23.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 16/6


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/74

af 22. januar 2016

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (1), særlig artikel 46,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 23. marts 2012 forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (UNSC) fjernede den 17. januar 2016 to enheder fra listen over personer og enheder, der er omfattet af foranstaltningerne i medfør af punkt 6, litra c) og d), i bilag B til UNSC resolution 2231 (2015). Disse enheder bør også fjernes fra listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag VIII til forordning (EU) nr. 267/2012.

(3)

Forordning (EU) nr. 267/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De enheder, der er opført på listen i bilaget til nærværende forordning, fjernes fra listen over enheder i bilag VIII til forordning (EU) nr. 267/2012.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2016.

På Rådets vegne

A.G. KOENDERS

Formand


(1)  EUT L 88 af 24.3.2012, s. 1.


BILAG

1.

Bank Sepah og Bank Sepah International