5.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 270/9


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1770

af 30. september 2016

om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Polen og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1406 og (EU) 2016/1452

(meddelt under nummer C(2016) 6102)

(Kun den polske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer populationer af tamsvin og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for svineproduktionens rentabilitet, og som forårsager forstyrrelser i samhandelen i Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Ved et udbrud af afrikansk svinepest er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre svinebedrifter og til vildtlevende svin. Sygdomsagensen kan således sprede sig fra én medlemsstat til en anden eller til tredjelande via handel med levende svin eller produkter fremstillet heraf.

(3)

Ved Rådets direktiv 2002/60/EF (3) er der fastsat minimumsforanstaltninger, der skal gennemføres i Unionen til bekæmpelse af afrikansk svinepest. I henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af udbrud af sygdommen, hvor de i samme direktivs artikel 10 og 11 nævnte foranstaltninger skal anvendes.

(4)

Polen har underrettet Kommissionen om den nuværende situation med hensyn til afrikansk svinepest i landet og har i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF oprettet beskyttelses- og overvågningszoner, hvori de i samme direktivs artikel 10 og 11 nævnte foranstaltninger anvendes.

(5)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt at identificere de områder i Polen, der, jf. direktiv 2002/60/EF, er oprettet som beskyttelses- og overvågningszoner i forbindelse med afrikansk svinepest, på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat.

(6)

I august 2016 forekom der et udbrud hos tamsvin i powiat moniecki i Polen. Da Polen har forelagt foreløbig dokumentation for, at dette udbrud er forbundet med menneskelig aktivitet, og da der er dokumentation for, at der ikke cirkulerer afrikansk svinefeber i populationerne af vildtlevende svin i de berørte områder, er det påkrævet at gennemføre specifikke foranstaltninger ud over dem, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4), i betragtning af at dette er det femtende udbrud af denne sygdom hos svin i år, og at udbruddene er forekommet i forskellige områder af Polen, der allerede var omfattet af restriktioner.

(7)

For at reagere passende på denne situation på forebyggende og effektiv vis er det vigtigt, at der fastsættes specifikke foranstaltninger, der begrænser flytning af dyr og produkter heraf i de områder, der er beskrevet i bilaget til nærværende afgørelse. Disse foranstaltninger er berettigede på grund af typologien af de udbrud, der er indberettet hos tamsvin, og deres underliggende årsager.

(8)

I lyset af de relativt store afstande mellem de seneste udbrud, som Polen foreløbig tilskriver menneskelige faktorer, samt nylige epidemiologiske data og for at forhindre yderligere udbrud er det nu nødvendigt og rimeligt at dække betydeligt større regioner.

(9)

De foranstaltninger, der fastsættes ved nærværende afgørelse, bør bestå i gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat ved direktiv 2002/60/EF, navnlig med hensyn til den i direktivets artikel 10 og 11 omhandlede stærke begrænsning af flytning og transport af svin i områder som beskrevet i bilaget til nærværende afgørelse.

(10)

De områder, der identificeres som beskyttelses- og overvågningszoner i Polen, bør derfor opføres i bilaget til nærværende afgørelse, og varigheden af regionaliseringen bør fastsættes.

(11)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1406 (5) og (EU) 2016/1452 (6) er der fastsat visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Polen. Siden vedtagelsen heraf har den epidemiologiske situation med hensyn til den pågældende sygdom ændret sig, og der er behov for at tilpasse foranstaltningerne. Af hensyn til klarheden bør gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1406 og (EU) 2016/1452 derfor ophæves og afløses af nærværende afgørelse.

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Polen sikrer, at de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF, som minimum omfatter de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes indtil den 7. oktober 2016.

Artikel 3

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1406 og (EU) 2016/1452 ophæves.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2016.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschenersyge og afrikansk svinepest (EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1406 af 22. august 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Polen og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1367 (EUT L 228 af 23.8.2016, s. 46).

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1452 af 2. september 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Polen (EUT L 237 af 3.9.2016, s. 12).


BILAG

Polen

Områder som omhandlet i Artikel 1

Anvendelsen ophører (dato)

Beskyttelseszone

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra øst: fra den nordlige grænse til landsbyen Sanie-Dąb sydpå ad vejen, der forbinder landsbyen Sanie-Dąb med landsbyen Kołaki Kościelne, hvor vejen skærer Dąb-floden, dernæst langs med Dąb-floden mod sydøst, dernæst langs med grænsen til skoven til den vestlige grænse til landsbyen Tybory-Olszewo, dernæst ad vejen, der forbinder landsbyen Tybory-Olszewo med landsbyen Tybory-Kamianka, dernæst langs med den vestlige side af landsbyen Tybory-Kamianka til vejen, der forbinder landsbyen Tybory-Kamianka med landsbyen Jabłonka Kościelna, dernæst sydpå til det vandløb, der forbinder Kamianka-dammen med Jabłonka-floden, dernæst langs vandløbet til dets udløb i Jabłonka-floden, dernæst i en lige linje sydpå til det sted, hvor vej nr. 66 krydser vejen, der forbinder landsbyen Jabłonka Kościelna med landsbyen Miodusy-Litwa

b)

fra syd: ad vej nr. 66 i vestlig retning til det sted, hvor Jabłonka-floden skærer vej nr. 66, dernæst langs med den sydlige grænse af landsbyen Faszcze til Jabłonka-floden, videre vestpå langs med Jabłonka-floden til grænsen mellem landsbyen Wdziękoń Pierwszy og landsbyen Wdziękoń Drugi, og dernæst i en lige linje nordpå til vej nr. 66, dernæst vestpå ad vej nr. 66 til det sted, hvor vandløbet skærer vej nr. 66 ved landsbyen Wdziękoń Pierwszy

c)

fra vest: nordpå langs med vandløbet til grænsen til skoven, dernæst langs med den østlige grænse til Grabówka-reservatet og dernæst langs med den østlige grænse til skoven til vejen, der forbinder landsbyen Grabówka med landsbyen Wróble-Arciszewo

d)

fra nord: i en lige linje østpå til Dąb-floden neden for landsbyen Czarnowo Dąb, dernæst i en lige linje østpå langs med den nordlige grænse til landsbyen Sanie-Dąb til vejen, der forbinder landsbyen Sanie-Dąb med landsbyen Kołaki Koscielne.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra nord: fra landsbyen Konowały ad den kommunale vej til det sted, hvor denne vej krydser Szosa Kruszewska-vejen, dernæst ad Szosa Kruszewska-vejen langs med den sydlige grænse til skoven til udgangen af landsbyen Kruszewo

b)

fra vest: gennem landsbyen Kruszewo langs med den vestlige grænse til dalen ved Narew-floden ved landsbyen Waniewo til grænsen til powiat wysokomazowiecki

c)

fra syd: fra grænsen til powiat wysokomazowiecki langs med den vestlige bred af dalen ved Narew-floden

d)

fra øst: fra den vestlige bred af dalen ved Narew-floden i en lige linje til Topilec-Kolonia og dernæst i en lige linje til landsbyen Konowały.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra nord: fra det sted, hvor vej nr. 63 skærer vejen, der fører til fængslet i Czerwony Bór, i en kurve i retning af landsbyen Polki-Teklin og dernæst oven over denne landsby til det sted, hvor vejen skærer Gać-floden, til den østlige grænse til fiskedammene rundt om landsbyen Poryte-Jabłoń

b)

fra øst: langs med den østlige grænse til fiskedammene rundt om landsbyen Poryte-Jabłoń i retning af vejen, der forbinder landsbyen Poryte-Jabłoń med vej nr. 66, langs med den vestlige grænse til denne landsby i retning af vej nr. 63

c)

fra syd: fra vej nr. 63 oven for landsbyen Stare Zakrzewo langs med vejen, der forbinder denne landsby med landsbyen Tabędz, dernæst langs med den vestlige og nordlige grænse til denne landsby

d)

fra vest: i en lige linje nordpå til den vestlige grænse til landsbyen Bacze Mokre, dernæst fra den vestlige grænse til landsbyen Bacze Mokre i en lige linje nordøstpå i retning af vejen, der fører til fængslet i Czerwony Bór, dernæst ad denne vej til vej nr. 63.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra nord: fra grænsen til powiat wysokomazowiecki, langs med Brok Mały-vandløbet til landsbyen Miodusy-Litwa, langs med dens sydvestlige side dernæst fra grænsen til powiat zambrowski i retning af landsbyen Krajewo Białe, dernæst langs med den sydlige grænse til denne landsby, dernæst videre i retning af landsbyen Stary Skarżyn

b)

fra vest: langs med den vestlige grænse til landsbyen Stary Skarżyn til det sted, hvor vejen skærer Brok Mały-vandløbet, dernæst i sydøstlig retning neden om landsbyen Zaręby-Krztęki til grænsen til powiat zambrowski

c)

fra syd: fra grænsen til powiat zambrowski langs med det vandløb, der løber mod landsbyen Kaczyn-Herbasy

d)

fra øst: ad den vej, der går fra landsbyen Miodusy-Litwa gennem landsbyen Święck-Nowiny.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra nord: fra den sydlige side af landsbyen Kierzki i østlig retning til vej nr. 671 oven for den nordlige grænse til landsbyen Czajki

b)

fra øst: fra vej nr. 671 til landsbyen Jabłonowo-Kąty, dernæst i sydlig retning langs med den vestlige bred af Awissa-floden, dernæst til Idźki Średnie-Kruszewo-Brodowo-vejen til den vestlige side af landsbyen Kruszewo-Brodowo

c)

fra syd: fra vej nr. 671 ved landsbyen Idźki-Wykno ad vejen, der forbinder landsbyen Sokoły med landsbyen Jamiołki-Godzieby

d)

fra vest: fra landsbyen Jamiołki-Godzieby langs med den østlige bred af Ślina-floden til landsbyen Jamiołki-Kowale, dernæst nordpå gennem landsbyen Stypułki-Borki til Kierzki-Czajki-vejen på den østlige side af landsbyen Kierzki.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra øst: fra grænsen til byen Bielsk Podlaski, Adam Mickiewicz street, langs med den østlige udkant af byen Bielsk Podlaski

b)

fra syd: langs med den sydlige udkant af byen Bielsk Podlaski til landsbyen Piliki, inklusive landsbyen Piliki, og dernæst i en lige linje til vej nr. 66

c)

fra vest: fra vej nr. 66 i retning af den vestlige udkant af landsbyen Augustowo, inklusive landsbyen Augustowo, dernæst fra landsbyen Augustowo i en lige linje til det sted, hvor jernbanen og den lokale vej nr. 1575B skærer hinanden

d)

fra nord: fra det sted, hvor jernbanen og den lokale vej nr. 1575B skærer hinanden, langs med den nordlige udkant af byen Bielsk Podlaski til grænsen til byen Bielsk Podlaski, Adam Mickiewicz street.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra øst: fra Bug-floden langs med grænsen med województwo lubelskie ned til distriktsvej nr. 2007W

b)

fra syd: ad distriktsvej nr. 2007W sammen med hele landsbyen Borsuki og skovområdet på det sted, hvor Bug-floden drejer

c)

fra nord og vest: Bug-floden.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra øst: fra landegrænsen med Hviderusland fra Bug-floden til skovbrynet

b)

fra nord: langs med skovbrynet fra landegrænsen til den vej, der forbinder landsbyerne Sutno og Niemirów, dernæst ad denne vej til det sted, hvor vejen skærer den lokale vej i sydlig retning

c)

fra vest: ad den lokale vej i sydlig retning fra det sted, hvor vejen skærer den vej, der forbinder landsbyerne Sutno og Niemirów, til Bug-floden

d)

fra syd: langs med Bug-floden fra slutningen af den lokale vej, der begynder på det sted, hvor vejen skærer Sutno-Niemirów-vejen, op til landegrænsen.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra øst: fra Czyżówka-flodens munding i en lige linje til Bug-floden i nordlig retning

b)

fra nord: langs med Bug-floden til grænsen med województwo mazowieckie

c)

fra vest: fra Bug-floden i sydlig retning ad jordvejen ned til den nordlige ende af Las Konstantynowski-skoven, dernæst ned til Gnojno-Konstantynów-vejen og ad denne vej i sydlig retning til den sydlige ende af skoven, dernæst ad jordvejen i østlig retning til landsbyen Witoldów og dernæst til Konstantynów-Janów Podlaski-vejen

d)

fra syd: ad Konstantynów-Janów Podlaski-vejen i østlig retning til floden Czyżówka.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra øst: fra landsbyen Stara Bordziłówka ad den lokale vej nordpå op til det sted, hvor vejen skærer distriktsvej nr. 1022 og 1025, og dernæst ad vej nr. 1025 til landsbyen Nosów

b)

fra nord: fra landsbyen Nosów ad distriktsvej nr. 1024 i vestlig retning til grænsen med województwo mazowieckie

c)

fra vest: langs med grænsen med województwo mazowieckie til den lokale vej ved landsbyen Wygnanki

d)

fra syd: fra grænsen med województwo mazowieckie ved landsbyen Wygnanki til den lokale vej mod den vestlige ende af skoven, dernæst ad den lokale vej ved den nordlige grænse af skoven til den lokale vej mod landsbyen Stara Bordziłówka.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra øst og syd: fra grænsen med województwo lubelskie fra den lokale vej, der forbinder landsbyerne Makarówka og Cełujki, langs med grænsen med województwo lubelskie til distriktsvej nr. 2020W og dernæst ad denne vej nr. 2020W til det sted, hvor vejen skærer den regionale vej nr. 698 i landsbyen Wólka Nosowska inklusive hele landsbyen Wólka Nosowska

b)

fra vest: fra grænsen med województwo lubelskie ad den lokale vej, der forbinder landsbyerne Cełujki og Makarówka, til landsbyen Makarówka, inklusive hele landsbyen Makarówka, dernæst videre i nordvestlig retning ad distriktsvej nr. 2037W til landsbyen Huszlew, inklusive hele landsbyen Huszlew, dernæst fra landsbyen Huszlew ad distriktsvej nr. 2034W til slutningen af skoven, dernæst i østlig retning langs med den nordlige grænse til skoven, til den østlige grænse til kommunen Huszlew, dernæst i nordlig retning langs med den vestlige grænse til skoven op til den regionale vej nr. 698.

c)

fra nord: ad den regionale vej nr. 698 gennem landsbyen Rudka til landsbyen Stara Kornica, inklusive landsbyerne Rudka, Stara Kornica og Nowa Kornica, dernæst ad den regionale vej nr. 698 til det sted, hvor vejen skærer distriktsvej nr. 2020W i landsbyen Wólka Nosowska.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra øst: langs med landegrænsen: fra vej nr. 640 til grænsen til landsbyen Kolonia Klukowicze

b)

fra nord: fra landegrænsen ad Kolonia Klukowicze-Witoszczyzna-vejen til Wilanowo-Werpol-vejen

c)

fra vest: ad Werpol-Wilanowo-vejen til vej nr. 640 ved skæringspunktet med Koterka-Tokary-vejen

d)

fra syd: fra landsbyen Koterka ad vej nr. 640 til landegrænsen.

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra øst: fra landsbyen Wólka Nurzecka i en lige linje i retning af grænsen til powiat siemiatycki, dernæst langs med grænsen til powiat siemiatycki til Pulwa-floden

b)

fra syd: langs med Pulwa-flodens nordlige bred i retning af landsbyen Litwinowicze, dernæst fra landsbyen Litwinowicze ad vejen mod landsbyen Anusin til Pulwa-flodens udspring

c)

fra vest: fra Litwinowicze-Anusin-vejen (ved Pulwa-flodens udspring) i stik nordvestlig retning til landsbyen Siemichocze, dernæst fra det sted, hvor Anusin-Siemichocze-vejene skærer hinanden i nordlig retning, til Tymianka-Nurzec-vejen og over vejen 1 km fra landsbyen Nurzec Kolonia

d)

fra nord: fra Tymianka-Nurzec-vejen i en lige linje til landsbyen Wólka Nurzecka

Grænserne for denne beskyttelseszone er som følger:

a)

fra øst: fra landsbyen Kolonia Budy i en lige linje til landsbyen Sokoli Gród, dernæst i sydlig retning til den lokale vej, der forbinder landsbyerne Kulesze og Wilamówka

b)

fra syd: ad den lokale vej til landsbyen Wilamówka, dernæst i en lige linje i vestlig retning til landsbyen Olszowa Droga

c)

fra vest: langs med Biebrza-flodens østlige bred i nordlig retning op til den sydlige grænse til Osowiec Twierdza-komplekset

d)

fra nord: fra den sydlige grænse til Osowiec Twierdza-komplekset ad Carska Droga-vejen, dernæst i sydøstlig retning til landsbyen Kolonia Budy.

7. oktober 2016

Overvågningszone

Nedenstående områder:

 

I województwo podlaskie:

powiat hajnowski

powiat białostocki

powiat bielski

powiat grajewski

powiat łomżyński

powiat M. Białystok

powiat M. Łomża

powiat moniecki

powiat wysokomazowiecki

powiat zambrowski.

powiat siemiatycki.

 

I województwo mazowieckie:

kommunerne Rzekuń, Troszyn, Czerwin og Goworowo i powiat ostrołęcki

kommunerne Korczew, Przesmyki, Paprotnia, Suchożebry, Mordy, Siedlce og Zbuczyn i powiat siedlecki

powiat M. Siedlce

kommunerne Ceranów, Jabłonna Lacka, Sterdyń og Repki i powiat sokołowski

powiat łosicki

powiat ostrowski.

 

I województwo lubelskie:

powiat bielski.

7. oktober 2016