|
6.12.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 331/6 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/2131
af 17. oktober 2016
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det associeringsråd, der er oprettet ved Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Libanon, herunder pagten
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 17. juni 2002 og trådte i kraft den 1. april 2006. |
|
(2) |
Rådet så med tilfredshed på den fælles meddelelse fra den højtstående repræsentant og Europa-Kommissionen af 18. november 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik i sine konklusioner af 14. december 2015, hvor det bl.a. bekræftede sin hensigt om at indlede en ny fase af engagement med partnerne i 2016, der vil kunne føre til opstilling af nye partnerskabsprioriteter, hvor det er hensigtsmæssigt, med fokus på aftalte prioriteter og interesser. |
|
(3) |
Unionens og Libanons fælles mål om et fælles område med fred, velstand og stabilitet forudsætter samarbejde, navnlig gennem medejerskab og differentiering, og at der tages bestik af Libanons vigtige rolle i regionen. |
|
(4) |
Unionen og Libanon vil, samtidig med at de tager fat på de mest presserende udfordringer, vedblive med at forfølge hovedmålene med deres langsigtede partnerskab og arbejde hen mod stabilitet og modstandsdygtighed i landet og regionen og fremme bæredygtig økonomisk vækst ved hjælp af stærke statslige institutioner og revitalisering af den libanesiske økonomi. |
|
(5) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i det associeringsråd, der er oprettet ved Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Libanon, herunder pagten, baseres på det udkast til Associeringsrådet EU-Libanons afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 17. oktober 2016.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Euro-Middelhavs-aftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side (EUT L 143 af 30.5.2006, s. 2).
UDKAST
AFGØRELSE Nr. 1/2016 VEDTAGET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-LIBANON
den …
om fastlæggelse af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Libanon
ASSOCIERINGSRÅDET EU-LIBANON HAR —
under henvisning til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side (»aftalen«) blev undertegnet den 17. juni 2002 og trådte i kraft den 1. april 2006. |
|
(2) |
Aftalens artikel 76 giver associeringsrådet beføjelse til at træffe afgørelser med henblik på virkeliggørelse af aftalens mål i de tilfælde, der er fastsat i aftalen, og at fremsætte passende henstillinger. |
|
(3) |
I aftalens artikel 86 er det fastsalt, at parterne skal træffe alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen, og de skal drage omsorg for, at aftalens målsætning virkeliggøres. |
|
(4) |
Den anden handlingsplan EU-Libanon, som blev vedtaget i 2013 med det formål at fremme samarbejdet på de områder, der er anført i aftalen, udløb i 2015 og er ikke blevet fornyet. |
|
(5) |
I revisionen af den europæiske naboskabspolitik i 2016 blev det foreslået at indlede en fase med nyt gensidigt engagement mellem partnerne for at øge ejerskabsfølelsen hos begge parter. |
|
(6) |
EU og Libanon er blevet enige om at konsolidere deres partnerskab ved at fastlægge et sæt prioriteter for perioden 2016-2020 med henblik på at støtte og styrke Libanons modstandsdygtighed og stabilitet og samtidig søge at afhjælpe konsekvenserne af den langvarige konflikt i Syrien. |
|
(7) |
Parterne i aftalen er blevet enige om teksten til prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Libanon, herunder pagten, der skal støtte gennemførelsen af aftalen og koncentrere samarbejdet om fælles interesser, der er fastlagt i fællesskab, og som vil blive prioriteret — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Associeringsrådet henstiller, at parterne gennemfører prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Libanon, herunder pagten, jf. bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i …, den …
På vegne af Associeringsrådet EU-Libanon
Formand