18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/45

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17. og 18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Estland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18. og 19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Estland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Estland sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Estland 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Estlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Estlands nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående analyse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Estland ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer.

(3)

Den 28. april 2016 fremlagde Estland sit stabilitetsprogram for 2016 og den 10. marts 2016 sit nationale reformprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

(6)

Estland har gjort en stor indsats for at forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder ved at gennemføre arbejdsevnereformen. Denne reform, som trådte i kraft i januar 2016 og vil være fuldt gennemført fra januar 2017, vil øge det samlede arbejdskraftudbud. Det vil være en udfordring at hjælpe dem, der har været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid, med at vende tilbage. Der er ved at blive iværksat nye aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for at hjælpe dem, der er omfattet af arbejdsevnereformen, med at træde ind på og blive på arbejdsmarkedet, og der er også foretaget ændringer af den finansielle støtteordning.

(7)

Estland har taget skridt til at øge incitamenterne til at arbejde ved at mindske skattetrykket på arbejde for alle indkomstgrupper, herunder lavtlønnede. Dette kan have medvirket til, at Estland har en lavere arbejdsløshed og en højere beskæftigelse for lavtuddannede arbejdstagere end EU-gennemsnittet. Blandt de foranstaltninger, der allerede er vedtaget, kan nævnes en ekstra skatterefusion for lavtlønnede fra og med 2017. Dette fører imidlertid til høje effektive marginalskattesatser, der risikerer at skabe en lavtlønsfælde og tilskynde til udbetaling af kuvertlønninger. Virkningen af disse foranstaltninger vil først være kendt, efter at de er blevet evalueret.

(8)

Gennemførelsen af strategien for livslang læring i 2020 bidrog sammen med programmet for erhvervsuddannelse for 2015-2018 til at skabe større deltagelse inden for erhvervsrettede uddannelser og øge deres arbejdsmarkedsrelevans. Andelen af studerende på erhvervsuddannelser, der følger et praktikforløb, ventes at stige, men frafaldsprocenterne på erhvervsuddannelserne giver fortsat anledning til bekymring.

(9)

Der er stadig mangler med hensyn til førskoleundervisning og børnepasningsfaciliteter for 0-3-årige, men situationen er blevet bedre, og der skabes ekstra pladser hvert år.

(10)

Estland har den største kønsbestemte lønforskel i EU. I 2014 var den på 28,3 %. Dette skaber risiko for, at kvinders potentiale ikke udnyttes fuldt ud. Den kønsbestemte lønforskel skyldes bl.a. en sektorspecifik og beskæftigelsesmæssig kønsopdeling på arbejdsmarkedet, en mangel på gennemsigtighed i lønningerne i den private sektor og længere arbejdspauser for kvinder som følge af omsorgsforpligtelser. Regeringen har bebudet en række foranstaltninger for at mindske den kønsbestemte lønforskel. De planlagte foranstaltninger, der stadig skal vedtages og gennemføres, skal bl.a. forbedre dataindsamlingen, give arbejdstilsynene til opgave at overvåge, hvordan arbejdsgiverne anvender princippet om lige løn, skabe større løngennemsigtighed, give fædre incitamenter til at påtage sig en del af forældreorloven og øge adgangen til børnepasningsfaciliteter. Velfærdsplanen for 2016-2023 omfatter ligestillingsmål og foranstaltninger til at bekæmpe stereotyper og kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Der er også planer om foranstaltninger, der kan lette byrden for familier og få omsorgspersoner ind på arbejdsmarkedet, hvilket forventes at få positive virkninger for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

(11)

I Estland er adgangen til offentlige ydelser ikke garanteret i alle kommuner, og det er stadig en udfordring at sikre lokale kvalitetsydelser inden for bl.a. transport, uddannelse, langtidspleje for ældre og andre lokale sociale ydelser. I marts 2016 forelagde regeringen et udkast til en lov om administrativ reform for Parlamentet for at bane vejen for en reform af lokalforvaltningen. Reformen bebuder både frivillige og statsiværksatte sammenlægninger, der skal sikre mere tilgængelige ydelser af en bedre kvalitet samt en mere effektiv og kompetent forvaltning. Den ændrede lov om social velfærd fastsætter minimumskrav til ni sociale ydelser, men det er usikkert, om den kan gennemføres, på grund af mangler i den kommunale service. Den foreslåede reform af lokalforvaltningen er stadig ikke blevet gennemført.

(12)

Estland har et af de mest gunstige forhold mellem BNP og investeringer, både hvad angår den private og den offentlige sektor. Landet skal imidlertid stadig takle visse udfordringer for yderligere at kunne forbedre investeringsmiljøet. Estland har taget skridt til at gennemføre strategien for forskning, udvikling og innovation (»et vidensbaseret Estland«) og strategien for fremme af iværksætterkultur, der tilsammen udgør grundlaget for landets planer om intelligent specialisering. Sikring af god synergi mellem disse strategier kan bidrage til at stimulere private investeringer i forskning, udvikling og innovation, navnlig med tanke på at erhvervsinvesteringerne i forskning og teknologi faldt til 0,6 % af BNP i 2014, og at det er usandsynligt, at Estland når op på målet om 3 % af BNP til forskning, udvikling og innovation i 2020. Kun få virksomheder samarbejder med forskningsinstitutioner, og derfor indgives der kun et lavt antal patentansøgninger. Samtidig synes Estlands eksport af forarbejdede varer overordnet set at have bevæget sig i retning af billigere varer. Manglen på arbejdskraft og færdigheder kan udgøre en hindring for øgede investeringer i de højteknologiske sektorer.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Estlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Estland i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 og 2 nedenfor.

(14)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet og er af den opfattelse, at Estland forventes at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten,

1.

Sikre udbuddet og tilgængeligheden af offentlige ydelser af høj kvalitet, især sociale ydelser, på lokalt plan, bl.a. ved at vedtage og gennemføre den foreslåede reform af lokalforvaltningen. Træffe og gennemføre foranstaltninger for at mindske lønforskellene mellem kønnene, herunder de foranstaltninger, der indgår i velfærdsplanen.

2.

Fremme private investeringer i forskning, udvikling og innovation, herunder ved at styrke samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv.