(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 406/2009/EF (2) fastsætter grænseværdierne for drivhusgasemissioner (årlige emissionstildelinger) for de enkelte medlemsstater for hvert år for perioden 2013-2020, samt en mekanisme til årligt at vurdere, om disse grænseværdier er blevet overholdt. Medlemsstaternes årlige emissionstildelinger udtrykt i ton CO2-ækvivalenter findes i Kommissionens afgørelse 2013/162/EU (3). Disse mængder blev tilpasset ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU (4).

(2)

Artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 fastsætter bestemmelse om en procedure for revisionen af medlemsstaternes drivhusgasemissionsopgørelser, med henblik på at vurdere om afgørelse nr. 406/2009/EF er blevet overholdt. Revisionen af drivhusgasemissionsopgørelserne for 2013 blev udskudt ét år, fordi det pga. fejlfunktioner i det softwareprogram, som De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) havde leveret, der bruges til udarbejdelse og indberetning af disse opgørelser, ikke var teknisk muligt for medlemsstaterne at rapportere deres emissionsdata for 2013 i tide. Gennemgangen foregik derfor på grundlag af de emissionsdata for 2013, der blev indberettet til Kommissionen i april 2016, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i kapitel III og bilag XVI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (5).

(3)

Ved udregningen af den samlede mængde drivhusgasemissioner, der er omfattet af afgørelse nr. 406/2009/EF, skal der for de enkelte medlemsstater for 2013 tages forbehold for de tekniske ændringer og reviderede skøn, som er udregnet ved den relevante revision, og som findes i de endelige revisionsrapporter, jf. artikel 35 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014.

(4)

Denne afgørelse bør træde i kraft på dagen for offentliggørelsen for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19, stk. 7, i forordning (EU) nr. 525/2013, som fastsætter offentliggørelsen af denne afgørelse som startdato for den firemåneders periode, hvori medlemsstaterne må gøre brug af fleksibilitetsmekanismerne, jf. afgørelse nr. 406/2009/EF —