13.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 337/41


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/2233

af 6. december 2016

om ophævelse af fælles holdning 96/697/FUSP vedrørende Cuba

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 2. december 1996 vedtog Rådet fælles holdning 96/697/FUSP (1), som definerer Unionens holdning og mål for sine forbindelser med Cuba.

(2)

Fælles holdning 96/697/FUSP forudså muligheden for fremtidige forhandlinger om en samarbejdsaftale med Cuba.

(3)

Den 10. februar 2014 bemyndigede Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Cuba om en aftale om politisk dialog og samarbejde.

(4)

Forhandlingerne blev vel afsluttet med paraferingen den 11. marts 2016 af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (»aftalen«).

(5)

Aftalen vil udgøre den nye retlige ramme for forbindelserne mellem parterne.

(6)

Fælles holdning 96/697/FUSP bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Fælles holdning 96/697/FUSP ophæves hermed.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 12. december 2016.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2016.

På Rådets vegne

P. KAŽIMÍR

Formand


(1)  Fælles holdning 96/697/FUSP af 2. december 1996 fastlagt af Rådet på grundlag af artikel J.2 i traktaten om Den Europæiske Union, vedrørende Cuba (EFT L 322 af 12.12.1996, s. 1).