18.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 73/53

(1)

Den 18. september 2015 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Unionen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (»det pågældende land«), jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1559 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Undersøgelsen blev indledt den 20. december 2014 (3) som følge af en klage, der blev indgivet den 10. november 2014 af Saint-Gobain PAM Group (»klageren«), på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 25 % af den samlede EU-produktion af rør af duktilt støbejern.

(3)

Som anført i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2011 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Den 11. marts 2015 indledte Kommissionen en særskilt antisubsidieundersøgelse vedrørende importen til Unionen af rør af duktilt støbejern med oprindelse i Indien. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4). De endelige konklusioner af undersøgelsen er omfattet af en særskilt forordning (5) (»antisubsidieforordningen«).

(5)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indgav en række interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Desuden gav en anden indisk producent, Tata Metaliks DI Pipes Limited (»Tata«), sig til kende og fremsatte bemærkninger. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(6)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at drage endelige konklusioner i sagen. Kommissionen efterprøvede på stedet supplerende oplysninger fremlagt af en virksomhed, der har base i Italien, og som er forretningsmæssigt forbundet med en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(7)

Jindal Saw Limited (»Jindal«) anmodede om, at høringskonsulenten i handelsprocedurer greb ind vedrørende nogle aspekter af de foreløbige beregninger af skade. Høringskonsulenten undersøgte anmodningen og sendte et skriftligt svar direkte til den eksporterende producent.

(8)

Efterfølgende informerede Kommissionen alle parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af rør af duktilt støbejern med oprindelse i Indien samt foretage en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter blev givet en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(9)

Den 28. januar 2016 blev der afholdt en høring med høringskonsulenten efter anmodning fra Electrosteel Castings Limited (»ECL«).

(10)

De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(11)

Som omhandlet i betragtning 15 og 16 i forordningen om midlertidig told blev den pågældende vare midlertidigt defineret som rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) (»duktile støbejernsrør«) med oprindelse i Indien og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7303 00 10 og ex 7303 00 90.

(12)

Duktile støbejernsrør anvendes til drikkevandsforsyning, spildevandsafledning og kunstvanding af landbrugsjord. Vandtransport gennem duktile støbejernsrør kan baseres på tryk eller blot på tyngdekraften. Rørene er mellem 60 mm og 2 000 mm i diameter og er 5,5, 6, 7 eller 8 meter lange. Indvendigt er de sædvanligvis behandlet med cement eller andre materialer, og udvendigt er de forzinket, malet eller omviklet med tape. De vigtigste slutbrugere er offentlige forsyningsvirksomheder.

(13)

Jindal og den indiske regering hævdede, at rør af duktilt støbejern, der ikke er coatede, hverken indvendigt eller udvendigt (»rå rør«), burde udelukkes fra den pågældende vare, fordi sådanne rør er halvfabrikata med anderledes fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og ikke kan anvendes til at lede vand uden yderligere forarbejdning. Rå rør kan heller ikke udskiftes med den pågældende vare og har et andet anvendelsesformål.

(14)

Klageren bestred dette og gjorde gældende, at alle duktile støbejernsrør, hvad enten de er coatede eller ej, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål. Klageren gjorde yderligere gældende, at indvendig og udvendig coating betragtes som færdigbehandlingsprocesser, kun repræsenterer op til 20 % af de samlede udgifter ved fremstilling af duktile støbejernsrør og ikke ændrer de grundlæggende egenskaber ved et duktilt støbejernsrør. Klageren understregede også, at rå rør som sådan ikke har nogen egentlig slutmarkedsfunktion eller -anvendelse, ud over at lede vand og spildevand, og at de ikke sælges på EU-markedet, men nødvendigvis må coates, inden de bringes på markedet, og for at opfylde EU-standarderne. Desuden henhører rå rør af duktilt støbejern under samme toldkodeks som coatede rør, og udelukkelsen heraf kunne derfor føre til omgåelse af eventuelle antidumpingforanstaltninger og undergrave virkningen af sådanne foranstaltninger i betragtning af de indiske eksportørers kapacitet til at foretage coating i Unionen (omkring 80 000 ton årligt). I den henseende hævdede klageren yderligere, at importen af rå rør fra Indien er steget betydeligt siden 2013, og at denne import var næsten tre gange højere i 2015 end i 2013. Efter klagerens opfattelse vil denne udviklingstendens sandsynligvis fortsætte.

(15)

Undersøgelsen har vist, at rå rør ikke har nogen egentlig slutmarkedsfunktion eller -anvendelse og ikke sælges som sådanne på EU-markedet. Disse rør må nødvendigvis undergå yderligere forarbejdning, dvs. indvendig og udvendig coating, inden de kan markedsføres, og inden de opfylder EU-standarderne med hensyn til at lede vand og spildevand. Mens opfyldelse af EU-standarderne ikke nødvendigvis er en afgørende faktor med hensyn til bestemmelse af varedækningen, er det forhold, at et råt rør må forarbejdes yderligere, inden det kan opfylde sit tiltænkte anvendelsesformål, en faktor, der ikke kan overses i undersøgelsen af, hvorvidt et råt rør er et endeligt produkt eller kun et stykke halvfabrikata. Kommissionen mener derfor, at rå rør af duktilt støbejern bør betragtes som halvfabrikatarør af duktilt støbejern.

(16)

Halvfabrikata og færdige varer kan ikke desto mindre antages at udgøre ét enkelt produkt, hvis de i) har samme væsentlige egenskaber og ii) de supplerende forarbejdningsomkostninger ikke er væsentlige (6). Det er ubestridt, at indvendig og udvendig coating af rå rør tilføjer disse rør en fysisk egenskab, der giver dem en essentiel og grundlæggende egenskab, der er nødvendig for deres vigtigste anvendelse på EU-markedet, nemlig at lede vand og spildevand i overensstemmelse med EU-standarderne. Det er desuden ubestridt, at omkostningerne ved indvendig og udvendig coating sædvanligvis udgør op til 20 % af de samlede omkostninger ved fremstilling af et duktilt støbejernsrør. Den yderligere forarbejdning må derfor betragtes som væsentlig.

(17)

Rå halvfabrikatarør og rør af duktilt støbejern kan derfor ikke antages at udgøre ét enkelt produkt sammen med færdige (indvendigt og udvendigt coatede) duktile rør og bør derfor udelukkes fra den pågældende vare.

(18)

Hertil kommer, at Kommissionen ikke mener, at der er nogen betydelig risiko for omgåelse, i tilfælde af at rå rør udelukkes fra varedækningen. Kun én virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med Jindal, importerer rå rør, og Jindal har, i modsætning til klagerens påstand, begrænset kapacitet til coating i Unionen. Ifølge Kommissionens verificerede data er den nuværende kapacitet på omkring 15 000 ton årligt. Desuden er mængden, selv om importen af rå rør fra Indien synes at være i stigning efter undersøgelsesperioden, fortsat beskeden (mindre end 10 000 ton i 2015) i henhold til oplysningerne fra klageren. I betragtning af den forretningsmæssigt forbundne virksomheds begrænsede kapacitet til coating i Unionen og dens nuværende forretningsplan for de kommende år for så vidt angår rå rør, mellem 15 000 og 21 000 ton frem til 2017, er det ikke sandsynligt, at dette produktionssted kan gøres til et indgangssted for massive strømme af rå rør med det formål at coate dem for at undgå told på færdige rør i Unionen, hvilket potentielt kunne rejse et spørgsmål i henhold til artikel 13 i grundforordningen.

(19)

Jindal anmodede efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger om, at flangerør af duktilt støbejern blev udelukket fra varedækningen. Virksomheden gentog sin anmodning efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(20)

I modsætning til rå rør er flangerør duktile støbejernsrør, der endeligt forarbejdes med indvendig og udvendig coating. Flangerør er derfor egnede til at lede vand og spildevand uden yderligere forarbejdning. Der er hovedsagelig tale om, at duktile støbejernsrør i fuld længde tilskæres i mindre stykker og tilføjes flanger, således at de kan forbindes med bolte og møtrikker, mens andre duktile støbejernsrør forbindes via en muffe. Forarbejdningsomkostningerne ved tilskæring i mindre stykker og tilføjelse af flanger kan ikke antages at ændre de grundlæggende egenskaber ved et duktilt jernrør, som er at lede vand eller spildevand, eller medføre væsentlige forarbejdningsomkostninger. Selv om fremstilling af flangerør af duktile jernrør kræver en vis yderligere forarbejdning, betragtede Kommissionen dem derfor som en enkelt vare, og anmodningen om udelukkelse afvises.

(21)

I lyset af ovenstående betragtninger defineres den pågældende vare endeligt som rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) (»duktile støbejernsrør«), undtagen duktile støbejernsrør uden indvendig eller udvendig coating (»rå rør«), med oprindelse i Indien og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7303 00 10 og ex 7303 00 90.

(22)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare, jf. definitionen ovenfor, der fremstilles og sælges i Indien, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen, har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og derfor er samme vare i den i grundforordningens artikel 1, stk. 4, fastsatte betydning.

(23)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde ECL gældende, at visse omkostninger, der var blevet indberettet som salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SG&A-omkostninger«) ved salg på hjemmemarkedet allerede var blevet indberettet som produktionsomkostninger, hvilket resulterede i dobbelttælling, og at disse omkostninger derfor burde korrigeres. Producenten anmodede desuden om korrektion af visse omkostninger, som der var taget hensyn til i beregningen af den normale værdi, og om fratrækning af visse justeringer ved beregningen af den normale værdi. På grundlag af de verificerede data, som den havde til rådighed, godtog Kommissionen, at visse omkostninger var blevet indberettet to gange, og korrigerede dette ved at trække dem fra SG&A-omkostningerne. Hvor det var nødvendigt, korrigerede Kommissionen også for visse omkostninger og justeringer med henblik på beregning af den normale værdi.

(24)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger slog Kommissionen fast, at visse prisrelaterede omkostninger, hovedsagelig finansieringsomkostninger, for den samme eksporterende producent fejlagtigt var blevet trukket fra i tilfælde, hvor den normale værdi var beregnet. Dette blev korrigeret, og den pågældende virksomhed blev oplyst herom.

(25)

Begge eksporterende producenter hævdede, at Kommissionen burde have fratrukket gennemsnitlige kreditomkostninger, da den beregnede den normale værdi, i stedet for helt at se bort fra dem, som Kommissionen gjorde i den foreløbige fase.

(26)

Dette blev afvist, da gennemsnitlige kreditomkostninger kun betragtes som relevante, når den normale værdi fastsættes på grundlag af priser på hjemmemarkedet, mens de er irrelevante, når den normale værdi beregnes på grundlag af produktionsomkostningerne, således som det var tilfældet med den pågældende vare. Årsagen hertil er, at kreditomkostningerne ikke er forbundet med produktionsomkostningerne, men sædvanligvis er en faktor, som der tages højde for i prisfastsættelsen.

(27)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Jindal også gældende, at Kommissionen for så vidt angår ikke-repræsentativt salg (7) ikke burde anvende den faktiske fortjenstmargen, der er opnået for denne type salg, da den var for høj, men hellere virksomhedens vejede gennemsnitlige fortjenstmargen. Den eksporterende producent gentog dette efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, men fremkom ikke med ny dokumentation.

(28)

Kommissionen afviste dette, da den normale værdi af sådant ikke-repræsentativt salg var fastsat på grundlag af den faktiske fortjenstmargen, som den eksporterende producent havde opnået, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(29)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede samme eksporterende producent også, at fragtomkostningerne burde have været trukket fra i de justeringer, der blev foretaget med henblik på beregning af den normale værdi. Dette var imidlertid allerede gjort, da Kommissionen havde fratrukket alle fragtomkostninger med henblik på at nå frem til et ab fabrik-niveau i beregningen af den normale værdi allerede i den foreløbige fase.

(30)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde samme eksporterende producent gældende, at der var en skrivefejl, og at emballeringsomkostningerne derfor ikke var blevet trukket fra i de justeringer, der var blevet foretaget med henblik på beregning af den normale værdi. Dette blev konstateret berettiget, og fejlen blev rettet.

(31)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog EU-erhvervsgrenen, at Kommissionen burde foretage en justering af den normale værdi i betragtning af den indiske eksportafgift på jernmalm. Kommissionen fastslog i sin sideløbende antisubsidieundersøgelse, at priserne på jernmalm i Indien blev forvredet på grund af de forskellige eksportbegrænsninger i Indien. Under disse omstændigheder er der ikke behov for at behandle denne forvridning yderligere, da dette ville resultere i dobbelttælling af virkningerne af støtten.

(32)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 19-32 i forordningen om midlertidig told.

(33)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde ECL gældende, at visse omkostninger, der var blevet indberettet som del af de SG&A-omkostninger, som de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen havde afholdt ved eksportsalg, allerede var blevet indberettet som omkostninger efter importen, hvilket resulterede i dobbelttælling. Virksomheden anmodede desuden om, at visse omkostninger, som der var blevet taget højde for i både bestemmelsen af eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, og i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra g), blev korrigeret. Kommissionen godtog, at visse omkostninger var blevet indberettet to gange, og trak dem fra de SG&A-omkostninger, der var blevet afholdt af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen. Hvor det var relevant, korrigerede Kommissionen også for visse omkostninger og justeringer med henblik på beregning af eksportprisen.

(34)

Den anden eksporterende producent udpegede også visse omkostninger, der var blevet trukket fra to gange, dvs. som omkostninger efter importen og som en del af de SG&A-omkostninger, der var blevet afholdt af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen. Producenten anmodede også om genberegning af visse justeringer. Kommissionen undersøgte dette og foretog korrektioner, hvor det var relevant. Som det også blev forklaret i den endelige fremlæggelse af oplysninger, var de få negative eksportpriser, der viste sig i bilagene til fremlæggelse, forbundet med kreditnotaer og rabatter — hvilket fremgik af det forhold, at de indberettede mængder også var negative — og således ikke resultatet af justeringer foretaget på baggrund af grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(35)

Samme eksporterende producent hævdede også, at Kommissionen ikke burde have anvendt grundforordningens artikel 2, stk. 9, med henblik på beregning af eksportprisen; eksportprisen burde i stedet have været beregnet på grundlag af afregningspriserne mellem den eksporterende producent og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen. Producenten gjorde gældende, at disse priser er troværdige af tre årsager. For det første var den pris, som virksomheden opkrævede af sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, efter dens mening i overensstemmelse med den pris, som den eksporterende producent opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen. For det andet var den pris, som den eksporterende producent opkrævede af sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, også i overensstemmelse med de eksportpriser, der opkræves af ikke forretningsmæssigt forbundne importører på andre markeder. For det tredje har de nationale toldmyndigheder i Unionen konsekvent betragtet de priser, som de eksporterende producenter opkræver af deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som troværdige. Den eksporterende producent gentog dette efter den endelige fremlæggelse af oplysninger uden dog at fremkomme med nye argumenter eller dokumentation.

(36)

Den eksporterende producent gjorde dette gældende allerede i den foreløbige fase (se betragtning 44 i forordningen om midlertidig told). Kommissionen afviste derfor den eksporterende producents første og andet argument af samme årsager som dem, der er omhandlet i betragtning 45 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen afviste desuden virksomhedens tredje argument af de årsager, der er omhandlet i betragtning 37 i forordningen om midlertidig told, og på grundlag af hvilke den også afviste et lignende krav fra den anden eksporterende producent.

(37)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Jindal sit krav om, at justeringen af kreditomkostninger for så vidt angår virksomhedens forretningsmæssigt forbundne enhed i Spanien burde korrigeres ved anvendelse en ny formel for beregning af rentesatsen. Justeringen var imidlertid beregnet på baggrund af data fremlagt af virksomheden i dens besvarelse af spørgeskemaet. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, hvorfor disse data ikke skulle kunne anvendes. Kommissionen så derfor ingen grund til at ændre sin metodologi og anvende Den Europæiske Centralbanks offentligt tilgængelig sats i beregningen af kreditomkostningerne, som den eksporterende producent anmodede om. Det blev ikke påvist, at denne sats var den, der gjaldt for så vidt angår producentens enhed i Spanien. Kravet blev derfor afvist.

(38)

I forordningen om midlertidig told blev forarbejdningsomkostningerne for rå rør, der forarbejdes i Italien af en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, ikke trukket fra af de årsager, der er omhandlet i betragtning 40 og 41 i forordningen om midlertidig told.

(39)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde klageren gældende, at Kommissionen i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen skulle have fratrukket forarbejdningsomkostningerne for så vidt angår denne forretningsmæssigt forbundne virksomhed af to væsentlige årsager. For det første for at anlægge en konsekvent linje med hensyn til fratrækningen af de forarbejdningsomkostninger, der blev afholdt af en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Det Forenede Kongerige i forbindelse med tilføjelse af flanger (betragtning 42 i forordningen om midlertidig told). For det andet fordi Kommissionen har fratrukket forarbejdningsomkostninger i tidligere sager, også når forarbejdningsomkostningerne i Unionen var højere end dem, der blev afholdt i oprindelseslandet.

(40)

Som angivet i betragtning 13-17 er rå rør udelukket fra varedækningen. Kommissionen udelukkede derfor alt salg i forbindelse med rå rør, der bliver yderligere forarbejdet i Unionen, fra beregningen af eksportprisen. Følgelig er klagerens krav ikke begrundet og afvises derfor.

(41)

I forordningen om midlertidig told (se betragtning 42 og 43 heri) blev forarbejdningsomkostninger, der blev afholdt af begge eksporterende producenters forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Det Forenede Kongerige i forbindelse med tilføjelse af flanger og tilskæring af rørene i mindre stykker, trukket fra, da eksportprisen blev fastsat, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(42)

Efter den foreløbige og endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Jindal om, at de flangerør, der bliver solgt af dens forretningsmæssigt forbundne producent med base i Det Forenede Kongerige, blev udelukket fra den pågældende vare og — følgelig — fra beregningen af virksomhedens dumpingmargen.

(43)

Af de årsager, der er omhandlet i betragtning 19 og 20, fandt Kommissionen det ikke hensigtsmæssigt at udelukke flangerør fra definitionen af den undersøgte vare. Flangerør, der kun udgør en lille del af de forretningsmæssigt forbundne importørers samlede salg, blev imidlertid udelukket fra fastsættelsen af eksportprisen.

(44)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Jindal gældende, at det var urimeligt at trække SG&A-omkostninger og fortjeneste fra ved fastsættelsen af eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, for dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Italien og Det Forenede Kongerige, da disse poster angiveligt var markant overdrevne. Virksomheden gentog dette efter den endelige fremlæggelse af oplysninger uden dog at fremlægge ny dokumentation. Den hævdede følgende.

(45)

For det første var SG&A-omkostningerne efter dens mening påvirket af de forarbejdningsaktiviteter, der finder sted på de to forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen. Virksomheden foreslog, at man i stedet anvendte de SG&A-omkostninger, der var blevet indberettet af dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Spanien, der ikke havde været involveret i forarbejdningsaktiviteter i undersøgelsesperioden. Den foreslog også, at man — som en anden mulighed — udelukkede specifikke omkostninger afholdt af den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Italien, der indgik i SG&A-omkostningerne og var specifikke for forarbejdningsaktiviteter, og omkostninger forbundet med aktiviteter vedrørende eksport til tredjelande. Med henblik herpå fremlagde virksomheden supplerende oplysninger. Disse oplysninger blev kontrolleret af Kommissionen under et yderligere kontrolbesøg på den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Italien. Der blev ikke fremlagt sådanne oplysninger for så vidt angår den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Det Forenede Kongerige, men det blev sluttet, at der med henblik på justering af eksportprisen skulle anvendes samme beløb for korrigerede SG&A-omkostninger som for den forretningsmæssigt forbundne italienske virksomhed.

(46)

Kommissionen afviste det første forslag, da den fandt det hensigtsmæssigt at anvende hver enkelt forretningsmæssigt forbundne virksomheds faktiske SG&A-omkostninger til beregning af eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Kommissionen kunne ikke se, hvorfor det ikke skulle være rimeligt at tage udgangspunkt i de faktiske omkostninger.

(47)

For så vidt angår det andet forslag betragtede Kommissionen det som begrundet, da salget af de forarbejdede varer i EU for begge forhandlere var udelukket fra fastsættelsen af eksportprisen. Dette berettigede også en opdeling af omkostningerne med henblik på udelukkelse af omkostninger i forbindelse med forarbejdningsaktiviteter. Yderligere godtog Kommissionen på grundlag af sit andet kontrolbesøg, hvorunder den yderligere opdeling af SG&A-omkostninger, der blev forevist for så vidt angår den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Italien, blev kontrolleret, nogle af omkostningerne som udelukkende relateret til forarbejdning af rå rør (der som nævnt ovenfor er udelukket fra varedækningen). Der blev således ikke taget højde for SG&A-omkostninger i forbindelse med forarbejdningsaktiviteter ved beregningen af eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. For så vidt angår den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Det Forenede Kongerige blev der ikke foretaget yderligere korrektioner af SG&A-omkostninger, da virksomheden efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger ikke foreviste nogen yderligere opdeling af sådanne omkostninger. Endelig blev alle omkostninger i forbindelse med aktiviteter vedrørende eksport til tredjelande allerede i den foreløbige fase fratrukket for så vidt angår alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen.

(48)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Jindal gældende, at virksomheden ændrede gruppestruktur efter UP, og at eksporten ikke længere sker via dens forretningsmæssigt forbundne importører i Det Forenede Kongerige og Spanien. Imidlertid kan angivelige ændringer i gruppestrukturen efter UP ikke have indflydelse på dumpingmargenerne, der blev fastsat på grundlag af verificerede data vedrørende UP. Argumentet blev derfor afvist.

(49)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde samme eksporterende producent også gældende, at Kommissionen anvendte en forskellig tilgang til justeringerne af SG&A-omkostninger på den ene side og fortjeneste på den anden side. Med hensyn til justeringerne af SG&A-omkostninger anvendte Kommissionen de faktiske, afholdte SG&A-omkostninger, mens det faktiske beløb med hensyn til justeringen af fortjeneste blev erstattet med et teoretisk beløb.

(50)

Den forretningsmæssigt forbundne virksomhed led imidlertid tab i UP. Så der var ikke nogen faktisk fortjenstmargen, der kunne anvendes. I mangel af et rimeligt benchmark blev der, jf. betragtning 43 i forordningen om midlertidig told, anvendt en gennemsnitlig fortjeneste på 3,7 %, hvilket blev anset som et rimeligt fortjenstniveau for en ikke forretningsmæssigt forbundet importør. Kommissionen betragtede anvendelsen af dette fortjenstniveau som mere præcis end den eventuelle anvendelse af en forretningsmæssigt forbundet importørs fortjenstniveau, hvis et sådant fortjenstniveau havde været til rådighed.

(51)

Efter den foreløbige fremlæggelse gjorde ECL også gældende, at samtlige SG&A-omkostninger, der afholdes af dens forretningsmæssige forbundne virksomheder i Unionen, ikke burde trækkes fra med henblik på beregning af eksportprisen. Virksomheden hævdede, at dens dattervirksomheder i Unionen fungerer som importører, hvilket også gælder den eksporterende producents marketingsafdeling. Den gjorde gældende, at kun de af de forretningsmæssigt forbundne virksomheders SG&A-omkostninger, der vedrører deres aktiviteter som importører, burde trækkes fra med henblik på beregning af eksportprisen. Kravet blev genfremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, dog uden at der blev fremlagt nye elementer.

(52)

Kommissionen afviste kravet af følgende årsager. For det første eksporterede den eksporterende producent, om end i små mængder, også direkte til Unionen i løbet af undersøgelsesperioden, og ikke kun via dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at den eksporterende producent også har afholdt omkostninger i Indien i forbindelse med eksportsalget til Unionen (f.eks. personale til eksportsalget til Unionen og andre SG&A-omkostninger). Dette viste, at modervirksomheden og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen udførte aktiviteterne vedrørende eksport og afholdt virksomhedens hermed forbundne omkostninger i fællesskab. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde virksomheden gældende, at de primære markedsføringsfunktioner blev varetaget af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, og at de hermed forbundne omkostninger derfor blev afholdt af dem. Dette modsiger imidlertid ikke Kommissionens vurdering, da virksomheden anerkendte, at visse omkostninger forbundet med eksportsalget til Unionen også blev afholdt af modervirksomheden. Derfor blev påstanden om, at de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen er modervirksomhedens marketingsafdelinger, afvist.

(53)

For det andet er marketings-, reklame- og andre aktiviteter i forbindelse med at skaffe kunder i Unionen aktiviteter, der typisk forestås af en importør, der også sædvanligvis afholder omkostningerne i forbindelse hermed. Disse omkostninger er navnlig en del af omkostningerne i forbindelse med salg af et produkt. Desuden ville de omkostninger, som virksomheden henførte til aktiviteter i forbindelse med eksport, ikke være blevet afholdt, hvis den pågældende vare ikke var blevet importeret til Unionen. Derfor var den skelnen, som den eksporterende producent foretog mellem aktiviteter vedrørende eksport og import, ikke begrundet og bør ligeledes afvises. Ikke desto mindre var de omkostninger, som de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen havde afholdt i forbindelse med eksport af den pågældende vare, allerede blevet trukket fra enhedernes SG&A-omkostninger.

(54)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen betragtning 33-48 i forordningen om midlertidig told.

(55)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde ECL gældende, at de virksomhedsinterne kreditomkostninger, dvs. kreditomkostninger mellem modervirksomheden i Indien og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, ikke burde have været trukket fra i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra g), da Kommissionen ikke godtog afregningsprisen mellem den eksporterende producent og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen. Desuden fratrak Kommissionen allerede de af kreditomkostningerne afholdt af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, der var forbundet med disses salg til uafhængige kunder, da den fastsatte eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Denne påstand blev godtaget.

(56)

Samme eksporterende producent hævdede også, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), burde trækkes et beløb svarende til toldgodtgørelsesordningen (Duty Drawback Scheme) og produktfokusordningen (Focus Product Scheme) fra den normale værdi for at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen.

(57)

Kommissionen afviste dette af følgende årsager. For det første blev der, jf. betragtning 53 i forordningen om midlertidig told, ikke foretaget nogen justering for toldgodtgørelse, da de eksporterende producenter ikke var i stand til at bevise, at den afgift, der enten ikke var betalt, eller som var tilbagebetalt ved eksportsalg, var medregnet i hjemmemarkedsprisen. Dette blev også bekræftet i den sideløbende antisubsidieundersøgelse (8), hvor det blev fastslået, at det såkaldte Duty Drawback Scheme og det såkaldte Focus Product Scheme udgør tilskud i form af finansielle bidrag fra Indiens regering og ikke kan betragtes som et tilladt toldgodtgørelses- eller tilskudsgodtgørelsessystem.

(58)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog samme eksporterende producent sit krav om, at toldgodtgørelsesordningen (Duty Drawback Scheme) og produktfokusordningen (Focus Product Scheme) skulle trækkes fra den normale værdi. Producenten fremlagde imidlertid ingen nye faktuelle oplysninger eller argumenter i den henseende. Kommissionen afviste derfor kravet.

(59)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger genfremsatte klageren sit krav om, at Kommissionen burde anvende den særlige metode, der benyttes ved målrettet dumping, og som er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 11, andet punktum.

(60)

Kommissionen fik ikke adgang til nye oplysninger, der gav den anledning til at fravige sin foreløbige vurdering af anvendelse af »målrettet dumping-metoden« som uberettiget.

(61)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 49-54 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(62)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede ECL, at de cif-værdier, der var blevet anvendt til beregning af dumping- og skadesmargener, var inkonsekvente. Virksomheden gjorde navnlig gældende, at den cif-værdi, der anvendes som nævner ved beregning af dumpingmargenen for ECL, burde være den samme cif-værdi som den, der blev anvendt med henblik på beregning af skadesmargenen, og som afspejler den beregnede eksportpris på cif-niveau.

(63)

Kommissionen mente, at nævneren ved beregningerne af dumpingmargenerne bør være den faktiske cif-pris, Unionens grænse, hvormed en vare er blevet angivet til Unionens toldmyndigheder. Denne metode sikrer, at dumpingmargenen beregnes som en procentdel af den faktiske cif-pris, Unionens grænse, og sikrer også, at antidumpingtolden opkræves af Unionens toldmyndigheder på grundlag af den faktiske cif-pris, Unionens grænse. Påstanden blev derfor afvist. Desuden var de eksportpriser, Unionens grænse, der blev anvendt til beregning af både dumping og skade, de eksportpriser, der blev beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Den metode, der er anvendt i beregningerne af både dumping og skade, er derfor konsekvent. Dette udelukker imidlertid ikke, at den endelige told skal udtrykkes som en procentdel af cif-værdien som indberettet til toldmyndighederne.

(64)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede klageren, at en sammenligning af dumping- og skadesmargenerne for de to eksporterende producenter udviste en anomali, da en af dem havde en lavere dumpingmargen kombineret med en højere skadesmargen, mens situationen var modsat for den anden eksporterende producent.

(65)

Denne forskel skyldes, at både eksportprisen og den normale værdi (i vidt omfang) af de årsager, der er forklaret ovenfor, var beregnet for de to eksporterende producenter. Derfor afspejlede dumpingmargenerne de to virksomheders omkostningsstruktur snarere end de faktiske priser, der opkræves af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, både på det indiske hjemmemarked og på EU-markedet.

(66)

Klageren hævdede, at udelukkelsen af rå rør førte til en undervurdering af en af de eksporterende producenters dumpingmargen, der burde fastsættes til et højere niveau. Da Kommissionen besluttede at ekskludere rå rør fra varedækningen af de årsager, der er omhandlet i betragtning 13-19, er påstanden ikke begrundet og afvises derfor.

(67)

Klageren hævdede også, at der burde tages højde for prisniveauerne efter UP, ved beregningen af dumpingmargenerne. Klageren hævdede navnlig, at de eksporterende producenter efter UP sænkede deres priser på EU-markedet, mens deres priser på det indiske hjemmemarked angiveligt forblev stabile.

(68)

Klageren gjorde korrekt opmærksom på, at »grundforordningens artikel 6, stk. 1, ved at anvende ordet« normalt »tillader undtagelser fra reglen om ikke at tage højde for oplysninger vedrørende en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden« (9). Imidlertid ville en anmodning om beregning af en ny eksportpris og en normal værdi for begge eksporterende producenter for en periode efter UP kræve, at Kommissionen foretog en ny, fuldstændig, dybtgående undersøgelse, herunder at den indsamlede og kontrollerede oplysninger fra de eksporterende producenter. Dette er teknisk og juridisk set ikke muligt inden for rammerne af denne procedure. Kravet blev derfor afvist.

(69)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev den metodologi, der var anvendt til beregning af dumpingmargenerne, jf. betragtning 55-56 i forordningen om midlertidig told, bekræftet.

(70)

Når der tages højde for justeringerne af den normale værdi og af eksportprisen, og da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, er de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(71)

Flere parter hævdede, at den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indeholdt utilstrækkelig information om statistikker vedrørende forbrug, import og eksport i Unionen samt data om makro- og mikroindikatorer til fastsættelse af skade. Dette blev delvis godtaget, og supplerende oplysninger om skadesindikatorer er fremsat nedenfor, om end i form af intervaller med henblik på opfyldelse af berettigede krav om fortrolighed.

(72)

Som følge af bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger konstaterede Kommissionen, at den havde henført noget af EU-erhvervsgrenens eksportsalg til salget i Unionen. De korrigerede salgstal har ført til mindre ændringer/rettelser af nogle af de intervaller og/eller indekser, der er forbundet med visse andre skadesindikatorer, nemlig det samlede EU-forbrug, de eksporterende producenters markedsandel, EU-erhvervsgrenens markedsandel og salgspriserne i Unionen. Rettelserne havde imidlertid kun en mindre indflydelse på disse skadesindikatorer og påvirkede ikke udviklingstendenserne eller ændrede konklusionen om, at der var sket væsentlig skade.

(73)

Den samme vare blev i undersøgelsesperioden fremstillet af tre producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« i den i grundforordningens artikel 4, stk. 1, omhandlede betydning.

(74)

Da der kun er tre EU-producenter, og da SG PAM Group fremlagde dataene for sine dattervirksomheder samt skøn for den eneste ikke samarbejdsvillige EU-producent — Tiroler Rohre GmbH (»TRM«), fremlægges alle tal i indekseret form eller i intervaller for at beskytte fortroligheden for så vidt angår den anden EU-producent, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(75)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til at være på 590 000-610 000 ton. Kommissionen fastsatte den samlede EU-produktion på grundlag af samtlige tilgængelige oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, som for eksempel oplysninger indeholdt i klagen for så vidt angår den ikke samarbejdsvillige producent og oplysninger indsamlet hos de samarbejdsvillige EU-producenter i løbet af undersøgelsesperioden. De to samarbejdsvillige EU-producenter repræsenterer omkring 96 % af den samlede EU-produktion.

(76)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af mængden af EU-erhvervsgrenens samlede salg i Unionen, plus import fra tredjelande til Unionen. Kommissionen fastsatte EU-erhvervsgrenens samlede salg på grundlag af data indsamlet hos de samarbejdsvillige EU-producenter og oplysninger indeholdt i klagen for så vidt angår den ikke-samarbejdsvillige producent. Importmængderne blev udtrukket fra Eurostat-data og forenet med data fremlagt af den samarbejdsvillige indiske producent.

(77)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

EU-forbrug

(78)

EU-forbruget faldt med 7 % i den betragtede periode. EU-forbruget fulgte en U-kurve — det faldt betydeligt mellem 2011 og 2012 (med mere end 13 %), faldt yderligere i 2013 og steg i undersøgelsesperioden. Dette mønster kan delvis forklares med, at slutbrugerne af rør af duktilt støbejern er virksomheder, der beskæftiger sig med vandforsyning, spildevand og kunstvanding. De er oftest offentlige enheder, som er afhængige af offentlige midler. I 2011 og 2012 udviklede den økonomiske krise sig til en regulær statsgældskrise, der forplantede sig ind i 2013, og som tvang Unionens regeringer til at reducere offentlige investeringer og udgifter. Dette forklarer et betydeligt fald i efterspørgslen efter rør af duktilt støbejern, særligt i lande som Spanien, Portugal og Italien.

(79)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostat-data. Eurostats data blev krydstjekket med dataene fremlagt af de eksporterende producenter, og forskellene var minimale. Som følge af udelukkelsen af rå rør fra varedækningen fjernede Kommissionen mængden af rå rør importeret fra Indien fra den samlede import i de år, hvor importen af rå rør fandt sted, dvs. 2013 og undersøgelsesperioden. Markedsandelen af importen blev fastsat på samme grundlag.

Importmængde og markedsandel

(80)

Mængderne af import fra Indien steg med mere end 10 % i løbet af den betragtede periode på trods af det vigende marked. I samme periode voksede de indiske eksporterende producenters markedsandel med næsten 18 %. Det er bemærkelsesværdigt, at importen fra Indien i 2012-2013, mens EU-forbruget forblev på et lavt niveau og endda faldt yderligere, steg betydeligt med mere end 10 %, således at dens markedsandel voksede med næsten 17 %. Importen fra Indien steg fortsat betydeligt i undersøgelsesperioden, med en yderligere øgning af markedsandelen med 6 % mellem 2013 og undersøgelsesperioden.

(81)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat med henblik på at undersøge tendenserne i prisudviklingen. Som følge af udelukkelsen af rå rør fjernede Kommissionen værdien og mængden af rå rør importeret fra Indien fra den gennemsnitlige beregning af priser i de år, hvor importen af rå rør fandt sted, nemlig 2013 og undersøgelsesperioden.

(82)

Den gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Indien udviklede sig som følger:

Importpriser

(83)

Efter at være steget med 6 % mellem 2011 og 2012 faldt priserne i 2013 og nåede det samme niveau i undersøgelsesperioden som ved begyndelsen af den betragtede periode.

(84)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i løbet af undersøgelsesperioden på grundlag af data fremlagt af de eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenen ved at sammenligne:

(85)

Begge eksporterende producenter hævdede, at der var betydelige forskelle mellem de produkter, som klageren solgte, og dem, producenten selv solgte, hvilket ville have indvirkning på prissammenligneligheden. Producenterne gjorde navnlig gældende, at de ikke fremstiller rør med dobbeltkamret universalsamling, der sælges af SG PAM under varemærket Universal joint. De fremstiller heller ikke automatiske samlemuffer til tyndvæggede rør, der passer til kunststofrør, der anvendes i SG PAM's Blutop-produktserie. Producenterne gjorde desuden gældende, at de ikke fremstiller rør, der indvendigt er foret med termoplast, og som SG PAM markedsfører under varemærket Ductan og anvender i deres Blutop-produktserie. Brugere af rør af duktilt støbejern i EU bekræftede dette og også, at ingen af de indiske samarbejdsvillige eksporterende producenter kunne levere de pågældende produkter. Kommissionen udelukkede derfor både SG PAM's rør med Universal joint og SG PAM's Blutop-produktserie fra beregningerne af prisunderbud og skadesmargen. Udelukkelsen havde indvirkning på mindre end 10 % af transaktionerne, målt i mængde.

(86)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede klageren, at der ikke var grundlag for at udelukke Universal joint, da begge de eksporterende producenter har en teknisk løsning, der kan erstatte denne type samling. Kommissionen mindede om, at mange brugere havde bekræftet, at de eksporterende producenter ikke kan levere en dobbeltkamret universalsamling. I hvert fald blev der i forbindelse med denne undersøgelse ikke identificeret en type samling, der kunne anvendes som et væsentligt element til at skelne mellem forskellige varetyper med henblik på at foretage prissammenligningen. Derfor kunne der ikke foretages en rimelig prissammenligning for hver enkelt type. I betragtning af at kun en lille mængde af varen er forsynet med denne type samling, af vanskelighederne ved at foretage en rimelig prissammenligning, og af at langt størstedelen af varetyperne, jf. betragtning 91, var genstand for underbud og beregning af skadesmargen, fastholdt Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at udelukke dobbeltkamrede universalsamlinger fra beregningerne af underbud.

(87)

Jindal hævdede også, at andre fysiske forskelle vedrørende — blandt andet — udvendig coating og indvendig beklædning havde indvirkning på prissammenligneligheden og derfor også burde justeres/udelukkes. Dette blev imidlertid afvist. Både EU-erhvervsgrenen og den indiske eksporterende producent havde indberettet salg i Unionen af produkttyper med sammenlignelige fysiske egenskaber, og der var derfor blevet foretaget en rimelig sammenligning vedrørende de påståede andre forskelle med henblik på beregninger af prisunderbud og skadesmargen.

(88)

Som omhandlet i betragtning 43 ovenfor blev flangerør udelukket fra fastsættelsen af de eksporterende producenters eksportpris. EU-erhvervsgrenens salg af samme vare blev derfor også udelukket fra beregningerne af underbud. Mængden af flangerør, der blev solgt på EU-markedet, var meget lille (mindre end 1 %).

(89)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Jindal, at Kommissionens justeringer af eksportprisen, nemlig justeringerne af SG&A-omkostningerne og justeringerne af fortjenesten, er i modstrid med WTO-reglerne. Samme eksporterende producent hævdede, at sådanne justerede eksportpriser (der sommetider er 0 eller endda negative) ikke kan danne grundlag for at vurdere, hvorvidt dumpingimporten forvolder EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen var uenig. I overensstemmelse med Kommissionens sædvanlige praksis er EU-producenternes priser også blevet justeret til et ab fabrik-niveau ved blandt andet at fratrække udgifter forbundet med transport. Dermed ville en sammenligning af importørens salgspris og ab fabrik-prisen inden for Unionen ikke være rimelig. Desuden blev det eneste eksempel på, at den eksporterende producents pris var mindre end 0, fjernet fra beregningerne af underbud efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, hvilket havde en ubetydelig indvirkning på margenerne.

(90)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde Jindal opmærksom på, at Kommissionen ikke havde fremlagt oplysninger vedrørende matchingen af EU-varer og de eksporterende producenters varer for hver enkelt varetype, og producenten var derfor ikke i stand til at fastslå, hvorvidt Kommissionen havde undersøgt betydningen af prisunderbuddet i forhold til den andel af varetyperne, for hvilken der ikke var konstateret underbud.

(91)

Varematchingen i beregningerne af underbud var 99 % og 95 % for henholdsvis den ene og den anden eksporterende producent, og der blev konstateret underbud for 98 % og 91 % af de forskellige varetyper, der sælges på EU-markedet. I betragtning af den meget store andel af varetyper, der blev underbudt, afviste Kommissionen påstanden om, at der ikke var blevet foretaget en ordentlig undersøgelse af virkningen af underbuddet.

(92)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata, at prisunderbuddet på grundlag af EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ikke var en passende indikation for undersøgelsen af skade, da produktionsomkostningerne var opskruede på grund af høje faste omkostninger og overkapacitet. Som nævnt nedenfor er prisunderbud en prissammenligning. Prisunderbud er under alle omstændigheder kun en af flere indikatorer, der undersøges med henblik på at fastslå, om EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade.

(93)

Prissammenligningen blev — med justeringer, hvor det var nødvendigt — foretaget ud fra hver enkelt varetype og ud fra transaktioner i samme handelsled efter fratrækning af rabatter og nedslag i prisen. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af EU-producenternes omsætning i undersøgelsesperioden. Den viste vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener på 30,9 % og 31,7 % for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(94)

De mikroøkonomiske og makroøkonomiske data offentliggøres som intervaller og indekstal med henblik på opfyldelse af berettigede krav om fortrolighed, jf. betragtning 71.

(95)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

EU-produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(96)

EU-erhvervsgrenens samlede produktion var en smule højere i undersøgelsesperioden end i 2011 på trods af et meget lavere salg i Unionen i undersøgelsesperioden (se tabellen nedenfor). Den øgede produktion i 2013 og UP er drevet af et øget eksportsalg (se betragtning 128).

(97)

Kapaciteten forblev stabil i hele den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen steg marginalt i takt med øgningen af produktionen i den betragtede periode. Ikke desto mindre forblev kapacitetsudnyttelsen forholdsvis lav på 53 %-58 %. Fremstilling af duktile støbejernsrør er en erhvervsgren, som er præget af relativt høje faste omkostninger. Lav kapacitetsudnyttelse forringer absorberingen af faste omkostninger, hvilket kan have indflydelse på EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(98)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

EU-salgsmængde og -markedsandel

(99)

EU-erhvervsgrenens salg faldt med 11 % i den betragtede periode til [380-420 kt] i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen mistede en salgsmængde, der var betydeligt større end den mængde, hvormed forbruget faldt, og dens markedsandel faldt derfor også med 4 % i løbet af undersøgelsesperioden.

(100)

ECL hævdede, at faldet i salgsmængder i ton ikke tager højde for, at klageren indførte og solgte langt lettere rør i løbet af den betragtede periode, og at faldet derfor er overdrevet. Dette var ikke begrundet i nogen form for dokumentation og blev derfor afvist. Ikke desto mindre udelukkede Kommissionen en serie af lettere rør — Blutop — fra beregningerne af prisunderbud og skadesmargen, jf. årsagerne i betragtning 85.

(101)

Det samlede forbrug af den pågældende vare i Unionen faldt med 7 % i den betragtede periode. Forbruget faldt drastisk i 2012 med mere end 13 %, forblev lavt i 2013, og begyndte så at rette sig op i undersøgelsesperioden. I begyndelsen af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens salg, importen fra tredjelande samt importen fra Indien i takt med forbruget. Ved slutningen af den betragtede periode kunne EU-erhvervsgrenen, mens EU-forbruget begyndte at stige, ikke drage fuldkommen fordel af denne genopretning, da både EU-salgsmængden og -markedsandelen var faldet, mens importen fra Indien havde vundet markedsandele.

(102)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Antal ansatte og produktivitet

(103)

Beskæftigelsen og produktiviteten var på samme niveau i undersøgelsesperioden som i 2011. Dog skyldtes det forhold, at beskæftigelsen ikke faldt, hovedsagelig en betydelig stigning i salget uden for Unionen som nævnt i betragtning 127 og 128; dette gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at genansætte personale.

(104)

Dumpingmargenerne lå alle over bagatelgrænsen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængderne af dumpingimporten fra det pågældende land og det betydelige prisunderbud, som dumpingimporten medførte.

(105)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der fandtes derfor ikke oplysninger, der kunne bruges til at vurdere virkningen af eventuel tidligere dumping.

(106)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de samarbejdsvillige EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Salgspriser i Unionen

(107)

Den gennemsnitlige enhedssalgspris steg i 2012 og 2013, faldt med 3 % i løbet af UP og vendte derefter tilbage til et lignende niveau som i begyndelsen af den betragtede periode. Produktionsomkostningerne steg i 2012 og faldt i 2013 og i UP, primært på grund af nedgangen i priserne på de vigtigste råmaterialer — jernmalm og metalskrot.

(108)

Jindal hævdede, at EU-erhvervsgrenens faldende rentabilitet ikke stemmer overens med det forhold, at spændet mellem EU-erhvervsgrenens enhedssalgspris og produktionsomkostningerne er øget i UP. Kommissionen var uenig i denne påstand. Produktionsomkostningerne i tabellen ovenfor blev ikke anvendt i forbindelse med beregningen af rentabiliteten. Produktionsomkostningerne blev fastsat på grundlag af omkostningerne ved fremstilling af den pågældende vare og salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SG&A-omkostninger) afholdt af de fire samarbejdsvillige produktionsselskaber i Unionen. Rentabiliteten blev på den anden side beregnet på grundlag af nettooverskuddet før skat ved salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen for dette salg, hvilket omfattede omkostninger for solgte varer, SG&A-omkostninger, omkostninger til forskning og udvikling (FoU-omkostninger) og visse andre omkostninger afholdt af alle samarbejdsvillige produktionsselskaber i Unionen samt datterselskaber. Rentabiliteten kan derfor udvikle sig forskelligt fra enhedssalgsprisen og produktionsomkostningerne.

(109)

De samarbejdsvillige EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(110)

I den betragtede periode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 4 %. Ifølge Eurostat var denne stigning mindre end den samlede stigning for lønninger i Unionen.

(111)

Jindal gjorde opmærksom på, at Kommissionen ikke fremlagde de Eurostat-data, som den anvendte til støtte for konstateringen af, at EU-erhvervsgrenens arbejdskraftomkostninger steg mindre end i hele industrisektoren i Unionen. Kommissionen gjorde klart, at den årlige vækst i arbejdskraftomkostninger i hele industrisektoren i Den Europæiske Union som oplyst af Eurostat (10) var på 6,9 % mellem 2011 og 2014 og på næsten 5 % mellem 2011 og 2013.

(112)

Lagerbeholdningerne hos de samarbejdsvillige EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Lagerbeholdninger

(113)

I den betragtede periode faldt omfanget af slutlagrene. Faldet i lagerbeholdningerne skyldes hovedsagelig de strengere krav til driftskapital, som lederne i EU-erhvervsgrenen indførte.

(114)

De samarbejdsvillige EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(115)

Kommissionen fastsatte de samarbejdsvillige EU-producenternes rentabilitet ved at udtrykke nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen af det pågældende salg. EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt fra 2,5-3,0 % i 2011 til 1,5-2,0 % i undersøgelsesperioden og var negativ i 2012 og 2013.

(116)

Nettolikviditeten er de samarbejdsvillige EU-producenters evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten var på samme niveau i 2011 som i undersøgelsesperioden.

(117)

Investeringsniveauet var større i UP end i 2011. I 2012 og 2013 var investeringsniveauet imidlertid meget lavere, og stigningen i undersøgelsesperioden modsvarede ikke faldet i de foregående år. Den øgede investering i løbet af UP kan i høj grad forklares ved en stor investering foretaget af en samarbejdsvillig EU-producent med henblik på at udskifte et vigtigt stykke udstyr, der var brudt sammen. Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet var betydeligt lavere i undersøgelsesperioden, end det var i 2011.

(118)

EU-erhvervsgrenen mistede markedsandele på 4 % på et vigende marked, mens dens salg på EU-markedet faldt med 11 %. Kapacitetsudnyttelsen forblev lav i hele den betragtede periode, selv om den øgedes en smule sammenlignet med begyndelsen af den betragtede periode, primært på grund af en betydelig stigning i EU-erhvervsgrenens eksport. Mens EU-erhvervsgrenen i et vist omfang er kommet sig efter de negative resultater i 2012 og 2013, er dens rentabilitet generelt faldet i løbet af den betragtede periode og var ved slutningen af undersøgelsesperioden på kun 1,5-2,0 %, dvs. et godt stykke under målfortjenesten, der er blevet fastsat til 5 % (se betragtning 126 i forordningen om midlertidig told).

(119)

Det forhold, at en række andre skadesindikatorer, som for eksempel produktion, kapacitetsudnyttelse, produktivitet, likviditet, investeringer og afkast af investeringer, forblev forholdsvis stabile eller endda var i bedring, kan ikke ændre ved den konklusion, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade som forklaret i betragtning 122.

(120)

De eksporterende producenter og Tata hævdede, at det forhold, at flere indikatorer udviser en positiv/stabil udviklingstendens, betyder, at EU-erhvervsgrenen ikke er i en skadevoldende situation. Kommissionen afviste denne påstand. For det første er det fastsat ved grundforordningens artikel 3, stk. 5, at undersøgelsen af EU-erhvervsgrenen skal omfatte en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på denne erhvervsgrens situation, og at »hverken en eller flere af disse faktorer … nødvendigvis [er] udslagsgivende for afgørelsen«. For det andet er det for at konstatere, at der er sket væsentlig skade, ikke nødvendigt, at alle de relevante økonomiske faktorer og forhold udviser en negativ udviklingstendens. Desuden udelukker stabile eller endda positive udviklingstendenser for så vidt angår nogle af skadesindikatorerne ikke, at der er sket væsentlig skade. En sådan konstatering skal snarere foretages på grundlag af en samlet vurdering af alle indikatorer, hvilket er fuldt bakket op af europæisk retspraksis (11).

(121)

Lav rentabilitet kombineret med tab af salg og markedsandele i Unionen stiller EU-erhvervsgrenen i en vanskelig økonomisk og finansiel situation.

(122)

På grundlag af en samlet undersøgelse af alle relevante skadesindikatorer og i betragtning af EU-erhvervsgrenens vanskelige økonomiske og finansielle situation konkluderes det, at den lider væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning.

(123)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede begge eksporterende producenter fra Indien og Tata, at der ikke er noget sammenfald i tid mellem den situation, EU-erhvervsgrenen står i, og importen fra Indien, og at EU-erhvervsgrenens skadelige situation ikke er forårsaget af importen fra Indien. De hævdede navnlig, at EU-erhvervsgrenen igen fik positive tal og øgede sine salgsmængder i løbet af UP, mens importen fra Indien var høj. De hævdede også, at Kommissionen ikke havde vurderet andre faktorer ordentligt, navnlig den finansielle krise og EU-erhvervsgrenens overkapacitet som hovedårsagen til skaden. Disse påstande blev også i vidt omfang gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(124)

I forbindelse med undersøgelsen af, hvorvidt dumpingimport har forvoldt skade i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6, må der navnlig lægges vægt på, hvorvidt dumpingimporten har forårsaget et betydeligt prisunderbud. Dette nødvendiggør en sammenligning med EU-erhvervsgrenens pris for samme vare. Kommissionen undersøgte, hvorvidt den pågældende import pressede priserne i et betydeligt omfang eller forhindrede prisstigninger, der ellers ville være forekommet. Kommissionen mindede om, at et fortsat pres fra lavprisdumpingimport, der ikke tillader EU-erhvervsgrenen at tilpasse sine salgspriser, kan udgøre årsagssammenhæng i den i grundforordningen omhandlede betydning (12).

(125)

I betragtning 102 i forordningen om midlertidig told anerkendte Kommissionen, at et betydeligt fald i EU-forbruget i 2011 og 2012 var forårsaget af den verdensomspændende finansielle krise og nedskæringer i de offentlige udgifter, og at dette fald i forbruget bidrog til EU-erhvervsgrenens situation i begyndelsen af den betragtede periode. Fra 2013, hvor EU-forbruget fortsat var lavt, og dét indtil slutningen af undersøgelsesperioden, steg dumpingimporten fra Indien til Unionen imidlertid betydeligt, nemlig med 16 %, hvilket skal sammenlignes med en stigning på 10 % i hele den betragtede periode. Samtidig øgede importen fra Indien sin markedsandel med næsten 18 % i løbet af den betragtede periode og med 6 % fra 2013 til slutningen af UP. Dette var muligt på grund af salg af den pågældende vare til priser, der var markant lavere end dem, der blev opkrævet af EU-erhvervsgrenen. Undersøgelsen har vist, at de indiske dumpingimportpriser underbød EU-erhvervsgrenens priser med mere end 30 % i UP.

(126)

EU-erhvervsgrenen kunne derfor ikke drage fuldkommen fordel af den globale genopretning fra den finansielle krise og en stigning i EU-forbruget fra 2013. Selv om EU-erhvervsgrenen øgede sine salgsmængder mellem 2013 og slutningen af undersøgelsesperioden, faldt salgsmængderne generelt i løbet af den betragtede periode med 10 % sammenlignet med importen fra Indien, der steg med 10 % i den samme periode. Strømmen af dumpingimport fra Indien, der underbød EU-erhvervsgrenens priser i betydeligt omfang, forhindrede EU-erhvervsgrenen i at øge sine salgsmængder på EU-markedet til niveauer, hvor der fortsat kunne sikres bæredygtige fortjenstniveauer. For at opretholde produktionsmængden øgede EU-erhvervsgrenen sine eksportmængder (se tabellen nedenfor). Der var således et tidsmæssigt sammenfald mellem dumpingimporten til priser, der i betydeligt omfang underbød EU-erhvervsgrenens priser (med omkring 30 %), og som i betydeligt omfang pressede priserne på EU-markedet, hvilket igen forhindrede prisstigninger, der ellers ville være forekommet, og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led i undersøgelsesperioden.

(127)

De samarbejdsvillige EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

De samarbejdsvillige EU-producenters eksportresultater

(128)

EU-erhvervsgrenens salg uden for Unionen steg betydeligt, nemlig med 30 %, i den betragtede periode, mens den gennemsnitlige salgspris forblev forholdsvis stabil. Derfor er salget uden for Unionen faktisk en faktor, der afhjælper skaden. Uden en stigning i salget uden for Unionen ville EU-erhvervsgrenen være i en endnu mere skadelig situation.

(129)

Jindal gjorde opmærksom på, at EU-erhvervsgrenens eksportsalgspriser lå under EU-salgspriserne og derfor ikke kunne afhjælpe skaden. Det øgede salg uden for Unionen gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at have et højere produktionsniveau, opretholde beskæftigelsesniveauet og øge kapacitetsudnyttelsen, hvilket betyder bedre absorbering af faste omkostninger. At de gennemsnitlige eksportenhedspriser var en smule lavere (op til 5 %) end EU-salgspriserne, kan skyldes mange forskellige faktorer, som for eksempel salg af mindre sofistikerede produkttyper, større diametre, større mængder af salgstransaktioner mv., og derfor kunne priserne uden for Unionen være lavere end salgsomkostningerne i EU.

(130)

De eksporterende producenter hævdede også, at skaden var selvpåført, fordi klageren i stadig højere grad fokuserede på kinesiske fremstillingsaktiviteter i Folkerepublikken Kina, og at en stor del af deres salg til andre lande end EU er kinesiske produkter, hvilket blandt andet medfører lav kapacitetsudnyttelse. Kommissionen godtog ikke denne påstand. Som nævnt ovenfor steg EU-erhvervsgrenens eksportsalg betydeligt, nemlig med 30 %, hvilket forhindrede et fald i produktionen og en forværring af flere andre skadesindikatorer.

(131)

De eksporterende producenter og Tata hævdede, at skaden skyldtes strukturel overkapacitet. Imidlertid betyder det forhold, at EU-erhvervsgrenen havde en lav kapacitetsudnyttelsesgrad i løbet af den betragtede periode, ikke nødvendigvis, at den lider af strukturel overkapacitet og/eller ineffektivitet i et sådant omfang, at det ville berettige en nedjustering af den ikke-skadevoldende pris. Der mindes om, at EU-erhvervsgrenen, på trods af en lav kapacitetsudnyttelse i 2011, der var endnu lavere end den, der blev fastsat for undersøgelsesperioden, havde en bedre rentabilitet. Påstanden blev derfor afvist.

(132)

Jindal hævdede, at EU-erhvervsgrenens SG&A-omkostninger steg til det dobbelte i den betragtede periode, og at dette var en faktor, der brød årsagssammenhængen. Da det imidlertid blev konstateret, at SG&A-omkostningerne kun var steget en smule i løbet af den betragtede periode, blev denne påstand afvist.

(133)

De eksporterende producenter og Tata hævdede, at øgede investeringer er en klar indikator for en forbedring af situationen, og at det ikke er stigende import fra Indien, der er årsag til skaden. Kommissionen var uenig. Først og fremmest var selv den øgede investeringsmængde 22-24 mio. EUR forholdsvis lav i forhold til EU-erhvervsgrenens samlede salg, der oversteg 400 mio. EUR. Som nævnt i betragtning 117 var en stor blander til flydende jern desuden brudt sammen hos en EU-producent. Udskiftningen af blanderen krævede store udgifter til anlægsaktiver i UP.

(134)

ECL vurderede, at blanderens sammenbrud reducerede rentabiliteten. Det skal bemærkes, at der allerede i den foreløbige fase blev foretaget en række beregninger med henblik på at isolere virkningen af blanderens sammenbrud på rentabiliteten, og denne påstand afvises derfor.

(135)

Jindal hævdede også, at det øgede spænd mellem enhedssalgsprisen og produktionsomkostningerne i UP indikerer mangel på årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og skaden. Som forklaret i betragtning 108 fastsættes salgsprisen og produktionsomkostningerne pr. enhed ikke på samme grundlag, og der er derfor ingen direkte sammenhæng mellem disse to indikatorer. Under alle omstændigheder var prisstigningen i forhold til produktionsomkostningerne i UP ikke tilstrækkelig til at genoprette EU-erhvervsgrenens målrentabilitet.

(136)

Samme eksporterende producent mente, at det — da importpriserne var på samme niveau i 2011 og i UP (på grundlag af Comext-data) — kan konkluderes, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem underbuddet/de markant lavere priser og gode resultater i EU-erhvervsgrenen i 2011. Denne hypotese hviler klart på præmisser, som Kommissionen ikke deler. Den situation, som EU-erhvervsgrenen befandt sig i i 2011, var ikke sund, da dens rentabilitet var under målfortjenesten på 5 %.

(137)

Hvis ikke EU-erhvervsgrenens salgspriser var blevet markant underbudt af dumpingimporten fra Indien, der pressede priserne i betydeligt omfang eller forhindrede prisstigninger, der ellers ville være forekommet, ville EU-erhvervsgrenens salgsmængder have været øget, kapacitetsudnyttelsen ville have været forbedret, og rentabilitetsniveauerne ville have været øget yderligere. Kommissionen konkluderer derfor, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, blev forårsaget af dumpingimporten fra Indien, som forhindrede prisstigninger, der ville have gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at vende tilbage til en bæredygtig rentabilitet. Årsagssammenhængen blev ikke brudt af andre faktorer, som for eksempel den finansielle krise, EU-eksportsalg, lav kapacitetsudnyttelsesgrad mv., som forklaret i de foregående betragtninger.

(138)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om årsagssammenhæng, bekræftes resultaterne i betragtning 109 i forordningen om midlertidig told hermed.

(139)

Begge eksporterende producenter hævdede, at det ikke ville være i Unionens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger over for Indien i betragtning af klagerens dominerende stilling på EU-markedet, også i lyset af, at klageren producerer den pågældende vare i Kina og let kunne importere denne vare til Unionen, i tilfælde af at der blev indført foranstaltninger over for Indien, og dette ville yderligere forstærke klagerens dominerende stilling.

(140)

Undersøgelsen har vist, at importen til Unionen fra klagerens forretningsmæssigt forbundne kinesiske anlæg var ubetydelig i undersøgelsesperioden. Der er heller ikke noget, der tyder på, at klageren i fremtiden vil anvende de pågældende kinesiske produktionsanlæg til at erstatte importen fra Indien i tilfælde af indførelse af foranstaltninger

(141)

Desuden udsendte Kommissionen, jf. forordningen om midlertidig told, en anmodning om supplerende oplysninger med henblik på en mere indgående undersøgelse af de mulige virkninger, som indførelsen af foranstaltninger kunne have på konkurrencen. Kommissionen modtog omkring 50 besvarelser, hovedsagelig fra EU-distributører af den pågældende vare, byggefirmaer og en række vandforsyningsvirksomheder, hvis identitet kan findes i det åbne dossier.

(142)

Næsten alle de brugere, der svarede på anmodningen om supplerende oplysninger, var foruroligede over klagerens meget store markedsandel og udtrykte bekymring for, at dennes største konkurrenter, dvs. indiske virksomheder, efter indførelsen af told ville være tvunget til at forlade EU-markedet og klageren herigennem ville få en dominerende stilling. Nogle forhandlere fremførte også, at SG PAM havde nægtet at handle med dem eller tilbudt dem mindre gunstige vilkår, siden de var begyndt at samarbejde med de eksporterende producenter. Én bruger fremlagde to pristilbud, der efter hans mening viste, at SG PAM havde hævet sine priser med omkring 25 % i december 2015. Nogle brugere fremførte også, at SG PAM havde udnyttet sin stærke stilling til at påvirke udbydere til fordel for deres produkter.

(143)

Mens EU's konkurrenceregler sandt nok pålægger virksomheder, der har en betydelig markedsandel, strengere normer for adfærd, er det i sidste ende op til konkurrencemyndighederne at afgøre, hvorvidt der er tale om en dominerende stilling, og hvorvidt denne stilling bliver misbrugt. Konkurrencemyndighederne undersøger først den relevante vare og det geografiske marked. I for eksempel tilfældet vedrørende HDPE- og MDPE-rør til spildevand blev det ikke udelukket, at de konkurrerede med duktile jernrør og stålrør, selv om definitionen af produktmarkedet i sidste ende forblev åben (13). I den foreliggende sag var Kommissionen ikke i stand til at definere den relevante vare og det geografiske marked, da der ikke var indbragt en formel konkurrenceklage.

(144)

Eneforhandlingsaftaler, der tilbyder gunstigere vilkår eller endda strengere vertikale begrænsninger inden for varedistribution, er ikke ulovlige i sig selv (14), og det er i sidste ende op til en konkurrencemyndighed at vurdere, om sådanne begrænsninger er konkurrencebegrænsende eller endda misbrug. For så vidt angår de pristilbud, der angiveligt viser, at SG PAM havde hævet sine priser, fandt Kommissionen det vanskeligt at sammenligne dem uden en mere dybtgående undersøgelse af de præcise tilbud og omstændighederne omkring dem. Desuden modtog Kommissionen kun ét stykke dokumentation for angivelige prisstigninger, og dette beviser ikke i sig selv, at de var udbredte.

(145)

I forbindelse med antidumpingprocedurer undersøger Kommissionen konkurrenceproblemer med henblik på at fastslå, hvorvidt det, i det store og hele, ville være klart i strid med Unionens interesser at indføre antidumpingforanstaltninger. En sådan undersøgelse kan ikke også omfatte en konkurrencevurdering i streng, juridisk forstand, idet en sådan vurdering kun kan foretages af en kompetent konkurrencemyndighed. Under alle omstændigheder blev der ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation, der kunne tyde på, at klageren ville udøve konkurrencebegrænsende adfærd i tilfælde af indførelse af antidumpingforanstaltninger, ud over at vedkommende allerede har en stærk stilling på markedet. Der blev ikke fremlagt nogen afgørelse fra en konkurrencemyndighed, hvor det blev konstateret, at klageren udøvede konkurrencebegrænsende adfærd for så vidt angår den pågældende vare. Der blev ikke fremlagt nogen retsafgørelse, hvor det blev konstateret, at klageren påvirkede udbydere.

(146)

Der mindes om, at formålet med indførelse af antidumpingforanstaltninger er at genetablere ensartede spilleregler, således at EU-producenter og producenter fra tredjelande kan konkurrere på rimelige vilkår, og ikke at tvinge eksporterende producenter ud af markedet. Derfor vil tolden i henhold til EU-regler kun blive fastsat til et niveau, hvor indiske eksportører fortsat ville være i stand til at konkurrere med EU-producenterne, men på rimelige priser. Således fastsættes de kombinerede antidumping- og udligningsforanstaltninger til et dumping- og subsidieringsniveau, der ligger under niveauet for underbud.

(147)

Desuden er der adskillige producenter i tredjelande (Kina, Tyrkiet, Rusland og Schweiz), som allerede sælger til EU-markedet. Deres salgsmængde i den betragtede periode var lav og faldende. Dog synes en af årsagerne til et sådant fald i andre importørers salg at have været de indiske producenters aggressive prisfastsættelse, da deres priser lå et godt stykke under de priser, som alle andre store importlande opkrævede (undtagen Rusland).

(148)

Brugerne bekræftede, at importen fra andre lande, i tilfælde af at EU-erhvervsgrenen ensidigt hæver priserne, kan stige på mellemlang sigt, når eksportører fra tredjelande først har modtaget de supplerende cerificeringer, som medlemsstaterne kræver.

(149)

Kommissionen var derfor overbevist om, at beskyttelsen af EU-erhvervsgrenen mod skadevoldende dumping i afvejningen og afbalanceringen af interesser skal prioriteres højere end brugernes interesse i at undgå mulige negative virkninger på konkurrencen på EU-markedet. Mens der er en frygt for, at antidumpingtold vil forstærke den førende EU-producents allerede stærke stilling, sikrer en række afhjælpende faktorer, som for eksempel fortsat konkurrence fra Indien, andre eksportører og substitutionsprodukter, at der opretholdes et tilstrækkeligt konkurrencemæssigt pres på EU-erhvervsgrenen til at undgå potentielle negative virkninger for konkurrencen på EU-markedet. Endelig må det gentages, at Kommissionen er rede til at overvåge virkningerne af sine foranstaltninger på konkurrencen på EU-markedet.

(150)

Resultaterne i betragtning 121 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(151)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Jindal, at den ikke-skadevoldende pris burde nedjusteres på grund af strukturel overkapacitet og ineffektivitet i EU-erhvervsgrenen, snarere end at SG&A-omkostninger og fortjeneste skulle lægges til produktionsomkostningerne, med henblik på at fastsætte en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen. Som nævnt i betragtning 131 mente Kommissionen ikke, at der var nogen strukturel overkapacitet, og afviste derfor denne påstand.

(152)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede begge eksporterende producenter, at den metodologi, der var anvendt til beregning af skadestærsklen, var mangelfuld, da sammenligningen med EU-salgspriserne ikke er foretaget på grundlag af den faktiske pris, der bliver opkrævet af den første uafhængige kunde i Unionen, men på grundlag af en beregnet eksportpris, der er kunstigt lav. Skadesmargenerne er derfor kunstigt høje. Påstanden blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(153)

Formålet med at beregne en skadesmargen er at fastslå, hvorvidt det ville være tilstrækkeligt, at der for eksportprisen for dumpingimporten skal gælde en lavere toldsats end den, der er baseret på dumpingmargenen, for at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt. Vurderingen foretages på grundlag af eksportprisen, Unionens grænse, som anses for at ligge på et niveau, der kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik. Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne importører beregnes eksportprisen, på samme måde som dumpingmargenen, på grundlag af videresalgsprisen til den første uafhængige kunde, behørigt justeret i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Da eksportprisen er et nødvendigt element i beregningen af skadesmargenen, og da denne artikel er den eneste artikel i grundforordningen, hvor man finder vejledning i, hvordan eksportprisen beregnes, er det berettiget at anvende denne artikel analogt. Grundforordningens artikel 2, stk. 9, giver også grundlag for at fratrække forarbejdningsomkostninger, hvis det er relevant, samt omkostninger, der er afholdt mellem import og videresalg. Kommissionen mente derfor, at den anvendte metodologi giver et præcist grundlag for at sammenligne priser og således fastsætte skadestærsklen.

(154)

Påstanden afvises derfor, og metoden til bestemmelse af skadestærsklen, jf. betragtning 123-127 i forordningen om midlertidig told, bekræftes.

(155)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for så vidt angår import af den pågældende vare på samme niveau som dumpingmargenerne og i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som de konstaterede dumpingmargener.

(156)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater anmodede EU-erhvervsgrenen om indførelse af foranstaltninger i form af en specifik told snarere end en værditold. Der mindes om, at der blev indført en værditold i den foreløbige fase. Værditold er den sædvanligvis foretrukne form for foranstaltninger, da den gør foranstaltningerne mere effektive i tilfælde af ændringer i eksportprisen. EU-erhvervsgrenen anmodede om indførelse af foranstaltninger i form af en specifik told af tre primære årsager:

(157)

Med hensyn til den første årsag, som EU-erhvervsgrenen giver, er det mere hensigtsmæssigt at behandle ethvert fald i priserne på importen fra Indien inden for rammerne af en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Med hensyn til den anden årsag, der i nogen grad er forbundet med den første, er der i grundforordningen en specifik bestemmelse med henblik på håndtering af absorberingspraksisser. Det er værd at bemærke, at absorberingsbestemmelsen (artikel 12 i grundforordningen) giver mulighed for at genundersøge ændringer i den normale værdi, hvilket implicit er en anerkendelse af, at fald i eksportpriser potentielt kan forårsages af ændringer i omkostninger, der fører til konsekvente fald i den normale værdi og herigennem i dumpingniveauet. Endelig anerkendte EU-erhvervsgrenen med hensyn til det tredje punkt selv, at priserne på det vigtigste råmateriale til fremstilling af duktile støbejernsrør, jernmalm, er faldet siden 2014. Dette vil have indflydelse på den normale værdi samt eksportprisen og herigennem også indvirke på dumpingniveauet. Faldet i priserne på jernmalm har ganske rigtigt sandsynligvis været en medvirkende årsag til faldet i priserne på duktile støbejernsrør siden slutningen af undersøgelsesperioden. At priserne på duktile støbejernsrør kan svinge i takt med svingninger i priserne på råmaterialer, er ikke en grund til at indføre en fast told i stedet for en værditold.

(158)

Af alle ovenstående årsager vurderes det, at en fast told, der ville være urimeligt byrdefuld for importører i situationer, hvor eksportpriserne falder i takt med priserne på råmaterialer, ikke er ønskelig. Desuden egner en fast told sig mere til ensartede varer, og ikke til varer som denne, der findes som forskellige produkttyper.

(159)

Der blev gennemført en antisubsidieundersøgelse sideløbende med antidumpingundersøgelsen. I betragtning af anvendelsen af reglen om den lavest mulige told og den kendsgerning, at de endelige subsidiemargener er lavere end skadestærsklen, bør Kommissionen indføre en endelig udligningstold på niveauet for de konstaterede endelige subsidiemargener og derefter pålægge en endelig antidumpingtold op til den relevante skadestærskel.

(160)

For at undgå dobbelttælling tog Kommissionen for så vidt angår antidumpingforanstaltningerne højde for det forhold, at tre af støtteordningerne er eksportstøtteordninger, der effektivt reducerer eksportpriserne og således øger dumpingmargenerne. Kommissionen reducerede således dumpingmargenen med de støttebeløb, der blev konstateret i forbindelse med eksportordningerne i den sideløbende antisubsidieundersøgelse. Ud fra ovenstående fastsættes den sats, som tolden vil blive indført til, som følger:

(161)

De individuelle virksomhedsspecifikke antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, er fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret vedrørende disse virksomheder i løbet af undersøgelsen. Disse toldsatser anvendes (i modsætning til den landsdækkende told, der anvendes for så vidt angår »alle andre virksomheder«) derfor kun for så vidt angår import af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, og som er fremstillet af virksomhederne og dermed af de nævnte specifikke retlige enheder. Når den pågældende vare er fremstillet af en anden virksomhed, hvis navn ikke er specifikt opført i den dispositive del af nærværende forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt opførte virksomheder, bør den ved import ikke drage fordel af disse satser, men være omfattet af den toldsats, der anvendes for så vidt angår »alle andre virksomheder«.

(162)

Enhver anmodning om anvendelse af disse antidumpingtoldsatser for individuelle virksomheder (for eksempel efter ændring af enhedens navn eller efter etablering af nye produktions- eller salgsenheder) bør rettes til Kommissionen (15) med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, salg på hjemmemarkedet eller eksportsalg i forbindelse med — for eksempel — den pågældende navneændring eller den pågældende ændring vedrørende produktions- eller salgsenhederne. Hvis det er relevant, vil nærværende forordning blive ændret gennem opdatering af listen over virksomheder, der nyder fordel af individuelle toldsatser.

(163)

Med henblik på at minimere risikoen for omgåelse vurderes der i dette tilfælde at være behov for særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingforanstaltningerne. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende: fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i nærværende forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den dumpingtold, der anvendes for så vidt angår alle andre virksomheder.

(164)

Som følge af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt. Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den kombinerede endelige antidumpingtold og antisubsidietold, frigives.

(165)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede klageren, at en af de eksporterende producenter er begyndt at absorbere den indførte midlertidige told ved at nægte at hæve sine priser. Denne påstand kan ikke kontrolleres inden for rammerne af denne undersøgelse. I tilfælde af at der indgives en anmodning om anti-absorbering, kan der igangsættes en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, hvis der fremlægges umiddelbare beviser.

(166)

Det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, har ikke afgivet udtalelse —