for bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel. 3.1.4. Beregning af v · apos_[95] pr. hastighedsbin Den 95. percentil af værdierne v · apos beregnes som følger: Værdierne (v · a) i,k i hver hastighedsbin opstilles i stigende rangorden for alle datasæt med ai,k ≥ 0,1 m/s2 , og det samlede antal af disse samples Mk bestemmes. Derefter tildeles percentilværdier til værdierne (v · apos ) j,k med ai,k ≥ 0,1 m/s2 som følger: Den laveste v · apos -værdi tildeles percentilen 1/Mk , den næstlaveste tildeles 2/Mk , den tredjelaveste tildeles 3/Mk , og den højeste tildeles Mk /Mk = 100 %. (v · apos ) k _[95] er (v · apos ) j,k -værdien med j/Mk = 95 %. Hvis j/Mk = 95 % ikke kan opfyldes, beregnes (v · apos ) k _[95] ved lineær interpolation mellem på hinanden følgende samples j og j+1 med j/Mk < 95 % og (j + 1)/Mk > 95 %. Den relative positive acceleration pr. hastighedsbin beregnes som følger: RPAk = Σ j (Δt · (v · apos ) j,k )/Σ idi,k , j = 1 to Mk,i = 1 to Nk,k = u,r,m hvor: RPAk er den relative positive acceleration for andelene for bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel [m/s2 eller kWs/(kg*km)]
4. KONTROL AF EN KØRSELS GYLDIGHED 4.1.1. Kontrol af v*apos_[95] pr. hastighedsbin (med v i [km/h]) Hvis og
er opfyldt, er kørslen ugyldig. Hvis 4.1.2. Kontrol af RPA pr. hastighedsbin Hvis Hvis »Tillæg 7b Procedure til bestemmelse af den kumulerede højdeforøgelse ved en kørsel 1. INDLEDNING I dette tillæg beskrives proceduren til bestemmelse af den kumulerede højdeforøgelse ved en RDE- kørsel. 2. SYMBOLER
3. GENERELLE KRAV Den kumulerede højdeforøgelse ved en RDE-kørsel bestemmes ud fra tre parametre: køretøjets øjeblikkelige højde over havet hGPS,i [m over havet] målt med GPS, køretøjets øjeblikkelige hastighed v i [km/h] registreret med en frekvens på 1 Hz og den hertil svarende tid t [s], som er forløbet siden prøvningens påbegyndelse. 4. BEREGNING AF KUMULERET HØJDEFORØGELSE 4.1. Generelt Den kumulerede højdeforøgelse ved en RDE-kørsel beregnes ved en tretrinsprocedure bestående af i) undersøgelse og principiel verificering af datakvaliteten, ii) korrektion af køretøjets øjeblikkelige højdedata, og iii) beregning af den kumulerede højdeforøgelse. 4.2. Undersøgelse og principiel verificering af datakvaliteten Køretøjets øjeblikkelige hastighedsdata skal kontrolleres med hensyn til fuldstændighed. Korrektion for manglende data er tilladt, hvis der er mangler i forhold til kravene i punkt 7 i tillæg 4; ellers bør prøvningsresultaterne kasseres. Køretøjets øjeblikkelige data vedrørende højde over havet skal kontrolleres med hensyn til fuldstændighed. Manglende data udfyldes ved datainterpolation. Korrektheden af interpolerede data verificeres med et topografisk kort. Det anbefales at korrigere interpolerede data, hvis følgende betingelse er opfyldt: |hGPS(t) – hmap(t)| > 40 m Højden over havet korrigeres, således at: h(t) = hmap(t) hvor:
4.3. Korrektion af køretøjets øjeblikkelige data vedrørende højde over havet Højden h(0) ved kørslens start ved d(0) bestemmes med GPS og verificeres for korrekthed med informationer fra et topografisk kort. Afvigelsen må ikke være større end 40 m. Øjeblikkelige data vedrørende højde over havet, h(t), skal korrigeres, hvis følgende betingelse er opfyldt: |h(t) – h(t – 1)| > (v(t)/3,6 * sin45°) Højden over havet korrigeres, således at: hcorr(t) = hcorr (t-1) hvor:
Efter afslutningen af korrektionsproceduren etableres et gyldigt sæt data vedrørende højde over havet. Datasættet skal anvendes ved den endelige beregning af den kumulerede højdeforøgelse som beskrevet i punkt 4.4. 4.4. Endelig beregning af den kumulerede højdeforøgelse 4.4.1. Etablering af en ensartet rumlig opløsning Den samlede distance dtot [m], som er tilbagelagt ved en kørsel, bestemmes som summen af de øjeblikkelige distancer d i. Den øjeblikkelige distance d i bestemmes som:
hvor:
Den kumulerede højdeforøgelse beregnes ud fra data med en konstant rumlig opløsning på 1 m fra og med den første måling ved påbegyndelsen af en kørsel d(0). De enkelte datapunkter med en opløsning på 1 m, som benævnes rutepunkter, er kendetegnet ved en bestemt afstandsværdi d (f.eks. 0, 1, 2 eller 3 m osv.) og en hertil svarende højde over havet, h(d) [m over havet]. Højden af hvert særskilt rutepunkt d beregnes ved interpolation af den øjeblikkelige højde over havet, hcorr(t), som:
hvor:
4.4.2. Yderligere udjævning af data Data vedrørende højde over havet indhentet for hvert separat rutepunkt skal udjævnes ved hjælp af en totrinsprocedure; d a og d e betegner henholdsvis det første og det sidste datapunkt (figur 1). Den første udjævning anvendes som følger:
h int,sm,1(d) = h int,sm,1(d – 1 m) + road grade,1(d), d = da + 1 to de h int,sm,1(da ) = hint (da ) + road grade,1(da ) hvor:
Udjævning nr. 2 anvendes som følger:
hvor:
Figur 1 Beskrivelse af proceduren til udjævning af de interpolerede højdesignaler hint (d – 200 m) eller hint,sm,1 (d – 200 m) hint eller hint,sm,1 [m over havet] roadgrade,1 (d) eller roadgrade,2 (d) hint (d) eller hint,sm,1 (d) hint (d + 200 m) eller hint,sm,1 (d + 200 m) d [m] 4.4.3. Beregning af det endelige resultat Den kumulerede højdeforøgelse ved en kørsel beregnes ved at integrere alle positive interpolerede og udjævnede værdier for vejstigning, dvs. roadgrade,2(d). Resultatet bør normaliseres for den samlede prøvningsdistance dtot og udtrykkes i meter kumuleret højdeforøgelse pr. hundrede kilometers distance. 5. TALEKSEMPLER Tabel 1 og 2 viser stadierne i beregningen af højdeforøgelsen på grundlag af data, der registreres under en prøvning på vej med PEMS. For kortheds skyld præsenteres her et ekstrakt, der omfatter 800 m og 160 s. 5.1. Undersøgelse og principiel verificering af datakvaliteten Undersøgelsen og den principielle verificering af datakvaliteten består af to trin. Først kontrolleres fuldstændigheden af køretøjets hastighedsdata. I de foreliggende data (se tabel 1) er der ikke konstateret manglende data vedrørende køretøjets hastighed. Dernæst kontrolleres dataene vedrørende højde over havet for fuldstændighed; i datasamplet mangler der højdedata vedrørende sekunderne 2 og 3. Hullerne udfyldes ved at interpolere GPS-signalet. Desuden verificeres GPS-højden med et topografisk kort; denne verificering omfatter højden over havet h(0) ved kørslens påbegyndelse. Højdedata vedrørende sekunderne 112-114 korrigeres på grundlag af det topografiske kort, så følgende betingelse opfyldes: hGPS(t) – hmap(t) < – 40 m Som følge af den anvendte dataverificering fremkommer dataene i femte kolonne, h(t). 5.2. Korrektion af køretøjets øjeblikkelige data vedrørende højde over havet Som næste skridt korrigeres højdedataene h(t) for sekunderne 1 til 4, 111 til 112 og 159 til 160, idet højdeværdierne for henholdsvis sekunderne 0, 110 og 158, antages, idet følgende betingelser gælder: |h(t) – h(t – 1)| > (v(t)/3,6 * sin45°) Som følge af den anvendte dataverificering fremkommer dataene i sjette kolonne, hcorr(t). Virkningen af den anvendte verificering og korrektion på højdedataene er vist i figur 2. 5.3. Beregning af den kumulerede højdeforøgelse 5.3.1. Etablering af en ensartet rumlig opløsning Den øjeblikkelige afstand di beregnes ved at dividere køretøjets øjeblikkelige hastighed målt i km/h med 3,6 (kolonne 7 i tabel 1). Genberegning af højdedataene for at opnå en ensartet rumlig opløsning på 1 m giver de separate rutepunkter d (kolonne 1 i tabel 2) og deres hertil svarende højdeværdier hint(d) (kolonne 7 i tabel 2). Højden af hvert separat rutepunkt d beregnes ved interpolation af den målte øjeblikkelige højde over havet, hcorr, som:
5.3.2. Yderligere udjævning af data I tabel 2 er det første og det sidste separate rutepunkt henholdsvis: d a = 0 m og d e = 799 m. Data vedrørende højde over havet for hvert separat rutepunkt udjævnes ved hjælp af en totrinsprocedure. Den første udjævning består af følgende:
valgt til demonstration af udjævning for d ≤ 200 m
valgt til demonstration af udjævning for 200 m < d < (599 m)
valgt til demonstration af udjævning for d ≥ (599 m) Den udjævnede og interpolerede højde beregnes som: h int,sm,1(0) = hint (0) + road grade,1(0) = 120,3 + 0,0033 ≈ 120,3033 m h int,sm,1(799) = h int,sm,1(798) + road grade,1(799) = 121,2550 – 0,0220 = 121,2330 m Udjævning nr. 2:
valgt til demonstration af udjævning for d ≤ 200m
valgt til demonstration af udjævning for 200m < d < (599)
valgt til demonstration af udjævning for d ≥ (599m) 5.3.3. Beregning af det endelige resultat Den kumulerede højdeforøgelse ved en kørsel beregnes ved at integrere alle positive interpolerede og udjævnede værdier for vejstigning, dvs. roadgrade,2(d). I det viste eksempel var den tilbagelagte distance dtot = 139,7 km, og alle positive interpolerede og udjævnede vejstigninger udgjorde 516 m. Derfor blev der opnået en kumuleret højdeforøgelse på 516 × 100/139,7 = 370 m/100 km. Tabel 1 Korrektion af køretøjets øjeblikkelige data vedrørende højde over havet
Tabel 2 Beregning af vejstigning
Figur 2 Virkningen af dataverificering og -korrektion — Højdeprofilen målt med GPS, hGPS(t), højdeprofilen ifølge et topografisk kort, hmap(t), højdeprofilen efter undersøgelsen og den principielle verificering af datakvalitet, h(t), og korrektionen hcorr(t) af data opført i tabel 1 hmap(t) hcorr(t) h(t) hGPS(t) Tid [s] Højde [m over havet] Figur 3 Sammenligning mellem den korrigerede højdeprofil hcorr(t) og den udjævnede og interpolerede højde h int,sm,1 hint,sm,1 hcorr(t) Tid [s] Højde [m over havet] Tabel 2 Beregning af den kumulerede højdeforøgelse
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(1) CO-emissionerne skal måles og registreres ved RDE-prøvning.
(2) CO-emissionerne skal måles og registreres ved RDE-prøvning.