28.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/3


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1225

af 18. juli 2016

om indgåelse af protokollen til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side om en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Libanesiske Republik om de generelle principper for Den Libanesiske Republiks deltagelse i EU-programmer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 7,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/268 (2) blev protokollen til Euro-Middelhavsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side (3) vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Libanesiske Republik om de generelle principper for Den Libanesiske Republiks deltagelse i EU-programmer (i det følgende benævnt »protokollen«) undertegnet på Unionens vegne den 9. februar 2015.

(2)

Formålet med protokollen er at fastlægge de finansielle og tekniske regler, der gør det muligt for Libanon at deltage i visse EU-programmer. Den i protokollen fastsatte horisontale ramme fastlægger principper for økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde og giver Den Libanesiske Republik mulighed for at modtage bistand, især finansiel bistand, fra Unionen i forbindelse med disse EU-programmer. Denne ramme finder kun anvendelse på de EU-programmer, som de relevante til grund liggende retsakter giver Den Libanesiske Republik mulighed for at deltage i. Indgåelse af protokollen medfører således ikkeudøvelse af beføjelser inden for de forskellige sektorpolitikker, som søges gennemført med programmerne, da disse beføjelser udøves ved programmernes oprettelse.

(3)

Protokollen bør godkendes på Unionens vegne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen til Euro-Middelhavsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Libanesiske Republik om de generelle principper for Den Libanesiske Republiks deltagelse i EU-programmer godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne (4).

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i protokollens artikel 10 (5).

Artikel 3

Kommissionen bemyndiges til på Unionens vegne at fastsætte de specifikke vilkår og betingelser, herunder det finansielle bidrag, for Den Libanesiske Republiks deltagelse i hvert enkelt EU-program. Kommissionen holder Rådets relevante arbejdsgruppe underrettet.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2016.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Godkendelse af 23.6.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2015/268 af 17. december 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Libanesiske Republik om de generelle principper for Den Libanesiske Republiks deltagelse i EU-programmer (EUT L 47 af 20.2.2015, s. 1).

(3)  EUT L 143 af 30.5.2006, s. 2.

(4)  Protokollen er offentliggjort i EUT L 47 af 20.2.2015, s. 3, sammen med afgørelsen om undertegnelse.

(5)  Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.