KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2016/336

af 8. marts 2016

om anvendelsen af Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin for så vidt angår foranstaltninger med henblik på at begrænse behovet for halekupering

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets direktiv 2008/120/EF (1) pålægger medlemsstaterne at sikre, at haleklipning ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis der er vidnesbyrd om, at der er forårsaget skader på sopatter eller andre svins ører eller haler.

(2)	Praksis med halekupering på svin udføres for at forhindre halebidning, en unormal adfærd, som skyldes mange faktorer. Denne praksis forårsager sandsynligvis smerte for svinene og er derfor til skade for deres velfærd.

(3)	Direktiv 2008/120/EF fastsætter, at der, inden der foretages halekupering, skal træffes andre foranstaltninger for at forhindre halebidning og andre uvaner under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige miljøforhold eller driftssystemer skal derfor ændres.

(4)

Direktiv 2008/120/EF pålægger endvidere medlemsstaterne at sikre, at svin har permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i, såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf (i det følgende benævnt »beskæftigelses- og rodemateriale«), som ikke bringer dyrenes sundhed i fare.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har afgivet videnskabelige udtalelser om de risici, der er forbundet med halebidning blandt svin, og mulige metoder til at begrænse behovet for halekupering (2) samt en videnskabelig udtalelse om en multifaktoriel tilgang til anvendelsen af dyre- og ikke-dyrebaserede foranstaltninger til vurdering af svins velfærd (3). Konklusionerne i disse videnskabelige udtalelser bør tages i betragtning i forbindelse med den bedste praksis, der henvises til i denne henstilling.

(6)	Husdyrbrugssystemer er forskellige medlemsstaterne imellem. Derfor er det nødvendigt at anbefale bedste praksis på EU-plan med henblik på at begrænse behovet for halekupering og optimerede løsninger på tilvejebringelsen af beskæftigelses- og rodemateriale.

(7)	Denne henstilling bør anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2008/120/EF og anden relevant EU-lovgivning vedrørende svins velfærd —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.	Ved anvendelsen af de generelle krav om forebyggelse af halebidning og dermed en reduktion af rutinemæssig halekupering som fastsat i bilag I til direktiv 2008/120/EF bør medlemsstaterne tage hensyn til retningslinjerne for bedste praksis på grundlag af den videnskabelige viden, jf. punkt. 2-7.

Medlemsstaterne bør:

a)	sikre, at landbrugerne foretager en risikovurdering af forekomsten af halebidning baseret på dyre- og ikke-dyrebaserede indikatorer (i det følgende benævnt »risikovurdering«), og

b)	fastsætte kriterier for overholdelse af kravene i lovgivningen og gøre dem offentligt tilgængelige på et websted.

Følgende parametre bør kontrolleres i forbindelse med risikovurderingen:

a)	det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale

b)	renhedstilstand

c)	termisk komfort og luftkvalitet

d)	sundhedstilstand

e)	konkurrence om mad og plads

kost.

På grundlag af resultaterne af risikovurderingen bør passende driftsmæssige ændringer på landbrugsbedrifterne overvejes, f.eks. tildeling af passende beskæftigelses- og rodemateriale, komfortable miljøforhold, sikring af en god sundhedstilstand og/eller en afbalanceret kost for svin.

Beskæftigelses- og rodematerialet bør give svinene mulighed for at opfylde deres basale behov, uden at det bringer deres sundhed i fare.

Med henblik herpå bør materialet være sikkert og have følgende egenskaber:

a) være spiseligt— således at svinene kan spise eller snuse til det, helst med visse ernæringsmæssige fordele

b) kunne tygges på— således at svinene kan bide i det

c) kunne rodes i— således at svinene kan rode i det

d) være manipulerbart— således at svinene kan ændre dets placering, udseende eller struktur.

Ud over de egenskaber, der er anført i punkt 4, bør beskæftigelses- og rodematerialet gives på en sådan måde, at det:

a)	har vedvarende interesse, dvs. at det bør opmuntre svinenes rodeadfærd og regelmæssigt bør skiftes og fyldes efter

b)	er tilgængeligt på en sådan måde, at svinene kan bearbejde og flytte det med munden

c)	er tilgængeligt i tilstrækkelig mængde

d)	er rent og hygiejnisk.

For at opfylde svinenes basale behov bør beskæftigelses- og rodematerialet have alle de egenskaber, der er anført i punkt 4 og 5.

Med henblik herpå bør beskæftigelses- og rodemateriale kategoriseres som:

a) optimalt materiale— materiale, der har samtlige de egenskaber, der er anført i punkt 4 og 5, og som derfor kan anvendes alene

b) suboptimalt materiale— materiale, der har de fleste af de egenskaber, der er anført i punkt 4 og 5, og som derfor kan anvendes i kombination med andre typer materiale

c) materiale af marginal interesse— materiale, der giver svinene adspredelse, men som ikke bør anses for at opfylde deres basale behov, og hvor der derfor også bør anvendes optimalt eller suboptimalt materiale.

For at kunne kontrollere, om svin har adgang til tilstrækkeligt og passende beskæftigelses- og rodemateriale, bør medlemsstaterne sikre, at landbrugerne følger bedste praksis hvad angår passende indikatorer til at overvåge velfærden for de svin, de har i deres varetægt.

Denne vurderingsmetode til kontrol af adgangen til beskæftigelses- og rodemateriale bør omfatte eftersyn baseret på:

dyrebaserede indikatorer, såsom tilstedeværelsen af bidte haler, hudlæsioner og/eller unormal adfærd hos svin (såsom ringe interesse for det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale, kamp om at bruge beskæftigelses- og rodematerialet, bid i andre genstande end det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale, dyr, der roder rundt i deres egne ekskrementer, eller, for søers vedkommende, en stigning i forekomsten af falsk redebygningsadfærd), og

b)	ikke-dyrebaserede indikatorer, f.eks. udskiftningshyppighed, tilgængelighed, mængde og renhed af det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale.

8.	Kommissionen bør overvåge anvendelsen af denne henstilling og give mere detaljerede oplysninger om bedste praksis, jf. punkt 2-7, i overensstemmelse med den nyeste og mest relevante videnskabelige viden på et af Kommissionens offentligt tilgængelige websteder.

9.	Medlemsstaterne bør under aktiv inddragelse af landbrugerne foretage en hensigtsmæssig formidling af den bedste praksis, der er omhandlet i punkt 2-7.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2016.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen

(1) Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (EUT L 47 af 18.2.2009, s. 5).

(2) http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/611.

(3) http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/3702.