|
6.1.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 3/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/4
af 5. januar 2016
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår væsentlige miljøbeskyttelseskrav
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 6, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008 skal materiel, dele og apparatur opfylde miljøbeskyttelseskravene i bind I og II i bilag 16 til konventionen om international civil luftfart (i det følgende benævnt »Chicagokonventionen«), som gældende pr. 17. november 2011, bortset fra tillæggene. |
|
(2) |
Bind I og II i bilag 16 til Chicagokonventionen er ændret i 2014, idet der er indført nye støjstandarder. |
|
(3) |
Forordning (EF) nr. 216/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning bygger på den udtalelse, som Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur har afgivet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008 affattes således:
»1. Materiel, dele og apparatur skal opfylde miljøbeskyttelseskravene i ændring 11-B til bind I og i ændring 8 til bind II i bilag 16 til Chicagokonventionen, som gældende pr. 1. januar 2015, bortset fra tillæggene til bilag 16.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. januar 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand