15.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 306/13


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1989

af 11. november 2016

om en henstilling om forlængelse af den midlertidige grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede funktion af Schengenområdet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (1), særlig artikel 29,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

I medfør af artikel 29 i Schengengrænsekodeksen vedtog Rådet den 12. maj 2016 en gennemførelsesafgørelse, der indeholdt en henstilling om midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer Schengenområdets overordnede funktion.

(2)

Rådet henstillede til fem Schengenstater (Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge), at de opretholdt en forholdsmæssigt afpasset midlertidig grænsekontrol i en periode på seks måneder fra datoen for gennemførelsesafgørelsens vedtagelse, for at imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i disse stater, der skyldes en kombination af en mangelfuld kontrol ved de ydre grænser i Grækenland og sekundære bevægelser af irregulære migranter, der indrejser via Grækenland, og som har til hensigt at bosætte sig i andre Schengenstater.

(3)

Den 28. september 2016 fremlagde Kommissionen sin rapport om implementeringen af gennemførelsesafgørelsen. Den konkluderede, at den indre grænsekontrol, der er blevet udført af Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge har været passende og i overensstemmelse med Rådets henstilling. Kommissionen konkluderede endvidere, at den på grundlag af de foreliggende oplysninger og de rapporter, som de berørte stater har indsendt, ikke fandt, at der var behov for at foreslå ændringer til gennemførelsesafgørelse på indberetningstidspunktet.

(4)

Den 18. og den 21. oktober 2016 aflagde de berørte Schengenstater for anden gang rapport til Kommissionen om gennemførelsen af Rådets henstilling. De fremlagte oplysninger understøtter den tendens, der kom til udtryk i oplysningerne i den første rapport (fald i antallet af personer, der nægtes indrejse, og fald i antallet af modtagne asylansøgninger), og viser således en gradvis stabilisering af situationen.

(5)

Trods det kraftige fald i antallet af ankomne irregulære migranter og asylansøgere i Den Europæiske Union er der fortsat et betydeligt antal irregulære migranter i Grækenland såvel som i de medlemsstater, der er mest berørt af de sekundære strømme af irregulære migranter fra Grækenland. Henset til det mønster, der tidligere er blevet observeret, kan det med rimelighed forventes, at disse personer har til hensigt at foretage irregulær indrejse i andre medlemsstater, når den grænsekontrol, som hindrer deres sekundære bevægelser, ophæves.

(6)

Det samlede antal asylansøgninger, der er modtaget, siden migrationskrisen tog sin begyndelse, og de ansøgninger, der fortsat modtages, har lagt et massivt pres på de nationale forvaltninger og tjenester i alle EU's medlemsstater, især i de Schengenstater, der er berørt af gennemførelsesafgørelsen.

(7)

Kontrollen ved de indre grænser kan ikke anskues isoleret fra andre vigtige faktorer. I sin meddelelse »Tilbage til Schengen — En køreplan« (2) identificerede Kommissionen de forskellige politikker, som skal iværksættes for at vende tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde.

(8)

Køreplanen omfattede navnlig vedtagelsen og gennemførelsen af den europæiske grænse- og kystvagt. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, og Rådets beslutning 2005/267/EF (3) trådte i kraft den 6. oktober 2016, dvs. inden ni måneder efter at Kommissionen havde fremlagt sit forslag, hvilket viser engagementet hos alle involverede aktører. Det må forventes, at de hurtige udrykningshold, der omfatter både menneskelige ressourcer og teknisk udstyr, og de hurtige tilbagesendelseshold vil være oprettet og operationelle senest henholdsvis den 7. december 2016 og den 7. januar 2017.

(9)

Et andet element, der er identificeret i køreplanen for tilbagevenden til Schengensamarbejdet er en vellykket gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet. Selv om gennemførelsen af erklæringen, jf. den tredje statusrapport (4), fortsætter med at give resultater, er det vigtigt fortsat at sikre, at erklæringen vedvarende virker efter hensigten. Der er desuden fortsat behov for det samarbejde, der blev aftalt i erklæringen fra mødet mellem lederne i landene langs Vestbalkanruten.

(10)

Det følger af ovenstående, at det trods de vedvarende og betydelige fremskridt, der er opnået på de områder, der er udpeget i køreplanen for tilbagevenden til Schengensamarbejdet, og en gradvis stabilisering af situationen, stadig vil tage tid, før disse foranstaltninger er gennemført fuldt ud, og de tilsvarende resultater er bekræftet.

(11)

De ekstraordinære omstændigheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, og som truer Schengenområdets overordnede funktion, gør sig således fortsat gældende.

(12)

Henset til den usikre situation i Grækenland og det resterende, fortsatte pres på de medlemsstater, der er mest berørt af de irregulære migranters sekundære bevægelser fra Grækenland, synes det derfor berettiget at tillade en rimelig forlængelse af den midlertidige kontrol ved de indre grænser, som visse Schengenstater — dvs. Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og det associerede land Norge — for tiden udfører med hjemmel i artikel 29 i Schengengrænsekodeksen som en sidste udvej som reaktion på en alvorlig trussel mod deres offentlige orden eller indre sikkerhed.

(13)

Henset til de foreliggende faktiske omstændigheder på nuværende tidspunkt bør forlængelsen ikke overstige tre måneder fra datoen for vedtagelsen af denne gennemførelsesafgørelse.

(14)

De medlemsstater, som beslutter fortsat at udføre kontrol ved de indre grænser under henvisning til denne gennemførelsesafgørelse, bør underrette de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.

(15)

Før de berørte medlemsstater vælger en sådan kontrol, bør de undersøge, om alternative foranstaltninger til grænsekontrollen ikke kan anvendes til effektivt at afhjælpe den identificerede trussel. De berørte medlemsstater bør oplyse om resultaterne af deres overvejelser og begrundelsen for valget af grænsekontrol i deres meddelelser.

(16)

Som anført i Det Europæiske Råds konklusioner om migration af 20. oktober 2016 indebærer den proces, der fører »tilbage til Schengen«, at den midlertidig kontrol ved de indre grænser justeres for at afspejle de aktuelle behov. Grænsekontrol som tilladt i henhold til denne gennemførelsesafgørelse bør kun foretages i nødvendigt omfang, og dens intensitet skal være begrænset til et absolut minimum. F.eks. kan kontrollen, når antallet af indrejsende i en bestemt periode er ubetydeligt, ved visse grænsestrækninger vise sig overhovedet ikke at være nødvendig. Med henblik på i så begrænset omfang som muligt at hindre passagen af de pågældende indre grænser for den brede offentlighed, må der kun foretages målrettet kontrol baseret på risikoanalyser og efterretningsoplysninger. Nødvendigheden af disse kontroller ved de relevante grænseafsnit bør endvidere regelmæssigt behandles og revurderes i samarbejde med alle de berørte medlemsstater med henblik på gradvist at reducere kontrollen.

(17)

Ved udgangen af hver måned efter gennemførelsen af denne gennemførelsesafgørelse bør der sendes en fuldstændig rapport om resultaterne af den udførte kontrol til Kommissionen sammen med en vurdering af, om der stadig er behov for denne kontrol, hvis dette er relevant. Rapporten bør omfatte det samlede antal personer, der er blevet kontrolleret, det samlede antal afslag på indrejse efter kontrollen, det samlede antal afgørelser om tilbagesendelse, der er truffet efter kontrollen, og det samlede antal asylansøgninger, der er modtaget ved de indre grænser, hvor kontrollen finder sted.

(18)

Rådet noterer sig, at Kommissionen har meddelt, at den nøje vil overvåge anvendelsen af denne gennemførelsesafgørelse —

HENSTILLER:

1.

at Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge opretholder forholdsmæssig midlertidig grænsekontrol i en periode på højst tre måneder regnet fra datoen for vedtagelse af denne gennemførelsesafgørelse ved følgende indre grænser:

Østrig ved den østrigsk-ungarske landgrænse og den østrigsk-slovenske landgrænse

Tyskland ved den tysk-østrigske landgrænse

Danmark i de danske havne med færgeforbindelse til Tyskland og ved den dansk-tyske landgrænse

Sverige i de svenske havne i politiregion Syd og Vest samt på Øresundsbroen

Norge i de norske havne med færgeforbindelse til Danmark, Tyskland og Sverige.

2.

Inden den pågældende medlemsstat forlænger denne kontrol, bør den udveksle synspunkter med den eller de relevante medlemsstater for at sikre, at kontrol ved de indre grænser kun foretages der, hvor det anses for at være nødvendigt og forholdsmæssigt. De berørte medlemsstater bør desuden sikre sig, at kontrollen ved de indre grænser kun udføres som en sidste udvej, når andre alternative foranstaltninger ikke kan opnå samme virkning, og kun på de dele af de indre grænser, hvor det er nødvendigt og rimeligt, i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. De berørte medlemsstater bør underrette de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.

3.

Grænsekontrollen bør fortsat være målrettet, være baseret på en risikoanalyse og efterretninger og begrænses med hensyn til omfang, hyppighed, sted og tid til det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel og opretholde den offentlige orden og den indre sikkerhed. De medlemsstater, som udfører grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til denne gennemførelsesafgørelse, bør ugentligt foretage en revurdering af kontrollens nødvendighed, hyppighed, sted og tid, tilpasse kontrollens intensitet til det trusselsniveau, der skal imødegås, udfase den, når det er hensigtsmæssigt, og aflægge rapport til Kommissionen hver måned.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. november 2016.

På Rådets vegne

P. ŽIGA

Formand


(1)  EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.

(2)  COM(2016) 120 final.

(3)  EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1.

(4)  Tredje rapport om fremskridt i gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet (COM(2016) 634).