21.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/25


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2016/2352

af 7. december 2016

om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2016/939 (EUTM Mali/2/2016)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets afgørelse 2013/34/FUSP af 17. januar 2013 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelse 2013/34/FUSP bemyndigede Rådet i overensstemmelse med artikel 38 i traktaten om Den Europæiske Union Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUTM Mali, herunder afgørelser om udnævnelse af de efterfølgende øverstbefalende for EU-missionen.

(2)

Den 8. juni 2016 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2016/939 (2) om udnævnelse af brigadegeneral Eric HARVENT til ny øverstbefalende for EU-missionen EUTM Mali.

(3)

Belgien har indstillet brigadegeneral Peter DEVOGELAERE som ny øverstbefalende for EU-missionen EUTM Mali som efterfølger for brigadegeneral Eric HARVENT fra den 19. december 2016.

(4)

Den 31. oktober 2016 gav EU's Militærkomité sin støtte til indstillingen.

(5)

Afgørelse (FUSP) 2016/939 bør derfor ophæves.

(6)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Brigadegeneral Peter DEVOGELAERE udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) fra den 19. december 2016.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2016/939 ophæves hermed.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 19. december 2016.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2016.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)  EUT L 14 af 18.1.2013, s. 19.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2016/939 af 8. juni 2016 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2015/2298 (EUTM Mali/1/2016) (EUT L 155 af 14.6.2016, s. 25).