(1)

Når et beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en støttemodtager, ikke kan inddrives, og dette kan tilskrives fejl eller forsømmelse fra en medlemsstats side, er medlemsstaten i henhold til artikel 122, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1303/2013 ansvarlig for, at de pågældende beløb tilbagebetales til EU's budget.

(2)

I det dokument vedrørende uinddrivelige beløb, som attesteringsmyndigheden hvert år fra 2016 til og med 2025 forelægger Kommissionen som en del af årsregnskabet i overensstemmelse med artikel 137, stk. 1, litra b), og artikel 138, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013, fastsættes de uinddrivelige beløb for hver enkelt prioritet. Dette dokument bør også indeholde præcise oplysninger om de beløb, der ifølge medlemsstaten ikke behøver at blive tilbagebetalt til EU's budget, navnlig oplysninger, der viser, hvilke administrative og juridiske foranstaltninger medlemsstaten har truffet for at forsøge at inddrive de uinddrivelige beløb på en effektiv måde. Da der i dette dokument henvises til beløb, som tidligere indgik i de attesterede regnskaber, der blev forelagt for Kommissionen, skal dokumentet dog første gang indsendes i 2017.

(3)

I henhold til artikel 126, litra b), og artikel 137, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013, kan fradrag, der er foretaget før indsendelse af attesterede regnskaber, ikke betragtes som inddrivelser, hvis de vedrører udgifterne i den endelige anmodning om en mellemliggende betaling for det regnskabsår, som regnskaberne er udarbejdet for. Det bør derfor præciseres, at oplysninger om uinddrivelige beløb, der indgives i henhold til denne delegerede forordning, kun bør vedrøre beløb, der allerede indgår i attesterede regnskaber, der tidligere er forelagt for Kommissionen.

(4)

For at gøre det muligt for Kommissionen at beslutte, om det uinddrivelige beløb skal tilbagebetales til EU's budget, bør medlemsstaten fremlægge de krævede oplysninger for hver operation og hver støttemodtager, inden den frist, der er fastsat for aflæggelse af regnskaber i artikel 59, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (2). I overensstemmelse med nævnte bestemmelse bør det være muligt også at forlænge fristen for fremlæggelse af dokumentet om uinddrivelige beløb.

(5)

Det er nødvendigt at fastlægge kriterier, som sætter Kommissionen i stand til at vurdere, om en medlemsstat har begået fejl eller forsømmelser ved inddrivelse i forbindelse med de administrative og juridiske foranstaltninger. Opfyldelsen af et eller flere af disse kriterier bør ikke automatisk betyde, at medlemsstaten faktisk har begået fejl eller forsømmelser.

(6)

Af hensyn til retssikkerheden bør Kommissionen færdiggøre sin vurdering inden for en given frist, og medlemsstaterne bør reagere på Kommissionens vurdering inden for en anden given frist. Ligeledes bør Kommissionen kunne færdiggøre sin vurdering, selv om den pågældende medlemsstat ikke fremlægger supplerende oplysninger. I de tilfælde, der går forud for en konkurs, eller hvis der er mistanke om svig, som omhandlet i artikel 122, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1303/2013, bør fristerne ikke gælde.

(7)

I henhold til artikel 122, stk. 2, fjerde afsnit, andet punktum, i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan en medlemsstat beslutte ikke at inddrive et beløb, der er uretmæssigt udbetalt til en støttemodtager i forbindelse med en operation i det pågældende regnskabsår, hvis det beløb, der skal inddrives, uden renter ikke overstiger 250 EUR i bidrag fra fondene. I sådanne tilfælde behøver beløbet ikke at blive tilbagebetalt til EU's budget. Der vil ikke blive anmodet om oplysninger om sådanne ubetydelige beløb.

(8)

For så vidt angår programmer vedrørende målet om europæisk territorialt samarbejde i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (3) fastlægger den nævnte forordning ikke et andet system for de beløb, der er omhandlet i artikel 122, stk. 2, fjerde afsnit, andet punktum, i forordning (EU) nr. 1303/2013. Det tilkommer således de medlemsstater og tredjelande, der deltager i et givet program for europæisk territorialt samarbejde, at beslutte, at hverken den ledende støttemodtager eller programmets forvaltningsmyndighed er forpligtet til at inddrive et uretmæssigt udbetalt beløb, som uden renter ikke overstiger 250 EUR i bidrag fra fondene —

a)

Medlemsstaten har ikke fremlagt nogen beskrivelse med datoangivelse af de administrative og juridiske foranstaltninger, som den har truffet for at inddrive det pågældende beløb (eller for at reducere eller annullere støtten eller tilbagetrække det dokument om støttebetingelser, som er omtalt i artikel 125, stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013, i de tilfælde hvor en sådan tilbagetrækning har været omfattet af en særskilt procedure).

b)

Medlemsstaten har ikke fremlagt nogen første eller eventuelt efterfølgende inddrivelsesordre (eller noget brev om reduktion eller annulation af støtten eller tilbagetrækning af det dokument om støttebetingelser, som er omtalt i artikel 125, stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013, i de tilfælde hvor en sådan tilbagetrækning har været omfattet af en særskilt procedure).

c)

Medlemsstaten har ikke oplyst datoen for den sidste betaling af det offentlige bidrag til støttemodtageren i forbindelse med den pågældende operation eller fremlagt bevis for betalingen.

d)

Medlemsstaten har, efter at en uregelmæssighed er blevet konstateret, uretmæssigt udbetalt et eller flere beløb til støttemodtageren vedrørende den del af operationen, som uregelmæssigheden angik.

e)

Medlemsstaten har ikke sendt noget brev om reduktion af støtten eller tilbagetrækning af det dokument om støttebetingelser, som er omtalt i artikel 125, stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013, i de tilfælde hvor en sådan tilbagetrækning har været omfattet af en særskilt procedure, eller truffet nogen beslutning med tilsvarende virkning senest 12 måneder efter konstateringen af uregelmæssigheden.

f)

Medlemsstaten har ikke indledt en inddrivelsesprocedure, senest 12 måneder efter at et tilskud er blevet endeligt reduceret eller annulleret (enten som følge af en administrativ eller retslig procedure eller efter aftale med støttemodtageren).

g)

Medlemsstaten har ikke udtømt alle de muligheder for inddrivelse, som er tilgængelige via de nationale institutionelle og juridiske systemer.

h)

Medlemsstaten har ikke fremlagt dokumenter vedrørende insolvens- og konkursprocedurer i tilfælde, hvor det har været relevant.

i)

Medlemsstaten har ikke svaret på Kommissionens anmodning om yderligere oplysninger i henhold til artikel 3.